/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Børn / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
vil ikke sove om aftenen
Fra : rolf01
Vist : 612 gange
100 point
Dato : 02-09-04 17:59

Hej
Vores datter er 10 mdr. Vi har hele tiden forsøgt at hun skal kunne falde i søvn selv, istedet for vi skal stå over hende i en evighed hver aften når hun skal sove. Dette har fungeret rimeligt, og vi har kun skullet gå ind til hende mellem 2 og 4 gange hver aften efter hun er blevet puttet, give hende sutten lægge hende ned, og så er hun faldet i søvn. Nu sker der pludseligt det, at hun ikke vil dette mere. Hun så at sige ruller rundt, sætter sig op og derefter rejser sig op i tremmesengen mens hun skriger i vilden sky, dette er vel at mærke selvom man kun står ½ m fra hende. Vi skal nogen aftner nærmest holde lidt i hende for at hun ikke ruller rundt og rejser sig allerede mens vi står ved hende. Det tager de værste dage næsten 1 time at få hende til at sove.
Nogen der har ideer eller erfaringer omkring dette ?

-Rolf

 
 
Kommentar
Fra : Gogzi


Dato : 02-09-04 18:12

Er der sket store forandringer i jeres lille piges liv fornylig, jeg tænker på dagpleje, stoppet med at blive ammet eller lignende. Det kunne lyde som om, at hun har en masse oplevelser, fra dagen der er gået, som gør hende lidt forvirret/utryg. Personligt ville jeg vælge at blive hos hende indtil hun falder i søvn, i en lille periode på en uge, og så prøve at vende tilbage til den gamle rutine igen. Min søn, som nu er 4 år, har også haft periode, hvor han bare ikke ville være alene på sit værelse, når han skulle sove. Til tider har han endda fået lov til at sove hos os i sengen, men altid kun for en kort periode, han er altid "røget" tilbage på sit eget værelse.

Kommentar
Fra : rolf01


Dato : 02-09-04 18:33

Ja, vi har også selv gættet på om det kunne have noget at gøre med at hun lige er startet i vuggestuen, men vidste ikke helt om der var noget at gøre og hvor lang tid det skal stå på. Vi har i den forbindelse flyttet hendes sengetid en time frem, da hun umuligt kunne holde sig vågen til den samme tid som før vuggestuen.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 02-09-04 19:39

Den største grund til, at børn gør som du siger, er simpelthen, at de ikke er trætte, og du giver jo lidt selv forklaringen, når du siger, at I er begyndt at lægge hende i seng en time tidligere,
Og det med, at I ligefrem må holde fat i hende for at hun ikke skal rejse sig med det samme, kan egentlig forværre problemet, fordi hun på en måde vil forbinde det med tvang og en ubehagelig oplevelse at komme i seng.
Prøv da forsøgsvis, at lade hende være "oppe" i lidt længere tid, så hun bliver lidt mere søvnig.
mvh dova

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 02-09-04 19:56

Prøv at se dette link, om andre med lignende problem og de svar de får af en sundhedsplejerske: http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=kat&kat=SOVEVANER
Jeg har hørt at der er lavet en video til lidt størrer børn om forskellige dyr der gør sig klar til at sove og falder i søvn. Den skulle have en ret stor effekt. Det var en propucer hos Dr.Phil, der havde lavet den, måske kan den købes gennem deres Webside.

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 02-09-04 21:17

Hej Rolf01

Vi havde samme "problem" med vores (nu 2-årige) dreng i den alder. Han ville kun falde i søvn i stuen, hvor vi var. Så vi lavede simpelthen kravlegården om til seng hver aften og så gik det fint. Nu er der jo selvfølgelig nogle forældre der bare ikke gider have deres børn i samme rum som dem selv om aftenen, men det har aldrig været et problem her. Han sov jo alligevel. Hvis vi lagde ham i hans rigtige seng så begyndte han at græde, og det kan vi bare ikke nænne nogen af os. Han manglede åbenbart lidt tryghed, siden han skulle falde i søvn i samme rum som os.

Det blev han faktisk ved med til han var ca. 1½ år og så kom jeg på den idé en aften at jeg lige ville prøve at lægge ham i sin egen seng - og vupti - så sov han som en sten da han blev puttet, og det har han gjort lige siden.

Nu siger jeg jo ikke at det hjælper på jeres problem, men I kan da prøve, hvis I er friske på lidt selskab i stuen om aftenen.

Rosekamp

Kommentar
Fra : Tulletine


Dato : 02-09-04 21:55

Hej,
Min datter er nu 19 mdr. og jeg kan tydeligt genkende din fortælling.
Vi rykkede hendes søvn med 10 min hver anden dag indtil vi havde ramt det der var rigtig og nu svinger den +- ½ time.
I de perioder hun har været ulykkelig omkring puttetid, dem har der været et par stykker af, da er vi hos hende til hun sover. Jeg tror børns behov for tryghed svinger og når behovet er der så er det op til forældrene at vise at de forstår, acceptere og hjælper.
Jeg håber i finder den rigtige løsning for både store og små.

Kh
TulleTine

Accepteret svar
Fra : Niederhof

Modtaget 100 point
Dato : 02-09-04 23:50

Hej,
en kommentar fra en ældre far.... vore børn er nu 13 og 15 ! Men jeg kan stadig huske problemet - selv om de måske var lidt ældre, da vi stødte ind i det - , og kan også huske at vi prøvede mange forskellige gode råd; men noget af det der havde størst effekt, var da vi indførte et fast 'før-sengetids-ritual' : vi 'annoncerede' sengetiden 5-10 minutter før, og til aftalt tid, kom knægten op på armen, og vi gik en runde i huset til vinduerne og specielle steder i huset, og sagde godnat til både træet i haven, bilen der holdt på gaden, brevsprækken hvor de sjove breve fra bedsterne kom, naboerne til begge sider, osv, osv, - man følte sig lidt tumpet, de første par gange, og det mente knægten vist også var berettiget... MEN efter en uges tid, så virkede det ! Knægten begyndte næsten at nikke med hovedet når vi var halvvejs rundt - om det så var i et håb om at slippe for fars åndsvage godnat-hilsner til alt og alle, eller det var fordi han var beroliget af et fast godnat-ritual; tjah - er det ikke underordnet ?


Kommentar
Fra : Tulletine


Dato : 03-09-04 13:29

Nierderhof - GENIALT - den kopiere jeg.


Kommentar
Fra : rolf01


Dato : 03-09-04 13:32

hm, der er da et par ting at prøve. Men jeg kan da oplyse til dem der har troet at hun ikke ikke var træt, at det nok nærmere er den anden vej rundt. Hun kunne ikke holde til at være op den time længere som vi rykkede den. Vi prøver et par ting, så må jeg melde tilbage sidenhen...

-Rolf

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 04-09-04 14:01

Hvis vores søn en sjælden gang imellem ikke liige har lyst til at sove nu, så plejer jeg at sætte æggeuret på 5 min. og så sige "når uret ringer så skal vi puttesove" - og så har vi aldrig nogle problemer.

Det er helt klart godt med nogle ritualer/rutiner. Man kan også give barnet et dejligt varmt bad inden det skal i seng - dejligt ritual og også dejligt sløvende ovenpå en måske hektisk dag. (lad dog ikke barnet sove med vådt hår)

Ja barnet kan også være overtræt og så er der næsten ikke noget at gøre andet end at putte det noget tidligere.

Nogle børn kan også bedre falde i søvn med en vågelampe eller lidt musik i baggrunden. Det hjælper i hvert fald altid med en vuggevise hvis vores datter ikke vil sove.

Held og lykke med projektet.

Rosekamp

Godkendelse af svar
Fra : rolf01


Dato : 22-09-04 19:47

Tja, der var flere der kunne have fået pointene, idet vi har brugt en kombination af to ting. Delvis tror jeg det var rigtigt som flere sagde at den store forandring vuggestuen gjorde en forskel. Derudover har vi rykket sengetid lidt og går lidt rundt i lejligheden med hende på armen inden hun skal sove. Vi siger godt nok ikke godnat til al ting, men hun køler af og slapper af når vi går et par runder og viser hende forskellige ting. Tak for alle svarene
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177549
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408820
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste