Hej SubZero69
Nej du skal ikke regne procenter for hvormeget du bruger privat og erhverv. Alle udgifter betales af dit eget firma, både internet, mobiltelefon og fastnet-telefon og evt. telefon i sommerhuset (ikke kun dit eget forbrug privat, men hele din husstand). På din selvangivelse skal der så anføres værdi af fri telefon: 3000,- Hvis husstandes selv betaler nogen af telefonudgifterne, kan disse fratrækkes i de 3000,- kr.
Dette er den letteste måde at gøre det på.
Du kan dog også vælge at dele forbruget op som du selv antyder, men der vil så være et minimusbeløb som skal henføres til privat, og abonnementet skal også betales som en privatudgift, så for de fleste vil denne måde ikke kunne betale sig. Se told og skat's hjemmeside om sidst-nævnte metode på dette link:
http://www.erhverv.toldskat.dk/obj.asp?o_id=137955&ov_id=200366&search=telefon
Dette kan også være relevant for dig at vide (klip fra told og skats hjemmeside):
"Inden du starter for alvor og dermed får indtægter, har du som regel en række udgifter til at få din virksomhed startet. Mange af udgifterne kan du få fradrag for i både dit skatte- og i dit momsregnskab. Det gælder fx udgifter til advokat, revisor, markedsundersøgelser, udstyr, husleje, telefon, løn, reklame osv.
Du har i praksis fradrag for langt de fleste af de udgifter, du har til at få din virksomhed i gang, forudsat du har gemt regninger mv. for dine indkøb. Kommer din virksomhed aldrig i gang, kan du derimod som udgangspunkt ikke få fradrag for startudgifterne og må så senere regulere for fradragene.
Normalt kan du skattemæssigt set fradrage de udgifter, du har haft inden for de seneste 6 måneder før virksomhedens start, men jo tættere på starten udgifterne er afholdt, desto større er sandsynligheden for, at du får fradrag for dem."
Du kan læse mere her (som godt nok omtaler betingelserne som lønmodtager, men reglerne er de samme for selvstændige)
http://www.erhverv.toldskat.dk/obj.asp?o_id=125506&chk=200289