/ Forside/ Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 76474
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
Deling af programmer m.v. /2
Fra : Denpete
Vist : 565 gange
200 point
Dato : 18-11-03 01:00

Hej igen...
Jeg bliver desværre nødt til at tage tråden op igen.
Jeg har nu formatteret min HD og opdelt den i 3 partitioner: C:\, D:\ og E:\.
E:\ fungerer som drevet med Win XP Pro og alle programer er lagt på dette drev.
Jeg har oprettet 2 brugere: Mig selv (bruger m. administratorrettigheder) og 1 ekstra navngiven bruger.
Men jeg forstår til min død ikke, hvordan jeg undgår at 'bruger 2' kan benytte visse programmer, uden jeg skal bruge specialprogram som krypterer de programmer, for så skal jeg jo hver gang 'bruger 2' vil logge på, kryptere de programmer 'bruger 2' ikke 'må' bruge. Når jeg så 'Skifter bruger' til mig selv, skal jeg dekryptere igen for at programmerne igen virker. (Ashampoo - et eller andet)
Eller omvendt: Hvordan tildeler jeg som adm. de programmer jeg vil have 'bruger 2' skal kunne benytte - uden at alle programmer figurerer i 'bruger 2's' programmappe (og ikke i 'Delte mapper', da en sådan mappe ikke er oprettet)?
Der er desuden 3 andre mapper, når jeg kigger i 'Denne computer':
'Delte dokumenter', 'Dokumenter (mig)' og 'Dokumenter (bruger 2)'.

Håber virkelig en eller anden kan løse dette 'lille' problem - og samtidig på en måde som en ikke-PC-nørd kan finde ud af bruge.

VH
Denpete

 
 
Kommentar
Fra : granslam


Dato : 18-11-03 05:24

hva med inde i administration inde i kontrolpanelet der skulle du kunne lave en masse balade inde. der er noget der hedder politiker for softwarebegrænsning der kan du vist spærre for hvad bruger må kunne og ikke kunne
håber det er noget du kan bruge

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-11-03 09:40

Det er lidt underligt at lægge styresystemet på andre drev end C, fordi mange programmer forventer at installere sig her med deres genveje mm. Men nok om det.
Jeg vil foreslå du ændre dine fat-partitioner til NTFS-partitioner, det giver større sikkerhed mm.
Programmer der er skrevet direkte til Win XP, vil som regel spørge, om der også skal være muligt for andre brugere at benytte det. Nogle programmer spørger ikke, men installerer sig også til brug for bruger 2, men nogen gange vil det ikke starte hos bruger 2. Det er lidt forvirrende, men handler om hvordan programmet er skrevet, og om det er certificerede til Windows XP, men også om hvem der installere det, bruger 1 eller 2.

Bruger 2 kan køre programmer, der er certificerede til Windows XP Professional, og som er installeret af administratorer. Brugerne har fuld kontrol over alle deres egne datafiler (%brugerprofil%) og deres egen del af registreringsdatabasen (HKEY_CURRENT_USER).(Men kan dog ofte ikke køre gamle programmer korrekt.)

start /programmer/, kan du højreklikke på programmet du vil administrere, under sikkerhed kan du fjerne bruger 2 fra programmet, eller give ham tilladelse.
Men normalt skal du trække de programmer bruger 2 skal kunne benytte, ind i delte dokumenter, det giver ham rettigheder til at benytte programmet.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : Denpete


Dato : 18-11-03 14:01

Hej Palle..
Nu har jeg ikke selv valgt at WinXP Pro skulle ligge på drev E:\. Det er sket af sig selv. Hvorfor ved jeg ikke. Det eneste jeg gjorde var at opdele HD i 3 partitioner. Bogstaver og hvor XP skulle ligge har den selv gjort. Kan jeg ændre det nu - altså lægge XP på drev C:\ ?

Denpete

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-11-03 17:36

Nej det tror jeg ikke er klogt (men du kan sagtens), fordi der går kludder med genvejene til de programmer der allerede er installeret. Og forøvrigt er det ikke et stort problem.
Men du har selv valgt at lægge XP der, den spurgte i F-disk hvilken disk Xp skulle lægges på.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : Denpete


Dato : 18-11-03 19:42

Ok - men det har jeg så ikke lagt mærke til - m.h.t. hvor XP skulle lægges.
Nu er det sådan, at alle programmer også ligger på E:\-drevet, så det skulle vel ikke være så besværligt/problematisk at flytte XP m.v. til c:\.
De andre drev er ment til brug for backup og store filer.

VH
Denpete

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-11-03 21:00

I Windows hjælp, skrev jeg bogstav, og fik denne hjælp:
Sådan tildeles, ændres eller fjernes et drevbogstav
Bruge Windows-grænsefladen

Åbn Computeradministration (lokal).
Klik på Diskhåndtering i konsoltræet.
Hvor?

Computeradministration (lokal)
Lager
Diskhåndtering

Højreklik på en partition, et logisk drev eller en diskenhed, og klik derefter på Skift drevbogstav eller sti.
Benyt en af følgende fremgangsmåder:
Hvis du vil tildele et drevbogstav, skal du klikke på Tilføj, klikke på det drevbogstav, du vil bruge, og derefter klikke på OK.
Hvis du vil ændre et drevbogstav, skal du klikke på det, klikke Rediger, klikke på det drevbogstav, du vil bruge, og derefter klikke på OK.
Hvis du vil fjerne et drevbogstav, skal du klikke på det og derefter klikke på Fjern.
Vigtigt!

Vær forsigtig, når du opretter drevbogstavstildelinger, for mange MS-DOS- og Windows-baserede programmer refererer til et bestemt drevbogstav. Stiens miljøvariabel viser f.eks. bestemte drevbogstaver sammen med programnavne.
VH Palle Hansen



Kommentar
Fra : Denpete


Dato : 18-11-03 21:25

Hej Palle..
Tak for vejledningen. Jeg forsøger mig frem.
Kan du måske også fortælle mig lidt om, hvad forskellen på 'pertitio,' 'logisk drev' og 'diskenhed' er. Og hvad de evt. kan/skal bruges til?

Tak
Denpete

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-11-03 21:35

Ja ser du det er lidt kompliceret, og svært at skrive, derfor har jeg bare kopieret fra hjælp:
Logisk drev.
En diskenhed, du opretter i en udvidet partition på en MBR-disk (Master Boot Record). Logiske drev svarer til primære partitioner med undtagelse af, at du er begrænset til fire primære partitioner pr. disk, mens du kan oprette et ubegrænset antal logiske drev pr. disk. Et logisk drev kan formateres og tildeles et drevbogstav.

primær partition
En type partition, du kan oprette på en grundlæggende disk. En primær partition er en del af en fysisk disk, der fungerer som om den var en fysisk særskilt disk. Du kan oprette op til fire primære partitioner på en grundlæggende disk eller tre primære partitioner og en udvidet partition med flere logiske drev på en MBR-disk (Master Boot Record). Du kan oprette op til 128 primære partitioner på grundlæggende GPT-diske. Primære partitioner kaldes også diskenheder.

diskenhed
Et område med lagringsplads på en harddisk. En diskenhed formateres til et bestemt filsystem (f.eks. FAT eller NTFS) og tildeles et drevbogstav. Du kan få vist indholdet af en drevenhed ved at klikke på dens ikon i Windows Stifinder eller Denne computer. En harddisk kan have flere diskenheder, og diskenheder kan spænde over flere diske.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : Denpete


Dato : 18-11-03 21:43

Det kan jeg godt se er lidt svært at forstå for en ikke-nørd som mig. Men jeg har netop åbnet min Computeradm. og så Lager/Diskhåndtering. Der får jeg at vide, at den Grundlæggende Disk 0 består af: Primær partition: (C:) 6,33 GB NTFS I orden (System) Udvidet partition/Logiske drev: (D:) 6,33 GB NTFS I orden - (E:) 6,33 GB NTFS I orden (Boot).

Siger det dig noget om, hvorvidt jeg kan ændre drevbogstaver/flytte rundt på noget?

VH
Denpete

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-11-03 23:14

Ja, hvis du bruger fremgangsmåden, og tager og omdøber E (Boot)(Boot er altid den windows ligger på), til C, så skal de andre nok ændre bogstav, efter en opstart. Og så kan du ændre de andre senere.
VH

Kommentar
Fra : Denpete


Dato : 18-11-03 23:20

Har nu forsøgt, men kan ikke omdøbe E:\: 'Windows kan ikke ændre drevbogstavet for systemdiskenheden eller startdiskenheden' ??

VH Denpete

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-11-03 23:35

Måske skal C først ændres "langt væk" til G, før E kan "få plads" til at hedde C
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : Denpete


Dato : 19-11-03 00:12

Forsøger jeg at ænder drevbogstav på C:\ får jeg præcis samme svar.
Det lader til jeg slet ikke kan ændre disse 2 drev.

Denpete

Kommentar
Fra : Manse9933


Dato : 19-11-03 06:57

Man kan ikke ændre drev bogstav på en system/patition/boot disk,uden at gendindstallere.
Manse9933

Accepteret svar
Fra : pallebhansen

Modtaget 200 point
Dato : 11-03-04 17:29

Spørgsmålet har stået længe, du skal huske at lukke det, ved at give point til det svar der kom nærmest, du har jo allerede mistet dine point.
Der er mange der har dit spørgsmål stående, som ikke kan forstå du ikke lukker det.
Jeg siger ikke at jeg skal have point, men kun at de skal uddeles, iflg. Kandu`s regler.
Men mener du at du kan få mere ud af spørgsmålet, kan du komme med en kommentar, der måske sætter mere fut i svarene.

VH Palle Hansen


Godkendelse af svar
Fra : Denpete


Dato : 12-03-04 09:16

Tak for svaret pallebhansen.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409083
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste