/ Forside/ Karriere / Erhverv / Udlejning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Udlejning
#NavnPoint
Nordsted1 1650
dova 1256
alka 730
refi 720
RyeJensen 670
ans 667
CLAN 500
qfha 495
Ysseven 480
10  katekismus 460
Udleje af bolig og skat
Fra : nikolaj_holm
Vist : 608 gange
80 point
Dato : 02-04-15 17:29

Hej

Jeg har for nogle år tilbage købt det hus mine forældre bor i. Jeg har selv boet i huset sammen med dem indtil for 6 måneder siden. Da jeg boede der deltes vi om alle udgifter til huset, men nu hvor jeg ikke bor der længere er de jo reelt set lejere af min bolig. Jeg har ikke planer om at skulle tjene på selve udlejningen men har hver måned det sidste halve år modtaget 3700,- som "lejeindtægt" som dækker de udgifter jeg har til Boliglån, ejendomsskat osv. De står selv for udgifter til el, vand og varme.

Jeg er helt på blank med hvad jeg skal gøre mht. Skat. Skal jeg oprette en virksomhed med regnskab og det hele for at udleje huset, eller er der blot en rubrik der skal udfyldes på selvangivelsen? Alternativt kan man så klare det hele ved at oplyse de beskedne indtægter som skatte og afgiftsfri gave eller? Alle svar/hjælp/forslag er yderst velkomne



 
 
Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 03-04-15 14:32

God idé, men skattevæsenet har vist fjernet den smutvej

http://penge.dk/article/143136-7-gode-rad-om-foraeldrekob

Selv om din situation er "børnekøb" (lyder en del værre end forældrekøb, gælder reglerne helt sikkert begge veje!

Risikoen er, at skattevæsenet ikke vil acceptere den husleje du og dine forældre har aftalt, så du skal betale skat af et højere beløb, end det aftalte

Som du kan se i artiklen, er der to "modeller" for huslejen, min viv og jeg har valgt kapitalafskastordningen til vores forældrekøbslejlighed, fordi den kan man selv klare, virksomhedsordningen kræver i praksis en revisor, det koster altsammen



Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 03-04-15 15:08

@vagnr

Dertil kommer at når det er køb til forældre hvad flere og flere gør kan det offentlige mistænke plat på boligsikringen hvis forældrene er pensionister.

Hvis der er mangel på information på nettet var det måske sundt at betale for en times vejledning hos en revisor..........hellere betale 1000-1500 kr end at få SKAT og kommunen på nakken.

Man må ikke noget i Skattedanmark, dengang Jannie Kjær blev enke efter Simon Spies købte hun et hus kontant til sine forældre hvor de kunne bo gratis, de slog næsten hånden af hende da de fandt ud af hvad det kostede dem.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 03-04-15 15:59

@LuffeA

Helt enig i revisoren, måske skulle man samtidig få et bud på skatteforholdene ved aftægt, det kunne der måske være muligt her, men igen er det skatten der kan være problemet?

Kommentar
Fra : Oldboston


Dato : 03-04-15 20:53

Rådet fra LuffeA er det bedste råd, du kan få. Skattejura er kompliceret, og selv Skat kan tage fejl, som det undertiden sker. For 20 år siden ville jeg have anbefalet dig at bede om et møde med Told- og Skat, som det hed dengang, for at bede om vejledning. Der fandtes også den trykte Ligningsvejledning, som kunne være til hjælp. I dag kan Skat kun kontaktes digitalt, og intet er mere til at slå op i en bog, hvorimod du kan bruge timer på at søge efter reglerne på nettet.
Det er klogt at tale med en revisor, vælge en statsautoriseret eller registreret revisor, de har en solid uddannelse og adgang til kollegialt og fagligt netværk. Ig hvis du har brug for at kende svaret også i tilfælde af aftægt eller andre alternative situationer, så kan revisoren hjælpe dig med at udarbejde en skriftlig henvendelse til Skat med anmodning om bindende svar, det vil sige et svar, som SKAT er forpligtet af. Men da man forstår på dit spørgsmål, at den nuværende ordning allerede har fungeret i et halvt år, er det nok først og fremmest klarhed over den nuværende situation, I har brug for, ikke kun du selv, men også dine forældre. Der, hvor der kan ligge en risiko er de tilfælde, hvor SKAT mener, at dispositioner mellem nærtstående personer (bl. a. familie) ikke foregår på markedsvilkår. Men måske indeholder et gavemoment den ene eller den anden vej. Det er frygtelig besværligt at blive part i en skattesag, og kan blive frygtelig dyrt også. Så selv om du måske skal bruge en time på at tale med revisoren, og selv om han måske skal bruge et par timer på at researche, før du får et fuldstændigt svar, må du ikke forsømme den mulighed. Du kan altid på forhånd bede revisoren .. eller flere revisorer .... om et overslag over, hvad deres hjælp vil koste. Hvis du bo på landet, kan du eventuelt spørge Landboforeningens Rådgivningskontor, de er også som regel kyndige. Men vent ikke, kom hellere i gang, så du og dine forældre ikke løber ind i ubehagelige overraskelser senere.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste