Hej
brug words hjælpefunktion og få noget at vide om orddeling.
Her er et klip:
Oversigt over orddeling
I dette emne kan du finde oplysninger om:
Hvorfor bruge orddeling?
Orddeling af tekst
Udsætte orddeling til når teksten er færdig
Hvorfor bruge orddeling?
Hvis du vil give dine dokumenter et gennemarbejdet og professionelt udseende, skal du bruge orddelingsfunktionen. Du kan f.eks. orddele tekst for at fjerne store mellemrum eller "hvide baner" i justeret tekst eller for at bevare lige linjelængder i smalle spalter.
Orddeling af tekst
I Microsoft Word kan du orddele hele, eller dele af et dokument. Du kan:
Orddele tekst automatisk, mens du skriver
Når du slår automatisk orddeling til, indsætter Word automatisk bindestreger efter behov i dokumentet. Hvis du senere redigerer dokumentet og ændrer linjeskift, orddeler Word dokumentet igen.
Orddele tekst manuelt
Når du vælger manuel orddeling, søger Word efter tekst, der skal deles, og du bliver derefter spurgt, om du vil indsætte en blød bindestreg. Herefter indsættes de bløde bindestreger. Hvis du senere redigerer dokumentet og ændrer linjeskift, vises kun de bløde bindestreger, som findes i slutningen af linjerne. Word foretager ikke en ny orddeling.
Orddele tekst på andre sprog
Hvis du vil orddele tekst på andre sprog, skal du sikre dig, at det pågældende sprog er aktiveret for redigering, og du skal have installeret orddelingsværktøjet for det pågældende sprog. Derefter finder Microsoft Word selv ud af sproget i dine dokumenter og anvender det korrekte orddelingsværktøj.
Finjustere orddeling
Hvis du vil kontrollere, hvor et ord deles, hvis det står til sidst i en linje, kan du indsætte en blød bindestreg manuelt. Hvis du vil undgå, at ordet deles, hvis det står til sidst i en linje, skal du indsætte en hård bindestreg.
Udsætte orddeling til når teksten er færdig
Hvis du har tænkt dig at orddele teksten manuelt, kan det være en god ide at vente, til teksten er færdig. Hvis ikke, kan det blive nødvendigt at orddele dokumentet igen, hvis du har foretaget ændringer, som påvirker linjeskift. Hvis du har tænkt dig at bruge automatisk orddeling, kan du også udsætte orddelingen, hvis det virker distraherende, at Word automatisk indsætter bindestreger og tilpasser linjeskift.