|
|
 | Tvangsadoption?!
Fra :  calista  | Vist : 753 gange
100 point
Dato : 08-11-05 10:15 |
|
Så lige Nyhederne på TV2, hvor der var et indslag om tvangsbortadoption af børn, hvis forældre skønnes uegnede som, ja netop forældre.
Altså skal børn, hvis forslaget går igennem, bortadopteres ved fødslen, hvis de kommer fra et hjem med fex svært misbrug, eller hvor det skønnes, at forældrene ikke kan give børnene den mest basale pleje....
Hvad mener DU om dette forslag? Har DU en anden løsning?
Jeg synes, at man, alt afhængigt af situationen, skulle støtte op omkring familien. Jeg frygter måske lidt, at tvangsadopteres en families børn, vil familien blive ved med at reproducere sig....
Cali
| |
 | Kommentar
Fra : vil.du |
Dato : 08-11-05 10:22 |
|
Jeg er sikker på at man FØR man skrider til så drastisk en handling som tvangsfjernelse/adoption, HAR været hele møllen igennem men al mulig støtte til familierne.
Når alle muligheder for at etablere rimelige forhold for børnene er udtømte, er det, efter min mening SÅ rigtigt at give disse børn mulighed for et godt liv i gode familier.
Hvis man skulle vælge at lade børnene blive i familien, på grund af risikoen for at den fortsætter med at reproducere sig, så tager man vel egentlig disse børn som en slags gidsler?
Uhh, det er et meget svært emne.
| |
 | Kommentar
Fra : vaxen  |
Dato : 08-11-05 10:25 |
|
Jeg er socialpædagog og arbejder bl.a. med unge, der kommer fra sådanne familier. Konsekvenserne for disse er enorme! Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at disse unge menneske ville være meget meget bedre stillet, om de var blevet fjernet fra hjemmet da de var små. Også selvom et liv hos plejefamilier og eventuelt døgninstitutioner kan være barsk.
Jeg undrer mig dog - Det er meget meget svært at nå til tvangsfjernelse af et barn. Der skal være virkelig grove forhold tilstede, for at det kommer på tale. Og nu springer man simpelthen mellemleddet over, hvor et barn kan tvangsfjernes til f.eks. en plejefamilie eller opholdssted og vælger i stedet at starte med det mest radikale...
Jeg er meget ambivalent med dette. De familier, hvorfra der nu bliver tvangsfjernet er som regel meget ressourcesvage både socialt og økonomisk og nogen gange også helbredsmæssigt. Der er i forvejen ikke de store chancer for, at barnet nogensinde kommer hjem igen - heller ikke med massiv indsats i familien. Er det så ikke bedre, at give barnet en tryg opvækst, hvor det fra starten har et sted, hvor det med sikkerhed er hjemme?
På den anden side, bør man vel give en familie al den støtte, der findes, for at den kan komme på ret køl igen - også med eventuelt fremtidige børnefødsler for øje...
Jeg synes, det er en svær en....- men en rigtig god diskussion...
Vaxen 
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-11-05 10:28 |
|
Vil.du - så vidt jeg kunne forstå, skulle det være en foranstaltning, der træder i kraft fra det øjeblik barnet er født - det vil sige, at vurderingen af familien uden dette barn allerede er lavet...
Mon det er rimeligt?
Vaxen
| |
 | Kommentar
Fra : txn  |
Dato : 08-11-05 10:37 |
|
Man kunne måske i visse tilfælde vælge tvungen abort:I de tilfælde graviditeten opdages i passende tid.
Det er selvfølgelig svært at kontrollere dette,men det kan måles ud fra en blodprøve,og da det i mange tilfælde er personer med stærk tilknytning til de sociale myndigheder så må det kunne lade sig gøre at fastslå graviditet på en eller anden måde.
Det er naturligvis et stort spørgsmål om vurderingen fra det offentlige er rimelig saglig reel og retfærdig,det vil jo altid blive en skønssag.
Det er jo iøvrigt muligt at man kan forandre sit liv fundamentalt efter man er blevet forældre og så det er ihvertfald en hård dom.
| |
| Kommentar
Fra : vil.du |
Dato : 08-11-05 10:40 |
|
Jeg har en veninde som netop arbejder med beslutningsprocessen omkring tvangsfjernelse og derfor ved jeg at denne procedure er enorm svær. Derfor jeg skriver at jeg er sikker på at ALT er forsøgt før man vil skride til fjernelse/adoption.
Jeg har ikke set indslaget på TV - men finder det tankevækkende at man tilsyneladende vil springe et led over, nemlig plejefamilien...MEN..hvis man tænker over det, så ER det måske godt nok at barnet kommer direkte til den blivende familie?
Et barn der har været så meget igennem som lige præcis disse børn har, vil jo have bedst af at få ro i livet - så hurtigt som muligt, så en ny og bedre tilværelse i fastlagte rammer og kærlighed, kan iværksættes med det samme.
Børn er hengivne og loyale og det tager tid før de tilpasser sig en ny familie med en ny levemåde - når denne proces bliver igangsat så hurtigt som muligt er chancen for at lykkes sikkert så meget desto større.
Dyb respekt for plejefamilierne som virkelig gør en stor indsats! MEN - når det ikke er givet at plejen i sidste ende, ender med adoption, så må det være hamrende svært at finde det betingelsesløse engagement og kærlighed, for...hvad så når barnet ikke er der mere.
Det må være helt utroligt omkostningsfyldt for både barnet og plejefamilien, når / hvis adskillelsestimen kommer.
Jeg skal køre nu men kigger ind senere, det er et stort og spændende emne.
Vh. Dorthe
| |
 | Kommentar
Fra : dova |
Dato : 08-11-05 10:43 |
|
Der kan vel siges både for og imod, men jeg mener ikke der er nogen tvivl om, at i mange tilfælde ville det være det bedste.
Hellere en tvangsbortadoption når barnet er helt lille, som giver mulighed for en tryg opvækst i en stabil familie frem for de tilfælde hvor børnene bliver til et eksperiment med støtte til familien, periodevise ophold på institutioner o.s.v.
Og jeg tror netop ikke på at den såkaldte støtte til familien har den gavnlige virkning, medmindre familien "mandsopdækkes" døgnet rundt, og hvad er det så for et "familieliv".
Der var bl.a. en TVudsendelse for få år siden, der netop viste den problemstilling. Både med en tvangsfjerning og at der bare blev produceret et barn mere som også blev fjernet.
Jeg tror den hed noget med "Mors lille dreng".
Det er så nemt at sidde og have ondt af en mor der bliver frataget sit nyfødte barn, eller næsten uanset hvor gammelt barnet er, at det må være meget barsk og hårdt ....Jamen det er det sgu da nok også, men tænkes der så fremad, hvad ville det ende med, så synes jeg beslutningen er rigtig.
Og egentlig kunne man i visse tilfælde ønske, at der var en lov der tillod at forhindre SÅ uegnede og ukvalificerede mennesker i at formere sig.
Det er jo altid i sidste ende børnene der bliver tabere i det spil.
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : vil.du |
Dato : 08-11-05 10:46 |
|
Vaxen> Hmm..jeg var for længe om at skrive så jeg så ikke det du skrev før nu.
Når der allerede er taget stilling til adoptionen før barnet er født, så må man vel gå ud fra at det er familier der er tjek på i forvejen og at man har fundet adoption som eneste løsning.
Om det er godt eller skidt - vil jeg tænke over - men umiddelbart synes jeg det er ok FORDI jeg går ud fra at familierne er gennembehandlet før denne adoptionsbeslutning tages.
Kunne man måske også tænke sig at denne forudbestemte bortadoption ville virke præventiv i disse familier?
Snakkes senere..
| |
|
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hvis det er barnets tarv, man skal tilgodese, så skal børn af i hvert fald misbrugere fjernes ved fødslen (også hvis det er faderen, der er misbruger og moderen har kontakt med ham).
Det er totalt nytteløst, at anbringe et barn i familiepleje eller på institution, fordi forældrenes behov for at få et barn, som de ikke kan tage sig af, skal imødekommes. Barnets tarv er med det samme at komme til en familie som kan give det en tryg omvækst.
At disse familier hurtigt igen vil få et nyt barn, er der ingen tvivl om, så længe systemet for en hver pris vil holde familien sammen...omend barnet er anbragt uden forhjemmet. Det kunne klares med tvangsbehandling af misbrugere. Dette giver jo netop misbruger et reelt valg. Børn eller misbrug.
Jeg er selv vokset op i en misbrugsfamilie, men har ikke været anbragt. Det blev min lillebror derimod. Han er totalt til rotterne i dag som fyrreårig.
Jeg har altid og ønsker stadig, at jeg var blevet bortadopteret. En opvækst i en misbruger familie sætter uoprettelige ar på sjælen. Uanset hvor hård man arbejder for at komme dem til livs.
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 08-11-05 11:36 |
|
Viviborgen, jeg er også vokset op i en misbrugsfamilie. Dog ikke den typiske.. På familiens yderside var alting perfekt, lyserødt og romantisk. Den rene idyl!!
Men under overfladen lurede alkoholismen.
Jeg har aldrig haft veninder med hjemme, medmindre jeg vidste min mor var på arbejde. Aldrig haft kærester med hjemme og så videre, for ingen skulle vide hvordan vi var som familie.
Skulle jeg have været tvangsfjernet eller skulle der have været sat ressourcer ind overfor min mors alkoholproblem? (hendes kolleger må have vidst det!)
Der er ingen tvivl om, at jeg har "taget skade", men mon jeg havde taget mere skade af, ikke at bo hjemme?
| |
|
calista, hvis fjernelsen havde været sket ved fødslen havde adoptivfamilien jo været dit hjem.
Jeg ved godt, at det er forbundet med meget store omkostninger, hvis et barn bliver fjernet senere. Derfor skal det netop også ske ved fødslen.
Iøvrigt, din beskrivelse af dit forhold til dit hjem kan jeg sagtens nikke genkendende til....barnets skam og skyld.
| |
|
Som de sagde i radioen, skal der tages mere hensyn til barnets tarv end til forældrenes.
JA for hunne!
Og jeg mener, at et barn absolut har det bedre som adopteret end som misbrugsfamilie-barn! Især, når det bortadopteres lige efter fødslen. Så har det ikke nået at blive miljøskadet. Desværre har flere af de små bebser abstinenser, når de bliver født. Det gør ondt helt ind i sjælen, at nogle kan udsætte et barn for dette.
Selvfølgelig er det hårdt at se, når man tager en nybagt mors barn - men barnet er totalt uskyldigt i denne sag - så kan jeg altså godt gøre mig stærk og tage barnet fra hende. Hun har handlet uforsvarligt - det har konsekvenser! Og det her handler ikke om moderen, men om barnet...
Medier har tidligere talt om tvangssterilisation af samme målgruppe. Dét vil absolut være bedre end tvangsabort, synes jeg. Det bedste for alle parter.
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-11-05 12:06 |
|
Jeg må da lige tilføje, at hjem som calistas findes i meget stort antal - og i mine øjne bør man uden tvivl tage hånd om misbruget i familien inden der skal fjernes nogen børn. Det er noget med at tage fat om problemets rod fremfor symptomet. I disse tilfælde er det at skyde gråspurve med kanoner.
Ud over det, så er det jo langtfra kun i familier med misbrugsproblematikker at børn omsorgssvigtes. Og det er heller ikke i alle familier med misbrugsproblematikker at børn omsorgsvigtes - der kan ikke skæres over en kam her. Og det er nok det, jeg frygter mest ved radikale foranstaltninger.
Det er hamrende svært at vurdere et barns tarv!
Vaxen
| |
|
Selvfølgelig er der gråzoner og i bedømmelsen af en families egnethed til at være forældre er denne zone bred, men netop i gråzone området tror jeg, at loven ville virke prævensiv. I disse familier er der jo endnu ressourser tilbage til at ændre egen situation og det skal der selvfølgelige gives støtte og hjælp til, men tolerencen skal være mindre end den er idag.
| |
|
følger lige med, har ikke tid til et indlæg lige nu..har lige skimmet..umiddelbart synes jeg at det lyder som et godt tiltag, men der kan jo være noget jeg har overset i den retning.
| |
|
som i Amys ret...det er jeg enig i.
| |
 | Kommentar
Fra : Klumme |
Dato : 08-11-05 12:24 |
| | |
|
En amerikansk serie om en dommer i familieretslige sager. Dommeren hedder Amy.
| |
|
Jo, jeg er stadig tilhænger af at barnet fjernes fra familien ved fødslen. Nu taler vi jo ikke kun misbrugsfamilier men socialt meget belastede. Ja, jeg ved godt at der oftest er misbrug i en eller anden form. Men det kan jo også være andet.
M.h.t. tvangssterrilation, mener jeg at personen bør stilles et ultimatum inden der foretages nogen.
Jeg har ikke på egen krop eller sjæl været udsat for misbrug, men jeg kan levenede forestille mig hvor ødelæggende det er for et barn.
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 08-11-05 14:25 |
|
nååh, ...
Jo selvfølgelig skal man altid se på "barnets tarv". Men det er da HULANS SVÆRT altid at se, hvad det er. --Så snart der er "tvang" med inde i billedet, så skal vi have nogen (mennesker) til at sidde og bedømme, om der er grundlag for at bruge tvang i pågældende tilfælde.
Og vi HAR altså forskellige normer her i livet, og det skal der være plads til.
Min storesøster fik tvangsfjernet sine 2 yngste børn med henblik på senere adoption. Ingen af dem har jeg nogen kontakt med i dag. Men jeg ved, at i hvert fald den lille pige, der blev bortadopteret da hun var 10 mdr. da min søster døde, hun har alligevel en del problemer i sit liv i dag. Også drengen, der blev bortadopteret som 7 årig har problemer. Den mest velfungerende er min søsters ældste datter, der godtnok har haft en horribel barndom, men hun har dog haft nogen kontakt til sin mors familie.
Der kan være en genetisk grund til at mennesker bliver misbrugere. Og den grund KAN altså gå i arv. Når man tvangsfjerner et barn så anbringer man samtidig barnet i en familie, der genetisk er helt forskellig fra barnet. ---Mange adopterede børn fortæller om, hvor svært det er for dem, at de føler sig som fremmede i deres familie.
Barnets tarv? Hvad er det? Skulle DET være, at fjerne barnet totalt fra al familie og anbringe det i en splitny familie hvor barnet -udover at slås med et almindeligt svært liv- også skal slås med følelsen af at være fremmed. Og med en dyb mangel på forståelse for barnets eventuelle medfødte problemer. En manglende forståelse -Både hos adoptivforældrene, men så sandelig også hos barnet selv. ---Jeg tror IKKE, at man medgiver en "indholdsfortegnelse" når man overdrager barnet til de nye forældre, -man fortæller IKKE, at far var misbruger eller mor var skizofren.
Næh, det er ikke "barnets tarv" med tvangsfjernelser. Men det er samfundets. For det er langt billigere at tvangsfjerne end at give familien massiv støtte til selv at tage sig af børnene til en vis grad.
Jeg synes, det skulle være okay, at lilleemil render hen til støttemor og støttefar når biomor går på druk. Og lige så okay, at han render hjem igen, når hun har sovet den ud.
Og støttefamilien skulle være så professionel og veluddannet, så de ikke ryger ud i frustrationer og bebrejdelser når biomor IGEN falder i, selv om hun jo havde loooovet.
Som det er p.t. så er en adoptivfamilie ikke nødvendigvis rustet til at tage sig af de evt. medfødte problemer som et bortadopteret barn vokser op med..
(Amys ret bliver i øjeblikket sendt på hverdage kl. 15.10 på TV2)
| |
|
Jeg vidste der var andet man skulle se på 
Ja Birgitta, det kan godt være du har et i det. Jeg har som skrevet ikke oplevet det på egen sjæl og jeg er heller ikke uddannet indenfor noget der arbejder med de problematikker.
Jeg synes det er rigtig godt at få så mange aspekter med i sådan en problematik, da det jo bestemt er et følsomt emne.
Den med en støttefar og mor i nærheden, synes jeg virker fint...men hvad med et helt spæd barn???
| |
| Kommentar
Fra : vil.du |
Dato : 08-11-05 14:37 |
|
Jeg er ikke tilhænger af tvangssterilisering men er klar over at det kunne være en løsning i mange situationer.
Men derimod tvangsadoption ved fødslen - det tror jeg virkelig vil være den bedste løsning for barnet og jeg tror også at det ville virke præventivt på familien.
Som udgangspunkt må man mene at en adoptionssøgende familie er omsorgsfuld, kærlig og seriøs, en familie som virkelig ønsker at tage et barn til sig, give det ubetinget kærlighed og i det hele taget være et fuldgyldigt medlem af familien. Dette er, i mine øjne, langt langt mere at foretrække end at barnet først skal igennem en (mange gange FLERE) plejefamilier - for måske til sidst, ofte efter flere år, at blive adopteret af en helt anden, tredie, fjerde osv. familie.
Barnets tarv fremfor alt! Vi skal gøre alt hvad der står i vores magt for at børn får et liv i kærlighed - og kan dette ikke lade sig gøre hos de biologiske forældre, jamen så må der skrides ind så hurtigt som overhovedet muligt.
Forældrenes følelelser? Jamen hvis deres eget liv foregår i tåger af det ene eller det andet og de ikke kan tage vare på sig selv - så kan de da slet ikke tage vare på et barn og dér må man så skride ind. Så må forældrenes følelser komme i anden, eller for den sags skyld, i tredie række. Fordi - hvis barnet bliver fjernet umiddelbart efter fødslen, så er forældrene jo udmærket klar over at det vil ske OG det har de været længe, ergo - de HAR haft et valg - og har på sin vis selv fravalgt deres barn! De har været klar over at et evt. barn vil blive fjernet fra fødselen PÅ GRUND AF xxx (det ene eller det andet) og de HAR haft mulighed(chance for at stoppe med misbruget og derved øge chancen for at få lov at beholde deres barn, De har IKKE stoppet misbruget - derfor kan man kun tolke det som at de har fravalgt barnet - fra fødselen.
mirit >> Hvor er det skønt at læse at du har haft en opvækst i en dejlig familie 
calista >>
Citat
Der er ingen tvivl om, at jeg har "taget skade", men mon jeg havde taget mere skade af, ikke at bo hjemme? |
- det spørgsmål vil du jo desværre aldrig kunne få svar på og jeg håber ikke det er noget du går og spekulerer for meget over, for det må gøre ondt langt ind i sjælen hvis man går og tumler med så store spørgsmål om livet - spørgsmål som der aldrig vil gives svar på.
Øv, jeg kom til at tænke på den stakkels dreng 'Alex' som boede lige under mit værelse da jeg var barn. Alex fik så frygtelig mange tæsk af sine forældre og jeg kunne høre det hele. Jeg 'sladrede' til mine forældre men de turde ikke gøre noget fordi de var viceværter i ejendommen og boede i en såkaldt 'funtionærbolig', de var bange for at miste deres bolig hvis de lagde sig ud med nogen. Det er så mange mange år siden - i dag havde jeg nok selv ringet til politiet. Jeg var barn og holdt meget af min legekammerat Alex - men det eneste jeg kunne gøre var at ringe til dem anonymt (dengang fandtes ikke nummervisere) - hvis det var Alex's far eller mor der tog telefonen, sagde jeg et eller andet grimt til dem - hvis det var Alex, lagde jeg bare på. jeg kan huske engang hans far tog telefonen - jeg råbte 'SVINEHUND' og smed røret på....som om det rørte sådan et dumt svin 
Alex fik aldrig tæsk der kunne ses - hans blå mærker var skjult under tøjet.
Grrrr - hvis det havde været i dag....
Ja - der er mange skæbner derude...
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 08-11-05 15:12 |
|
Med et spædbarn i en "familie" med misbrug (som regel vil det være en enlig mor -muligvis med skiftende partnere) så kan man tilbyde at tage mor OG barn i pleje. Igen UDEN moralske opstød over, hvor meget hun "falder i", men professionelt klar til at lytte og hjælpe når hun er klar til det.
Det kræver folk med en form for psykolog-psykiater-uddannelse i mange tilfælde. For mor kan være misbruger, grænsepsykotisk, dårligt begavet eller andet, som gør det er svært for hende at være "som alle andre".
En familie med misbrug skal have hjælp og støtte. IKKE sanktioner og trusler. OG selvfølgelig skal barnet have hjælp.
Man holder ikke bare op med at være misbruger... Det er altså ikke noget, man har valgt!!
Alex' forældre burde jo have haft hjælp til at tackle Alex uden tæv.
Jeg er lidt rystet over dit unuancerede indlæg, vil.du. Adoptivforældre er vel ikke nødvendigvis BEDRE end eller mere kærlige end "almindelige mennesker"? Og hvis "tvangsadoption" skulle blive legalt, så vil man jo være nødt til at godkende SÅ mange familier til adoption, så der nødvendigvis bliver en del ukvalificerede "smuttere" også.
Og jeg kan kun gentage: Mennesker med misbrug har IKKE et valg...
| |
|
Men det kan give andre problemer.
En far eller mor, der har erkendt, at han/hun har behov for hjælp (det kan være sociale, alkohol, problemer med børnene) - men tør ikke bede om det, fordi der så er en risiko, at barnet bliver tvangt-hjernet...
| |
|
Jeg har f.eks. bedt om hjælp via skole-psykolog med min yngste søn. Og ved siden af, har jeg problemer med at forstå, hvad sønnen siger (efter en hjerneblødning i 1998).
Og faderen (vi er skilt) er en hidsigprop, som han har problemer med at hjælpe sønnen. Sønnen bor hos faderen.....
| |
|
Det er umuligt at hjælpe mennesker som ikke vil hjælpes og som ofte ikke har erkendt, at de har et problem. Dette er det største problem for misbrugere og deres pårørende. Det er jo ikke misbruget i sig selv, som skader børn og ægtefæller. Det er løgnene, svigtende, afmagten, skam og følelsen af skyld.
Mange misbruger er verdensmestre til at manipulere deres omgivelser. De kan få barnet til at tro på deres løgne gang på gang, og så rammer svigtet dobbelt hårdt.
Jeg kender godt teorien om, at alkoholisme er genetisk betinget. Det skal jeg ikke kunne afvise, men jeg ved også, at der er alkoholikere som har holdt sig ædru i mange år. Samme teori siger også, at alkohol forværre sygdommen, så det er da endnu en grund til at holde sig fra det.
Der er masse af mennesker, som lever med en lidelse, der gør at de skal folde sig fra forskellige fødevarer. De fleste af dem kan godt finde ud af det. Sukkersyge, som jeg selv har er blot en af dem.
Nej, alkoholisme er også en psykisk lidelse. Alkoholikeren bruger jo alt sit krudt på at finde undskyldninger for at drikke og undskyldninger for at have drukket.
Alkoholikere og narkomaner skal ikke have børn før de har bevist, at de kan håndtere sygdommen.
...og alkoholisme er ikke arveligt....kun via miljøet.
Stop den blødsødne holdning over for misbrugere, der ødelægger andres tilværelse ved deres nærvær.
Tvangsbehandling af misbrugere er mit bud. De kommer jo ofte i kontakt med politi og andre myndigheder, så det er ikke umuligt.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 08-11-05 17:38 |
|
Ja, tvangsbehandling af misbrugere KAN være en god ide. I øjeblikket er det sådan at man kan komme og tigge om hjælp eller man kan blive indlagt med en overdosis. Men når de umenneskelige abstinenser dukker op, så har man RET til at lade sig udskrive.
Jeg har endda oplevet, at en veninde, der var blevet overtalt til at lade sig indlægge af sin familie efter en voldsom blanding af mange fenemaler og vodka. Hun tiggede om hjælp, da hun blev indlagt. Hun faldt om med kramper uden at der var nogen af personalet, der reagerede med andet end: "Lad være med at skabe dig, og rejs dig op." Efter en uge på en lukket afdeling var hun så ødelagt af abstinenser, at det lykkedes hende at få overtalt en anden veninde til at smugle en flaske vodka ind til hende. Da personalet opdagede flasken beslaglagde de den selvfølgelig. Og da min veninde krævede at blive udskrevet, gav de hende en plasticpose med den næsten fulde vodka-flaske OG resten af de fenemaler, som man havde fundet hos hende ved indlæggelsen.. For det siger loven, at de skal.
Enhver kan da sige sig selv, hvad der vil ske i den situation.
Hun havde været til to korte psykiater-samtaler på de knap 2 uger, hun nåede at være indlagt..
Hvis man ved indlæggelsen kunne skrive under på, at man måtte tilbageholdes MOD sin vilje i et bestemt tidsrum, så var meget opnået.
Men indlæggelsen burde ikke bare være indespærring, -men behandling.
viviborgen, hvordan vil du overhovedet definere "misbrug"? Er det alle, der drikker mere end dig?
En meget stor del af den danske befolkning drikker jo mere end sundhedsstyrelsens anbefalinger.. Og en meget stor andel af unge fra alle samfundslag bruger stoffer til fester eller i andre sammenhæng.. Selv læger og sygeplejersker er udsatte grupper..
Hvem skal egentlig behandle alle de misbrugere, som burde "tvangsbehandles"?
Hvem skal adoptere alle de børn, der skal tvangs-bortadopteres?
Nu kender jeg dig jo ikke, viviborgen. Men hvis jeg er så heldig, at din sukkersyge er en type 2 diabetes, og hvis jeg er så heldig at du er overvægtig, -syns du så det ville være rimeligt og gavnligt at true dig med fjernelse af dine børn hvis ikke du sørgede for at blive normalvægtig? Ville det være DEN "hjælp og støtte", du havde brug for, for at kunne håndtere din sygdom? Sukkersyge er jo i dag en livsstilssygdom på linie med alkoholisme. Begge dele er "selvforskyldt", men når først man er ramt af sygdommen, så kan man IKKE bare vælge den fra igen.
--De aller-allerfleste rygere kan jo heller ikke bare holde op med at ryge. Afhængighed af alkohol og stoffer er endnu sværere at komme ud af.
| |
| Kommentar
Fra : vil.du |
Dato : 08-11-05 17:42 |
|
Citat
Jeg er lidt rystet over dit unuancerede indlæg, vil.du. Adoptivforældre er vel ikke nødvendigvis BEDRE end eller mere kærlige end "almindelige mennesker"? Og hvis "tvangsadoption" skulle blive legalt, så vil man jo være nødt til at godkende SÅ mange familier til adoption, så der nødvendigvis bliver en del ukvalificerede "smuttere" også.
Og jeg kan kun gentage: Mennesker med misbrug har IKKE et valg... |
Selvfølgelig er adoptivforældre ikke nødvendigvis 'bedre eller mere kærlige' end 'almindelige mennesker' - men her tales jo netop ikke om 'almindelige mennesker'? Det er da heldigvis ikke almindeligt at være misbruger - og når det drejer sig om sammenligning mellem en adoptivfamilie, (som man må gå ud fra, af hjertet, ønsker at få et barn) og en familie i dyb misbrug - jamen så ER adoptivfamilien sørme da bedre..for barnet!
Når det er sagt, så kan jeg kun give dig fuldstændig ret i at der vil være ukvalificerede 'smuttere' imellem - der vil altid være risiko for at nogle falder ved siden af, men adoptivforældre skal trods alt så megen undersøgelse igennem at man må gå ud fra at disse 'smuttere' bliver et fåtal. Og i mine øjne skal der meget til, før de er mere ukvalificerede end de biologiske misbrugsforældre.
Du skriver at misbrugerne ikke har noget valg - nej, ikke i den situation de er i, når spørgsmålet omkring en tvangsadoption bliver aktuelt, da er de for længst så langt ude at valget er ikkeeksisterende, hvis de ikke var dét, var det jo ikke nødvendigt med denne tvangsadoption. Valget HAR de haft - før de kom så langt ind i misbruget. Derfor siger jeg at de HAR valgt / fravalgt - i og med at de har fortsat deres misbrug ud over den grænse der giver den dybe afhængighed.
Den hjælp du taler om at disse familier skal have, den må man gå ud fra at de allerede HAR fået på det tidspunkt hvor adoptionen kommer på tale, for en tvangsadoption skal jo ikke være noget man 'bare' gør - det skal selvfølgelig være absolut sidste udvej.
Men når alt andet er forsøgt for at få misbrugsfamilien til at fungere, uden held, så er jeg ikke i tvivl om at det bedste for barnet vil være at komme til en adoptivfamilie.
En adoptivfamilie har et dybtfølt ønske om at få et barn og med hele adoptionsproceduren i tankerne, har de osse muligheden for at give barnet et godt liv.
Der er nok større risiko for at et barn der er født i en misbrugsfamilie, er en 'smutter, for forælderen/forældrene har jo rigeligt at se til, med at skaffe stofferne/alkoholen eller hvad det nu drejer sig om, til huse.
For mig er der kun eet der gælder: Barnets tarv fremfor ALT.
M.h.t. Alex - Birgitta - du har helt ret, de forældrene skulle have haft en masse hjælp til at takle Alex uden at banke ham!! De skulle have været hjulpet med alt den rådgivning der findes!! Helt sikkert! - MEN - hvis de så IKKE havde rettet sig, og stoppet med at tæske deres dejlige dreng, så skulle han sørme have været taget fra dem, så han kunne have fået en god barndom i stedet for en barndom hvor han gik i evig skræk og rædsel for at sige et forkert ord eller gøre en forkert gerning.
Man skal hjælpe ALT hvad man kan!! Men når det så, på et tidspunkt er tydeligt at hjælpen ikke nytter, så må der skrides til handling!
- for barnets skyld!
I øvrigt kan jeg sige at jeg havde forbindelse med Alex da vi var i tyverne, han levede et godt liv, havde fået familie og fortalte at han var meget opmærksom på sine egne reaktioner overfor sine børn, så han ikke kom til at gentage sine forældres modbydelige handlinger. Han var, med kommunens hjælp, flyttet hjemmefra og havde droppet al forbindelse til forældrene.
| |
| Kommentar
Fra : vil.du |
Dato : 08-11-05 19:35 |
|
Citat
Sukkersyge er jo i dag en livsstilssygdom på linie med alkoholisme. Begge dele er "selvforskyldt", men når først man er ramt af sygdommen, så kan man IKKE bare vælge den fra igen. |
Dén er for grov Birgitta! LIVSSTILSSYGDOM? SELVFORSKYLDT?
Når du omtaler diabetes som værende en livstilssygdom og selvforskyldt, så vil jeg KRAFTIGT bede dig om at forklare at der er stor forskel på gr.2 diabetes og den almindeligt kendte diabetes! Jeg ved at min mand som har haft diabetes i over 30 år ville springe i luften hvis han så din påstand om at hans Diabetes er en livsstilssygdom og i øvrigt selvforskyldt, han lever et ganske normalt liv, passer sit arbejde, er normalvægtig og passer i det hele taget godt på sig selv - men lever kun i kraft af de injektioner han må tage hver eneste dag, flere gange om dagen - for ikke at tale om forældrene til de små børn som går konstateret Diabetes.
Du kan ikke blot gå ud fra at alle ved at der er forskel på de to sygdomme, når du blot kalder begge for 'Diabetes'.
| |
|
Tja..
Jeg bliver ligefrem utilpas og får kvalme ved tanken om alle de sagesløse små børn, der bliver født og skal opvokse hos totalt uegnede forældre, der ikke gider gøre sig den ulejlighed at frigøre sig fra et selvforskyldt misbrug, -og heller ikke gider sætte sig ind i, hvad et barn har brug for.
Og hvad et barn har brug for, er noget, der starter allerede inden forældrenes parring, og som fortsætter med omhyggelig pleje både før og efter fødslen.. Og som meget gerne skulle fortsætte mange år frem..
Den var til Birgitta, blot for debattens skyld 
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 08-11-05 21:10 |
|
Alkoholisme er heller ikke selvforskyldt...
Det var DER jeg ville hen!!!!!
creamygirl... Den var rigtig god.... 
Nu ER det jo altså forskel på børn og hunde, i og med at hvalpe almindeligvis rejser hjemmefra som 8-ugers, mens børn bliver hjemme til de er omkring 18.
Men det ER kvalmende, at samfundet ikke er bedre i stand til at hjælpe mennesker i nød. Uanset om der er tale om børn eller voksne.
Og der såmænd masser af forældre, der er uegnede af andre årsager end misbrug. Hvad med skizofrene, dårligt begavede, unge med spiseforstyrrelser, stærkt overvægtige, mennesker med store fysiske handicaps, meget unge mødre, osvosv..?
Alle de grupper er kun i stand til at beholde deres børn hvis de får massiv hjælp og opbakning.
Hvorfor den moralske holdning til misbrug? Måske er det netop den fordømmende holdning, der gør, at det er så svært at give misbruger-forældre en hjælp, der kan komme barnet til gode.
Og vil.du, jeg skriver jo netop "type 2 diabetes".
OG: hvor mange HER overholder sundhedsstyrelsens anbefalinger angående alkohol? Hvad er misbrug?
Det kunne være, at man skulle starte et nyt spørgsmål......
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 08-11-05 21:18 |
|
Birgitta skriver:
Citat
Adoptivforældre er vel ikke nødvendigvis BEDRE end eller mere kærlige end "almindelige mennesker"? |
Kærlig er så nok en "biting" i diskussionen, og slet ikke det væsentligste punkt, sådan som jeg ser det.
Man ser jo netop gang på gang, at disse forældre egentlig er glade for deres børn (hvilket jeg slet ikke betvivler selv om det ofte kunne se ud som om de er ligeglade med barnet), men de magter simpelthen ikke at give barnet en struktureret og tryg hverdag, hvad enten grunden så er misbrug, psykiske problemer eller bare skyldes "mindre begavelse" og evne til at "læse" barnets behov.
Det kan ikke nytte og hjælper jo ikke meget, at en mor siger hun elsker sit barn overalt på jorden, men der sørges bare ikke for hygiejne og rent tøj, ordentlig mad, trygge fysiske rammer, at barnet passer sin skole o.s.v.. Hjemmet ligner måske en svinesti og barnet ved aldrig hvilken tilstand mor nu er i lige den dag, og ved ofte ikke engang hvor hun befinder sig.
Og den der med massiv støtte...tjae, på en eller anden måde tror jeg nu, at barnet vil vokse op med en endnu større følelse af at noget er helt forkert, og måske endda hen ad vejen komme til at foragte sine "svage" forældre som ikke selv kunne klare at tage sig af de børn de satte i verden.
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 08-11-05 21:27 |
|
Og forresten, med hensyn til at undlade moralske opstød hvis personen "falder i", så er der endnu ikke nogen der hverken er blevet stoffrie/drukfrie eller sluppet af med psykiske problemer ved at få at vide:" ja, du er et dejligt menneske, vi holder skam mægtig meget af dig, du gør bare noget dumt en gang imellem".
Sådan en gang pædagogisk sødsuppepis rent ud sagt.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 08-11-05 21:32 |
|
Jamen noget ER jo helt forkert i en misbrugerfamilie!! Men med alle de ting, du nævner, dova, som er så vigtige, så får barnet bedre mulighed for en god barndom. Og MÅSKE med en vis kontakt til forældrene. Hvis man hjælper forældrene med de ting, de ikke magter. Uanset hvad årsagen er.
Børn af misbrugere vokser meget tit op med skyld og et had til forældrene -uanset om de blev fjernet eller ej.
Når man bliver voksen skulle man gerne indse, at éns forældre IKKE er perfekte, -INGEN forældre er perfekte.
Men der er andre måder at leve på.
| |
|
Citat
Fra : dova Dato : 08-11-05 21:27
Og forresten, med hensyn til at undlade moralske opstød hvis personen "falder i", så er der endnu ikke nogen der hverken er blevet stoffrie/drukfrie eller sluppet af med psykiske problemer ved at få at vide:" ja, du er et dejligt menneske, vi holder skam mægtig meget af dig, du gør bare noget dumt en gang imellem".
Sådan en gang pædagogisk sødsuppepis rent ud sagt. |
Thumps up for dén Dova ..Det er nok nær det eneste der IKKE virker! ..
| |
|
Der skal en fast hånd til overfor misbrugere!
Og behandleren skal have øjne i nakken!
| |
|
Til Birgitta
Min diabetes er en type 1 altså insulinkrævende, jeg er 176 cm og vejer 62 kilo, altså ikke overvægtig.
Jeg vil definere en alkoholiker, som en der er så afhængig af alkohol, at hun/han tilsidesætter andre ting for sit drikkeri, f.eks. sine børn, selvom det gang på gang giver alkoholikeren store problemer.
Alkoholisme er en dødelig sygdom, som er fremadskridende. Den ødelægger dit socialeliv for derefter at nedbryde dig fysisk. Typisk for en alkoholiker er mangel på erkendelse af problemet, han/hun lever i fornægtelsen ellers kunne vedkommende jo ikke holde sig selv ud. Det er overordentligt smerteligt, at skulle erkende, at man ufrivilligt begår langsomt selvmord og at man ødelægger de mennesker man holder af, fordi man holder mere af sprutten. Hvis denne erkendelse skulle indtræffe hos alkoholikeren giver det en røvtur af rang og det gør ondt, men der er ingen vej uden om.
Alkoholikeren er ikke et sødt menneske, der begår en fejl en gang imellem....En alkoholiker er et sygt menneske, som har udviklet sig til et egoistiskt dumt svin med psykopatiske træk.
Jeg nåede ikke at komme til at hade mine forældre inden de drak sig ihjel og jeg hader dem heller ikke idag, men de svigtede både da de levede og da de døde af deres livsstil.
Der er mange som drikker for meget, men som ikke er alkoholkere. Dem kalder vi stor forbrugere. De svigter også, men de har valgt deres livsstil og de kan holde op, da de ikke er afhængige, men skaderne er de samme. Sprutten kommer jo indenbords alligevel.
Hverken alkoholikeren eller storforbrugeren er egnede som forældre.
og Birgitta, jeg drikker skam alkohol, men ikke i så store mængder, at jeg ikke ved, hvad jeg laver.
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 09-11-05 08:41 |
|
Jeg vil lige sige, at jeg heller ikke hader mine forældre selv om de drak/ drikker for meget.
Med tiden (- og alderen) har jeg forstået hvorfor min mor drikker. Jeg lærer dog aldrig at acceptere hendes misbrug.
Den dag i dag, drikker jeg meget meget meget sjældent alkohol, for jo, misbrug ER arveligt.
Men det var en detour fra emnet!
En spændende debat, der kom ud af et kontroversielt emne!
| |
| Kommentar
Fra : Klumme |
Dato : 09-11-05 09:04 |
|
Calista.
Alkoholisme er så vidt vides ikke recessivt arvelig, men betinget af sociale faktorer. Når du så bastant siger at alkoholisme er arvelig, må du mene, at en arvelig insufficient karakterstyrke kan føre til alkoholisme, og formentlig også andre misbrugsformer.
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 09-11-05 09:16 |
|
Klummelumme.. læs nu hvad jeg skriver:
Om det så er alkolhol, piller eller hvad vi ellers kan finde på, der misbruges er "underordnet". Men jo, det er også betinget af sociale faktorer.
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 09-11-05 09:18 |
|
Klumme, fik lige læst dit indlæg ordentligt, og ja, vi er enige!
(- prinsessebarnet vågnede midt i det hele)
| |
| Kommentar
Fra : Klumme |
Dato : 09-11-05 09:19 |
|
Onde mor. Så fjern dog den ært...... hun blir jo gul og grøn på hele kroppen
| |
|
Sjov vinkel...er det ærten eller prinsessen der skal fjernes?
| |
| Kommentar
Fra : Klumme |
Dato : 09-11-05 09:27 |
|
Uanset hvad, så redder det prinsessen fra misfarvninger LOOL
| |
|
jamen, det er jo løsningen.
Vi fjerner først ærten. Bliver prinsessen så for ensom, så fjerner vi også prinsessen, så hun kan leve lykkeligt til sine dages ende....og ærten? Ja, den har fundet sig en ny madras med en ny prinsesse.
Nu er det sgu nok med den ært, tænkte den gamle digter, som jo godt ville have historien færdig, så den kunne blive udgivet.
Han snuppede ærten og anbragte den baglås og slå, og siden er der ikke nogen der har set noget til den. Se det var en rigtig digter med handlekraft og mod.
| |
| Kommentar
Fra : Klumme |
Dato : 09-11-05 09:44 |
|
Kan man blive afhængig af ærter? Er der noget der hedder ærtemisbruger?
Og nej Molo, (du kigger garanteret med) det er IKKE den ært
| |
|
Mange prinsesser er afgængige af ærter. Hvis man er vokset op med en under madrasser. Så søger man ubevidst en ny ært. Prinsessen tror jo der skal være en ært under madrassen eller er hun ikke rigtig tryg. Og lidt gul og blå bliver man vel altid.
Se det er ærtemisbrug.
Er du vokset op med en ært, bliver du selv en ært eller du gifter dig med en ært.
| |
| Kommentar
Fra : Klumme |
Dato : 09-11-05 09:57 |
|
viviborgen....
Der er en pointe i det der - man kunne næsten kalde det for en morale LOOL som på en måde linker til at alkoholisme er socialt betinget. Man har lært, at sådan løser man problemer. Er den for langt ude?? hmmmmm - Det var for at få den tilbage på sporet.
| |
|
Vi er da på sporet og den er ikke langt ude. Man ved rent faktisk, at børn af alkoholikere i stor udstrækning enten selv bliver alkoholikere eller gifter sig med en. De som selv bliver alkoholikere overtager forældrens adfærd. Det gør børn af ikke alkoholikere også, men så er det måske lidt mere heldigt.
De som gifter sig med en alkoholiker, kaldes med misbrugere, gør det per instinkt.
Hvis et voksent barn af en alkoholiker kommer ind i et rum med ti mennesker af modsat køn, som ikke har drukket og de ni ikke er alkoholikere, men en er, vil barnet blive tiltrukket af alkoholikeren.
Dette skyldes at alkoholikeren har en adfærd, som det voksne barn af en alkoholiker føler sig tryg ved. Det er det velkendte.
Det er et mønster som er vanskelig at bryde, men det kan lade sig gøre, når alkoholiker barnet indser, at det ikke er tilfældigt, at han/hun tiltrækker de dumme svin.
Så alkoholisme er arveligt, ikke via arv, men via miljø.
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 09-11-05 10:53 |
|
Er folk alkoholikere p.g.a. enten genestisk arv eller er det "nedarvet" fra familiemønsteret eller miljøet?
Ikke hvis du spørger alkoholikeren.............så er en af standardfraserne, at "man drikker for at glemme sine problemer"
I øvrigt en af verdens dårligste undskyldninger, for alkoholikeren fatter overhovedet ikke, at hovedparten af vedkommendes problemer ikke ville eksistere............såfremt vedkommende ikke var alkoholiker
mvh dova
| |
|
Nemlig...i dette tilfælde behøver vi ikke at diskutere om det var hønen eller ægget der kom først.
Teorien om at alkoholisme skyldes et manglende stof i hjernen er jo netop vand på alkoholikerens mølle, så er det jo ikke hans skyld og han er fritaget for ansvar.
Men med til denne teori hører det også, at alkohol er med til at forværre tilstanden og det er derfor vigtigt, at alkoholikeren er totalt tørlagt. Den sidste del er ikke så let at sælge til alkoholikeren for den kræver, at han tager ansvar og det er det sidste han vil. Og at være helt tørlagt det vil han jo heller ikke. Nej, han vil lære at drikke normalt, men det kan en alkoholiker ikke.
Amterne tilbyder gratis behandling til alkoholikere, men de har også dette pladderhumanistiske syn på alkoholisme, hvor alkoholikeren går til samtale og graver efter undskyldninger for at drikke.
| |
| Kommentar
Fra : Klumme |
Dato : 09-11-05 12:45 |
|
viviborgen
Dit brug af "han" er vel bare en talemåde. Der findes masser af kvinder der er alkoholikere.
"Arveligt" i forbindelse med bl.a. alkoholisme betyder ikke nødvendigvis, at man er genitisk relateret til donor.
| |
| Kommentar
Fra : Klumme |
Dato : 09-11-05 12:46 |
| | |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 09-11-05 14:21 |
|
Joo, og i denne tråd, der handler om tvangsadoption, der er det jo nok hovedsagelig kvindelige alkoholikere, der tænkes på.. For hvis "familien" er stærkt misbrugsramt, så består den sjældent af far-mor-børn, men af mor og barn/børn plus måske en kæreste.
Hvad med børn af dårligt begavede? Bør de ikke også fjernes, når nu forældrene ikke er i stand til at læse højt for dem nok eller hjælpe dem med lektier? De børn risikerer jo at få nedsat deres begavelse på grund af mindre optimalt miljø? Og de er måske samtidig genetisk disponeret for langsom udvikling...
--Hvis man fjernede alle børn fra forældre uden uddannelse og anbragte dem i mere bogligt stimulerende miljøer, så ville man jo give børnene bedre muligheder for at få en uddannelse og dermed et liv uden ledighed. ---Og forældrene KUNNE jo bare have taget en uddannelse!
Hvad med børn af stærkt overvægtige? De lever jo med en indlysende risiko for også at blive overvægtige på grund af uegnet føde, -med alle de sygdomme, det bringer med sig. Folk BURDE da slet ikke få børn før de er normalvægtige og i god kondition, vel?
Og børn af rygere?? De bør da fjernes, for forældrene BURDE da vide, at røgen forøger risikoen for kræft, allergi og hjerte/kar sygdomme hos deres passivt rygende børn.. Samtidig med at man VED at rygningen også "går i arv". Det er sjældent, at børn af ikke-rygere begynder at ryge.
Og rygning skulle det da ikke være så svært at holde op med.
Og den helt anden det af problemstillingen: HVEM er det, der er perfekte nok til at sidde og bestemme, at en eller anden forældreadfærd er så uønsket, at barnet skal fjernes?
Der sidder jo (gudskelov) endnu ikke en socialrådgiver som en flue på væggen i ethvert hjem. Man må jo skønne udfra andenhånds- eller tredjehåndsberetninger. --Og hvis socialrådgiveren selv balancerer på kanten af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så vil han/hun sandsynligvis være meget længere tid --måske FOR længe- om at reagere.
Forøvrigt er det tit følelsen af skam og skyld, der får en alkoholiker til at falde i igen.. Hun har måske ikke lært andre metoder til at tackle så stærke følelser.
| |
|
Birgitta
Ved forældremyndighedssager i forbindelse med skilsmisse er der to forhold, som en forældre kan miste forældremyndigheden på
misbrug og sindssyge
Dette skyldes at det er veldokumenteret, at disse to forhold giver barnet psykiske og i nogle tilfælde også fysiske skader.
Der er ingen her på tråden, ud over dig, der har argumenteret for, at børn skal fjernes fra mindre begavede eller uuddannede, (hvilket der iøvrigt ikke har nogen sammenhæng).
Og alkoholikere findes i alle samfundslag, men problemet er mest synligt på samfundet bund. Min fordrukne eksmand var civilingeniør med eget firma med 20 ansatte. Det forhindrede ham ikke i at tage dagelange drukture og glemme børnenes fødselsdage og meget andet.
| |
| Godkendelse af svar
Fra : calista |
Dato : 30-11-05 10:39 |
| | |
| Kommentar
Fra : Klumme |
Dato : 30-11-05 11:18 |
|
Tak Calista. Du godeste LOOL J
eg anede ikke engang, at jeg havde sagt noget klogt. Hvor har jeg det dog fra?? Det må jeg se at finde ud af 
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|