/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Et sobert haveforum efterlyses.
Fra : ingelein
Vist : 617 gange
100 point
Dato : 14-09-15 16:57

Hej
Jeg har i flere pr været medlem af HAVENYTS. forum. Et fint site, hvis ikke der var så mange game sure mænd, som i økologiens tjeneste tror at de har den helt rigtige indstilling til havebrug, og at en "fin" have som min er en "BO BEDRE" have som er alt for fin til at være økologisk. Nej, man skal lade ukrudt og græsset gro, så der er biodiversitet til insekter og fugle.
Sitet skilter ikke i navn eller overskrifter med at det er økologisk.
Jeg passer min have med knofedt og uden brug af f. Eks Round up eller andre kemikalier og er miljøbevidst, men passer åbenbart ikke ind i det sammenspiste site.
Hvem kan anbefale et haveforum hvor man kan dele gode råd uden hele tiden at blive belært om at man skriver noget vrøvl?
Ja, jeg har en fin have, vandt 2. Præmie i havenyts konkurrence om Danmarks fineste have, men min have er mit fitnesscenter, som udover at være fin har masser af biodiversiteter i form af en lille kratskov, kvasbunker etc.

Ingeborg.
Www. Strikingeshave.blogspot.dk








 
 
Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 14-09-15 16:57

Pr skal hedde år - sorry

Accepteret svar
Fra : vagnr

Modtaget 110 point
Dato : 14-09-15 17:12

Hej Ingelein

Det lyder som en dejlig have, men at Havenyt ikke skilter med at det er økologer der står for det, kan jeg ikke forstå, se

http://www.havenyt.dk/om_havenyt/

Jeg er gift med en af dem, hun er hverken mand eller alt for mavesur, og bliver også tit træt af de alt for frelste belærende typer!

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 14-09-15 17:45

Og jeg, der er økolog, opdagede at min nye kone brugte/bruger: Round up,
noget der har givet anledning til store miljø diskussioner.

Det er dog nu mest på nordskrænten ind til kirkegården, hvor der er brombær,
og hvis hun ikke får lov, skal jeg rydde noget, der stikker, med håndkraft.

Hun siger at Round up er uskadeligt og at det hun bruger er peanuts i forhold til hvad andre,
ikke mindst, hvad landmændene bruger.

Jeg siger, at det ødelægger drikkevandet i undergrunden?
noget man vil finde ud af om få år...

Som da nogle fandt på at bruge vist TNT, mod myg,
de første døde, men så døde alle svalerne, der levede af de forgiftede myg,
og der opstod hurtigt nye resistente myg, der formerede sig helt vildt.

Følger interesseret med her...



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 14-09-15 18:00
Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 14-09-15 18:07

Citat
Som da nogle fandt på at bruge vist TNT, mod myg,
Hmmmm.... TNT bliver normal brugt til at angive sprængkraften i en atombombe.
Så jo, det er et meget kraftigt middel mod myg. Godt det blev forbudt.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 14-09-15 18:35

Citat
Som da nogle fandt på at bruge vist TNT, mod myg,


TNT=TROTYL

https://da.wikipedia.org/wiki/Trotyl

Det var DDT der blev brugt meget, for mange år siden i vestlige lande, nuomstunder bruges det i Indien og Nordkorea og sikkert mange andre steder!

Roundup siver ned i grundvandet og det aktive stof glyphosat (der mistænkes for at være kræftfremkaldende) er fundet i adskillige vandboringer!

http://ing.dk/artikel/bekymrede-forskere-sprojtegiften-roundup-har-ramt-drikkevandsboringer-115866

Til forskel fra din viv skal landmændene have et kursus i brug af giftstofferne, og de overdoserer heller ikke som de fleste amatører, om ikke af andre grunde, fordi det koster penge at bruge mere end nødvendigt

Det er godt nok ikke sjovt at give sig i kast med at fjerne brombærkrat med spade og ørnenæb, jeg var i gang i haven for et par uger siden, det lykkedes, men jeg skal i gang igen senere, alle rødder kom ikke op

Til et større område ville jeg leje en kraftig buskrydder og en rustning




Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 14-09-15 19:10

@vagnr
Tak for svaret. Ja, med småt står der om HAVENYT:
"Havenyt.dk ejes og drives af Landsforeningen Praktisk Økologi, og ideen bag sitet er, at inspirere flere haveejere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde. Alle dyrkningsanvisninger på sitet er miljøvenlige/økologiske, og der kan ikke annonceres for produkter, som skader miljøet."
Det er jo til at forstå, men det burde også fremgå af sitets navn - eller på det sted foroven, hvor der nu står " den levende have", når sitet nu kun henvender sig til folk med økologiske haver.
Hvordan i alverden vil man få flere med på den økologiske ide, hvis man ikke kan acceptere "novicer", men høvler dem ned?
Jeg vil gerne dyrke min have miljøbevidst, selvom jeg ikke dyrker grøntsager. Når jeg ikke har grøntsager på min 1500 m2 grund er det, fordi vi bor lige op ad motorvejen, som går i en dyb kløft nedenfor min have. Jeg ville ikke dyrke grøntsager med bly. Nu er der ikke mere bly i benzinen, men hvad er der i jorden ? Mine tidligere forsøg med køkkenhave i en anden by, var ikke nogen success, så nu nøjes jeg med et meget gammelt Filippa æbletræ, ribs og solbærbusk 1 af hver, krydderurter og det er det
HAVENYT er et fint forum med mange kompetente medlemmer, men der er for mange sure gamle enøjede mænd. Kan næsten se dem for mig med hævet pegefinger. En af dem var så venlig at kalde mig " fru Hyacinth" . Han har nu heller ikke set mig stå oppe i kompostbunken i mit fine haveskrud!
Jeg husker at vi i starten af 80'ne brugte PREFIX det er længe siden det blev forbudt.
Ingelein


Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 14-09-15 19:21

Ps. Jeg håber ikke at nogen ud af min overskrift fortolker det derhen at HAVENYT ikke er et sobert forum. Det kan bare ikke rumme mig ??
Ingelein

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 14-09-15 21:09

Hej Ingelein

Jeg kunne ikke dy mig for at kigge på din have, den er godt nok flot og ser rigtig dejlig ud.

Jeg kan sagtens forstå du ikke har lyst til at dyrke grønsager mv, når haven ligger ved motorvejen!

Alle økologerne jeg har mødt, fokuserer mest på køkken-/frugthaven, og er vældig søde at snakke med.

Men det er med nettet, ligesom i trafikken,"man" er langt mere uhøflig end når man står ansigt til ansigt til med andet menneske, selv om der desværre også er folk der ikke kan opføre sig ordentligt i kassekøen mv.

Det kan undre mig, at haveselskabet ikke har et haveforum, de har langt flere medlemmer end økologerne, men det er som om Havenyt har rendt med "klatten"!

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 15-09-15 10:25

De fleste på havenyt virker nu meget søde, nogle få af dem har bare ikke sans for proportioner. På et tidspunkt anbefalede jeg sukkervand med lidt borax mod myrer. Da fik jeg en skylle, selvom de samme mennesker hjertensgerne ville udstrø dolomitkalk i sækkevis. Både borax og dolomitkalk er naturligt forekommende mineraler, som brydes langt væk fra Danmark; jeg ville bare bruge 2 gram ad gangen i stedet for 25 kilogram.
Derudover synes jeg, tonen på havenyt er sober og forstår ikke din frustration. I enhver forsamlling af mennesker vil der optræde nogen båtnakker - se bare til folketinget.

Med hensyn til Svends TNT bør vi nok læse det som DDT.


Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 15-09-15 11:06

Hej pbp_et
Du har fuldkommen ret i at de aller - allerfleste medlemmer inklusive redaktøren er venlige og sympatiske, men der er virkelig en del sure humørforladte - både mænd og kvinder, som går ind for at det hele kun skal være ren økologisk debat.
På et tidspunkt skrev jeg et indlæg med titlen " Trådt i en lakrids?". Det var sidste efterår, hvor der ligesom i år var vildt mange bær på ligusterhækkene. Jeg var ikke lige opmærksom på dem da jeg steg ud af bilen. Men da jeg havde sat nogle aftryk på måtten i entreen, tænkte jeg straks: Hvem har smidt lakridser i opkørslen. Jeg gik ud og kiggede efter, og så de mange sorte ligusterbær. Derfor skrev jeg indlægget, så andre kunne se sig for. Hvad fik jeg ud af det? En af de sure gamle mænd skrev at jeg skulle stoppe med at skrive sådan noget ævl og at han ikke gad læse mine indlæg overhovedet.
Nu har jeg normalt en bred ryg og en hel del kampgejst- men jeg gider faktisk ikke. P.t. bliver man opfordret til at give et bidrag. Det gjorde jeg sidste år, men absolut ikke i år. Pengene kan gå til bedre formål.
Ingelein


Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 19-09-15 12:45

Jeg ved ikke om dette kan være noget for dig.

http://www.floralen.dk/

Godkendelse af svar
Fra : ingelein


Dato : 18-10-15 09:39

Tak for svaret vagnr.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 18-10-15 11:57

Selv tak, ingelein, selv om det vist ikke var den store hjælp

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste