/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord

Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Hvordan kan jeg se jeg stistrukturen?
Fra : Helle Riis Olsen

Dato : 13-12-01 00:44

Hej

Jeg er i gang med at lave min første hjemmeside og har samlet
alle htmldokumenter og grafikfiler på skrivebordet. Hvordan får
jeg samlet det hele til ét web-sted, så jeg kan se filstrukturen?
Håber der er nogen, der har et råd til en stakkels nybegynder.

Helle

Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP ???
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Jonas Astrup - html.~ (13-12-2001)
Kommentar
Fra : Jonas Astrup - html.~

Dato : 13-12-01 01:55

Helle Riis Olsen wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:
> Jeg er i gang med at lave min første hjemmeside

Det lyder godt

> og har samlet alle htmldokumenter og
> grafikfiler på skrivebordet.

Er det ikke et lidt uhensigtsmæssigt sted at have dem samlet? Lav
hellere en folder hvor du kan have din hjemmeside - f.eks.:

c:\hjemmeside\

> Hvordan får jeg samlet det hele til ét web-sted,
> så jeg kan se filstrukturen?

I udgangspunktet behøver du ikke "samle" det på en speciel måde før
det bliver et websted - et websted er vel blot nogle HTML filer som
er knyttet sammen med links.

Med hensyn til filstrukturen - så synes jeg selv at det er
overskueligt at oprette mange foldere, istedet for at have alle
filerne til at ligge ved siden af hinanden. Så kan man også bedre se
strukturen i Windows "stifinder" eller lignende.

Lad os sige at din startside hedder default.htm - den kan du så
placere her:

c:\hjemmeside\default.htm

Lad os videre sige at du har en side med feriebilleder - så opretter
du blot en underfolder sådan her:

c:\hjemmeside\feriebilleder\default.htm

Grafikfilerne kan måske placeres i endnu en folder:

c:\hjemmeside\feriebilleder\billeder\billede1.jpg
c:\hjemmeside\feriebilleder\billeder\billede2.jpg
c:\hjemmeside\feriebilleder\billeder\billede3.jpg

Dette er blot ment som en idé til hvordan du kan strukturere dit
websted. Jeg synes det er meget vigtigt at man holder en streng
justits med sine filer - ellers kan det hele hurtigt drukne i rod.

Håber det hjalp dig lidt på vej?

Bedste hilsener
Jonas

Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP ???
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Jørn Andersen (13-12-2001)
Kommentar
Fra : Jørn Andersen

Dato : 13-12-01 02:47

On Thu, 13 Dec 2001 00:55:09 +0000 (UTC), Jonas Astrup - html.dk
<jonas.usenet@html.dk> wrote:

En lille tilføjelse til Jonas' udmærkede redegørelse:

>c:\hjemmeside\default.htm

Når du skal uploade til din udbyder, så hele verden kan få glæde af
din side, så er det forskelligt, hvilke navne der er "default" på
forskellige servere. Din udbyder har måske en hjælpeside, hvor det
står på, ellers spørg.

De mest benyttede navne er nok (i tilfældig rækkefølge):
index.htm
index.html
default.htm
default.html
home.htm
home.html

At filen er "default" betyder, at det er den, der vil blive vist, hvis
der kun angives en sti (uden filnavn) - fx:
www.dinudbyder.dk/userid/
i stedet for:
www.dinudbyder.dk/userid/index.htm

Good luck,
Jørn

Jørn Andersen
Brønshøj

Mickey (13-12-2001)
Kommentar
Fra : Mickey

Dato : 13-12-01 16:53

"Jørn Andersen" <jorn.a@email.dk> skrev i en meddelelse
news:ko1g1uohfgh9fpfbvae7cbunfmj59ldu41@4ax.com...

> De mest benyttede navne er nok (i tilfældig rækkefølge):
> index.htm
> index.html

for det meste dem her på *nix maskiner

> default.htm
> default.html

det er vist en MS opfindelse...

> home.htm
> home.html

dem har jeg til gengæld aldrig set, men det er nok rigtigt at de benyttes ;)

|-|$235-|)k - Mickey - Eko sum lapis
Problemer med forbindelsen ?
- lav en traceroute på http://trace.susie.dk

Hans H.V. Hansen (13-12-2001)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen

Dato : 13-12-01 11:26

Jonas Astrup - html.dk <jonas.usenet@html.dk> wrote:

> Dette er blot ment som en idé til hvordan du kan strukturere dit
> websted. Jeg synes det er meget vigtigt at man holder en streng
> justits med sine filer - ellers kan det hele hurtigt drukne i rod.

Jeg er selv i nogenlunde samme situation som Helle - og takker for den
udmærkede beskrivelse/forklaring!
Mit 'tillægsspørgsmål' er nu:
Uploader man så sine filer i 'samme' - eller rettere 'tilsvarende' -
struktur, med tilsvarende 'interne' href- og src-angivelser? (Hvis du
forstår, hvad jeg mener??)

med venlig hilsen
Hans

Jørn Andersen (13-12-2001)
Kommentar
Fra : Jørn Andersen

Dato : 13-12-01 16:38

On Thu, 13 Dec 2001 11:26:06 +0100, h2vh@post6.tele.dk (Hans H.V.
Hansen) wrote:

>Mit 'tillægsspørgsmål' er nu:
>Uploader man så sine filer i 'samme' - eller rettere 'tilsvarende' -
>struktur, med tilsvarende 'interne' href- og src-angivelser? (Hvis du
>forstår, hvad jeg mener??)

Ja, det smarteste er at lave *relative* sti-angivelser, og ikke
*absolutte*.

Hvis vi tager Jonas' eksempel, hvor det på din harddisk ligger i:
c:\hjemmeside\

- som har en "forside", der hedder:
c:\hjemmeside\default.htm

- og nogle feriebilleder på:
c:\hjemmeside\feriebilleder\default.htm

- og feriebillederne hedder:
c:\hjemmeside\feriebilleder\billeder\billede1.jpg
c:\hjemmeside\feriebilleder\billeder\billede2.jpg
c:\hjemmeside\feriebilleder\billeder\billede3.jpg

- og du så vil lave en link fra forsiden til siden med feriebilleder.

Hvis du lavede det med absolutte links, ville det hedde:
Ferie
eller:
Ferie
- men det vil jo ikke komme til at passe, når det bliver uploadet på
serveren.

Det går straks bedre med:
Ferie
- så kan man flytte rundt fra harddisk til server (eller flytte rundt
på serveren eller på hartddisken), så længe man flytter hele 'blokken'
af filer, der er linket sammen, - og linksene vil stadig virke.

Eksempel 2:
På c:\hjemmeside\feriebilleder\default.htm skal billederne lægges ind
med IMG SRC:
Ikke sådan:

men:

Eksempel 3:
Endelig, hvis du skal linke "tilbage" fra siden med feriebilleder:
c:\hjemmeside\feriebilleder\default.htm
til forsiden:
c:\hjemmeside\default.htm

- så bruger du:
Home

".." er DOS/Unix-sprog for at gå et niveau tættere på roden i
fil-hierarkiet - du er sikkert stødt på det felere steder i Stifinder.

Altså: Brug altid relative sti-angivelser, så er det *meget* nemmere
at flytte rundt på tingene.

Nogle WYSIWYG-editorer som FrontPage og DreamWeaver kan (hvis ikke man
behandler dem rigtigt) godt finde på at lave links med "C:\ osv.", og
det virker fint på harddisken, mens det går altså galt på serveren.

Good luck,
Jørn

Jørn Andersen
Brønshøj

Jonas Astrup - html.~ (13-12-2001)
Kommentar
Fra : Jonas Astrup - html.~

Dato : 13-12-01 16:51

Jørn Andersen wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:
> Altså: Brug altid relative sti-angivelser, så er det
> *meget* nemmere at flytte rundt på tingene.

Hehe, meget morsomt - vi argumenterer fuldstændigt modsat af hinanden

Men vi har jo begge ret - spørgsmålet er blot om man har en webserver
installeret eller ej.

Bedste hilsener
Jonas

Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP ???
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Jonas Astrup - html.~ (13-12-2001)
Kommentar
Fra : Jonas Astrup - html.~

Dato : 13-12-01 16:48

Hans H.V. Hansen wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:
> Uploader man så sine filer i 'samme' - eller rettere 'tilsvarende' -
> struktur, med tilsvarende 'interne' href- og src-angivelser?

Ja, det er netop meningen

Men her er der en ekstra overvejelse man med fordel kan gøre sig - nemlig
om det ikke ville være smart at køre en lille webserver på sin egen PC.
Derved opnår man nemlig nogle ekstra fordele når man udvikler lokalt.

Når man angiver en henvisning til en fil - f.eks. med et link - gøres det
normalt sådan her:

Link

I dette tilfælde er filen der linkes fra og filen der linkes til placeret
i samme folder. Hvis filen der linkes til er placeret i en overliggende
folder linker man ofte sådan her:

Link

Og tilsvarende hvis filen der linkes til er placeret i en underliggende
folder:

Link

Derved skabes en relativ struktur mellem filerne på websitet. Links
angives med udgangspunkt i placeringen af den fil der linkes til.

Dette fungerer fint..... lige indtil man flytter på filen. Så peger alle
links jo de forkerte steder hen.

Løsningen er at linke med en absolut angivelse af filens placering -
f.eks. sådan her:

Link

Eller endnu smartere kan man blot starte angivelsen med "/" - hvilket vil
give samme resultat som med den lange angivelse:

Link

og i andre tilfælde:

<link rel="stylesheet" href="/css/style.css" type="text/css">

Finten er altså at man nu kan flytte rundt på filerne der linkes fra uden
at ødelægge de interne links og filhenvisninger (f.eks. også til
stylesheets og billeder). Det er klart at man ikke kan flytte rundt på
filerne der linkes til uden at ødelægge henvisningerne - men det kunne
man jo heller ikke før.

Når man udvikler lokalt kan man ikke benytte absolutte henvisninger - med
mindre man installerer en webserver på sin PC. Det er absolut ikke svært
- man kan finde vejledninger her:

Microsoft IIS og PWS:
http://www.html.dk/tutorials/asp/lektion2.asp

eller

Apache:
http://www.webcafe.dk/diverse/artikler/025/da025.php3

- Og så er der jo også den fordel at man kan begynde at lege med ASP,
PHP, SSI eller andre sjove ting.

Bedste hilsener
Jonas

Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP ???
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408887
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste