Hej Alle
Efter det massive brok og spam som vi har set på Kandu.dk de seneste mange måneder, har vi nu lavet følgende tiltag som meget gerne skulle sætte en dæmper på al den negativitet.
1. Eftersom der er mange af jer som har ydret ønske om at få fjernet månedens præmie, da den eftersigende gav for meget fnidder, er der nu ikke længere præmier på spil på Kandu.dk. De folk som stadigvæk har en præmie til gode, vil modtage dem indenfor de næste par dage.
2. Det vil fremover ikke være nemt at oprette flere profiler på Kandu.dk, da vi nu kræver at man skriver et mobilnummer ved oprettelse af nye profiler. Et mobilnummer vil kun kunne bruges en gang, så medmindre man har 100 mobiltelefoner liggende, så skulle det ikke være muligt at oprette sig flere gange.
Nu håber vi så, at disse tiltag vil lægge en dæmper på al den triste fremtoning som vi alle har været vidne til i det sidste lange stykke tid.
Til sidst ønskes i alle en rigtig god jul og et godt nytår.
Med venlig hilsen
Teamet bag Kandu.dk