/ Forside/ Karriere / Penge / Økonomi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
Firma mobil..
Fra : bimbobo2
Vist : 805 gange
50 point
Dato : 06-06-06 21:06

Hej,
jeg har fået en mobil af min arbejdsgiver, hvor jeg bliver trykket 3000,- om året i lønnen.
De siger at jeg kan trække dette beløb fra i skat, d.v.s 250,- on måneden.
Hvad så hvis mit "forbrug" er langt under dette beløb (250,-)? Jeg kan returnere telefonen, da den ikke er "obligatorisk". Mit mobilforbrug har altid været meget beskeden, så jeg ved ikke, om det kan svare sig at tage imod "mobilen".
På forhånd tak
Mvh



 
 
Kommentar
Fra : Paulus1


Dato : 06-06-06 21:36

Der er nogen, der har misforstået reglerne fuldstændigt her.

Hvis din arbejdsgiver stiller fri telefon til rådighed for dig, er udgangspunktet, at du skal beskattes af værdien heraf. Denne værdi er af Skatterådet fastsat til kr. 3.000 årligt, uanset faktisk forbrug.

Det skattepligtige beløb kan dog nedsættes med
1. dine egenbetalinger af beskattede penge (løntræk i nettolønnen)
2. dine andre private telefonudgifter (konens mobil, fastnet derhjemme osv.)
beløbet kan dog højest nedbringes til kr. 0.

Du kan ikke trække noget fra på din selvangivelse.

Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 06-06-06 22:28

Hvis du udelukkende modtager opkald arbejdsmæssigt, og udelukkende taler arbejdsmæssigt, er din arbejdsgiver IKKE forpligtet til at opgive noget som helst, og du skal ikke beskattes med de kr. 3.000,-.

Hvis ikke din arbejdsgiver vil acceptere dette ville jeg levere den tilbage.

Ole P. Bielefeldt

Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-06-06 22:43

De fleste steder fungerer det sådan, at hvis det er en telefon der bruges i firmaøjemed, og du samtidig bruger den privat, så får arbejdsgiveren lavet en udskrift af opkaldene, og personlige opkald betaler man så selv for.
Det er jo vanvittigt, at skulle betale 250 kr. pr. måned såfremt du ikke bruger for så mange penge.
Så ku' du meget billigere købe din egen telefon.


mvh dova

Kommentar
Fra : Dansende_T


Dato : 07-06-06 00:04

Man kan naturligvis skattefrit have en mobiltelefon til rådighed i arbejdstiden, hvis denne indgår i en del af det at passe sit arbejde.

Denne kan også lejlighedsvist bruges til private opkald uden at dette skal beskattes, ligesom et firmas fastnet telefoner kan.

Det kan naturligvis have ændret sig mange gange siden, men for 5-6 år siden kunne man IKKE få specificerede telefonregninger over telefoner - herunder også mobiler hvis disse var registreret til et firma..

Kommentar
Fra : bimbobo2


Dato : 07-06-06 17:07

Hej tak for alle svarene,
jeg har en mobil i forvejen, som jeg bruger kun i "nødtilfælde" og ikke chat...
Jeg vil spørge firma, hvordan det fungerer bare at have telefonen til "arbejdsmæssig" ting.
....det er ikke fordi de 250,- vælter budgettet, men de skal heller ikke foræres staten, som "tjener" nok i forvejen lige nu.

Mvh

Jeg vender tilbage m.h.t. pointene

Kommentar
Fra : Paulus1


Dato : 07-06-06 17:18

Du kan læse om reglerne her:
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=103992&vID=201101&i=102#i103992

Hvis ordningen er skruet sådan sammen, at du skal betale 250 kr. om måneden for at have telefonen, skal du virkelig tale meget privat, for at det kan hænge sammen. Hvis telefonen kun bruges til arbejdsbrug, bør du ikke betale noget - og hvis arbejdsgiveren ikke vil acceptere det, synes jeg du skal levere telefonen tilbage til ham.

Kommentar
Fra : bimbobo2


Dato : 08-06-06 18:18

Jeg har i dag snakket med Skat.
De fortæller mig, at jeg kan trække de 3000,- fra i skat i min selvangivelse, også selvom forbruget af mobilen ikke er så højt. Jeg kan nemlig regne min privat forbrug af fastnettelefon med, og lægge de 2 beløb sammen.
Opnår jeg ikke de 3000,- opgivet af min arbejdsgiver, kan jeg så trække i Skat det forbrug, jeg har haft. dvs er forbrug 2000,-, bliver jeg så beskattet for de resterende 1000,-

Sådan har jeg i hvert fald fortsået. Hænger det sådan sammen?

Mvh

Kommentar
Fra : Paulus1


Dato : 08-06-06 18:53

Din arbejdsgiver skal kun angive det faktiske forbrug til SKAT, dog maksimalt 3.000 årligt.
Hvis dit forbrug kun har været kr. 2.000, er det det beløb som arbejdsgiveren angiver.

Hvis du betaler kr. 3.000 til din arbejdsgiver skal du selvangive kr. 0 som fri telefon, uanset forbruget i øvrigt.

Kommentar
Fra : bimbobo2


Dato : 08-06-06 20:01

??
Tak for svaret, Paulus1
så er jeg endnu mere forvirret.
Jeg beklager, men jeg forstå det ikke helt.

DVS, at jeg kan ikke trække noget som helst fra i skat? De siger, at de tager 250,- om måneden fra min løn, hvis jeg vil bruge mobilen også til private samtaler, uanset forbrug (også hvis det er meget mere end de 3000,- om året)!
Jeg havde eller forstået, at de beløb 3000,- kunne trækkes fra i skat
Damen fra Skat talte om rubrik 15 i selvangivelsen?
Ja, jeg føler mig mere og mere "dum"!!
Mvh


Kommentar
Fra : Paulus1


Dato : 08-06-06 22:12

Udgangspunktet er, at når arbejdsgiveren stiller fri telefon til rådighed for dig, skal de angive beløbet til SKAT, og det vil derfor være fortrykt på din selvangivelse.
Dette beløb udgør dit forbrug, dog maksimalt kr. 3.000.

Beløbet vil derfor fremgå fortrykt i rubrikken på din selvangivelse (kan ikke huske om det er rubrik 15, men det lyder sandsynligt).

Dette beløb kan du nedskrive med:
1. betalinger til arbejdsgiveren
2. private telefonudgifter
beløbet kan dog højest nedskrives til kr. 0, så du kan ikke decideret trække noget fra i skat, men kun nedbringe den skattepligtige værdi af telefonen til kr. 0.

Kommentar
Fra : bimbobo2


Dato : 08-06-06 23:19

OK, nu begynder at lyse for mig.
Men hvordan kan Skat vide, hvad mit forbrug er? Jeg kan lige så godt skrive 3000,- i forbrug under alle omstændigheder, eller skal de have dokumentation? Ikke fordi jeg vil snyde, men... hvis jeg lægger sammen fastnet abonnement+forbrug privat + mobilforbrug kan jeg måske komme op på de 3000,- alligevel.
Tusind tak for svarene... Paulus1, du får pointene, men først svar venligst på den sidste post.
Du har været en stor hjælp!!

Kommentar
Fra : bimbobo2


Dato : 08-06-06 23:30

Hej ige Paulus1,
jeg fandt dette forklaring på skat hjemmeside:

Da jeg bliver trykket 250,-X12= 3000,-, kan jeg så nedskrive mine betalinger til arbejdsgiver med tilsvarende beløb. Er det korrekt? De trække mig hver måned på dette beløb, uanset min rigtige forbrug..... så jeg HAR disse udgifter under alle omstændigherder... ikke?
Tak igen!!!!



Rubrik 15 Anden personlig indkomst som f.eks. fri telefon, privat dagpleje og hushjælp mv. før fradrag af AM-bidrag og særlig pensionsopsparing
Hvad du selv skal oplyse

I rubrik 15 skal du selv skrive de indkomster - hvoraf der skal betales AM-
bidrag/særlig pensionsopsparing (SP) - som ikke allerede står på selvangivelsen, som f.eks. de nedenfor anførte. SP er dog 0 pct. i 2004 og 2005.

Du skal skrive det fulde beløb før fradrag af AM-bidrag/SP.




Fri telefon Hvis arbejdsgiveren har dækket alle udgifter til telefon i hjemmet (abonnement og samtaler), eller hvis arbejdsgiveren har dækket udgifterne op til et bestemt beløb, skal du beskattes af værdien af fri telefon. Du skal også beskattes af fri telefon, hvis arbejdsgiveren betaler en bestemt procentdel af telefonregningen.

Værdien af fri telefon skal selvangives i rubrik 15 på selvangivelsen. For 2004 er værdien fastsat til 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), dog højst arbejdsgiverens udgift. Beløbet gælder, uanset om der er stillet en eller flere telefoner til rådighed.

Hvis du har betalt et beløb til din arbejdsgiver for at have fri telefon, skal værdien af fri telefon nedsættes med det, du har betalt.

Du skal også beskattes af værdien af fri telefon, hvis du tager arbejdsgiverens mobiltelefon med hjem og bruger den privat. Hvis du kun anvender mobiltelefonen til erhvervsmæssigt brug, og det er nødvendigt at bruge telefonen for at kunne udføre dit arbejde (f.eks. ved tilkaldevagt), vil du dog ikke blive beskattet af fri telefon.

Værdien af fri telefon er ikke fortrykt på selvangivelsen, men du skal selvangive værdien af fri telefon, dog kun nettobeløbet, dvs. beløbet efter eventuelt fradrag af din betaling til arbejdsgiveren. Hvis du selv har udgifter til en privat telefon i hjemmet, kan værdien af fri telefon nedsættes med de udgifter, som du selv har betalt.

Telefongodtgørelse fra arbejdsgiveren beskattes som løn.

ISDN/ADSL-forbindelser
Har din arbejdsgiver etableret en ISDN/ADSL-forbindelse i dit hjem, og er det sket af hensyn til dit arbejde, skal du ikke betale skat af etableringen, hvis du har anden telefonforbindelse.

Betaler din arbejdsgiver for datatransmissionsudgifter via ISDN/ADSL-forbindelsen, skal du ikke beskattes heraf, hvis der fra computeren i dit hjem er adgang til din arbejdsgivers netværk på samme måde, som du har det på din arbejdsplads. Hvis der også kan telefoneres fra forbindelsen, skal du heller ikke beskattes af privat brug af fri telefon af den grund. Er der ikke den nævnte adgang til din arbejdsgivers netværk, sidestilles en sådan forbindelse med en almindelig telefonforbindelse og udløser dermed beskatning efter reglerne om fri telefon og med samme takst, se ovenfor


Kommentar
Fra : Paulus1


Dato : 08-06-06 23:33

Skat kan ikke vide noget til dit forbrug, men hvis de udtager din selvangivelse til kontrol, kan de bede dig dokumentere dine udgifter.

Desuden skal din arbejdsgiver som sagt kun angive til SKAT det beløb som du rent faktisk har brugt på din firmatelefon. Ud fra hvad du har oplyst, må det beløb være forholdsvist lavt.

Accepteret svar
Fra : Paulus1

Modtaget 50 point
Dato : 08-06-06 23:39

den vigtigste sætning for dig er den her:
"Hvis du har betalt et beløb til din arbejdsgiver for at have fri telefon, skal værdien af fri telefon nedsættes med det, du har betalt."

Så ja, når du har betalt 250 kr. om måneden til din arbejdsgiver skal beløbet i rubrik 15 (fri telefon) være kr. 0.

Godkendelse af svar
Fra : bimbobo2


Dato : 09-06-06 09:36

Mange Tak for svaret Paulus1.


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste