Peter Brodersen skrev:
> Tør man spørge hvad, din applikation går ud på, idet det ikke behøver
> at være helt præcist, samt at du ikke kender nogen feltnavne? Og hvis
> alt går galt, kan du så ikke describe dig frem til feltnavnet eller
> lignende?
Det er en webbaseret MySQL-klient - lidt a la phpMyAdmin, selv om den
er mere klient end et egentligt administrationsværktøj. En af mine
kollegaer, der bruger Windows, klager tit over, at MySQL-klienten til
Wiindows er for dårlig. Så kommer han over til mit bord og siger: "Kan
du ikke lige åbne KMySQL, så jeg kan se, hvad der er kommet ind i
databasen". Det er begyndt at blive lidt træls for mig, så derfor
tænkte jeg, at jeg ville lave webbaseret MySQL-klient : )
De vigtigste ting, både han og jeg har brug for, er følgende:
1. Hurtig oversigt over tabellernes opbygning.
2. Hurtig oversigt over de sidst indkomne poster.
Det er derfor, jeg har brug for at kunne udskrive de sidst indskrevne
poster. Det skal helst gøres *uden* at brugeren af det webbaserede
system skal indtaste en MySQL-kommando. Straks brugeren vælger en
tabel, skal han/hun se de sidst indkomne poster (ligesom KMySQL viser
hele tabellens indhold, når man klikker på en tabel).
Jo, jeg kender godt kolonnenavnene, for før jeg viser posterne, laver
jeg en "describe tabel" for at kunne vise tabellens opbygning.
Problemet er, at jeg ikke bare kan tage et tilfældigt kolonnenavn og
order by det. Hvis kolonnen f.eks. er et varchar-felt, så vil tabellen
jo blive sorteret alfabetisk efter det felt, hvilket ikke er meningen.
Som sagt: Det er ikke så galt, hvis den ikke altid viser de sidst fem
indkomne rækker præcist, for så kan brugeren altid bare køre en
MySQL-kommando bagefter for at få det rigtige resultat. Hovedsagen er,
at man i de fleste tilfælde vil få det, man ønsker: De sidste fem
indkomne poster.
--
http://jonaskochbentzen.dk/