|
| Føelsesløs i et ben Fra : anne39 | Vist : 315 gange 190 point Dato : 13-11-24 14:46 |
|
I omkring et år har jeg i mit højreben observeret ved egen kørsel i bil over længere afstande end c. 10 kilometer at der fremkommer en udpræget følelse af noget jeg måske kunne fristes til at betegne som dårligt blodomløb. Jeg mærker ingen smerter, men et svagt stigende ubehag for hvert kørt kilometer fordi jeg kan mærke den begyndende følelsesløshed i baglåret og underbenet, som fortæller mig, at jeg skal indstille kørslen NU, selv om jeg måske godt kunne køre et par kilometer videre. Jeg finder så et sted at holde ind og når jeg stiger ud af bilen, kan jeg meget tydeligt mærke, at jeg har vanskeligt ved at støtte på benene de første minutter. Efter en pause på omkring 10 minutter eller lidt mere eller mindre er jeg frisk til at fortsætte kørslen. Jeg er i firserne og en mand Min læge ved ikke rigtig, hvordan han skal diagnosticere mig, så jeg er ikke under behandling. Han har foreslået, at det eventuelt kunne være iskias nerven, der driller og jeg har selv fundet øvelser frem, som dog ikke har haft nogen effekt, så vidt jeg kan vurdere. Selvsagt vil jeg blive taknemlig for hjælp.
| |
| Kommentar Fra : vith |
Dato : 13-11-24 16:05 |
|
Hvis problemet kun opstår, når du kører bil, kunne det måske være, at det er bilsædet, der delvis klemmer af for blodomløbet.
Har du prøvet at sidde på en skråpude, når du kører? Eller kan du justere sædet, så det kommer mere ned foran, hvor underlåret hviler?
| |
| Kommentar Fra : Leif7 |
Dato : 14-11-24 14:13 |
|
Vith er inde på noget.
Har du prøvet en fysioterapeut ?
Hvad med kolesterol i årerne, yngre og normalvægtige kan også rammes.
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 15-11-24 11:21 |
|
Jeg faldt i starten af året og trykkede en diskosskive ud mod den nerve som går helt ned til mine tæer. De kunne åbenbart ikke lide at operere, da dannelsen af arvæv efter operation kunne genere endnu mere. Jeg har så fået en blokade omme i ryggen og nu går det nogenlunde.
Hilsen fra en ung mand på 18 ................... sludder det er omvendt altså 81
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 15-11-24 12:20 |
|
anne39
Først: Lad dig ikke anfægte af netop. Han er på udgang fra en institution, for mindre begavede.
Dit problem lyder desværre meget bekendt. Jeg lider af Rygmarvsforsnævring (spinalstenose). Hvilket bl.a. kan give masse af krampe i benene. Mærker også som blodtilførsel til benene er blokeret. Storforbruger af rollator og krykker.
Bliver det værre, skal du nok have foretaget en rygmarvsprøve. (Det var alles skræk i gamle dage).
Men her kan jeg sige, du mærker intet. Læger er gode til at bedøve.
"Ung" mand på 82 år. Ta`den Eyvind.
M.
| |
| Kommentar Fra : Leif7 |
Dato : 15-11-24 13:02 |
|
Er der plads ved bordet ?
Jeg er kun 71 men har en diskusprolaps i halsen, og problemer med vagusnerven hvad der ikke er ufarligt idet blodtrykket falder brat ved bestemte bevægelser.
Citat Min læge ved ikke rigtig, hvordan han skal diagnosticere mig, så jeg er ikke under behandling. |
Jeg kender det, man sidder i konsultationen og ser lægerne rode rundt på computeren i journalerne med et opgivende udtryk
Eyvind.
Jeg har læst at man i dag kan klare en diskusprolaps med en kikkertoperation, men det kommer nok meget an på andre ting.
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 16-11-24 11:18 |
|
Citat Jeg kender det, man sidder i konsultationen og ser lægerne rode rundt på computeren i journalerne med et opgivende udtryk |
De var ellers meget produktive i 2014, da jeg virkelig fik noget for mine skattekroner.
Waldenströms makroglobulinæmi.
Spinalstenose.
Knogleskørhed.
Slidgigt.
Og på toppen: Pacemaker
De fleste af disse "herligheder", har jeg nu levet med i 10 år.
M.
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 07-12-24 19:03 |
|
Jamen dog, det lader til at det er folk i firserne, der har problemer med bentøjet. Jeg har allerede for 10-15 år siden haft samme symptomer ved bilkørsel, selvom jeg kun er passager. På et tidspunkt efter en times kørsel bliver baglåret følelsesløst og jeg må ud at strække benet. Det samme sker når jeg sidder for længe på en spisestuestol, hvor jeg næsten ikke kan flytte benene når jeg kommer op at stå. Det fortager sig, når jeg har gået lidt.. Diagnosen er en af- eller indeklemt iskiasnerve. I bilen klarer jeg mig med en 15 cm høj klods,som forhindrer afklemning ved sædekanten. Det samme gør en skammel andre steder.
Da jeg fik mig taget sammen og gik til fysioterapeut havde jeg forventet massage eller anden håndgribelighed, men nej, jeg fik nogle ret nemme øvelser og de hjælper godt.
I tidens løb føltes det som om et rovdyr havde sat sine kløer i mine baller.
Jeg prøver lige at finde et link til øvelserne, som du måske kan have gavn af. Ps. Jeg er 84
Ingelein
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 07-12-24 19:17 |
|
Her er et link. Jeg bruger dog kun øvelsen hvor man ligger ned og krydser det ene ben over det andet og strækker op mod brystet. Hold strækket i 45 sekunder og skift ben. Den bedste øvelse for mig (fra fysioterspeuten) er følgende: lig på ryggen, træk underbenene op mod knæene, fødderne bliver i gulvet, hænderne ned langs siden. Vip fra side til side med benene samlet 10 gange til hver side. Jeg gør det 2-3 gange om dagen og er blevet fri for rovdyret, der hang i mine balder efter ca. 14 dages træning.
Ingelein
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 07-12-24 19:20 |
| | |
| Kommentar Fra : anne39 |
Dato : 10-12-24 16:45 |
|
Jeg har modtaget et par kommentarer fra ingelen, som synes at forstå mit problem fuldstændigt men jeg er lidt uforstående overfor hvordan de 15 cm høje klodser skal anvendes. Min egen læge har ikke kunnet stille en præcis diagnose, men hælder mest til den antagelse at iskiasnerven spiller en central rolle og jeg har derfor fundet frem til flere øvelser, som påstås at kunne afhjælpe problemet og jeg vil i den kommende tid fortsætte med at gøre brug af øvelserne selv om jeg ikke føler nogen mærkbar forbedring indtil videre. Som beskrevet af ingelen har jeg også mærket følelsesløsheden i baglåret,når jeg har siddet i samme stilling i stuen for længe, men her er det unægteligt betydelig lettere at få gang i blodomløbet end hvis jeg er chauffør i min bil. Og jeg vil tilføje, at det er decideret uforsvarligt at fortsætte bilkørslen med et ben, der sover, hvis det ben skal betjene både speeder og bremse. Det har jeg gjort een gang og gør det aldrig igen. Og det betyder, at såsnart jeg mærker svigtende blodomløb i mit højreben, så er det bare med at bringe bilen til standsning omgående. Det kan være lidt svært hvis jeg kører på motorvej!!!!! SKAL JEG HILSE OG SIGE
| |
| Kommentar Fra : Leif7 |
Dato : 10-12-24 19:37 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|