Kære allesammen
Jeg har brug for gode råd/opmuntrende anakdoter !!
Vores famlie er lige blevet udvidet med den skønneste lille norske
skov kattekilling. Oscar har vi valgt at kalde vidunderet. Vi har i
forvejen en 7 måneder gammel (steraliseret) hunkat, som hedder Chanel.
Den tro læser i NG'en husker måske mine hjertekvaler, da hun havde
været under kniven...
Nå, men hvorom alting er, så er Chanel mildest talt ikke begejstret
for hendes nye bofælle, og det går ikke stille af sig, når hun
kanøfler den lille mis.
Han ankom søndag eftermiddag og i skrivende stund, torsdag aften,
jager hun ham stadig rundt med stor hale og nogle seriøse dask. Hun
kan også finde på at kaste sig ovenpå ham, men jeg kan ikke se, om hun
rent faktisk bider ham, eller blot markerer.
Oscar har nerver af stål og et super-ego der matcher, og han gir' ikke
lyd fra sig, når hun overfalder ham, hvilket også gør det svært at
vurdere, om det gør ondt på den lille skat - eller om det "bare" er en
markerings-magtkamp der udspilles.
De første par dage der hvæs og sprut fra dem begge - nu er det som at
se stumfilm, når de farer rundt efter hinanden. Nogen gange ligner det
tilnærmelsesvis leg - andre gange gør det bestemt ikke....
Det underlige er, at Chanel lader ham være, hvis han ex. spiser af
hendes madskål - så træder hun tilbage, og lader ham komme til fadet.
Men når han skal på bakke - dét er bare for meget ! Der er ellers en
til dem hver, men når Oscar træder ind i toilettet - uanset hvilket -,
sætter hun sige lige udenfor, stikker hovedet ind til ham og langer
ham også gerne en vinge !
Nu har vi holdt "barselsorlov" til og med i dag, og vi lod dem være
alene hjemme en times tid i eftermiddag. Og hvad tror I vil så i vores
seng da vi kom hjem ?
På den ene dyne var der tisset og på den anden lavet stort ! Øv også!!
Vi er ret sikre på, at det er Chanel, som har lagt kagen til os, og
det er jo sk...synd for hende, at hun er så frustreret. Vi har
selvfølgelig ikke skældt hende ud eller på anden måde ydmyget hende
over optrinnet. Men, hvad hulen skal vi gøre ??
Vi har været meget omærksomme på at give hende ekstra opmærksomhed
alle dagene, vi har holdt små seancer kun med hende, hvor hun har fået
en ekstra godbid i køkkenet, mens Oscar sov i fred o.s.v. o.s.v.
Men hun er hamrende utilfreds og sur på både os og Oscar.
En ting er, at hun er så meget efter bettemiv - det er slemt nok (og
hvorlænge skal det mon stå på) men noget andet er altså, at hun føler
det så påtrængende at gøre opmærksom på sig selv, at hun ligefrem
bruger vores dyner som toilet, det er bare for meget. Hun er jo gået
helt i sort....
Imorgen er vi nødt til at tage på job begge to - men tør vi lade dem
være alene hjemme i 7 timer ?
Og hvad med hendes afvigende adfærd ?
Alle tips og tricks modtages med kyshånd - vi er helt ude i hampen
her...
Trætte hilsener fra Hedda og gemalen, som er ved at vaske den sidste
dyne. Og Oscar, som er en brav lille mis. Og Chanel, som p.t. går
under navnet "Frk. Suresen" *suk*
|