---

Jeg har læst loven om navneændring af 1904, og fundet mange begrundelser for navne man ikke kunne benytte.
Derimod står der ikke noget om hvad for navne man måtte benytte. Om man skulle påvise en eller anden tilknytning til navnet eller om man forsåvidt selv kunne finde på et navn. I så fald er det jo nytteløst at søge på et navn der er erhvervet i 1916.
Kan nogen svare på det vil jeg være dybt taknemmelig i tillæg til de point der her kan tjenes.
M.V.H. rfou

---

På denne adresse finder du svaret på dit spørgsmål angående "Lov om navneændring af 1904 " men det har du vel allerede set.
dk.videnskab.historie.genealogi
Med venlig hilsen
Senta

---

Når Senta åbenbart IKKE kan anvende almindelig høflighed, får du svaret som hun henviser til fra mig.

Bemærk, det hun omtaler er IKKE en adresse, men derimod navnet på en dansk nyhedsgruppe

Desuden kan du finde loven her, under kapitel 7:

http://www.angelfire.com/music/langgaard/Index.DK.htm

Nå men til citatet :

------------------------------------------------------------------------
Med dåbsforordningen 1828 blev grunden lagt til alle de -sen navne vi
har idag. Her fastsloges det nemlig (i paragraf 18), at alle børn
skulle døbes med et familie- eller stamnavn. Der var dog udbredt tvivl
om hvorledes det skulle fortolkes. De følgende 30 år var situationen
flydende, og i 1856 slog en rundskrivelse fast, at de valgte navne nu
var bindende for alle følgende slægtled.

Der kom mange protester mod den nye ordning, og den blev da heller
ikke overholdt i fuldt omfang, og op til 1870'erne døbtes mange stadig
efter den gamle skik.

I 1898 blev der nedsat et sagkyndigt udvalg, som barslede med
betænkningen "Dansk Navneskik". Betænkningen mundede ud i et
lovforslag og i 1904 fik vi så den første egentlige navnelov:
"Lov af 22. april 1904 om navneforandring". Ifølge denne lov kunne man
ved øvrighedsbevis få navneforandring. Det kostede 4 kroner og måtte
kun ske een gang. I København foregik det gennem overpræsidiet, ellers
gennem herreds- og byfogederne. Protokollerne findes i de respektive
landsarkiver.

Enkelte navne blev beskyttede, nemlig navne på fortjente mænd og alle
navne, som inden 1. juli 1905 blev anmeldt til justitsministeriet.
Netop de beskyttede navne kom til at give mange problemer, for hvis en
person ville hedde f.eks. Korsgaard, skulle samtlige personer spørges,
hvilket i praksis var umuligt. Derfor blev det skik at tillægge sig
disse beskyttede navne som mellemnavn - et begreb som der slet ikke
var taget højde for i 1904-loven. Et karakteristisk mellemnavn blev
ofte hurtigt kaldenavnet og hvem kender ikke situationen, hvor man
leder forgæves i telefonbogen efter Niels Søndergaard - problemet er,
at han i virkeligheden hedder Niels Søndergaard Jensen.
------------------------------------------------------------------------
citat slut.

---

Som Zenta havde gættet har jeg læst loven i sin helhen; men mit problem er helt konkret det, at min familie med navnet Petersen antog navnet Foustad (uden Petersen) som familienavn ifølge en attest dat. 16 Jan. 1917 fra Kjøbenhavns Overpræsidium. Men det er ikke lykkes mig at finde noget som helst der bare antyder hvor navnet Foustad stammer fra. Men det kan vel ikke være et "hjemmestrikket" navn.
Problemet med de fastgroede mellemnavne kender jeg godt, men det er vist ikke tilfældet her. Men mange tak for interessen
M.V.H. rfou

---

Et hjemmestrikket navn er ikke en umulighed…..det kan være F.eks. en forkortelse af navnet på en by .. en gård..osv.
har du prøvet at kontakte rigsarkivet angående familienavnet.. det kan du gøre med en mail til ...mailbox@ra.sa.dk
eller du kan ringe på dette tlf. 33923310 , du har jo en attest der er dateret, så der skulle være en mulighed for at få oplyst begrundelsen for navneforandringen...håber det hjælper dig videre.
Med venlig hilsen
senta

---

Tak til Zenta for oplysningen - jeg har sendt en mail og venter nu på svar. Men da jeg nu var ude at surfe, kom jeg ind på Justitsministreriets arkiv, og videre derfra til Civilretsdirektorratet, som er det sted hvor alle registrerede og forbeholdte navne siden 1904 er registreret. Og der er faktisk nævnt "nydannede navne" bl. mange andre muligheder for at vælge et andet navn. Så det kan være hjemmestrikket.
Men nu venter jeg og ser hvad der sker.
Med venlig hilsen
rfou

---

Mon, 16 Dec 2002 08:16:27 GMT, skrev Rfou:

>Jeg har læst loven om navneændring af 1904, og fundet mange begrundelser
>for navne man ikke kunne benytte.
>Derimod står der ikke noget om hvad for navne man måtte benytte. Om man
>skulle påvise en eller anden tilknytning til navnet eller om man
>forsåvidt selv kunne finde på et navn. I så fald er det jo nytteløst at
>søge på et navn der er erhvervet i 1916.
>Kan nogen svare på det vil jeg være dybt taknemmelig i tillæg til de
>point der her kan tjenes.

Som delvis besvarelse vil jeg gengive et svar som jeg har givet
tidligere i et lignende spørgsmål. Hvor mange point gi'r det og hvor
kan disse eventuelt omsættes til noget spiseligt?

Venlig hilsen
Kurt Hansen

Med dåbsforordningen 1828 blev grunden lagt til alle de -sen navne vi
har idag. Her fastsloges det nemlig (i paragraf 18), at alle børn
skulle døbes med et familie- eller stamnavn. Der var dog udbredt tvivl
om hvorledes det skulle fortolkes. De følgende 30 år var situationen
flydende, og i 1856 slog en rundskrivelse fast, at de valgte navne nu
var bindende for alle følgende slægtled.

Der kom mange protester mod den nye ordning, og den blev da heller
ikke overholdt i fuldt omfang, og op til 1870'erne døbtes mange stadig
efter den gamle skik.

I 1898 blev der nedsat et sagkyndigt udvalg, som barslede med
betænkningen "Dansk Navneskik". Betænkningen mundede ud i et
lovforslag og i 1904 fik vi så den første egentlige navnelov:
"Lov af 22. april 1904 om navneforandring". Ifølge denne lov kunne man
ved øvrighedsbevis få navneforandring. Det kostede 4 kroner og måtte
kun ske een gang. I København foregik det gennem overpræsidiet, ellers
gennem herreds- og byfogederne. Protokollerne findes i de respektive
landsarkiver.

Enkelte navne blev beskyttede, nemlig navne på fortjente mænd og alle
navne, som inden 1. juli 1905 blev anmeldt til justitsministeriet.
Netop de beskyttede navne kom til at give mange problemer, for hvis en
person ville hedde f.eks. Korsgaard, skulle samtlige personer spørges,
hvilket i praksis var umuligt. Derfor blev det skik at tillægge sig
disse beskyttede navne som mellemnavn - et begreb som der slet ikke
var taget højde for i 1904-loven. Et karakteristisk mellemnavn blev
ofte hurtigt kaldenavnet og hvem kender ikke situationen, hvor man
leder forgæves i telefonbogen efter Niels Søndergaard - problemet er,
at han i virkeligheden hedder Niels Søndergaard Jensen.

---

On Mon, 16 Dec 2002 08:16:27 GMT, "Rfou" <Rfou.news@kandu.dk> wrote:

>Jeg har læst loven om navneændring af 1904, og fundet mange begrundelser
>for navne man ikke kunne benytte.
>Derimod står der ikke noget om hvad for navne man måtte benytte. Om man
>skulle påvise en eller anden tilknytning til navnet eller om man
>forsåvidt selv kunne finde på et navn. I så fald er det jo nytteløst at
>søge på et navn der er erhvervet i 1916.
>Kan nogen svare på det vil jeg være dybt taknemmelig i tillæg til de
>point der her kan tjenes.

For dem, der ikke kender loven, kan den findes her (under kapitel 7.)

http://www.angelfire.com/music/langgaard/Index.DK.htm
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

---

"Kurt Hansen" <kurt@towle.dk> skrev i en meddelelse
news:sg5rvu0ii26fhi8n4ic9rrjb0bc2hdnt07@4ax.com...
> Mon, 16 Dec 2002 08:16:27 GMT, skrev Rfou:
<snip>
> "Lov af 22. april 1904 om navneforandring". Ifølge denne lov kunne man
> ved øvrighedsbevis få navneforandring. Det kostede 4 kroner og måtte
> kun ske een gang. I København foregik det gennem overpræsidiet, ellers
> gennem herreds- og byfogederne. Protokollerne findes i de respektive
> landsarkiver.
>
<snip>

En lille detalje.

Jeg sidder med et navnebevis fra den gang, hvor 6 personer - samtidigt - har
ændret navn (en far og hans 5 børn), og der er gebyret kr. 33,66.

Ikke fordi det er mange penge - set med dagens øjne -, men det skulle jo så
"kun" have været kr. 24,-!
--
Ole P. Bielefeldt
Ry, Denmark
FTM: www.familytreemaker.dk

---

> Enkelte navne blev beskyttede, nemlig navne på fortjente mænd og alle
> navne, som inden 1. juli 1905 blev anmeldt til justitsministeriet.

Findes disse anmeldelser af beskyttede navne i Rigsarkivet? Er det i givet
fald muligt af se hvem der bad om navnebeskyttelsen?

Jens E. Christiansen

---

"Jens Erik Christiansen" <jensec@post9.tele.dk> wrote in message news:3dfe4475$0$71612$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Enkelte navne blev beskyttede, nemlig navne på fortjente mænd og alle
> > navne, som inden 1. juli 1905 blev anmeldt til justitsministeriet.
>
> Findes disse anmeldelser af beskyttede navne i Rigsarkivet? Er det i givet
> fald muligt af se hvem der bad om navnebeskyttelsen?

Det almindeligt list er i Retsinformation www.retsinfo.dk/ er ned lige nu

og virke igen


Pegasus
søgning



Bekendtgørelse om forbeholdte navne

Status (gældende/historisk) ...
(vælg fra listen)

gældende
søg


45 documetre
vis dokument list


enjoy

Hugh W

______________________søgning_________________________



http://www.google.com/search?num=100&hl=en&lr=&ie=ISO-8859-1&safe=off&q=Retsinformation+navn+lov&btnG=Google+Search


http://www.jur.ku.dk/jurlab/info_dansk.htm#top


http://www.jur.ku.dk/jurlab/info_dansk.htm#Regler_lovregistre

Godkendte drengenavne i Danmark

http://www.km.dk/hyppige_spm/drengenavne.htm



Godkendte pigenavne i Danmark

http://www.km.dk/hyppige_spm/pigenavne.htm

http://www.dst.dk/dst/dst.asp?o_id=37

Der findes 399 mænd og kvinder med efternavnet baun.

http://www.dst.dk/dst/dstex.asp?o_id=2578


http://www.dst.dk/dst/dstframeset_1024.asp


http://www.tv-girls.dk/Tina/netstroemperne/artikler/koensskift/link.html

Lov om personnavne




§ 7. Forbeholdte navne er:

a.. 1) navne, der er forbeholdt efter § 7 i lov nr. 140 af 17. maj 1961 om personnavne, og
b.. 2) efternavne, der tillades ved navnebevis.
http://www.google.com/search?sourceid=navclient&q=Forbeholdte+navne


reglernavne
.... Alle forbeholdte navne indtil 31. december ... Retsinformation. (Under søgning i
"Forskriftens titel", skriver du "Bekendtgørelse om forbeholdte navne"). ...
www.civildir.dk/regler/navne.htm

http://www.angelfire.com/music/langgaard/lov193.htm


http://home.no.net/mikegl/navnet.htm

http://home.no.net/mikegl/slekt.htm


Et forbeholdt efternavn er optaget i
bekendtgørelsen om forbeholdte navne af 10. august 1987 med senere tillæg. ...


også

Kristoffersen

Kristoffersson



også



Jensen

Jensen-Agerkilde

Jensen-Bach

Jensen-Balsby

Jensen-Bech

Jensen-Bjørkholm

osf

mystisk

---

Lars J rgen Helbo <lars@helbo.org> wrote in message news:<109rvuoagd2c4rru2bf7k8o0552t38jbds@4ax.com>...
> On Mon, 16 Dec 2002 08:16:27 GMT, "Rfou" <Rfou.news@kandu.dk> wrote:
>
> >Jeg har læst loven om navneændring af 1904, og fundet mange begrundelser
> >for navne man ikke kunne benytte.
> >Derimod står der ikke noget om hvad for navne man måtte benytte. Om man
> >skulle påvise en eller anden tilknytning til navnet eller om man
> >forsåvidt selv kunne finde på et navn. I så fald er det jo nytteløst at
> >søge på et navn der er erhvervet i 1916.
> >Kan nogen svare på det vil jeg være dybt taknemmelig i tillæg til de
> >point der her kan tjenes.
>
> For dem, der ikke kender loven, kan den findes her (under kapitel 7.)
>
> http://www.angelfire.com/music/langgaard/Index.DK.htm

Gruppen her er måske ikke det helt rigtige forum, men nu vover jeg
pelsen.
Et eventuelt svar har kun akademisk interesse, da jeg ikke ét øjeblik
tænker på at skifte mit "sen"-navn ud. Nu har det holdt til mig i 65
år, og det må holde for resten af tiden.

For nylig læste jeg et sted, at man har lov til at gå helt tilbage til
ens oldeforældre og tage sit nye familienavn i den kreds. Min oldemor
havde et efter både datidens og nutidens forhold supergodt
familienavn, men nu kommer det, jeg undrer mig lidt over: I samme
artikel stod, at forudsætningen for, at
man kunne overtage et "oldeforælder-navn" var den, at alle
mellemliggende
generationer også tog det. Kan det virkelig være rigtigt? Min oldemor
døde 1867. Hendes datter, som var min farmor, døde 1914. Min far døde
1947. Skulle
jeg derfor i 2002 være udelukket fra at tage min oldemors "gode"
familienavn?

Med venlig hilsen og GOD JUL til alle i gruppen!

Hans Poulsen

---

Nej, de mellem liggende generationer behøver ikke ændre efternavn, kun hvis
det skal være gratis - se herunder.
Og det er rigtigt som du skriver at man kan gå tilbage til ens olde led og
tage dette efternavn - det koster dog et gebyr.

Derimod kan det gøres gratis, hvis børn tager ens forældres efternavn.

Dermed - er her en "smart" metode til at ændre ens efternavn som sidst blev
båret af ens olde led.
F.eks.:
Din bedstemor tager hendes mors dåbs efternavn, så kan det gøres gratis for
hende.
Din far kan så tage moderens efternavn - igen gratis.
og du kan så tage din fars nye efternavn - igen gratis.
Dine børn kan så tage deres tipoldemors ungpige navn
osv. osv.

Men det kræver naturligvis at de lever.

Så det er måske det der er blevet blandet lidt sammen her.

--
Chris Gade Oxholm Sørensen
support@brotherskeeper.dk

BK - software - opdatering - manual - www.brotherskeeper.dk


"Hans Poulsen" <hans.poulsen@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:c96423a7.0212170023.3aa41bd@posting.google.com...
> Lars J rgen Helbo <lars@helbo.org> wrote in message
news:<109rvuoagd2c4rru2bf7k8o0552t38jbds@4ax.com>...
> > On Mon, 16 Dec 2002 08:16:27 GMT, "Rfou" <Rfou.news@kandu.dk> wrote:
> >
> > >Jeg har læst loven om navneændring af 1904, og fundet mange
begrundelser
> > >for navne man ikke kunne benytte.
> > >Derimod står der ikke noget om hvad for navne man måtte benytte. Om man
> > >skulle påvise en eller anden tilknytning til navnet eller om man
> > >forsåvidt selv kunne finde på et navn. I så fald er det jo nytteløst at
> > >søge på et navn der er erhvervet i 1916.
> > >Kan nogen svare på det vil jeg være dybt taknemmelig i tillæg til de
> > >point der her kan tjenes.
> >
> > For dem, der ikke kender loven, kan den findes her (under kapitel 7.)
> >
> > http://www.angelfire.com/music/langgaard/Index.DK.htm
>
> Gruppen her er måske ikke det helt rigtige forum, men nu vover jeg
> pelsen.
> Et eventuelt svar har kun akademisk interesse, da jeg ikke ét øjeblik
> tænker på at skifte mit "sen"-navn ud. Nu har det holdt til mig i 65
> år, og det må holde for resten af tiden.
>
> For nylig læste jeg et sted, at man har lov til at gå helt tilbage til
> ens oldeforældre og tage sit nye familienavn i den kreds. Min oldemor
> havde et efter både datidens og nutidens forhold supergodt
> familienavn, men nu kommer det, jeg undrer mig lidt over: I samme
> artikel stod, at forudsætningen for, at
> man kunne overtage et "oldeforælder-navn" var den, at alle
> mellemliggende
> generationer også tog det. Kan det virkelig være rigtigt? Min oldemor
> døde 1867. Hendes datter, som var min farmor, døde 1914. Min far døde
> 1947. Skulle
> jeg derfor i 2002 være udelukket fra at tage min oldemors "gode"
> familienavn?
>
> Med venlig hilsen og GOD JUL til alle i gruppen!
>
> Hans Poulsen

---

hans.poulsen@post.tele.dk (Hans Poulsen) skrev 17 Dec 2002 00:23:10
-0800


>jeg derfor i 2002 være udelukket fra at tage min oldemors "gode"
>familienavn?
>
Hvis det er et forbeholdt navn (altså et navn en anden familie har ret
til at bruge som efternavn) kan du ikke uden videre "tage" det.

Hvis man derimod forestillede sig at de mellemliggende generationer
stadig levede, så kunne din bedstefar uden videre tage sin mors navn.
Derefter kunne din far tage hans fars navn - og du kunne så efterfølgede
gøre det samme.
Det er gratis og skal blot anmeldes til kirkebogsføreren. Men det skal
altså ske i denne rækkefølge og man kan ikke 'springe et led over'.

Men som jeg læser §8 stk.1 kan du, uanset det ovenstående, ved
statsamtet og mod betaling få udstedt navnebevis på din oldemors
efternavn, altså det efternavn hun er født og døbt med.
Altså ikke eet hun feks. har giftet sig til, heller ikke eet hun kun har
båret som mellemnavn, og næppe heller hvis det er et tilnavn hun har
fået senere i livet.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Dyb tak til alle der har vist interesse for dette spørgsmål; det virker overvældende på mig.
Udover at jeg nu har fået henvisning til mange nye veje at søge på, har jeg sideløbende med dette, truffet aftale med en erfaren "søger" om et fælles besøg på landsarkivet for Sjælland i Januar måned. Den mellemliggende tid indtil da, vil jeg benytte til at forberede mig yderligt og grundigt.
På spørgsmålet om hvor evt. point kan omsættes til noget spiseligt, kan jeg sige at jeg bor i Skanderborg, og skulle nogen have interesse, kan jeg, med rimeligt varsel, anrette en rimelig frokost. Hvis samtalen over frokosten kunne bibringe mig nogle brugbare tips ang. slægtsforskning ville det være en fin sidegevinst.
endnu en gang Tak til alle.
rfou

---

Tak for svaret senta. Trods de mange forskellige og velmenende kommentarer, var det dog en af Dine der satte mig på dette spor:
"Bevillingen til ændring af navnet Petersen til Foustadsøges i Justitsministeriets arkiv, 1 kontor journaler fra 1916/17 og/eller Overpræsidenten i Københavns arkiv der opbevares i Landsarkivet for Sjælland. Sidstnævnte arkiv er formentlig det nemmest overskuelige.
Justitsministeriets arkiv opbevares her i Rigsarkivet - journalerne kan bestilles frem på læsesalen - sagerne derimod opbevares på fjernmagasin - ekspeditionstid 3 dage. Ved hjælp af journalerne finder man sagens nummer og kan dernæst bestille dem hjem fra fjernmagasin.
underskrevet: Henrik Stissing Jensen Arkivfuldmægtig

Så nu må jeg en tur til København i det nye år, til mit første besøg på et arkiv.
Tak igen
rfou
                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.