jeg sender lige brevet jeg fik fra Ribe
Tak for din mail.
Det er ganske sjovt at folk af og til diskuterer vort varemærke. For det er nemlig sagen: RIO - det er vare mærket hvorunder Ribe Jernindustri og tidligere Ribe Jernstøberi, markedsførte og markedsfører vore produkter.
Gamle annoncetekster viste en byggeklods hvor der på nogle af siderne var radiatorer (først i støbejern siden i pladejern (derfor navneskiftet fra støberi til industri)) og andre sider viste kloakgods i støbejern og armeringsnet.
Armeringsnettet blev fremstillet på vore to fabrikker i Tønder og Greve ved København. Vi var de første i Danmark der påbegyndte denne produktion. Nettene blev markedsført som RIO net og selv nu - hvor det er omkring 8-10 år siden vi solgte fabrikkerne hedder varer fortsat rionet i folkemunde.
Og navnet hvor kommer det så fra. Faktisk er der ikke nogen der ved det helt præcist, men der er to bud som det mest sandsynlige, hvoraf det første er det mest valide:
1. Ejeren hed Obbekjer og hans hustru hed Marie til fornavn. Deres datter hed Maria og blev aldrig kaldt andet end Rie. Hvis man sammenstiller lidt med disse navne Ri(e) O(bbekjer) = RIO - et varenavn fra engang i 30'erne
2. Jysk er jo en dialekt (som så mange andre dansk dialekter) hvor man lige som ændrer udtalen af navne mv. Du kan tænke på at sønderjyderne kalder Tønder for Tynner og sjællænderne kalder f.eks. en bager for bawer. Og på Ribe egnen skal man til Rio eller Rive og handle ind. RIO dialektisk udtale af Ribe.
Jeg skylder så at sige at Ribe Jernindustri A/S idag er en fondsejet virksomhed, der er Danmarks største og nu også eneste fabrikant af radiatorer. Hudevad Radiatorfabrik A/S er et datterselskab af RJ og derfor er vi eneste danske fabrikant.
Jeg håber at det var svar nok (og at ingen af jer har ret må vel betyde at I alle skal have 1. præmien
)))
God week-end.