/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Møgunger
Fra : creamygirl
Vist : 951 gange
50 point
Dato : 21-06-06 14:42

http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=449444/

Tog jeg min søn i at lege denne hjernedøde leg, så fik han kraftstejlme stuearrest indtil han blev myndig...mindst!!

Stakkels den lokofører, der oplever dette sus i maven

http://www.davesdaily.com/videoclips...ainchicken.htm

Og nej, der er ikke noget spørgsmål. Jeg blev bare så gal og måtte ud med min harme *G*

 
 
Accepteret svar
Fra : fjendsbo

Modtaget 60 point
Dato : 21-06-06 14:49

Så det på teskt-tv i går. Man fatter jo slet ikke at børn idag kan kede sig så bravt, at de for at få spænding i livet skal lave sådan noget lort. Gad vide hvad man som forældre pårørende kan gøre for at få dem til at forstå at leg for livet ikke er det samme som leg med livet?

Kommentar
Fra : thyfoon


Dato : 21-06-06 15:08

creamygirl ja jeg kan godt forstå at du bliver harm jeg ved ikke hvad jeg havde gjort hvis mine børn gjore det (har ikke nogle i nu men der arb´s på sagen*gg*) jeg mener at forælderne bære en del af skylden det er dårlig opdragelse og de forkerte venner de hænger ud med

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 21-06-06 15:28

Frygtelig spøg.

Men mange unge i dag har ikke samme respekt, som vi andre havde som unge.

Men jeg tror nu ikke det bare lige er forældrenes skyld.
Samfundet, tv, diverse spillemaskiner har også sin del af skylden.
Ja, som forælder kan man sagtens sige: du må ikke se den film, eller spille det spil, men så er de hjemme ved vennerne og DERES forældre giver dem lov til at se det mest mærkelige.

Men creamygirl, du skal ikke give ham en konsekvens, som du ikke kan holde.

Hvis jeg må foreslå noget, så ring til DSB. Snak med dem, og få dem evt til at tage en face-to-face snak med ham. Eller få en lokomotivfører ud og snakke med klassen.
Eller endnu bedre - politiet. De samarbejder med SSP, og stiller meget gerne op og griber fat i ungerne inden der sker noget alvorligt.

Når sådan noget sker, skal der slåes ned med det samme. Og de skal virkelig opleve, at det de foretager sig har konsekvenser for andre end dem selv.

Det er ikke småting de "leger" idag.

Bank en tilfældig, film det og send det på nettet.
Dødstrusler over nettet.
Modbydlige profiler på nettet oprettet i andres navn (fanden tage ARTO)

Ja man kan jo blive ved.

Men de ser film, hvor helten altid overlever - langt flere end vi andre gjorde, de bliver bombarderet med det ene voldelige spil efter det andet, de går til rollespil, der faktisk er ret voldeligt.... og jeg skal lige komme efter dig.

Hvordan skal de blive anderledes?

Tager man det op i klassen hører man følgende: mit barn kan godt tåle det, mit barn kan godt se forskel på virkelighed og fantasi ... eller den værste jeg har hørt fra en forælder: jeg ved sørme ikke hvordan jeg skal sige det til lille sofus... han bliver jo nok sur på mig!!!
JO DEN HAR JEG FAKTISK HØRT.

Jeg synes det er så omgribende et problem, så der må sættes meget stærke kræfter ind imod det.





Kommentar
Fra : transor


Dato : 21-06-06 15:38

Børn i visse aldre har en naturlig trang til at prøve alt det forældrene forbyder dem.

Det hører nu med til den menneskelige udvikling.

Det kan måske hjælpe hvis der kommer en meget kontant og fordømmende reaktion, men spild ikke tiden med bare at snakke venligt om det. Det hjælper ikke !

Kommentar
Fra : dova


Dato : 21-06-06 15:51

Selv om det er pokkers synd for lokoførerne, tror jeg desværre, at et par dødsfald er det eneste der måske kan få nogen af de møgunger til at tænke sig om.

Jeg kendte for en del år siden en forhenværende lokofører.

Forhenværende, fordi han havde oplevet en der sprang ned fra en bro og blev ramt af hans tog.

Og trods krisehjælp, psykologhjælp o.s.v. gik det bare ikke.

Hver gang han kom til en bro, gik han helt i panik, for tænk nu hvis..........

Og selv om han, og andre lokoførere ikke har en chance for at undgå en påkørsel og er helt uden skyld, er det noget der sætter sig meget dybt i erindringen.


men hvorfor er de Sa.... møgunger så respektløse, ikke bare over for tog, men i mange andre sammenhænge.

Jo, de der påstår, at det ikke er forældrenes skyld, de er til en vis grad forkert på den.

Alt fo mange børn og unge i dag, opdrages ikke med tilstrækkelig respekt og "autoritetstro", lærer ikke hvad der er farligt og hvilke konsekvenser deres handlinger evt. kan få.

I skolerne er der en slatten holdning til disciplin.
Børn og unge er for en stor dels vedkommende overladt til sig selv m.h.t. at finde ud af, hvordan man opfører sig i forskellige sammenhænge (og det ka' de ikke administrere fordi ordet konsekvens ligger så fjernt fra deres tanker), og mangler den opdragende "vejledning, kontrol og styring" der skulle lære dem hvor grænserne bør være i forskellige sammenhænge de kommer ud for.


mvh dova



Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 21-06-06 17:07

Da min far var dreng legede han ofte nede ved den dødsensfarlige mose. Han havde selvklart ofte fået besked på, at det var forbudt område, at det var farligt, at andre børn er faldet i og druknet.

Holdt han op? Nej. Var det fordi han var dum eller uintelligent? Nej - det var fordi, han var en dreng med mod på livet og med en følelse af udødelighed. Konsekvenser er ikke noget børn og unge har i tankerne. De er impulsive og lever livet her og nu. Derfor gør de dumme ting og de har de altid gjort. Uafhængigt af forældreindsatsen.

Unge er ikke værre end før - de er bare anderledes. Ligesom vi var, da vi var teenagere og de ældre generationer rystede forargede på deres hoveder....

Creamy - den dreng fortjener den største skideballe. Forslaget med at møde en lokofører synes jeg er rigtig godt! Så kunne han og hans kammerater få en fornemmelse af, at selvom der ikke sker dem noget, så er der et andet menneske, der får konsekvenser af deres handlinger.

Al støtte til dig - du kan ikke være over din dreng hele tiden og du kan ikke træffe hans afgørelser

Vaxen



Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 21-06-06 17:33

Det er jo netop problemet. Vi kan ikke træffe deres afgørelser.
Men som Dova også siger, så er der også en slatten disciplin mange steder, fx i skolen.
Vores børn er mødt med den meget forklarende pædagogik.
Jeg arbejdede i en daginstitution for ca 10 år siden, og selv om den samme dreng var kravlet i op vinduet 20 gange - samme dag - skulle vi blive ved med ROLIGT at sige: sofus, du må sørme ikke kravle op i vinudet. Du kan falde ned og slå dig. Det gør ondt og så bliver du ked af det.
Det havde jeg bare ikke temperament til.
De lukker simpelthen ørerne, hvis vi forklarer for meget og forlænge.
De skal rådføres igen og igen. vil du det ene eller det andet? mange gange er de for små til at tage de valg. Og er der noget man egentlig ikke ønsker at de skal vælge, så skal de bare have den klare besked.. sådan bliver det, og at det ikke kan diskuteres.

Jeg mener ikke på nogen måde, at forældrene ikke har ansvar, men det er ikke forældrenes ansvar det hele, og mange gange er det sgu svært, når alle de andre må et eller andet, for efter min erfaring idag, så må de andre faktisk ofte mange ting mine unger ikke må.

Hos os gælder den regel at de ikke bliver behandlet efter hvor gamle de er, men efter hvor modent de opfører sig.
Hvis de gør de rigtige ting har de stor frihed, hvis ikke.... tja så strammer mor her tøjlerne.

Og hvis straffen siger ingen skærm (spil, tv,pc) i en periode, ja så kunne jeg da ikke drømme om at bryde det.
MEN men men..... lad være med at lave konsekvenser, som du ved ikke bliver overholdt, og lad konsekvensen stå til mål med hvad der er lavet.

Men vi lavede også "slemme" ting da vi var små, men tiden udvikler alle ting. De ting vi liavede var værre, end det vores forældre lavede og så videre. Det frygtelige er så: HVAD VIL VORES BØRNEBØRN OG OLDEBØRN lave....... Føj for en tanke....

Kommentar
Fra : ConniePige


Dato : 21-06-06 17:37

Det kunne jeg ikke have sagt bedre vaxen....

Er dybt rystet over den her nye dille...tror sgu osse jeg i øjeblikket valgte at give livslang stuearrest...det er endnu en af de situationer ,hvor man som forældre føler sig så magtesløse....forstår god du blev harm, men håber du får det løst fornuftigt...


Connie

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 21-06-06 19:12

Nu er I dælme for hyssede.

Selvfølgelig skal rigtige drenge da lege noget som er spændende, og hvad er mere spændende end om det går godt. Det er da bedre end at de render og slår gamle damer ned, laver hærværk, sniffer gas mv. Den sport skærper deres sanser / reflekser og gør dem toptunede.

Lokoførerne.... De har da selv valgt jobbet, og man kan da bare gi dem et "Springertillæg" så vil der ligefrem gå sport i det for dem.




Kommentar
Fra : ConniePige


Dato : 21-06-06 19:17



Kommentar
Fra : e.c


Dato : 21-06-06 21:16

Det har du ikke ret i Klumme.
Et springertillæg vil få dem til at hæve ogsænke hastigheden, og det er svært nok i forvejen at beregne løbetidspunktet.
I øvrigt er pigerne helt vilde med os............................................der kommer helt over altså.

Og så er der kontrol - for der må ikke tisses i bukserne på vej over.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 22-06-06 00:41

Hmm.....

Jeg er faldet helt til ro igen - og det ser ud til mit startindlæg er blevet helt misforstået. Jeg har altså ikke nuppet min egen lille knejt i at deltage i der dersens "trainchicken". Jeg formulerede mig måske ikke tydeligt nok, men min pointe var, at HVIS jeg nogensinde opdager at han får så hjernedød en interesse, så vil han få med mig at bestille. *L*

Jeg har så gået og funderet lidt - og faktisk er jeg ret enig med vaxen i, at unge ikke er værre end før, og at jeg godt kan huske jeg selv har lavet dumdristige stunts, uden overhovedet at tænke på hverken respekt eller konsekvens. Bl.a er jeg faldet af en postbil (som jeg 2 sekunder forinden havde hægtet mig fast i) bare for at være sej! - og en anden gang blev jeg filtret godt og grundigt ind i et vejskilt, fordi vi partout skulle teste hinandens modighed, og derfor havde fundet en MEGET stejl bakke som vi i fuld fart cyklede nedad med lukkede øjne og UDEN hænder. Jeg har sørme også deltaget i "ræs", hvor vi fandt en egnet strækning til at banke bilernes hastighed op på max, UDEN at tænke på, at andre end mig selv kunne have risikeret at komme gruligt galt afsted!

I øvrigt belærte min far mig idag, at da han var dreng gjorde man nøjagtigt det samme, som der vises i linket fra startindlægget, så fænomenet er altså slet ikke nyt. Han gjorde mig endda opmærksom på, at der i 50'erne blev lavet en ungdomsfilm, hvor gode gamle Ib Mossin er med - og hvor denne hjernedøde "spingen ud foran et tog" allerede var et hit..

Jeg havde slet ingen intentioner om, at min lille smaltalk skulle ende ud i en debat, hvor man lufter sin forargelse over nutidens unge kontra unge fra ruder konges tid. Og jeg er slet ikke enig i, at vore unge idag er mere respektløse end vi selv var da vi var 12-20 år..

Vi skal dælme langt tilbage for at finde en tid, hvor der ikke eksisterede ungdomsbander, tidstypisk slang, autoritetsforagt, problematiske og rodløse unge med oprørstrang - hvis så veltilpassede og afrettede unge mennesker overhovedet har eksisteret.

Jeg synes vi har en dejlig generation af unge mennesker, hvor der selvfølgelig er nogen der afviger fra normen. Ganske som der altid har været

Så mit lille gylp, skulle egentlig bare ses som en mors naturlige skræk for børns ve og vel, samt fuld forståelse for, at børn og unges kådhed kan ende ud i en frygtelig tragedie og ramme andre end dem selv og deres pårørende. Her en uskyldig lokofører, der bare passer sit job..




Kommentar
Fra : ampere


Dato : 22-06-06 10:08

Hej Creamgirl

Ja, vi har nok gjort en del ting hver især som vores forældre ville få grå hår i hovedet af HVIS de kendte til alle tingene eller bare en del af dem

Jeg mener at det er vigtigt at forældre påtager sig deres forældreansvar, og taler med deres børn og unge om hvordan man behandler andre, familiens grundlæggende værdier o.lign. At der mangler respekt i skolen, kan jeg ikke se er lærernes problem - det er en ansvar der bør ligge i hjemmet hos forældrene. Desværre har forældrene ofte for travlt til at tage ansvaret alvorligt, for hvor mange timer bruger de reelt på og med deres børn. Børnene afleveres jo tidligt om morgenen i daginstitution o.lign og bliver først hentet igen efter arbejde. Herefter skal der lige handles ind, laves mad, ryddes op, vaske op mv. Den lille purk kommer så i seng måske kl 20 - hvor mange timer efterlader det lige til børneopdragelse, kvalitetssamvær o.lign.......Når børn bliver opdraget af andre børn i dagtimerne og kun har få timer med voksenkontakt er der vel ikke noget at sige til at det kniber med respekten overfor voksne. Respekt er ikke en selvfølge, men noget man gør sig fortjent til på samme måde som tillid.

Så creamgirl - tag en snak med din søn, hvor du hører på hvad han siger/har af holdninger på det område, men også andre områder som fx. stoffer. Børn og unge vil høres, og ikke kun se løftede pegefingre.

Jeb3 - hvorfor sagde I til et barn 20 gange at han ikke måtte gravle i vindueskarmen, da han kunne falde ned og slå sig? Det er vel ikke kun om han kan komme til skade der afgør om han ikke skal kravle op, men OGSÅ at vindueskarmen simpelthen ikke er beregnet til at kravle rundt i!

Mvh. Ampere



Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 22-06-06 10:19

creamgirl, fordi det var politikken i den daginstitution.
Det var en væsentlig grund til at jeg stoppede der.

Jeg fortalte det, for at vise, at der i nogle daginstitutioner køres nogle pædagogiske principper, der ikke altid er realistiske. Den del er ikke forælderansvar. Vi har jo desværre ikke ret stor mulighed for at vælge hvilken institution vores børn skal gå på.

Der burde være flere anonyme evalueringer af de pædagoger/lærere/institutioner, hvor vores børn bruger så mange timer. Evalueringer lavet af forældrene.



Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 22-06-06 10:48

Nu er din historie ti år gammel og repræsenterer én institution, jeb.

Tiderne skifter også i pædagogiske kredse og nye metoder dukker op. For ti år siden var et helt nyt hit Jesper Juul og det kompetente barn. Desværre blev denne bog misforstået af mange - også professionelle, der i overmåde tog forhandlingspolitikken til sig og glemte, at den skal være på et aldersvarende niveau og kun inden for de områder, hvor det er ansvarligt og passende at børn skal have forhandlingsret.

Det nye er faktisk på indtog fra det Amerikanske og det handler i høj grad om adfærdsregulering, som de fleste forældre nok vil synes er i orden. (Om det er ER i orden - om det rent faktisk lærer børn at udvise ærlig respekt og ansvarlighed ved jeg ikke, det må tiden vise).

At børnene opfører sig ordentligt er et fælles ansvar, hvor forældrene har hovedansvaret. Institutionen har ansvaret for, at der er nogle klare fælles regler, som alle - børn som voksne - skal indrette sig efter, og de voksne har så ansvaret for, at disse regler bliver overholdt. Desuden er der nogle ting, som børnene kan forhandle om og også her må de voksne være ansvarlige for, at børnene får adgang til den forhandlingsret og respekterer den.

Som ansvarlig forældre sætter man sig ind i institutionens virksomhedsplan og dermed også det pædagogiske mål for institutionen. Denne bliver revideret ind i mellem og skal til diskussion og evaluering blandt personalet. Dette er en sikring for, at der sker udvikling i den enkelte instiution (I modsætning til for ti år siden, hvor dette kun var på trapperne), og at personalet er indforstået med den pædagogiske linje.
Hvis man som forældre er uenig i denne, så har man mulighed for at søge andre institutioner.

At lade forældrene lave evalueringer er såmænd fint nok, men de kan ikke stå alene. Disse skal ses sammen med personalets og ledelsens evalueringer og desuden de ansvarlige kommunalpolitikeres. Desuden skal børnenes velbefindende, sundhed og udvikling også tages med i betragtning.
Jeg vil tillade mig den påstand, at det ikke er altid forældrene kan se, hvad der er det bedste for børnene i institutionssammenhæng og i udviklingssammenhæng. Forældre er forældre og elsker deres børn overalt på jorden og har deres roller efter det. Pædagoger er professionelle og har en uddannelse, der giver dem et teoretisk indblik i børns udvikling og børns adfærd - deraf deres roller, som er meget forskellig fra forældrerollen og også med fejl og mangler.

Med respekt for hinanden og positive valg, så tror jeg faktisk, der kan opnås en masse.

Vaxen

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 22-06-06 11:15

selvfølgelig bør en evaluering ske, både fra personale og forældresiden.
Men den der med selv-evaluering er for ensidig. Derfor mener jeg, det er vigtigt at forældrene er med.

Og det er jo netop dem der er store børn/u8nge mennesker i dag, der ligger under for den pædagogik, der blev anvendt for 10-15 år siden.

Det er trist, at det er nødvendig med den "eksperimenteren" med pædagogiske rammer.
Det er jo stadig de samme sociale færdigheder børn skal have idag, som tidligere.

Men Vaxen - jeg kan ikke give dig ret i, at man bare kan søge andre institutioner. Nu er mine ikke så små mere, at de skal passes, men jeg har aldrig haft muligheden for at kunne vælge. Tag den plads du får tilbudt, eller bagerst i køen. Det kan de færreste vist klare.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 22-06-06 11:36

Et eller andet må jo have været gået rigtigt for sig

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=460646'


Det er slet ikke trist, at man må forandre pædagogiske rammer - det er et udtryk for villighed i miljøet overfor skift i samfundet generelt. Hvis de pædagogiske rammer stagnerede, ville det først for alvor være en katastrofe. Eksperimenteren er et voldsomt ord - det handler om tilpasning til en fremtid, som vi endnu ikke kender. På den måde eksperimenteres jo med alt. Det behøves på ingen måde at være usundt.

Angående daginstitutionsplads, så mener jeg, det er noget, man kan starte med at sætte sig ind i allerede før, man får børn. Ofte er det interessen, der mangler på dette tidspunkt.
Er man tidligt ude, kan man også forsøge at få pladsen. Som med alle andre ting, er der rift om de gode steder.
En anden ting er jo, at man kan overveje det, når man går i stemmeboksen

Vaxen

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 22-06-06 12:43

Citerer lige Vaxen, idet det tåler en gentagelse.

Citat
Det er slet ikke trist, at man må forandre pædagogiske rammer - det er et udtryk for villighed i miljøet overfor skift i samfundet generelt. Hvis de pædagogiske rammer stagnerede, ville det først for alvor være en katastrofe.


Så kort og korrekt kan det nemlig siges





Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 22-06-06 12:51


Citat
Men mange unge i dag har ikke samme respekt, som vi andre havde som unge.


Det er altså noget vås!

Lille Brian fra årgang 1950, og som nogen her i tråden mener havde mere respekt for sine forældre og voksne generelt, tror jeg lukker øjnene for det faktum, at respekt dengang i høj grad handlede om agst. Respekt har ikke en dyt at gøre med angsten for at få tørre tæv af sin gigantiske far.

Eneste forskel på Brian fra 1950 og på Brian fra 2000 er, at der idag ikke længere eksisterer begrebet "kæft trit og retning" hvilket bevirker at Brian anno 2000 TØR sætte spørgsmål ved tingene og ennda forventer at få et svar. Hvorimod Brian anno 1950 blot indordnede sig sine omgivelser uagtet han inderst inde hadede og følte en gedigen oprørstrang for sin fars måde at løse konflikter på.

Men jeg kan da godt se, at replikken: "vent bare til far kommer hjem" og en efterfølgende omgang tæv er langt mindre krævende, når man ikke er god til at kommunikere. Og gevinsten var da også fejlagtigt, at Brian anno 1950 fremstod som en respektfuld lille herre, til trods for at respekten i virkeligheden var ANGST.

Nutidens lille Brian derimod, bliver kategorisk omtalt som "dårlig opdraget" ..Ja for wauw, han tør jo ligefrem gå i en form for dialog med sin store stygge far - og det er dælme ikke repektfuldt. Næ nej, han er da oprørsk og uopdragen.

Kommentar
Fra : fjendsbo


Dato : 22-06-06 13:24

opdragelse eller ej, så mener jeg at det er vi voksnes ansvar at videregive værdier og holdninger til vores børn/unge. Jeg er selv kun 23 og har ingen børn endnu, men det her handler jo ikke om hvorvidt min generation og dem der er 5-10 år yngre er uopdragne, rapkæftede, forkælede egocentrerede, dovne og hvad vi ellers får skudt i skoen. Det her handler om at unge leger med livet. Selvfølgelig har unge til alle tider søgt grænser, og overtrådt dem når de har mødt dem, tror jeg at problemet for den nuværende generation af unge er at det er svært at se hvor grænserne er. Hvis man ikke fra sine forældre får at vide hvad der er OK og hvad der ikke er OK, ja så må man jo søge helt ud i ekstremerne, eksempelvis ved at løbe ud foran et tog, for at se om man ikke snart møder den mur der siger STOP, det her er ikke acceptabelt.

Jeg har hørt om en pige der blev vildt ked af det, fordi alle hendes veninder havde fået et klokkeslet for hvornår de skulle komme hjem fra fest, hendes far havde bare sagt "Det bestemmer du selv." Hun havde ikke nogen mur at spille bold op ad, mødte ike grænserne og følte sig fatisk mindre værd af den grund. Ikke at alle de andre overholdt tiderne, men de havde da i det mindste fået en tilkendegivelse af hvad der var acceptabelt og hvad der ikke var. De havde fået et udgangspunkt for forhandlingerne, som Vaxen beskriver

Jeg ved godt at det er lettest at opdrage andre folks børn, men jeg håber at når jeg engang selv bliver forælder (om forhåbentlig ikke alt for længe) så vil jeg kunne vise mine børn hvor grænserne går, velvidende at børn/unge altid vil forsøge at flytte disse grænser


Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 22-06-06 13:55

Fjendsbo, du har ganske ret i dine betragtninger, men det det er vilkår som forældre alle dage har levet under.

Det er ikke kun forældrene men hele kulturen, der overfører værdier og normer fra menneske til menneske. Derfor er det ikke kun et forældreansvar, men et, som vi som samfund alle bør tage.
Det, at unge mennesker udfordrer disse værdier og normer er ganske almindeligt og er til dels noget af det, der driver vores samfund frem. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for dårlig opdragelse, men om et dybt menneskeligt ønske om at definere sig selv som person uafhængigt af autoriteter.

Der er ingen tvivl om, at forældrerollen og samfundet forandrer sig så hurtigt i denne tid, at det ikke er mange ting, der kan overføres direkte fra generation til generation. Dette betyder selvfølgelig, at der opstår frustrationer, der er drønsvære at tackle for den enkelte. - Fuldstændig ligesom andre vilkår har gjort livet surt for børn og unge i fortiden. Jeg tror, det er et spørgsmål om, at vi er villige til at forandre os og at tilpasse os hele tiden. At vi tør gå ud i fremtiden selvom vi ikke ved, hvad den bringer og at vi tør slippe den trygge fortid. - Også når det kommer til det kulturelle.

Fjendsbo, du skal nok blive en god forældre. Det, det forudsætter er kærlighed og aktiv stillingtagen til relationen til sine børn. Det kræver at intet ligger på rygraden og at man som person må være villig til at sætte spørgsmålstegn ved sin egen opdragelse og til de "doktriner", som man føler kommer udefra. Det kræver også, at man hele tiden tør revurdere sine holdninger og handlinger og tør sige undskyld, når man laver fejl.
Ved at deltage i et spørgsmål som dette, er du godt på vej

Vaxen


Godkendelse af svar
Fra : creamygirl


Dato : 24-06-06 10:43

Tak for svaret fjendsbo.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste