/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
madaggression
Fra : colette
Vist : 521 gange
100 point
Dato : 17-01-05 18:36

Hej alle

Jeg har haft en del besvær med kontakt og rangorden med min ellers så dejlige tæve, men det går bedre har læst nogle bøger osv. Så hun burde nu vide hvem der er lederen, jeg går altid først ind af døren og hun skal kigge på mig inden hun får sin mad. Men da jeg her for et par dage siden gav hende et lammeben og ville tage et billede af hende, knurrede hun af mig og viste tænder. Jeg var lidt i chok da jeg aldrig kunne forestille mig at hun ville vise aggression mod mig. Hvorfor denne madaggression når jeg har prøvet at træne og træne for at få rangordenen på plads???

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 17-01-05 18:42

Hvad er det for en hund, og hvor gammel er den.

Kommentar
Fra : colette


Dato : 17-01-05 18:44

Det er en toller og hun er to år

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 17-01-05 19:42

Har hun andre privilegier, hun ikke burde have? F.eks. at ligge i sofaen eller i sengen eller få kontakt, når hun vil og ikke når DU vil? Lederpositionen skal markeres på mange områder, så hunden bare ikke er i tvivl. Måske er du opmærksom på det allerede, jeg ville bare lige spørge.

Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 17-01-05 20:43

Mad aggression har intet med rangorden at gøre, se: http://www.netdyredoktor.dk/Hund/Hund_Hundeskolen/forebyg_madaggression.htm
og prøv at følge disse øvelser, det virker.
Med venlig hilsen
Bodil
www.123hjemmesider.dk/bodilshunde

Kommentar
Fra : colette


Dato : 17-01-05 20:51

Hun får altid at vide at jeg bestemmer, for jeg markerer tit som du spørg. Men hun er stadig en svær hund, for til hundetræning er hun heller ikke 100% fokuseret på mig, og sommetider så er det som om hun bare ikke kunne være mere ligeglad med mig. Jeg har endda haft en hundepsykolog på besøg, hans konklusion var også at jeg simpelthen var for kedelig, så han tog et stykke læder frem for at vise en øvelse man kunne lave. Han prøvede at fange hendes opmærksomhed med det for han mente at fleste hunde var vilde med det. det var hun også i starten, altså de første fem min. så gad hun ham ikke mere, og fandt noget mere spændende i haven. jeg har så prøvet at være sjovere og altid have bold på mig, men det har ikke hjulpet det helt store. nu kom vi lidt væk fra det egentlige emne, men jeg har en del små problemer med hende.

Kommentar
Fra : colette


Dato : 17-01-05 20:51

Hun får altid at vide at jeg bestemmer, for jeg markerer tit som du spørg. Men hun er stadig en svær hund, for til hundetræning er hun heller ikke 100% fokuseret på mig, og sommetider så er det som om hun bare ikke kunne være mere ligeglad med mig. Jeg har endda haft en hundepsykolog på besøg, hans konklusion var også at jeg simpelthen var for kedelig, så han tog et stykke læder frem for at vise en øvelse man kunne lave. Han prøvede at fange hendes opmærksomhed med det for han mente at fleste hunde var vilde med det. det var hun også i starten, altså de første fem min. så gad hun ham ikke mere, og fandt noget mere spændende i haven. jeg har så prøvet at være sjovere og altid have bold på mig, men det har ikke hjulpet det helt store. nu kom vi lidt væk fra det egentlige emne, men jeg har en del små problemer med hende.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-01-05 20:56

En toller er jo en aktiv brugshund. Hvad bruger du hende til?
Jeg tænker på, at du fortæller, at "..hun burde vide hvem der er lederen.."
Det at vide hvem der er leder, er ikke det samme som at vælge én til leder.
For at blive valgt til leder kræves der blandt andet, at du er så interessant, at hun beundrer dig og ser op til dig.

Jeg har jo selv en retriever denne gang og har oplevet, at den almindelige "ros-straf" pædagogik IKKE virker på Silke.
Jeg skal være sjov, spændende, interessant og selvfølgelig også myndig og konsekvent.
Det er ikke så svært i vores situation, fordi det hele tiden var meningen, at jeg ville dyrke lydighed på så højt plan som muligt med hende.

Men hvis du og din toller ikke har et arbejde, I udvikler sammen, så kan det være den vej, I skal gå.
Den helt konkrete situation må du løse, dels ved at undgå kødben i et stykke tid, og så selvfølgelig træne med den daglige mad. Tag madskålen fra hende flere gange i løbet af et måltid. Både for at hun skal vide, at det er ok, og hun får den tilbage. Men i allerhøjeste grad også fordi DU skal HELT ud over din frygt for hendes aggression inden I arbejder med kødben igen.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-01-05 21:00

Ups, vores indlæg krydsede hinanden, men det var lige netop det, jeg mente, -Du skal være sjovere. Men det er sandsynligvis en meget intelligent hund, du har, så gentagelser keder hende måske.
Det stiller krav til dig. Du skal hele tiden finde på nye og sjove og spændende ting, I kan lave sammen. Det skal nærmest være en livsstil. Men så kan du også få en superhund.

Kommentar
Fra : colette


Dato : 17-01-05 22:32

Jeg træner med hende, jeg har altid trænet lydighed og jagt med hende og har været på jagt med hende. Jeg er også begyndt på lidt spor. Jeg prøver også at være spændende for hende, men sommetider føler jeg mig lidt som en idiot når jeg står der på marken og roser hende for vilde sky når hun har gjort noget godt, og hun kunne ikke være mere ligeglad og går væk fra mig.

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 18-01-05 11:01

det er klart at ejeren skal kunne tage maden fra sin hund!! Ingen tvivl om dette. Jeg giver mine hunde klar besked og er der den mindste knurren eller ligende får den kontant afregning, bider hunden mig afliver jeg den!
inden ramaskriget lyder, så er mine hunde i en vægtklasse der er over 50 kg. det er dresserede rovdyr, og i alle rovdyrflokke er der en rangorden, og der kan ikke samtales med hunden, der er kun en flokleder og hos os er det mig.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-01-05 14:28

Det gør dig ikke specielt spændende, at du roser hende, colette. Men spor er rigtig godt. Og selvfølgelig jagt... Har hun kunnet gøre nytte på jagten?
Hvad synes hun om spor og jagt?

Det er vigtigt for JER BEGGE TO at hun bliver rigtig god til noget, så du bliver stolt af hende og glad for hende.

Hvis du kan finde et eller andet, som hun forbinder med noget hun kan lide (f.eks. en lille dummy med skind eller en dims, I bruger til spor) så kan du bruge den ting som ros.
Det gælder om at finde ud af, hvad der er hendes specielle interesse, -og så bruge det som ros.
Som f.eks den nævnte lille dummy eller lignende. Hvis hun gør noget korrekt ved lydighedstræningen, så viser du hende dummien, -eller hun får måske ligefrem lov til at tage den i munden et øjeblik. Eller bære den mens hun går på plads.
Det er vigtigt at rationere brugen, så den bliver ved med at virke som en kostbar belønning. Det må aldrig blive ren underholdning for hende.

En bold kan være en rigtig god ting, men så må den igen KUN bruges som belønning. Det bruger jeg selv, når jeg træner med Silke. Jeg kaster aldrig ting til hende bare for sjov skyld eller for underholdning.
Når jeg går tur med Silke, så "taber" jeg tit ting, en vante el.lign. Og på et tidspunkt opdager jeg jo så, at den er væk, og så ber jeg Silke om at finde den til mig. Vi er begge to rigtig meget stolte, når hun kommer og afleverer. -Men selvfølgelig kaster jeg så også bolden en gang.


modersvilje, jeg har selv haft en 50 kilos hanhund før, som jeg fra starten gjorde klart, at det var MIG!! der var fører, -uden diskussion. Og jeg troede, at det var det eneste rigtige.

Men efter jeg har fået Silke, kan jeg se, at der er andre måder at opdrage hunde på. Hundeopdragelse er et område, der er lige så komplekst som børneopdragelse. Og ligesom børn er forskellige, så er hunde det også. Nogle skal have en fast hånd, andre skal ikke.
Silke knurrer ikke af mig under nogen som helst omstændigheder for hun synes, jeg er vidunderlig klog og fantastisk god til at finde på sjove ting. Og jeg "knurrer" ikke af hende, fordi jeg ved, at hun gør sit yderste for at gøre det rigtige. Og gør hun noget forkert, så er det ikke, fordi hun er uartig, men fordi hun ikke har forstået spillets regler. Så må jeg blive bedre til at forklare.

Men jeg startede også med en hund, som jeg næsten ikke kunne fange opmærksomheden på. Alt andet i verden var meget mere spændende.


Kommentar
Fra : colette


Dato : 18-01-05 16:51

Hun er nogenlunde jagthund, men der mangler lige noget træning. Jeg har prøvet at rose hende med en bold, som ellers er hendes favorit men lysten til den går hurtigt over. Jeg har spurgt mange til råds angående det at være leder, men med de fleste jeg har talt med har det bare været naturligt at hunden tilbeder dem. Jeg kan bare ikke se hvad det er præcist jeg skal gøre. Jeg har læst bogen "hundelytteren" og efterkommeren. Men det har bare ikke hjulpet. Har virkelig været på bristepunktet af at give op med hende, men har så besluttet at forsætte og så har jeg set små fremskridt, og så stopper det pludselig igen.


Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 100 point
Dato : 18-01-05 17:44

Når du belønner hende, så må du kun kaste bolden EN gang. Så skal den ned i lommen igen.

Hvis du følger de regler som Jan Fennell giver i sine bøger, så skulle det være klart for din hund, at DU ønsker at være leder. (Det er jo ikke nok at LÆSE bogen )

Men derudover kan du arbejde meget mere på at være den spændende person. Altså hele tiden lave forskellige opgaver med hende i hverdagen. Hvordan du vil gøre afhænger af jeres hverdag og jeres temperament.

Jeg kan fortælle hvilke ting, jeg laver med Silke i det daglige. Måske er der noget af det, du også kan bruge.

1) så snart vækkeuret lyder, så smider jeg min dyne ned på gulvet for at bruge den til morgengymnastik -fordi jeg har en svag ryg. Jeg starter med at ligge på maven og Silke ved, at hun ikke må blande sig før jeg vender mig om på ryggen. Så hun sidder og logrer intenst. --Når jeg lægger mig om på ryggen, så kaster hun sig på ryggen ved siden af (jeg tror egentlig også, det handler om, at hun ikke vil stå over mig). Så masserer jeg hendes ben -1 af gangen. Og ryggen, lænden, halsen og hovedet. Derefter laver jeg anden halvdel af mine rygøvelser.
----Jeg tror, at hundemassage er rigtig godt, især hvis din hund ikke er særlig kælen.

2) Morgenturen er vores lange tur. Dels træner vi -i øjeblikket til DKK klasse 3 lydighed- og dels laver vi forskellige sjove ting undervejs. Jeg har en posefuld småting med: tændstiksæske, barnesok, blyant, tøjklemme, bagepensel o.s.v. Jeg sitter hende af et sted og går lidt væk og skjuler småtingene over et område. Så ber jeg hende søge. Hver gang hun kommer med en ting, så hopper jeg af begejstring og klapper i hænderne. Døøøøgtig! Og så kaster jeg bolden ÉN! gang.
I øjeblikket har jeg ikke småting med, når vi går tur. I stedet har jeg en bærepose, og hver gang der ligger et eller andet affald, så ber jeg Silke hente det..... Og så smider jeg selvfølgelig bolden. Hun tager øldåser, papir og fyrværkeri med lige stor begejstring.

Især da hun var yngre, gemte jeg mig tit for hende så snart hun var løbet lidt i forvejen. Nu holder hun hele tiden øje med mig, så det er svært at få lejlighed til at gemme mig mere.
Jeg behøver bare at gøre tegn med armen så ved hun hvad vej vi skal gå, hvis der er flere muligheder.
Hun er også med til at finde på lege. F.eks. kommer hun med nedfaldsæbler, som hun ønsker, jeg skal kaste. Så dækker jeg hende af, -går lidt væk fra hende og smider ét æble til højre og ét æble til venstre. --Hun kikker intenst efter det sidste æble, det venstre. Jeg venter, og venter til hun endelig fatter, at hun skal kikke på mig! -Og så siger jeg "Højre Apport" og peger. Og hun suser afsted, -for det meste efter det rigtige æble.

3) Hvis hun er med på indkøb, så har jeg altid købt noget, som hun kan bære hjem. Tit er det et rundstykke i en papirspose, men hun kan også bære avisen og hun er pavestolt, når hun afleverer herhjemme (det er jeg også). Hun får selvfølgelig rundstykket.

4) Når jeg skal gå fra hende, så tager jeg en håndfuld af hendes yndlingsgodter (PAW-soft) og brækker dem i bittesmå stykker. De bliver gemt over hele det område, hun går i, -stue, køkken og soveværelse. Oppe i møblerne, på kanten af borde og stole, under tæpper, i hundekurven, under diverse tøjdyr o.s.v. o.s.v. Den sidste bid kaster jeg hen til hende idet jeg går og siger: "Kommer snart igen..."


Jeg kunne blive ved længe endnu, for det er en konstant udfordring at have en hund som Silke.

Når andre mennesker synes, at "det bare er naturligt at deres hund tilbeder dem", så kan de altså også være fordi de faktisk aldrig har skænket deres hunds følelser ret mange tanker. Hvis man ligefrem bruger truende adfærd for at opnå sin lederposition, så kan det jo ske, at hunden resignerer og bare tilpasser sig. --Hvis det er det, du ønsker, så er det måske en anden slags hund, du skulle have haft. -For retrievere er tit for bløde til at man kan opnå noget ved at true dem eller tale hårdt til dem.



Godkendelse af svar
Fra : colette


Dato : 18-01-05 17:49

Tak for svaret Birgitta. Jeg vil prøve nogle af de forskellige ting du har foreslået
                        

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-01-05 18:00

Tak for accepten af mit svar.
Jeg sætter flueben forneden, hvis der er mere du vil spørge om..
Men held og lykke med hende.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408182
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste