Dele printer med de øvrige computere
Med et hjemmenetværk kan du udskrive på en printer, som er tilsluttet til en anden computer, direkte fra din egen computer. Du behøver ikke længere at kopiere en fil til en diskette og tage den med til den computer, som printeren er tilsluttet til.
Sådan deles en printer
Sådan gør du, når du vil dele en printer på netværket:
1. Åbn menuen Start på den computer, printeren er tilsluttet til.
2. Vælg Kontrolpanel.
3. Klik på Printere og anden hardware.
4. Dobbeltklik på Printere og faxenheder.
5. Højreklik på den printer, som du vil dele.
6. Vælg fanen Deling.
7. Klik på Del denne printer.
8. Skriv et sharenavn til den delte printer i tekstboksen ud for Sharenavn.
9. Klik på OK for at gemme de nye indstillinger.
Oprette forbindelse til en delt printer
For at kunne bruge en delt printer på netværket skal du oprette forbindelse til printeren fra din egen computer. Sådan gør du:
1. Åbn menuen Start på en anden computer på netværket end den, printeren er tilsluttet til.
2. Vælg Kontrolpanel.
3. Vælg Printere og anden hardware.
4. Klik på Tilføj printer for at starte guiden Tilføj printer.
5. Klik på Næste.
6. Marker En netværksprinter eller en printer, der er tilsluttet til en anden computer.
7. Klik på Næste.
8. Marker Søg efter printer.
9. Klik på Næste.
10. Vælg den printer, du vil oprette forbindelse til, på listen under Delte printere.
11. Printerne på denne liste er markeret med et ikon med en printer og printerens navn. Et ikon med en printer symboliserer en computer med mindst én tilsluttet printer. Dobbeltklik på computerikonet, hvis du vil se printeren. Når du klikker på et printerikon, vises printerens navn i boksen Printer.
12. Klik på Næste.
13. Følg instruktionerne på skærmen for at gemme de nye indstillinger.
VH Palle Hansen