i citatet fra nomidica, der står noget om at læger ofte glemmer at fortælle om bivirkninger, og at det er deres pligt at sørge for at disse ikke er for slemme, og når de har fortalt det og mere skal patienten godkende behandlingen, men det glemmer de også ofte.
Ugeskrift for Lægfolk
Uge 16, 2005
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
INDHOLD:
1) MAIL: Afhængig af Benzodiazepiner
2) Læger behandler uden at give patienter alle oplysninger
3) MAIL: Kost eller kosttilskud?
4) Junk-mad fremmer vold og aggression blandt unge
5) Links
6) Ugens citat
Kære læser
Jeg får stadig en del mails vedr. snakken om kost vs.
kosttilskud. Derfor bringer jeg også i denne uge en
mail om emnet.
Hvad mener du?
Har du spørgsmål, kommentarer e.l. til emnet, hører
jeg gerne fra dig.
Også hvis du har andre spørgsmål – eller et indlæg,
du ønsker bragt i nyhedsbrevet – er du velkommen til
at sende en mail.
Med venlig hilsen
John Buhl
1) MAIL: Afhængig af Benzodiazepiner
-------------------------------------
Hejsa
Jeg vil gerne høre, om I har noget naturmedicin der kan
hjælpe på svær angst og nervøsitet!
Altså naturmedicin, der også gør udtrapningen af
Benzodiazepiner, en smule nemmere!
På forhånd tusind tak for ulejligheden!
De venligste hilsener
L.
Hej L.
Der findes en del beroligende naturmedicin - og der
findes naturmedicin mod depressioner/modløshed - men om
disse midler vil gøre den store forskel ved jeg ikke.
Læs fx om Baldrian B+ og Velzina her på siden:
http://helseonline.dk/group.asp?group=24
Det er dog langt fra sikkert, at nogle af midlerne vil
hjælpe dig, men jeg ved for lidt om din situation til at
kunne svar på det. Du skal under alle omstændigheder
snakke med din læge først.
Mit bedste bud er at du sørger for at være dækket ind med
alle vitaminer og mineraler. Sørger for en god kost, god
søvn mv.
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm
Læs om nedtrapning af medicin her:
http://www.nomedica.dk/nedtrapning_af_medicin.htm
Læs mere om, hvad du kan gøre her:
http://www.benzoinfo.dk/
Med venlig hilsen
John Buhl
Hej John Buhl
.. jeg har fundet ud af, hvor farlige Benzodiazepiner i
virkeligheden er ved at læse de links, du sendte med, og
jeg "forbander" den læge, der første gang udskrev de
Lexotan, jeg nu er blevet 100 % afhængig af!!!
Den læge, skulle have sendt mig til en psykolog, som jeg
sammen med, kunne have behandlet og få talt disse ting ud
af kroppen. Eller på en lignende måde, have sendt mig til
én, der virkelig havde forstand på, at helbrede UDEN de
"små lyserøde djævle"! Undskyld mit sprog, men det er
sådan, jeg opfatter tabletterne Lexotan!
Men jeg vidste INTET om tabletterne, da jeg fik disse
første gang, og hvad der kunne ske ved at indtage dem
over en længere periode. Kun, at min angst og nervøsitet
forsvandt og det var jo angsten og nervøsiteten, det
satte en stopper for et "godt liv"!
Efter jeg fik ovenstående tabletter, kunne jeg igen
fungere "normalt" - uden den angst og nervøsitet, der
gjorde det så svært for mig, at være iblandt andre
mennesker. Og tro mig - det er et helvede, at være bange
for noget man ikke ved, hvad er!
Man bliver faktisk bange for, at blive bange! Og ja, hvor
er man så henne? Jo, man er inde i en meget ond cirkel,
hvor netop Benzodiazepiner bliver ens bedste ven!!! Og
det er jo en skrækkelig og ond "ven", at have!
Det er aller første gang, jeg fortæller en anden om, hvad
jeg føler mht. disse tabletter, så det er meget nyt for
mig, at indvie andre i mine tanker om dette!!! ...
Mvh
L
Kommentar:
L. Er ikke den eneste, der for sent opdager, at de piller
lægen har udskrevet pludselig giver uforudsete problemer.
Alt for mange mennesker får ingen eller kun overfladiske
oplysninger om de skadelige virkninger der er forbundet
med den medicin, de får ordineret.
Læger ved bedre – eller burde vide bedre – men undgår
ofte:
1) At advare patienter om risikoen for afhængighed (fx
ved brug af Benzodiazepiner)
2) At oplyse om bivirkninger
3) At oplyse og vejlede vedr. de ændringer i kost og
livsstil, der kan afhjælpe eller lindre på de
problemer patienterne kommer med
4) At få patienterne væk fra medicin i tide, før den
giver afhængighed og/eller gør skade
Det fremgår vist ganske tydeligt af ovennævnte mail fra
L., hvorfor det er så vigtigt, at blive ordentlig
informeret af sin læge, før en evt. behandling sættes i
gang, alligevel ser det ud til at de fleste læger vælger
ikke at give alle oplysninger til deres patienter ...
2) Læger behandler uden at give patienter alle
oplysninger
---------------------------------------------------------
Læger må ikke behandle patienter, hvis patienterne ikke
har ”godkendt” behandlingen, og det betyder, at læger
skal informere patienterne om sygdommen, behandlingen og
bivirkningerne og derefter sikre sig, at patienten
”godkender” behandlingen, og det skal noteres i
journalen.
Ud af 150 journalnotater var der kun tre, der opfyldte
samtlige krav til journalføring af informeret samtykke.
(Ugeskrift for Læger nr. 14, 4. april 2005)
Læs evt. hele artiklen her:
http://www.dadlnet.dk/ufl/2005/1405/VP-html/VP44234.htm