/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Klimaafgifter
Fra : Leif7
Vist : 622 gange
100 point
Dato : 29-02-24 13:45

Nu skal landmændene betale for CO2- og metanudledning, og vogmænd skal betale kilometerafgift ............. og efter sædvanlig socialdemokratisk fordelingsprincip også lastvogne på batterier.

Da det alligevel i sidste ende er forbrugerne der kommer til at betale regningen, hvorfor så ikke gøre det lettere administrationsmæssigt ved at indføre en generel CO2-fødevareafgift på ALLE føde-og drikkevarer, f.eks 1-3 kr pr. kilo.





 
 
Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 01-03-24 09:41
Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 01-03-24 09:53


Skal måske lige bemærke, der flyver ca. 8.000 til 10.000 fly rundt over kloden, hvert eneste døgn.
Mon ikke det var sådanne ting, der skulle kigges på. Jeg ved godt verden vil gå i stå, hvis flyvning blev stoppet. Jeg synes bare det er lidt sjovt.....eller tragisk, at se hvad fly udleder kontra danske køer.

M.

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 01-03-24 10:29

Flytrafikken udleder 5 %.
Men mange ved nok ikke at moderne jetmotorer og fly futter 30-40 % mindre brændstof af end i jetalderens barndom.

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 01-03-24 10:49

https://fagbladet3f.dk/artikel/kan-goere-din-bolig-usaelgelig

Jeg har ikke hørt om det er vedtaget, men siden 2022 hvor artiklen stammer fra er vi jo blevet langt mere uafhængige af Putins gas.

Kommentar
Fra : dogvillestar


Dato : 01-03-24 15:03

Når politikerne over hele verden finder en markedsfejl, i dette tilfælde klimaændringer, reagerer de fleste med usvigelig sikkerhed ved at optræde ”handlingskraftigt” og dermed skabe politikfejl, som oftest er mange gange mere skadelige end det problem, de gerne vil løse.

Et stjerneksempel på en grov politikfejl, er forslaget om en ensidig national CO2-afgift på dansk landbrug.

https://klimarealisme.dk/2024/02/28/groenne-intentioner-sorte-resultater/?utm_source_platform=mailpoet

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 01-03-24 17:43

Citat
Et stjerneksempel på en grov politikfejl, er forslaget om en ensidig national CO2-afgift på dansk landbrug.


Vi er helt enige,

I mine unge dage brugte landbruget meget mere diesel, gødning og gift.
Der er ikke mere overforbrug af disse ting, men gifte som forlængst er forbudte kommer vi desværre til at kæmpe med i århundreder.

Som jeg sagde til en anden forleden dag ......... om 100 år vil meget af det vi spiser i dag være forbudt

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 02-03-24 11:05

Leif - om hundrede år behøver du slet ikke at spise, der hvor du er flyttet hen.
Har jeg hørt.

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 02-03-24 17:35

Eyvind

Jo da, men alt hvad der spises er grillet.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 03-03-24 16:37

Jeg forstår ikke ....................................................................

Danmark har 1,4 millioner køer....ca. som skal belægges med afgift for at redde verden.

De andre køer på verdensplan = små 10 millioner skal ikke belægges med afgift. Hvordan hænger det sammen?????

Det må socialdemokratisk logik.


Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 03-03-24 17:18

Citat
Det må socialdemokratisk logik.
Læs...det må være socialdemokratisk logik...

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 03-03-24 19:37


En ven skrev til mig:

CO2 GALSKAB og LIVETS CYKLUS

En ko spiser græs, græs binder 15-20 tons co2 pr. hektar. (græs udleder samme mængde co2 under forrådnelse)
En ko kræver et græsareal på ca. 1 hektar.
En ko udleder ifølge Google 160 kg. metangas svarende til 4 tons co2. om året.
En ko producere omkring 60 kg. gødning om dagen og 30-40 l. mælk om dagen (mælk binder co2 og gødningen får planter til at vokse hvilket binder endnu mere co2)
Er græs og planter i virkeligheden farligere end koen, og er løsningen at erstatte naturen med kunstige planter, solceller, beton og vindmøller?

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 04-03-24 11:01

Vi eksporterer jo en masse mælkeprodukter, levende kalve (kalvekød er pissedyrt i Danmark) levende smågrise og grisekød, for ikke at tale om kyllinger.
Men de panikker jo hvis eksporten falder.

Kommentar
Fra : dogvillestar


Dato : 04-03-24 11:21



- Det er så enkelt, at dyrene simpelthen ikke kan udlede mere CO2, end de optager. Derfor er de ikke netto-udledere, og derfor er hele dette spørgsmål om dyrenes cyklus det, vi kalder ’køre-rundt-CO2’, men det ved folk bare ikke så meget om, siger Grønbech i LandbrugsAvisens interviewpodcast ’Topmødet’.

https://landbrugsavisen.dk/podcast/kv%C3%A6gekspert-landbrugets-dyr-udleder-slet-ikke-co2

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 04-03-24 12:48

I virkeligheden kigger vi ikke på en “gennemsnitstemperatur”. At tage gennemsnittet af Mount Everest og Dødehavet giver ingen mening. I stedet tager vi gennemsnittet af det, vi kalder temperatur-anomalien. Vi tager gennemsnittet af afvigelserne fra et 30-års middeltal. Fig. 1 viser en temperaturstigning på lidt mere end 1 grad celsius i løbet af 175 år. Vi får at vide af internationale bureaukrater, at når den temperatur når 1,5 grader, så er vi fortabt. Skal man nu være helt retfærdig, så siger hverken IPCC’s videnskabelige rapport (WGI) eller den amerikanske klimarapport noget sådant. De politisk inspirerede påstande tjener simpelthen til at skræmme befolkningen til at acceptere absurde politiske tiltag. Det bliver ved med at være en gåde for mig, hvorfor folk skulle blive skræmt af en opvarmning, der er mindre end den temperaturændring, vi normalt oplever mellem morgenmaden og frokost.

Vi kan se, at målingerne ligger ret tæt over et interval (fra højeste til laveste) på ca. 16 grader celsius – det er mere end 10 gange så stort som ændringen i gennemsnitsværdien (den gule kurve). Ændringen ser stor ud i fig. 1, men det er simpelthen bare fordi, at alle enkeltmålingerne ikke er med, og den lodrette skala er ændret med mere end en faktor 10.

Hvad siger det her så præcist om klimaet? Faktisk har Jorden mange forskellige slags klimaer. De er vist på fig. 3, der viser den såkaldte Köppen-klima-klassificering for perioden 1901-2010. Hver af disse klimatyper dækker over forskellige sammenhænge med omgivelserne. Skal vi nu for alvor tro, at hver eneste klimatype vil ændre sig samtidigt med de andre i takt med den globale temperatur-anomali? Tværtimod, fig. 2 fortæller os, at på ethvert givet tidspunkt er der næsten lige så mange vejrstationer, der oplever fald i temperaturen som dem, der måler opvarmning.

https://klimarealisme.dk/2024/03/03/lynkursus-i-klimaet/

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 04-03-24 13:24

dogvillestar.

Køerne udleder metan som er en klimagas, derfor har man i en del år suppleret med "pruthæmmende" foder ........... som jeg faktisk kan huske at Australien begyndte at eksperimentere med for over 30 år siden.
Men så er der hele logistikken med pasning og fodring af dyrene, malkning og forarbejdning af produkterne, og i sidste ende når dyrene skal slagtes og forarbejdes, alt det bruger energi som udleder CO2.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 04-03-24 17:34

Citat
Køerne udleder metan som er en klimagas,
Det er rigtigt, at metan er en potent gas, men efter en årrække forsvinder den igen - helt af sig selv - også selvom den ikke belægges med afgift.

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 11-03-24 10:12

Nu siger de at for at Østersøen skal blive reddet skal landbrugets udledning reduceres.

Det kan KUN ske ved at reducere antallet af dyr idet man i forvejen stærkt har reduceret mængden af kunstgødning og sprøjtegifte.
Og nej, jeg forærer ikke veganerne nogle fordele, planter er også liv så nå de laver sivsko er det mishandling af liv.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 11-03-24 17:27
Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 15-03-24 14:13

Citat
Det har været meget varmere og det har været meget koldere.


Vi skal ikke afvise at der kan komme en ny istid, spændende at tænke på at store gletchere vil skrubbe jordoverfladen for al natur og menneskeskabt.

Kommentar
Fra : dogvillestar


Dato : 15-03-24 14:28

Ganske læsbart indlæg om stigninger i havtemperaturen;

Vi har jo faktisk lige gennemført et eksperiment i stor skala, der kan kaste lys over teorien. 2023 var et rekordvarmt år og havvandet i det område, hvor orkaner fødes, var varmere, end vi nogensinde har målt det før, se fig. 1. Hele sidste år lå temperaturen ifølge NOAA 0,5-0,8 grader højere end gennemsnittet for perioden 1982-2011.

Blev vi så overrendt af orkaner? Ikke just. Fig. 2 viser forekomsten af de kraftigste (kategori 3 eller højere) orkaner globalt i perioden 1982-2023. Her viser det sig, at 2023 havde det mindste antal i hele perioden!


https://klimarealisme.dk/2024/03/12/fortaellingen/?utm_source_platform=mailpoet

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 15-03-24 19:44

Ganske interessant læsning.

Jeg er glad for vi har "Klimarealisterne" så vi kan få en lidt andreledes anskuelse på hele problematikken omkring det store bedrag omkring menneskabt varme, orkaner, regn osv.

Ja, klimaet forandrer sig, det har det alle dage gjort -og vil blive ved med.

Læs blot jordens historie.

Kommentar
Fra : dogvillestar


Dato : 16-03-24 06:37

'Klimarealisterne' er en god kilde til information der er bakket op af solid dokumentation og fakta.
Noget man ALDRIG ser i massemedierne, der kun skriver klima artikler uden at dokumentere dem med f. eks videnskabelige fakta.
Deres artikler skal kun holde frygten for dommedag i live, og utopien om et nul emissions samfund!

En anden god kilde er - https://climate-science.press/ - der desværre er på engelsk.

Hvor klima tosserne mødes - https://www.klimadebat.dk/

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 16-03-24 07:55

Klimatosserne har ret, men deres krav er utopi, det vil tage over100 år at gøre alt klimaneutralt, og først derefter skal man vente århundreder på at alt er "rent".

I grunden er der alt for mange mennesker på jorden, det er ikke bæredygtigt.

Kommentar
Fra : dogvillestar


Dato : 16-03-24 13:34

Gu' fanden har klimatosserne ikke ret, og ja de fleste af deres krav er direkte skadelige for Danmark, både mht. til natur, økonomi og fødevaresikkerhed!.
Hvis de får det som de vil, ender vi med et land oversået med mega store vindturbiner og mega store solcellefarme, de steder hvor der før var landbrug!
Og de landbrugsvarer vi nu ikke producerer mere, kan vi importere fra lande hvor deres landbrug forurener langt mere end vore eget nogensinde har gjort.
Plus vi ikke har nogen garanti for hvad de har sprøjtet frugt og grønt med af pesticider!

Man kan forestille sig en situation hvor vi ikke kan brødføde nationen i en krise/krig!

Og så har klimatosserne stadig til gode at bevise at CO2 er skyld i temperaturstigningerne!

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 16-03-24 16:17

Nu er det vel ikke alle klimatosserne som går ind for at vores jord skal bruges til elproduktion.

Og de store vindmøller skal ud på havet, helst ud hvor de ikke forstyrrer fuglevandringerne.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 17-03-24 17:26

Helt og aldeles enig med dogvillestar.

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 19-03-24 10:19

Nu diskuterer man i FN minedrift i havdybderne.

Må være de kulhungrende miljøbekæmpere som vil have kulminer der kommer til at strække sig 4000 meter under havbunden i Marianergraven.


Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 19-03-24 20:07

Citat
Nu diskuterer man i FN minedrift i havdybderne.

Må være de kulhungrende miljøbekæmpere som vil have kulminer der kommer til at strække sig 4000 meter under havbunden i Marianergraven.

Er det lige så forurenende som det spildevand, fyldt med kviksølv, PFAS og andet djævelskab, vi får fra Norge -som plumpes ud i Agersø??? Endda med Magnus Løgnnikkes billigelse.

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 20-03-24 01:23

Citat
Er det lige så forurenende som det spildevand, fyldt med kviksølv, PFAS og andet djævelskab, vi får fra Norge -som plumpes ud i Agersø??? Endda med Magnus Løgnnikkes billigelse.


PFAS findes overalt på jordkloden og bruges stadig i mange produkter, man har jo sat nogle grænseværdier indtil et verdensomspændende forbud kan træde i kraft. men der vil jo gå flere hundrede år før det er væk ........ hvis nogensinde, vi kan godt rense vores drikkevand, men ikke jorden og verdenshavene, man har fundet PFAS i regndråber.

Man skal ikkke anklage en siddende minister for at have ansvaret for årgamle tidligere indgåede aftaler, men klart få ham til at tage omgående affære i alvorlige sager.
Iøvrigt eksporterer Danmark selv affald til videreforarbejdning, f.eks en masse plast til Tyskland, men efter strenge regler.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 20-03-24 19:40

Leif, dit svar er et "Goddag mand økseskaft" svar.

Du skriver:
Citat
PFAS findes overalt på jordkloden og bruges stadig i mange produkter, man har jo sat nogle grænseværdier indtil et verdensomspændende forbud kan træde i kraft. men der vil jo gå flere hundrede år før det er væk ........ hvis nogensinde, vi kan godt rense vores drikkevand, men ikke jorden og verdenshavene, man har fundet PFAS i regndråber.
Så derfor mener du, at der bare kan plumpes løs i danske farvande.....

Videre...........
Citat
Man skal ikkke anklage en siddende minister for at have ansvaret for årgamle tidligere indgåede aftaler,
Det er ikke ret lang tid siden, han på TV sagde. "Det norske spillevand slutter nu! Lige nu"
Hvad er der sket? NUL komma NUL

Videre.....
Citat
Iøvrigt eksporterer Danmark selv affald til videreforarbejdning, f.eks en masse plast til Tyskland, men efter strenge regler.
Vi eksporterer bla. metal, pap og papir, som bliver genanvendt.
Det kan man vidst ikke beskylde det norske spillevand for. Næh, det bliver fortyndet, men i hvor lang tid kan det fortyndes..?

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 20-03-24 22:46

Citat
Så derfor mener du, at der bare kan plumpes løs i danske farvande.....

Vi kan jo banke en laaaaaaaan spunsvæg ned rundt om alle vores kyster således at der hverken kan komme noget ud eller ind.
Og hvad med det PFAS der driver ind via regnen fra andre lande ......... langt væk.

Citat
Det er ikke ret lang tid siden, han på TV sagde. "Det norske spillevand slutter nu! Lige nu"
Hvad er der sket? NUL komma NUL

Det er en længerevarende proces. der skal jo laves nye retningslinjer.
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13760713/miljoministeriet-stopper-import-af-norsk-spildevand-med-lavt-olieindhold-i-to-konkrete-sager?publisherId=13560422&lang=da

Citat
Vi eksporterer bla. metal, pap og papir, som bliver genanvendt.

Vi har jo ikke nogen anlæg som kan forarbejde f.eks. alu til genbrug, men det første anlæg til genbrugsplast er er vist opført.
Pap er en anden sag, der er kommet en del mere siden at der kom gang i nethandelen hvad "paphoveder" har kritiseret.
Rigtigt nok, lad os sige at der til et lager ankommer 12 kasser med 50 skjorter i hver, derefter bliver skjorterne sendt enkeltvis til kunderne.








Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 21-03-24 19:49

Leif for fa'en, hold så op med dit snakken udenom!
Man sku' næsten tro, du var socialakrobat.

Det er hvad løgnikken rablede om i bedste sendetid.

Kort før jul sagde miljøminister Magnus Heunicke, at det var slut med at importere forurenet spildevand fra den norske olieindustri til Danmark.

- Transporten med norsk oliespildevand stopper. Og det stopper fra og med i går, lød det ifølge DR fra miljøministeren dengang til et pressemøde.


https://www.dn.dk/nyheder/efter-meldinger-om-stop-norsk-oliespildevand-bliver-fortsat-udledt-i-dansk-hav/

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 21-03-24 23:47

Hvem snakker udenom ?
Det fremgår jo af begge artikler at man ikke kan lukke hele skidtet på få timer.

Iøvrigt skal man nu i gang med at fjerne "det sidste" fra Cheminovas gamle depot.
https://www.ru.rm.dk/klima-og-miljo/jordforurening/generationsforureningerne/kemikaliedepotet-hofde42/



Kommentar
Fra : dogvillestar


Dato : 29-03-24 08:30

Der var faktisk engang DR var seriøse angående klimaet, og producerede klimakritiske udsendelser.
Denne er ganske fremragende, og værd at se, men selvfølgelig har DR fjernet den efter at deres klimadækning og narrativet vendte 180° ??

Det Store Klimabedrag - DR2 Dokumentar

https://rumble.com/v4ltpmc-det-store-klimabedrag-dr2-dokumentar.html

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 29-03-24 11:00

dogvillestar

Menneskeheden har flere problemer der er lige så store som temperaturstigningerne.

Og nu siger de at byggeri af boliger og infrastrukur i Danmark udgør 40 % af energiforbruget, men det opvejes formodentlig af energibesparelser i boligerne og lettere transport

Kommentar
Fra : dogvillestar


Dato : 29-03-24 16:01

Det har været meget varmere før i tiden, og det klarede folk på den tid.
Og så udviklede som vi er nu, så gør vi det nok igen.

Men det ændrer ikke på at videnskaben, den med beviser og facts, er tage som gidsel af klimaalarmisterne.

Alle burde også se denne film (ud over den fra DR);

Klima: The Movie (Den kolde sandhed)

Denne film afslører klimaalarmismen som en selvskabt forskrækkelse uden noget videnskabeligt grundlag. Den viser, at officielle data ikke understøtter påstanden om, at vi er vidne til en stigning i ekstreme vejrbegivenheder – orkaner, tørke, hedebølger, naturbrande og alt det andet. Det imødegår eftertrykkeligt påstanden om, at de nuværende temperaturer og niveauer af atmosfærisk CO2 er usædvanlige og bekymrende høje. Tværtimod, sammenlignet med den sidste halve milliard år af jordens historie, er både de nuværende temperaturer og CO2-niveauer usædvanligt lave. Vi lever for tiden i øjeblikket i en istid. Den viser også, at der ikke er bevis for, at ændrede niveauer af CO2 (det har ændret sig mange gange) nogensinde har 'drevet' klimaændringer i fortiden.

Hvorfor får vi så at vide igen og igen, at 'katastrofale menneskeskabte klimaændringer' er en uigendrivelig kendsgerning? Hvorfor får vi at vide, at der ikke er beviser, der modsiger det? Hvorfor får vi at vide, at enhver, der sætter spørgsmålstegn ved 'klimakaos', er en 'fladjordstilhænger' og 'videnskabsfornægter'?

Filmen udforsker karakteren af konsensus bag klimaændringer. Den beskriver oprindelsen af klimafinansieringstoget og fremkomsten af billioner af dollars klimaindustri. Den beskriver de hundredtusindvis af job, der er afhængige af klimakrisen. Det forklarer det enorme pres på videnskabsmænd og andre for ikke at sætte spørgsmålstegn ved klimaalarmismen: tilbagetrækning af midler, afvisning fra videnskabelige tidsskrifter, social udstødelse.

Men klimaalarmismen er meget mere end et finansierings- og jobtog. Filmen udforsker klimapolitikken. Fra begyndelsen var klimaforskrækkelsen politisk. Synderen var industrikapitalismen på det frie marked. Løsningen var højere skatter og mere regulering. Fra starten appellerede klimaalarmismen til og er blevet vedtaget og fremmet af de grupper, der går ind for en stærkere regering.

Dette er den uudtalte politiske hensigt bag klimaalarmismen. Klimaforskrækkelsen appellerer især til alle i det vidtstrakte offentligt finansierede elite. Dette inkluderer den stort set offentligt finansierede vestlige intelligentsia, for hvem klimaet er blevet en moralsk sag. I disse kredse er det et brud på den sociale etikette at kritisere eller stille spørgsmålstegn ved klimaalarmismen.

Filmen indeholder interviews med en række meget fremtrædende videnskabsmænd, herunder professor Steven Koonin (forfatter til 'Unsettled', en tidligere provost og vicepræsident for Caltech), professor Dick Lindzen (tidligere professor i meteorologi ved Harvard og MIT), professor Will Happer (professor i fysik ved Princeton), Dr. John Clauser (vinder af Nobelprisen i fysik i 2022), professor Nir Shaviv (Racah Institute of Physics), professor Ross McKitrick (University of Guelph), Willie Soon og flere andre.

Filmen er skrevet og instrueret af den britiske filmskaber Martin Durkin og er efterfølgeren til hans fremragende dokumentarfilm fra 2007 The Great Global Warming Swindle. Tom Nelson, en podcaster, der dybt har undersøgt klimadebatspørgsmål i mere end to årtier, har produceret filmen.

https://youtu.be/zmfRG8-RHEI?feature=shared

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 30-03-24 09:07

Citat
og fremkomsten af billioner af dollars klimaindustri. Den beskriver de hundredtusindvis af job, der er afhængige af klimakrise


Det er penge og jobs der er flyttet.
Tag f.eks. gamle elpærer og lysstofrør som er erstattet af LED, produktionslinjer er lagt om og de gamle medarbejdere uddør.
Så vi kan vel blot kalde det et generationsskifte som indebærer både mennesker og teknik.

Hvis man ser logisk på det vil de mange energitiltag forlænge den tid vi har tilgængelige fossile ressourcer til rådighed.
Med tilgængelig mener jeg det som allerede graves og pumpes op, men også har indledt udnyttelse af på dybhave hvor der er masser, dog med større omkostninger og risiko.

Accepteret svar
Fra : dogvillestar

Modtaget 100 point
Dato : 30-03-24 10:27

Læg mærke til billedet i artiklen

De må jo tro at folk er snotdumme. Hvilket desværre synes at være tilfældet.


”Hur man än vänder sig, så har man ändan bak.” Så lyder det finkänsliga gamla talesättet. Och visst är det ju så. Sedan finns det andra saker som också är lika självklara: Solen går upp i öster, vatten är vått – och SVT driver klimatpropaganda. Alldeles oavsett hur verkligheten ser ut och oavsett händelseutvecklingen så är ett uppdrag primärt: Svensken ska övertygas om att klimatkatastrofen är ett faktum.

https://www.document.se/2024/03/svt-helgarderar-nar-klimatkatastrofen-maste-infinna-sig/

Godkendelse af svar
Fra : Leif7


Dato : 15-11-24 18:31

Tak for svaret dogvillestar.

Kommentar
Fra : dogvillestar


Dato : 16-11-24 11:36



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste