/ Forside/ Teknologi / Hardware / Andet hardware / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
DVD som CD-afspiller, er det for dumt?
Fra : NKSDK
Vist : 727 gange
300 point
Dato : 26-12-04 12:29

Hej og glædelig jul til alle

Jeg ved en del om så meget andet, men her har jeg ikke rigtigt fulgt med.

Mit super hifi-system er efterhånden blevet 11 år gammelt, og nu da CD-afspilleren også er stået af, er jeg nødt til at se mig om efter noget nyt.

Jeg har netop spottet en JVC-receiver med tilhørende DVD til 1.999 i alt og er naturligvis interesseret, men her dukker spørgsmålene også op:

1. Det er ikke til at opdrive en almindelig CD-afspiller mere - er det helt godnat at bruge en DVD? Jeg har i forvejen DVD og VCR tilsluttet TV'et, og da tingene ikke står samlet (stor stue), vil endnu en DVD-afspiller primært blive anvendt til musik-CD'er (jeg går da med tanker om at integrere PC, TV og musik på et tidspunkt, men ikke foreløbig)

2. Hvis nogen af jer kender receiveren JVC RX-5042, kan I måske svare mig på, om jeg kan anvende mit Jamo subwoofer-system til den? Jeg har downloadet manualen til den, men deri er kun omtalt tilslutning af en strømført subwoofer, og det er min ikke.

På forhånd tak for hjælpen

NKSDK



 
 
Kommentar
Fra : rpje


Dato : 26-12-04 12:38

Der er ikke noget dumt idet, bortset fra at en CD audio jo nærmest er designet som en standalone løsning. Hvor en dvd er enkelt at bruge hvis tv’et er tændt. Og det er da ikke så smart kan man sige.

MV.
Peter Jensen


Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 26-12-04 13:24

Nej det er da ikke dumt. Det er, om ikke genialt, så da den eneste fornuftige løsning.
Det kan i dag ikke betale sig at købe en CD afspiller.
Er den også gal med din gamle receiver/forstærker/tuner ?
Hvis ikke, så behold det dog og tilslut en DVD afspiller.
Dit gamle System er sikkert meget bedre end en receiver + DVD afspiller til 1999.
Med en DVD afspiller får du mange fordele. Den kan jo også afspille MP3.
Både brændt på CD og DVD.
Så kan du have hele din musiksamling på 1-2 DVD skiver.
DVD afspillerens audio out kan du bare tilslutte til Aux/Tape indgang på din gamle forstærker.
Gambrinus

Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 26-12-04 13:49

Jeg har selv en pc stående sammen med mit musikanlæg.
(Malet pænt sort så den passer til anlægget).
Den bruger jeg udelukkende til afspilning af DVD film og musik.
Både fra Musik Cd’er, DVD film og fra harddisken.
De eneste ulemper er, at det jo taget et stykke tid at starte pc’en op og at den selvfølgelig ikke er så nem at betjene som en alm. DVD afspiller.
Som fjernbetjening bruger jeg en trådløs mus.
Den store fordel er, at hvis der dukker nye formater op, er det bare at smide et andet drev i pc’en og måske andet software.
En sådan pc behøver jo ikke være specielt hurtig eller dyr og kan udbygges med bedre enheder efter hånden, hvis det bliver nødvendigt.
Gambrinus


Kommentar
Fra : NKSDK


Dato : 26-12-04 13:53

Du er fuld af gode råd, Gambrinus - ved du evt. også noget om mit højttaler-spørgsmål?

Mvh
NKSDK

Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 26-12-04 14:11

Hvis der kun er en line out (Phonostik) til subwoofer, skal du bruge en aktiv subwoofer. (Subwoofer med indbygget forstærker og egen strømforsyning).
Hvis der er højttalerudgang (Højttalerstik) til subwoofer, kan du bruge en alm. subwoofer uden forstærker.
Dit Jamo subwoofersystem, er det et system hvor du tilslutter subwooferen til højre/venster højttalerudgangene på forstærkeren og satelitterne til subwooferen ? Gambrinus
PS Er der noget galt med din gamle receiver/forstærker/tuner ?


Kommentar
Fra : NKSDK


Dato : 26-12-04 14:57

...så havde man lige skrevet kommentar, og så går kandu ned ved submit ...tsk, tsk

Nå, men jeg har hidtil haft mit jamo-grej tilsluttet, som du beskriver: Subwooferen til forstærkeren som et sæt hø-ve højttalere og satelitterne til subwooferen. Det burde jeg vel kunne gøre igen?

Jo, mit anlæg er udtjent - tuneren har svært ved at fastholde mest aflyttede stationer og bryder sig ikke om at lagre nye. Tapedeck'et er kaput, CD-afspilleren netop blevet ligeså, og forstærkeren har længe manglet display-lys og har lidt problemer med at adlyde tryk på diverse knapper. Det er vist ikke for tidligt med en udskiftning, selvom der er knald nok på anlægget, når man først får det til at lystre.

Mvh
NKSDK

Accepteret svar
Fra : Gambrinus

Modtaget 300 point
Dato : 26-12-04 15:05

Prøv at se her under Kabel Guide
http://av-connection.com/
Her kan du se, hvordan du tilslutter diverse enheder og hvad du skal bruge.

Endvidere har Jem & Fix et 10 meter kabelsæt med :
Audiokabel, SVHS-kabel, SCART-adapter samt diverse stik/adaptere til en flad 50'er.
Så der er lidt at lege med.
Selvfølgelig er der forskel på kvaliteten på kabler, men jeg bruger selv dette kabelsæt og er godt tilfreds med billed/lyd kvaliteten.
Gambrinus


Godkendelse af svar
Fra : NKSDK


Dato : 26-12-04 15:11

Tak for svaret Gambrinus - det er nok det tætteste, jeg kommer, før jeg kan spørge i forretningen i morgen. Jeg kan i kabel-guiden slet ikke få lov at vælge passiv subwoofer, så måske lader det sig slet ikke gøre.

Godt nytår

NKSDK
                        

Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 26-12-04 15:30

Ok så har du til dit subwoofersæt kun brug for Højre+Venstre højttalerudgang.
I subwooferen sider der så et delfilter, der kun sender de højere frekvenser (Mellemtone og diskant) til dine sattelitter.
Subwooferudgangen bruges kun til ekstra subwoofer, hvis man virkelig skal have bas.
Så hvis du er tilfreds med hvordan dit Jamo system spiller, har du slet ikke brug for den udgang.
Gambrinus
PS : Undskyld, jeg kan ikke lade være.
Jeg har en Sony surround forstærker med tilhørende tuner tilovers.
Og jeg kunne godt bruge din forstærker.
Det kunne være vi kunne finde ud af noget.
wazs@sol.dk


Kommentar
Fra : NKSDK


Dato : 26-12-04 16:25

Naarh - jeg ved ikke rigtigt, jeg har haft forskellige Sony-ting, og de har ikke vist sig specielt gode. Jeg har sikkert blot været uheldig, men sagen er den, at min bedre halvdel er temmelig hooked på det her JVC-noget, og da vi endnu ikke har haft den slags i huset, prøver vi nok det.

Desuden er jeg ikke vild med at sælge min forstærker - sådan som resten af anlægget lidt efter lidt er faldet fra hinanden, holder den nok heller ikke.

Men tak for tilbuddet - måske en anden gang.

Mvh
NKSDK

Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 26-12-04 18:00

Ja, jeg fandt den JVC RX-5042 på internettet og ka' godt se, at den ser helt godt ud, også hvad data angår. Især hvis du får en DVD med til 1999.-
Hvor har du fået det tilbud ?
Hvis du skal tilslutte en pladespiller, kan du dog få et problem.
De fleste nye forstærkere har ingen phono indgang og den JVC du har kik på har ingen, så vidt jeg kan se.
Det der med 5x100 W skal du dog tage med et gran salt.
Min nye Sony er på 6 x 100W. Jaaaaa, hvis man måler på en forstærker ad gangen.
Ved surround snakker vi måske 6 x 40 W og det er en rimelig stor forstærker.
Det er jo også kun de unge, der går op i at prale med Watt.
Vi andre går mere op i hvad anlægget kan yde og det er noget helt andet.
Bortset fra det, så har jeg både Sony surround receiver og tv og er rigtig godt tilfreds. JVC er sikkert også ok.
Gambrinus
God fornøjelse med dit nye anlæg.



Kommentar
Fra : NKSDK


Dato : 26-12-04 18:13

Hej igen

Det er såmænd A-Z og Bilka, der har tilbuddet i - butikkernes normalpris for begge dele opgives til at være knapt 3200 kr., så der er da tale om en pæn besparelse.

NKSDK


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste