/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
gaveide til mand
Fra : jes-a
Vist : 7130 gange
50 point
Dato : 31-12-06 21:08

Hej

Hvad kan man give som sjov lille gave til en 50-års fødselsdag. Min bror inviterer alle til brunch om et par uger. Jeg kunne godt tænke mig at det skulle være en morsom tingest.

 
 
Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 31-12-06 22:50

En øl- eller sprit despenser


Hanne

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 01-01-07 01:58

'Lille'?
Det ville have hjulpet hvis du havde forklaret det begreb. En lille åben MG'er vil altid vække succes. De der 'import fra asien'-butikker har masser af ting til 10 eller 20 kr som enhver mand ikke vidste han ikke kunne undvære: Næsehårsklipper, håndsvings-oplader til mobilen, USB-lampe til den bærbare.

O.s.v.

Hjælp os med flere oplysninger

mvh
Henrik, 58 år

Kommentar
Fra : Flash77


Dato : 01-01-07 03:42

Du skal give ham en tyrolerhat! Jeg er VILD med min tyrolerhat - det er den perfekte gave!

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 01-01-07 09:29

Uha! Stakkels mand! Tænk hvis alle giver ham "morsomme" gaver??

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 01-01-07 10:51

En rød Mustang convertible med hvide lædersæder ('54) vækker altid jubel.
Evt. med lidt udstyr i miniskørt.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 01-01-07 11:48

Uups, Axelise - vi har vist vovet os ind i mandeværelset hihi.....

Find hans yndlingsmusik fra ungdommen på vinylplader (eller, dét han IKKE kunne lide ), f.eks. i bogshoppen, og giv ham et gavekort til indkøb af cd.

Kommentar
Fra : Dr.Disco


Dato : 01-01-07 12:29

www.gadgets.dk er der masser af sjove gave ideer til forskellige priser.

Hvad med en Sumo-dragt?
http://www.gadgets.dk/product_info.php?cPath=27&products_id=144

Ellers klik rundt - der er masser skøre ting...

mvh. Dr.Disco

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 01-01-07 17:15

Hvad med en tissedunk til det nye medlem af" natpissernes klub?
Mvh og
Suno


Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 01-01-07 19:30

Pakket ind i en af de store bleer fra et plejehjem - måske der findes en lille bog om det at blive 50?

Kommentar
Fra : jes-a


Dato : 01-01-07 19:56

Den med bogen om at fylde 50 år, er en god ide som ville kunne bruges. Så er det bare at finde den.

Kommentar
Fra : Justmyself


Dato : 01-01-07 20:21

Der er denne side: www.gadgets.dk
Der kan du finde alle muglig ting til drengerøve i alle aldre og alle prisklasser.
Der ligger også en gadgets butikinde på stråget(i kbh), der kan du selv gå og kigge bland deres vare.
- håber at du må finde noget sjovt

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 01-01-07 21:25

Citat
Fra : Justmyself
Der er denne side: www.gadgets.dk

Nåh, det er derfor han hedder Justmyself - fordi han ikke gider læse tidligere forslag før han kører frem med sit eget.

Accepteret svar
Fra : Balcanard

Modtaget 50 point
Dato : 02-01-07 17:01

Er du blot en smule kreativ, laver du selv bogen. Find en "Kinabog" i passende størrelse og dekorer den, evt. med kopier af billeder af din bror gennem årene. En titel skal bogen også have, og hér sætter kun fantasien grænser, evt.:
"Succeser efter de 50"
"Vitalitet efter de 50"
"Sexlivet efter de 50"
eller .........

- Og så skal bogen naurligvis være tom.

Faldt i øvrigt over nogle vise ord, du kunne bruge i dit gratulationskort

Folk over 50 burde være døde !

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have overlevet.

Vores børnesenge var malet med blybaseret maling.

Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede, bar ingen af os hjelm.

Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Og det at sidde bag på en ladvogn en varm sommerdag var altid en speciel nydelse.

Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!

Størstedelen af folk røg som skorstene. Host!

Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.

Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte vi at løse problemet.

Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen - ingen mobiltelefon. Utænkeligt!

Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm/DVD, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.

Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.

Nogen elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt!

Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige - de bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen.
Og du er en af dem !

Tillykke ønskes du på din runde fødselsdag !!!



Godkendelse af svar
Fra : jes-a


Dato : 15-02-07 23:49

Tak for svaret Balcanard.

Kommentar
Fra : Balcanard


Dato : 16-02-07 06:58

Velbekomme


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste