Den lille Pige med myrekryb
Der var engang en pige, der stod midt i verden i en skov af dørkarme.
Hver gang hun forsøgte at gå frem eller tilbage, stødte hun hovedet mod en karm,
og det gjorde gevaldigt ondt hver gang.
"Av," sagde hun til sig selv og tog sig til hovedet.
Ofte kiggede hun på sin hånd, efter at hun havde slået hovedet,
for at se om smerten var smittet af eller om hun blødte.
Men det gjorde det aldrig.
Så rystede hun på hovedet så håret sang og tænkte: "Hmm, det var nok ikke noget",
og gik ind i en ny dørkarm.
Man skulle tro, at hun på et tidspunkt blev træt af at slå hovedet. Det gjorde hun også.
En dag sagde hun: "Nej, nu gider jeg altså ikke slå hovedet mere", og så begyndte hun
at hoppe op og ned for at se, om hun i stedet kunne springe over karmene.
Hun stod længe og hoppede, indtil hun fik hår i øjnene og blev træt i benene.
Til sidst gav hun op og satte sig på jorden. "Det må du aldrig gøre igen,"
sagde en forpustet stemme til venstre fra hendes højre fod.
"Det var godt du holdt op, ellers var jeg blevet mast helt flad, mand," fortsatte stemmen.
Og da så pigen, at opad hendes fod lænede der sig en lille rød myre.
Den tørrede sved af panden. "Ja, du var lige ved at slå mig ihjel," sagde myren,
og begyndte langsomt at få vejret. "Det er jeg ked af," svarede pigen,
"det var ikke meningen". Myren rystede på hovedet så dens to følehorn daskede den langsomt om hovedet.
"De siger de altid og vupti, så ligger man der med ECCO stemplet på ryggen. Det er slet ikke sjovt, nej det er ej."
Pigen kiggede på myren og sagde: "Jamen, jeg kunne jo slet ikke se dig",
Myren kiggede hende i øjnene og smilte. "Det siger de altid."
Pigen kiggede op i sine øjenbryn og spurgte ud i luften: "Hvem er 'de' "?
Myren tappede hende på foden. "Sådan nogen som dig; dumme piger, der hopper rundt,
som fik de penge for det.
Det er i orden, de slår hovedet mod dørkarmene, men på et eller andet tidspunkt begynder de altid at hoppe
forvildet op og ned, og det er dér, jeg ikke kan følge med længere og bliver mast.
Så lad være med det." Myren satte sine fire af sine arme i siden og kiggede på pigen med sammenknebne øjne.
"Ellers tisser jeg på dig," tilføjede den.
Pigen flyttede foden væk og så igen på myren. "Undskyld, men det er bare fordi, jeg ikke kan finde
ud af skoven. Jeg bliver ved med at slå hovedet på karmene - de står hele tiden i vejen, og de er hårde.
Kan du slet ikke se bulerne og mærkerne på min pande" ?
Pigen rykkede hendes pande helt ned til myren. Myren kiggede nøje på panden, rynkede sine øjenbryn
og dunkede hende på panden. "Gør det ondt?" spurgte den. "Av, lad være," svarede pigen
og rejste sig hurtigt op.
Myren grinede, "der kan du se, og tænk så på hvis der stod ECCO i panden på dig,
bare se hvordan du ville have det"!
Pigen sukkede og så op mod himlen. "Hvis jeg bare kunne hoppe over alle karmene,
så ville det hele være meget lettere." Myren kiggede på hende:
"Jamen hvordan ved du, at skoven ikke fortsætter for evigt?" spurgte den og aede sine følehorn.
"Det kan den simpelthen ikke, intet varer for evigt, det tror jeg ikke på."
Hun kiggede ned på myren. "Du er så lille, kan du ikke rende af sted og se hvornår skoven stopper?"
Myren skar en grimasse. "Ah!, nej er du gal, det er jo farligt derude.
Fuld af store mennesker med masser af fødder og garanteret også myreslugere.
Så hellere her, her har man da fred, så længe folk ikke begynder at hoppe."
Pigen sukkede: "Hvad skal jeg dog gøre?"
Myren smilte skævt og sagde stille: "Skide og lade det tørre?"
Pigen vendte ryggen til. "Du er dum at høre på," sagde hun.
"Nej det er du," svarede myren og vendte ligeledes ryggen til.
Sådan stod de længe, indtil pigen vendte sig om igen:
"Åh, hvad, jeg har jo kun dig at tale med, så hvorfor være sur på dig?"
Myren vendte sig også om:
"Nu er du klog, og fordi du er klog, skal jeg nok lige rende ud og se, om der er en vej ud et sted."
Og pist var den væk. Alene stod pigen tilbage. Hun så sig omkring,
kløede sig i nakken og gik ind i en dørkarm.
Lang tid senere kom myren tilbage. Den var både gul og grøn og blå og den haltede på det ene ben.
"Føj, for Satan, der er mange hoppere derude. Føj, det gør jeg aldrig igen."
Pigen kiggede ivrigt på myren.
"Fandt du en vej ud? Gjorde du?" spurgte hun og kastede sig ned på knæ og stirrede på myren.
"Ja, jo, altså, jo, det kan man godt kalde det," svarede myren.
Pigen spilede øjnene op: "Godt kalde det? Gjorde du eller gjorde du ikke"?
Myren rømmede sig og rettede på følehornene. "Well, baby it's gonna cost ya."
Myren kiggede skævt til pigen og suttede på sin ene arm.
Med et ryk hev pigen fat i myren og ruskede den, mens hun med skinger stemme skreg:
"Fortæl mig sandheden! Jeg vil vide det."
Myren stammede så hurtigt den kunne: "Je je jeeg ti ti ti tiss tisser på di di digggg!"
Med et hvin slap pigen myren. "Av, du tissede på mig, av av av, det gør ondt, av av av,"
hylede hun hoppende op og ned, mens hun holdt sig på hånden.
"Stop så for Saaatan!" skreg myren og gav hendes fod en lussing.
Pigen faldt ned på jorden og begyndte at græde. "Det var bedre,"
sagde myren og lagde sig ved siden af hende.
"Prøv at kigge på din hånd." Pigen kiggede på hånden. Der var ikke noget tis.
Pigen kiggede forundret fra hånden til myren. Den trak et spejl op ad lommen.
"Se dig selv i spejlet," sagde den. Hun så sig selv i spejlet.
Der var ingen buler eller blå mærker at se i panden.
Pigen kiggede spørgende på myren. Og kiggede så op på dørkarmene - som nu var væk.
Med store øjne kiggede hun igen på myren: "Hvordan gjorde du det?"
Hun rejste sig hurtigt og så sig omkring. Så langt øjet rakte, var der græsmarker.
Øde grønne grønne græsmarker og absolut ingen dørkarme.
"JIPIIIiii!" råbte hun og begyndte at løbe.
Hun piskede af sted, men allerede efter de første par skridt lød det pludseligt nede fra jordhøjde.
"Hej makker, prøv lige at se dig for, hvar?!"
Foran hende stod en blå myre med hænderne i siden.
"Det er sgu ikke nogen motorvej det her, då!"
Pigen kiggede forbløffet på den blå myre og vendte sig så mod den røde myre.
Den stod og vinkede farvel med fire arme.
Pigen råbte smilende til den: "Hvad har du gjort?"
Myren forsøgte at lave en tragt med hænderne og råbte: "Jeg tissede på dig!"
Pigen så på sin hånd, der var intet tis. Hun så tilbage efter myren. Den var væk.
Men der stod et lille rødt flag, dér hvor den havde været.
Pigen gik forsigtigt hen til flaget.
Der stod: "Godnat og sov godt."
Z
Matmaden.