|
| Udryd dræbersnegler men hvordan? Fra : o.v.n. | Vist : 1294 gange 100 point Dato : 16-07-15 20:45 |
|
Min have er blevet invaderet af dræbersnegle, hvordan får jeg dem bekæmpet? Helst uden brug af gift
Rådene om at de ikke trives på åbne arealer og lignende kan jeg ikke bruge til noget og min magelighed forbyder mig at gå ude og fange snegle,
min have er det perfekte sted til at sneglene trives har jeg læst, masser af vegetation og grene som ligger og flyder inde i hækken, sådan er det jeg luger nemlig ikke men har alligevel nogle få blomster som rager op over ukrudtet, hvis det bliver for voldsom tager jeg buskrydderen og hugger brændenælderne ned så jeg kan se blomsterne, kort sagt sneglene stortrives, rådet om at de ikke kravler over pulverkalk dur ikke, mine snegle opfører sig som små børn i en ny sandkasse når jeg lægger et tykt lag kalk ud.
Heldigvis er der ikke iberiske skovsnegle i urtehaven men det kommer der sikkert hvis ikke jeg får aflivet et hundrede snegle i blomsterhaven
Hvordan får jeg reduceret sneglebestanden?
Hvilke sneglefælder virker? Mine hjemmelavede fælder med øl i virker stik imod hensigten, bæsterne kravler ned og drikker sig fulde for så at kravle op igen, det var jo ikke meningen
Der må være en nem måde at regulere og helst helt udrydde dræbersnegle uden at jeg skal ud og fange hver enkelt snegt
Hvordan bekæmper i dræbersnegle?
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 16-07-15 21:14 |
|
Citat har jeg læst, masser af vegetation og grene som ligger og flyder inde i hækken, sådan er det jeg luger nemlig ikke |
Sikker på at det er dræbersnegle? selv har jeg have der ligner en ur-skov og ingen snegle af betydning, ikke noget der generer mig.
Da jeg havde en pæn og kort græsplæne var der masser af dem, men ikke mere, tror de hader den fugt der kan være i min have.
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 16-07-15 21:21 |
|
Citat kravler ned og drikker sig fulde for så at kravle op igen, det var jo ikke meningen |
Bruger du også den rigtige bryg.
Ellers mener jeg at der var et meget godt råd herinde for ikke længe siden - noget med Zink og kobber tråd - men det kan jo blive en dyr omgang hvis haven er stor
http://www.kandu.dk/Spg173779.aspx
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 16-07-15 21:35 |
|
Høns i haven, skulle efter hvad jeg har hørt (må ikke have høns) æde dræbersnegle, moskusænder (berberi, når de taler fransk) det samme, men jeg gætter på du ikke har lyst til at passe fjerkræ
Her
http://www.kandu.dk/questionhist.aspx?qid=173779
er der en spændende mulighed fra pbp_et , men selv om jeg regnede med at lave en forsøgsopstilling straks, er det endnu ikke blevet til noget
Jeg gætter på, at vores dyr gradvist udvikler smag for de iberiske lækkerbiskner, men det er langtfra sikkert jeg lever længe nok til at se det
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 16-07-15 22:11 |
| | |
| Accepteret svar Fra : Oldboston | Modtaget 100 point Dato : 16-07-15 22:56 |
|
Det er vanskeligt helt at undgå¨sneglegift, for sneglene reproducerer sig i meget stort antal, hvis du ikke får dem alle indsamlet ved manuel sneglejagt. Hvor vi bor - i et rækkehusområde der grænser til skov, mark og mose - var der for 8 år siden en voldsom invasion af dræbersnegle, dvs. iberiske skovsnegle (i parentes bemærket tror jeg ikke du kan tage fejl af dem). Mange dage i juli indsamlede jeg mellem 100 og 200 hver aften, det gjorde de andre i kvarteret også, min nabo satte rekord med en aften at indsamle 487 snegle, - føj for én. Hvad gjorde vi ved dem? Nogle klippede dem over, andre smed dem i en spand med sprit til hurtig aflivning. Der blev den sommer indsamlet mange, mange tusinde snegle, måske 20, 30, 40.000 eller flere i vores kvarter. Det er indlysende, at så stor manuel fangst vil begrænse reproduktionen dramatisk, hvis hver snegl ellers lægger æg til et afkom på f. eks. 300 efterkommere pr. sommer, for at vælge et forsigtigt skøn.
Men: Start med den manuelle indsamling, ikke kun du selv, men også naboet, genboer, hele kvarteret, Gør det til en sport!
Men det er ikke nok. For ca. en gang hver tredie eller fjerde uge må I supplere med ferramol sneglegift. Drys det eller spred det ud i de områder, hvor sneglene færdes. Hvis de kommer fra en mark i nærheden, så "afgræns" marken med et bølte af ferramol. Prøv at lægge det som en godbiud foran sneglene, og se, at de spiser det - med fornøjelse endda, men de dør af det, når de kommer ned i deres gange, og de andre snegle æder dem og dør også.
Så lidt efter lid for du iog dine naboer standen nedbragt. HOs os så vio gode resultater allerede efter et år, og efter 3 år var det kun sjældent sneglene dukkede op. I år har vi måske set 30-40 stykker af dem indtil nu . i hele rækkehusområdet... hvor der måske var 40.000 for 8 år siden. Men vi er nødt til at sprede ferramol mindst en gang om måneden de steder, hvor vi sidst har set dem. (En ulempe er at pindsvin muligvis heller ikke tåler ferramol, men der er faktisk ingen gode alternativer) ....H er er et link til en forhandler, men der er mange gode produkter, også fra f. eks., BAyers.
http://www.linds.dk/sneglegift.aspx?utm_source=bing&utm_medium=BING-cpc&utm_campaign=campaigns
God jagt.
| |
|
På det seneste har jeg flere steder læst om advarsler mod sneglegift, fordi pindsvinene dør af det.
Ét sted læste jeg, at pindsvinene ikke kan lide at spise dræbersnegle, men at man kan vænne dem til det. Der stod, at man skal hakke nogle dræbersnegle over, så vil pindsvinene æde dem, og dermed blive vænnet til smagen, og derefter vil pindsvinene selv finde de levende snegle og spise dem.
Vel et forsøg værd hvis man har pindsvin i haven.
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 17-07-15 07:10 |
|
Citat Sjovt at se på links der alligevel går samme sted hen |
Jeg var begyndt at svare inden dit bidrag var dukket op, det gjorde det efter jeg havde sendt
Om sneglegift, som Troldepige og Oldboston er inde på, så sagde de på TV i går, at Ferramol skulle være ufarligt for pindsvin, men at den (for danskere ulovligt indkøbte) tyske sneglegift dræber pindsvin, endnu en god grund til at holde sig fra at importere alt muligt ulovligt fra udlandet!
Vi har mange vinbjergsnegle i sommerhuset, det er vores indtryk de holder "dræbersneglene" nede, resten af dræberne klarer jeg ved et godt tramp med træskoene, konen bruger en stang med en skarp klinge fra en spartel forneden.
| |
| Kommentar Fra : o.v.n. |
Dato : 17-07-15 09:15 |
|
Tak for alle forslagene selv om jeg begyndte med at skrive helst uden gift så ender jeg måske med at acceptere en kemisk forslag, Linds kender jeg i forvejen dem har jeg handlet med i mange år og jeg kan læse om deres snegle gifte at de ikke skader pindsvin og fugle og det ene middel må anvendes af økologer, selv om en indhegnet have ikke er med i et økologisk landbrug så foretrækker jeg ufarlige midler til bekæmpelse.
Det med at pindsvinene dør af sneglegift har jeg også læst men det er ulovlige midler som Metaldihyd som er den store synder
At pindsvin kan lære at spise dræbersnegle har jeg også læst:
https://www.bolius.dk/dresser-dine-pindsvin-til-at-spise-draebersnegle-1827/
3773 har du nogle billeder af en hjemmebygget sneglefælde som du vil dele med os? Ja der er nok øl i om det er Thy pilsner som jeg bruger
| |
|
Citat Om sneglegift, som Troldepige og Oldboston er inde på, så sagde de på TV i går, at Ferramol skulle være ufarligt for pindsvin, men at den (for danskere ulovligt indkøbte) tyske sneglegift dræber pindsvin, endnu en god grund til at holde sig fra at importere alt muligt ulovligt fra udlandet! |
Tak for din opfølgning på mit indlæg.
For 3 år siden flyttede jeg ind i en lejlighed med en lillebitte have/"frimærke", det første år mødte jeg en enkelt dræbersnegl, eller 2, men en dag fik min søn øje på nogle små orange "kugler" (2-4mm i diameter, vil jeg tro), vi blev enige om, at det måske kunne være æg fra dræbersnegle, så min søn lovede, at mase dem når han så dem, og vi har ikke set dræbersnegle siden.
Den fremgangsmåde kan selvfølgelig ikke bruges i en større have , men derfor klan man jo godt være obs på "små orange kugler" og mase dem når man ser dem, hvis det kan holde bestanden nede.
Jeg googlede "dræbersnegl+æg", de fleste viser nogle hvide "kugler", men nederst på denne side er der et billede hvor "kuglen" er gul-orange: http://www.havenyt.dk/2013/uge34/
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 17-07-15 13:01 |
|
Jeg bor i lejlighed men gør da min borgerpligt når jeg går daglige ture til købmanden i fugtigt vejr, ikke mange af de brune bæster på fortove og stier overlever mine sko.
Iøvrigt har jeg set et et enkelt eksemplar af en ny snegl som har sneget sig ind i landet, den er stor og grå/sortstribet, desværre var den jeg så blevet kvast af et cykelhjul.
God nyhed: Den spiser dræbersnegle.......................og den dårlige: Den er territorial og accepterer ikke nogen af sine egne indenfor 100 meter, så man skal ikke forvente større udbredelse i villahaver.
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 17-07-15 13:40 |
| | |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 17-07-15 13:46 |
|
Ps. Skruptudser og Moskus ænder kan evt. gøre kål på de 'lokale' snegle
...hvis ikke man er til ølfælder og 'saksemetoden'
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 17-07-15 14:20 |
| | |
| Kommentar Fra : o.v.n. |
Dato : 18-07-15 00:17 |
|
I aftes da jeg var i haven var der andre snegle end de rødbrune dræbere, se her om i kan fortælle mig om den er de omtalte leopardsnegle:
https://www.dropbox.com/sh/75vv3u9191e7hf6/AADh0Ow9LjvfCSB4FWk-cQPza?dl=0
der er rigtig mange af de grå stibede snegle det passer ikke helt med at de lever enkeltvis og de er sammen med røde med til at drikke mit øl, jeg købte nogle nye og måske bedre sneglefælder i byggemarkedet den hedder Silvalure slug trap 2000 der tror jeg ikke at sneglene kan komme levende op fra men de grå går helt sikkert også i fælden og det er jo ikke så godt hvis det er en nyttesnegl
Hvilken snegl er de de grå med striber? Jeg synes ikke jeg kan finde nogle gode billeder på nettet om snegle, måske en Plettet gråsnegl
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 18-07-15 09:29 |
| | |
|
Til manuel indsamling af dræbersnegle har jeg set en meget effektiv model i funktion.
Man tager et skaft fra en skovl eller kost, eller bare en rundpind i passende ergonomisk længde, og i den bore man en skrue eller slår et så langt søm i som muligt og sliber hovedet af skruen eller sømmet så det bliver til et spyd, og så er det ellers bare i gang med at skubbe snegle op på spydet og så tømmer man spydet i et hul i haven - det overlever dræbersneglen ikke, men det gør alle andre dyr i haven.
| |
| Kommentar Fra : anuarak |
Dato : 19-07-15 09:52 |
|
Hej Kanduer
kom nu ud af busken .. er der ikke nogen der har afprøvet de metoder hvor alufolie og kobbertrå indgår - skal kobbertråden kobles sammen med alufolien ? elle ligge ovenpå? skal der kobles et batteri på tråden og folien -- har prøvet en ølfælde -- virker ikke -- jeg har overvejet at fremstille en lille fælde efter disse systemer og afprøve med tungen på trådene (men er lidt pivet) og der løber en strøm - eller fanfe en snegl og ligge den foran fælderne for at se hvordan de virker - det med sneglen foran fælderne er ligesom at skubbe til en politiker - han eller hun falder sammen fg rør sig meget lidt.-- nå de gør deres arbejde så godt som muligt --
| |
|
Citat Mine hjemmelavede fælder med øl i virker stik imod hensigten, bæsterne kravler ned og drikker sig fulde for så at kravle op igen, det var jo ikke meningen [Sur] |
Jeg så for nylig en tv-udsendelse hvor der også blev talt om dræbersnegle-problemer, her var der en der havde fundet ud af, at øl-fælderne virkede bedst hvis der var "tag" over, han viste noget der nærmest lignede en tag-ryg i lille format, materialet kunne umiddelbart ligne tegl, som han satte over øl-fælden.
Forklaringen var, at sneglene foretrækker mørke og fugt.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|