Hej
Kan I huske mine problemer med uvenskab mellem Blonde og Dino? Det var nær
gået galt for mig i lørdags. Kattene havde været i løbegården hele ugen, men
kun enkeltvis. Jeg lukkede vinduet op til løbegården for alle 3 katte og for
selv at kunne komme ind i løbegården skulle jeg selv først gennem stuen og
låse døren til løbegården op. Lige så snart de var ude, kunne jeg se, STOR
fejltagelse. De startede på at snuse rundt og kigge på hinanden. Prøvede af
aflede opmærksomheden ved at kalde på dem, men de var ligeglade. For ind
gennem stuen for at komme ud til dem, da jeg satte nøglen i hængelåsen,
startede Blonde på sit skrigeri og hyleri og kattene nærmede sig hinanden.
Jeg råbte og fik forskrækket Blonde så han løb ind, mig ind igen og kastede
mig over Dino, der var lige i hælene på ham, og fik stoppet dem før de kom
op og slås. Molly for ind, da Blonde begyndte sit hyleri, hun skulle ikke
have noget klinket. Jeg skilte Blonde og Dino ad et par timer, hvor Blonde
sad under bordet og kiggede på døren, hvor Dino gik udenfor og hylede og
skrabede på døren. Var ude og hysse på ham flere gange, så blev han træt af
at hyle og lagde sig udenfor døren. Jeg satsede på at de hurtigt kunne blive
venner igen, nu når de ikke havde været oppe og slås og jeg orkede ikke
tanken om en ny adskillelse i flere dage, så jeg tog Blonde på armen og
lukkede Dino i stuen. Så satte jeg Blonde ned så han kunne snuse til Dino
bagfra på hans hale og ryg, så han kunne se det ikke var et farligt dyr. For
jeg er sikker på, at Dino kun vil slås fordi Blonde hyler og skriger ad ham.
Derefter lod jeg dem snuse til hinanden i hovedet og så begyndte de at vaske
hinanden igen, og faren var drevet over, udelukkende fordi de ikke nåede at
komme op og slås. Så jeg var godt nok heldig, og vil nu rense løbegården i
Rodalon da det må være gulvet der er strintet på, og skifte alt kattegruset
i løbegården ud for en sikkerhedsskyld, selvom der ikke er andre der kan
have brugt eller strintet i det. Og næste gang må jeg så være i løbegården,
FØR jeg lukker dem sammen, og så håbe at det kan hjælpe, men det skal nok
tage lidt tid inden jeg prøver igen. Det er bare så ærgeligt at de ikke kan
være der ude sammen, for jeg plejer at åbne når jeg kommer hjem fra
arbejde og de er specielt glade for at være der om aftenen når det er mørkt.
Men de er godt nok dumme, så sætter de sig ved siden af hinanden og kigger
hen mod døren, som om der er et dyr ude i gangen, som de begge to skal være
på vagt overfor, og ikke hinanden
En anden ting der kom ud af det. Blonde har ikke sovet i deres gulv til loft
krassetræ i mange måneder, siden han kastede op på øverste hylde. Den
fobi/kortslutning der skete i hans hjerne dengang er nu afhjulpet af al det
her og han er begynde at sove der oppe igen
.
Ja, man kan kun ryste på hovedet af dem, for forstå dem kan man jo ikke.
Hilsen Denise