Hej emesen
Prøv at tage et kig på denne:
http://www.intel.com/technology/hyperthread/
Det er svær læsning, men det jeg har kunnet læse mig til er:
Multitasking, som vi kender den idag bliver suverænt styret af kernen, der ligger i processoren. Den primitiveste form kaldes timeslicing, hvor hver proces (program) for lige megen tid til brug af processor uanset, hvor resourcekrævende den er. En anden metode er interupts, hvor hændelser i en process anmoder processoren om afvikling, hurtigst muligt. Der er selvfølgelig lavet en masse variationer af disse, men fælles for dem er at de ikke udnytter processoren særligt effektivt.
Det er som vi kender det. Nu har man så opfundet hyperthreading, hvor flere "threads" er knyttet til hvert program. Hver thread fungerer i princippet, som før omtalte interupt, med den afgørende forskel, at mange "threads" fra forskellige programmer kan afvikles samtidigt. Dig der er så godt hjemme i DOS, vil måske huske at de første 8086 havde 4 registre AX, BX, CX og DX, hvor det første register AX var knyttet til akkumulatoren. Akkumulatoren var/er det sted hvor alle beregningerne blev/bliver foretaget. Den gang hed det sig at en processor kun kunne udføre en ting ad gangen f.eks ADD AX, BX, altså lægge to registre sammen. Sådan en operation tog vist 4 slag med klokken. Dvs. Krystallet i computeren skulle slå 4 gange før en ny proces kunne startes. Med hyperthreading er det åbentbart nu muligt at udføre flere del processer samtidigt, hvis programmerne er skrevet til det.
Målet med hyperthreading er derfor bedre multitasking. Afvikler man kun en applikation vil forskellen i bedste fald være beskeden. Afvikler man mere end et program samtidigt som benytter multithreading, må man forvente en mere jævn og hurtig afvikling.
P.s. Ovenstående er min egen fortolkning af det læste. Den har derfor ikke nødvendigvis noget med virkligheden at gørre
mvh srhansen