/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
hekseringe i græsplæne
Fra : tpjevser
Vist : 6507 gange
200 point
Dato : 25-09-06 20:49

hvordan slipper vi af med hekseringe i vores græsplæne? hvordan forhindrer vi dem fremover?

 
 
Accepteret svar
Fra : rosekamp

Modtaget 210 point
Dato : 25-09-06 21:01

Hvis du får en heksering i din græsplæne kan du måske være heldig at kvæle den ved at grave et spadestik bredt stykke af den op for hver 60-80 cm. og så vende stykkerne 180 grader, hvorved den skulle begynde at vokse indad og derved kvæle sig selv. Det er dog meget svært at komme af med en heksering, men på et tidspunkt vokser den simpelthen ud af din have. Vi havde en stor en for 5 år siden som vi bare lod vokse og vi har ikke set den siden sidste år.

Du kan se, hvad man skriver her:
En heksering dannes af en lang række svampe, der vokser ringformet udad. Nogle vokser lige under jorden, andre har ret dybtliggende system af svampehyfer.
Den meget grønne ring skyldes, at der frigøres kvælstof fra døde dele af svampen, de levende dele af svampen befinder sig udenfor den grønne ring. Elledans-Bruskhat er en af mange arter, der kan lave hekseringe. Den kan efterlade en vissen midterzone, idet svampens mycelium er vandafvisende.
Hvis der er flere hekseringe, kan de vokse ind i hinanden. I løbet af nogle år vil ringen vokse ud af græsplænen.
Hekseringe er i grunden en ganske spændende ting at have i sin have, men mange synes de skæmmer en velplejet græsplæne. Bekæmpelse af hekseringe er meget vanskeligt for ikke at sige umuligt. Et gammelt husråd er at bruge Atamon - benzoesyre. Der skal dog ganske store mængder til, hvis det skal have nogen målelig effekt - og mange gavnlige svampe går med i købet. Atamon er desuden en mere kraftigt middel end mange af de svampemidler, der anvendes til plantebeskyttelse - det er ikke miljøvenligt.
Opgravning af ringen er et stort arbejde og resultatet står ikke i forhold med anstrengelserne. Jorden skal fjernes i 30 - 40 cm dybde og ca. 30 til begge sider fra ringen.
Fjernelse af paddehattene vil begrænse smitte med svampesporer til andre steder i plænen.
Den bedste metode er at sørge for, at plænen får samme grønne farve overalt kan opnås ved ekstra kvælstofgødskning af den øvrige plæne udenfor den grønne ring. 1-2 kg kalkammonsalpeter 3-4 gange i sæsonen vil sløre ringen.



Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 25-09-06 21:32

Lad hekseringen være den vil forsvinde jeg havde to for flere år siden, og de forsvandt af sig selv. Læs dette enkle råd http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/440.html fra havenyt.

//bentjuul

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 25-09-06 21:53

Lad den vokse - ud af græsset og ud af haven. Svampene, der laver den, frigør næringssalte til græsset (du kan se, det er grønnere lige indenfor), og du kan checke om svampene er spiselige. Hekserings-ridderhat skulle være meget velsmagende.
mvh
pbp

Kommentar
Fra : pirt03


Dato : 25-09-06 22:32

Hvis du nu VIL forsøge at komme af med, kan du på denne hjemmeside søge "hekseringe"

http://www.garta.dk/

Godkendelse af svar
Fra : tpjevser


Dato : 29-09-06 22:17

Tak for svaret rosekamp.

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 30-09-06 06:45

Velbekomme

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste