/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4068
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Hvorlænge holder en vaskemaskine?
Fra : bentedorrit
Vist : 4245 gange
150 point
Dato : 13-11-05 00:05

Min vaskemaskine (Whirlpool AWM 258) er 8 år gammel og den vasker fint nok. Men på det seneste sker der følgende. Når maskinen lukker vand ud, løber der nu også vand ud på gulvet, og det bliver værre for hver gang jeg vasker. (Afløbsslangen sidder i afløbsrøret, som den skal).
Skal jeg skrotte maskinen og købe en ny eller er der nogen, som har en ide om, hvad der kan være galt?







 
 
Kommentar
Fra : bredker


Dato : 13-11-05 00:09

nok bare en slange der skal skiftes
holbarheden svinger fra 5-15 år alt efter mærke og hvordan den bliver behandlet
men 8 år for en whirlpool , så er der ikke mange år tilbage

Kommentar
Fra : bentedorrit


Dato : 13-11-05 00:17

Ja, der ved jeg selvfølgelig godt. Vi er kun to mennesker og jeg har vel i gennemsnit vasket 3-4 gange om ugen i alle årene, så den har altså ikke kørt fra morgen til aften. Den var heller ikke særlig dyr i forhold til så mange andre maskiner, den kostede 5.000 kroner.

Kommentar
Fra : Moggi


Dato : 13-11-05 00:26

Hvis det var mig ville jeg ikke indlade mig på at sende den til reperation.
Hvis jeg ikke selv kunne løse det, eller se mig ud af det ville den blive udskiftet.
For som bredker skriver: "så er der ikke mange år tilbage".

Mvh.

Accepteret svar
Fra : miritdk

Modtaget 150 point
Dato : 13-11-05 09:23

hmmm - jeg har nu den ide at tingene skal holde til de ikke dur mere - jeg har søreme en billig zanussi vaskemaskine - den er nu 16 år - vasker som en drøm - hvorfor så smide den ud ?? Jeg har en enkelt gang netop fået skiftet noget slange ud - faktisk ganske tidligt - og det er alt - så mit råd ville være - skift den slange og hvis maskinen ellers kører godt så har i sparet en ny maskine indtil videre

Kommentar
Fra : joeson


Dato : 13-11-05 09:32

Muligt det er slangen , men har også været ude for at det er karet eller vandpumpen der lækker vand...... 8 år er en pæn alder for en vaskemaskine, men har set mange holde længere.... Noget andet du bør tænke på, er dels vand- og elforbrug på din maskine i forhold til en ny. Der er jo kommet meget nyt om energimærkning siden du anskaffede dig den du har.
Mvh
Joeson - VVS

Kommentar
Fra : viskinge


Dato : 13-11-05 10:34

Jeg har lige været med til at skifte en (billig) vaskemaskine, den blev kun 2,5 år!!!!!
Det kan være pakdåsen i pumpen, der er begyndt at lække, og så skal der en ny pumpe til. Jeg tror ikke rigtigt at det kan betale sig, når maskinen er 8 år, den har faktisk udtjent sin værnepligt.
Nu skal du også tænke på at priserne er jo faldet en del, i de sidste 8 år. I dag får du jo en væsentligt bedre maskine for Kr. 5000,00 , end du gjorde for 8 år siden.
Det er jo blevet lidt med vaskemaskiner, som det er blevet med fjernsyn. Har de lidt år på bagen, kan det ikke betale sig at ofre ret meget. Det kan ligfrem være billigere at købe et nyt.

MVH

Godkendelse af svar
Fra : bentedorrit


Dato : 13-11-05 13:02

Tak for svaret miritdk.
Jeg har den nok den opfattelse, som du også giver udtryk for, nemlig at tingene skal holde længst mulig, men selvfølgelig skal man ikke bruge alt for mange penge på reparation, for det er jo trods alt en gammel maskine som ikke er så økonomisk i brug som de nye.
Jeg tror, at jeg selv har fundet løsningen. Jeg opdagede nemlig, at der stod vand på gulvet omkring selve afløbsrøret, så nu har jeg lige ligget ovenpå vaskemaskinen med en lommelygte for at se hvad der skete når maskinen pumpede vand ud. Vandet væltede simpelthen op ad afløbsrøret og løb ned på gulvet, ind under maskinen og hen til afløbsristen, så det må vel tyde på at selve afløbsrøret er forstoppet. Det kunne jeg selvfølgelig godt have set noget før, men det er ikke så let for vaskemaskinen står i en krog på badeværelset og et stykke ovenover sidder der et skab på væggen, så der er ikke så meget plads.
Til sidst tak til alle for jeres kommentarer.
Mvh
Bentedorrit
                        

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 13-11-05 13:46

selvtak - ikke meget hjælp at hente for dig trods alt - men held og lykke med "antikviteten"

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408857
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste