/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Hvorledes får vi fordomsfrihed...
Fra : molokyle
Vist : 902 gange
400 point
Dato : 18-01-15 15:00

..ind i politiske debatter?

Hvorfor fremstilles teorier som FAKTA ? ..national-økonomi til eksempel?

Oponionsmålinger og div. mening/holdning index ..udført af institutter og 'tænketanke', som alligevel kun rammer 'rigtigt' i 7% af deres 'forudsigelser'. De resterende 93 % rammer langt fra målet !

Senest 20-20 planen. Den har man indrømmet ikke holdt, men gav finanskrisen skylden.

Hvorfor skulle man påstå at kunne planlægge 10-15 år ud i fremtiden?`..når man ikke engang kan forudsige en finanskrise?

Jeg undres derfor over, at man nu ..igen ..igen ..fremkommer med en 20-30 løsning, som man lige som sidst med 20-20 planen, allerede agerer på nu?

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2014/Januar/14_01_15C.aspx

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/09/16/150609.htm
</MOLOKYLE>

 
 
Kommentar
Fra : marken84


Dato : 18-01-15 15:19


Det er i sandhed nogle store og dybe spørgsmål du bringer til torvs her i kandu - hvem venter du skal kunne svare på dem?



Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 18-01-15 18:48

Hvorfor fremstilles teorier som FAKTA - det er fordi vi ikke vil æde en teori.
Det er altid lækkert med % , for så aner vi ikke hvad de taler om, og det er netop meningen.


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 18-01-15 21:38

Tjah, det korte svar kom Storm P. med, for mange år siden

"Det er svært at spå, især om fremtiden!"

Det lange, der bruger mange flere ord, men ikke giver mere mening, er så'n cirka:

Man laver på basis af fremskrivninger af de seneste år (business as usual) nogle forudsætninger om den fremtidige økonomiske udvikling, nationalt og internationalt, på det grundlag gætter man om folks adfærd, energipriser osv, og så har man bygget kolossen på lerfødder, 10-20 år frem i tiden

Storm P.'s er i det mindste sjov

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 18-01-15 22:00

Jeg har ikke hørt een eneste politiker sige at man bør handle på de faktuelle nuværende præmisser.

Næeh... man fører politik på tvivlsomme ideer om en mulig fremtid.
Det kan da aldrig gå godt.
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 18-01-15 22:24

vagnr er ualmindelig tæt på.
Næsten alle økonomiske modeller er opstillet som monoparametermodeller, der forudsætter, at der ikke er andre påvirkninger. Samtidig er de udarbejdet med kort tidshorisont.

Præcis dét ser politiske profeter hel bort fra.



Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 19-01-15 01:42

Jo mere globalisering desto flere kriser.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 19-01-15 08:20

Når nu både vagn, hjkofoed og jeg kan se at argumenter for den førte politik er bundet op på nogle vidtløftige præmisser. Hvorfor stiller medierne så ikke de relevante kritiske spørgsmål når politikerne interviewes? Kritikere forsøges med alle midler at neddysses og/eller latterliggøres.

Faglige organisationer har så stor berøringsangst at arbejdskampe hører fortiden til, pånær nogle få eksempler; sygeplejesker og lærere, sidstnævnte trynede man med lock-out våbnet og politisk indblanding. Selv disse konflikter kunne ikke afføde solidaritet og støtteaktioner. Man hyppede sine egne kartofler og 'høstudbyttet' blev derefter.

Altså, man sænkede selskabsskatten for at skabe arbejdspladser. Teorien lød; når virksomhederne får flere midler til investeringer, så skaber der jobs. Resultat: Virksomhedsejerne (investorerne) hævede udbyttet og berigede sig.

Man gennemførte arbejdskraftens fri bevægelighed i EU. Argument; vi kommer til at mangle arbejdskraft. Resultat: Afskedigelser, forhøjet arbejdstempo, løndumpning og arbejdsløshed.

Dagpenge- og kontanthjælpsreform ..behøver jeg ikke uddybe. Tallene taler deres tydelige sprog. Social forarmning og øget ulighed.

Eksemplerne er utallige.. og de byggede alle som een på forvridning af fakta med henvisning til 'vismændenes' regnemodeller.

*IMHO* </MOLOKYLE>





Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 19-01-15 08:30

LuffeA -> Globalisering er et udefinerbart modeord. Verden har været 'globaliseret' siden fremkomsten af dampskibe og jernbaner. Årsagen til finanskriser skal findes i; lovgivning, kapitalakkumulering og magtcentrering ..og resultatet?

http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2515571/superrige-ejer-snart-halvdelen-af-verdens-rigdomme/

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 19-01-15 08:52

Ps. Det som virkelig satte skub i globaliseringen var foruden som nævnt transport, informationsudveksling: Trådløs telegrafi, telefon, radio og fjernsyn. Globalisering er altså ingen 'ny opfindelse', men udtrykket er en behagelig sovepude, når politikere skal italesætte egen fiasko.

Det er ikke globaliseringens skyld at man tillod den internationale kapitalboble at opstå. Det var nøje kalkuleret grådighed.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 19-01-15 17:10

Kort og godt.
Hvornår går det op for den danske vælgerbefolkning, at deres politikere fupper dem godt og grundigt.
Om senest 10 år er der borgerkrig i Danmark.
Frankrig har allerede.



Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 19-01-15 18:15

I modsætning til så mange tror jeg ikke et øjeblik på, at danske politikere bevidst snyder vælgerne, sørger for forkerte prognoser el. lign., for alle politikeres højeste mål er at blive genvalgt.

Mærkeligt nok, egentlig, lønnen er ret elendig, arbejdsbyrden enorm, ethvert nok så lille fejltrin blæses op som en katastrofe.

Uden at kende deres nye lønninger, er jeg sikker på såvel Karen Hækkerup som Lene Espersen mindst har fået fordoblet deres årsløn, og 3-4 doblet timelønnen. Men de er nok kun "smuttet", fordi de ikke regnede med at blive genvalgt.

Politikere i mange andre lande kan tjene fedt på bestikkelse mv., men den går heldigvis ikke herhjemme, så det er ikke for at rage til sig vores politikere vil genvælges, det mosgrønne badeværelse var et særsyn, og så var der lige Brixtofte.

Og det er da dejligt, at ikke alt i verden skal styres af personlig vinding.



Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 19-01-15 18:57

Citat
I modsætning til så mange tror jeg ikke et øjeblik på, at danske politikere bevidst snyder vælgerne,
Hele tiden. Og ryggen bliver holdt fri med ordene: "Vi har jo ikke 90 mandater"
Og dummernikkerne hopper i med begge ben.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 19-01-15 19:03

vagnr ->
Citat
de er nok kun "smuttet", fordi de ikke regnede med at blive genvalgt.


FORKERT.. de er smuttet fordi; de får større INDFLYDELSE på den førte politik
..end da de var 'folkevalgte' ! De lobby'er sig med andre ord til 'magten'.
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 19-01-15 19:07

..og for at kunne gøre som de?
..så kræver det, at man 'netværker'.
Altså rendyrket nepotisme og 'vennetjenester'.
/MOLOKYLE>


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 19-01-15 21:18

Tommy, den største svindler blandt vores statsministre (i min levetid) er Fogh, han kørte landets økonomi i sænk, ved at indføre afdragsfrie lån mv., give "gaver" til befolkningen i form af øgede offentlige udgifter og flere offentligt ansatte, samt, ikke mindst, i at være ansvarlig for, at Muhammedsagen blev til en -krise, ved ikke enten selv at tage et møde med ambassadørerne, eller lade Per Stig tage mødet og forklare, at Dk har ytringsfrihed, tegnerne overtrådte ikke danske love, og vi er - i modsætning til de muslimske lande- et retssamfund.

Uden Foghs hovmod (han kunne jo sagtens undskylde overfor Erdogan, da Foghs karriere som NATO-generalsekretær var på spil), havde vi næppe haft nogen af problemerne, inkl. den i Frankrig!

Molo, at være lobbyist er at være en slags tigger, du kommer med "gode" argumenter for at du (dem du repræsenterer) skal have penge eller andre fordele, men det er dem der har magten, der bestemmer om du får det.

Forskellen er kun, at lobbyistens løn er fast, og langt højere end nogen ministers.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 19-01-15 21:54


Citat
Tommy, den største svindler blandt vores statsministre (i min levetid) er Fogh, han kørte landets økonomi i sænk, ved at indføre afdragsfrie lån mv.,
Lovforslaget blev vedtaget 4. juni 2003 med 99 stemmer for:Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre og 13 stemmer imod: Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti. Lovforslag nr. 177 'Forslag til lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.' blev fremsat af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen 12. marts 2003. Loven, som er lov nr. 454 af 10. juni 2003, giver bl.a. mulighed for, at der kan ydes afdragsfrie lån til ejerboliger og fritidshuse til helårsbrug over en periode på 10 år.
Sååååå deeeet......

Citat
ikke mindst, i at være ansvarlig for, at Muhammedsagen blev til en -krise, ved ikke enten selv at tage et møde med ambassadørerne, eller lade Per Stig tage mødet og forklare, at Dk har ytringsfrihed, tegnerne overtrådte ikke danske love, og vi er - i modsætning til de muslimske lande- et retssamfund.
Underligt, at Akkari har en helt anden historie...(nu) end den du prøver at bilde os ind ved at skrive ovenstående.
Underligt, vi skal forklare vores ytringsfrihed. Skal vi også forklare ambassadørene, at vi ikke hænger homoseksuelle, dræber jøder ?


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 19-01-15 22:24

Citat
Uden Foghs hovmod (han kunne jo sagtens undskylde overfor Erdogan, da Foghs karriere som NATO-generalsekretær var på spil), havde vi næppe haft nogen af problemerne, inkl. den i Frankrig


Underligt, at du ikke forholder dig til den del af sagen. Ambassadørerne vidste selvf. at kariakturtegningerne var fuldt lovlige i Dk, men de forventede givetvis, at blive taget imod, få en forklaring, som de kunne snde hjem, så havde den potte været ude, der er jo ingen der får lov at demonstrere i de lande, uden at det er godkendt af systemet!

Til afdragsfrihed, det er ikke spor underligt, at de fleste partier stemmer for en lov, der glæder borgerne (på samme måde som at tisse i bukserne for at holde varmen). Det er den til enhver tid siddende regering, der ejer hele centraladministrationens magtapparat, det kan intet parti måle sig med!

Løkke og Thulle kunne jo også bilde folk ind, at kun 3100 (var det efter min hukommelse) ville falde ud af dagpengesystemet ved Thulles selvopfundne genistreg, som han nu prøver at løbe fra som en anden italiensk tank*

*4 bakgear og et fremadgående, hvis fjenden skulle angribe bagfra

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 19-01-15 22:37

Citat
Løkke og Thulle kunne jo også bilde folk ind, at kun 3100 (var det efter min hukommelse) ville falde ud af dagpengesystemet ved Thulles selvopfundne genistreg, som han nu prøver at løbe fra som en anden italiensk tank*
Det er jo sådan set ikke rigtigt. Thulle, som det mandfolk han endnu engang er, vedkender, at de nok fik skidt godt og grundigt i nælderne og tilbyder Helle T. at lægge stemmer til at lave det om. Men det må Helle jo ikke for Margrete V og Østergaard....resten kender vi jo, og jeg vil spare dig for at beskrive det forløb. Det er i forvejen svært for jer socialdemokrater.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 20-01-15 08:24

vagnr -> I den bedste af alle verdener har du ret:
Citat
Molo, at være lobbyist er at være en slags tigger, du kommer med "gode" argumenter for at du (dem du repræsenterer) skal have penge eller andre fordele..

Man kan godt betegne f.eks. Greenpeace og div. NGO'er som lobbyister, men de har en magt som politikerne er meget lydhøre over for ..især hvis et parti kan gøre lobbyens sag til sin egen.

Det er tætte bånd mellem NGO'erne og Enhedslisten. (Ulandsbistand og klimamål)
Det er tætte bånd mellem landbrugets interresseorganisationer og Venstre. (Mere gris, mindre natur.)
Det er tætte bånd mellem tobaksindustrien og De Konservative. (..i takt med partiets deroute er der indført stramninger i rygeloven.)
Det er tætte bånd mellem olieindustrien og Blå blok som sådan. (Lurvede skatteregler for Nordsøolien siden dag 1 hvor A.P. Møller fik mere eller mindre skattefrihed.)
Det er tætte bånd mellem energisektoren og Socialdemokratiet. (DONG salget)
Det er tætte bånd mellem våbenproducenterne og det samlede folketing ...med indenrigs-, industri-, finans- og forsvarsministeriets embedsmænd som stråmænd.

CEPOS lobby'en sætter kursen for den økonomiske politik.
KRAKA forsøger at føre beskæftigelsespolitik.
DI og DA gør det samme.

Der er ikke meget politisk råderum tilbage, når lobby'erne er blevet tilgodeset.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 20-01-15 09:50

Tommy, Thulle er rigtig dygtig, han ved godt at hans italienske tank aldrig kommer til at affyre et skud, det er heller ikke meningen, det der er meningen er at slå en kile ind i brechen ml. S og R, og det lykkes perfekt

Molo, lobbyisternes "magt" ligger enten i, om de har/kan få folkestemningen med sig, som DN, Greenpeace eller hvis vi tænker tilbage, anti-atomkraft bevægelserne, eller om de kan levere pæne tilskud til partierne.

Det var ikke et tilfælde, at da VK(O) i lovprogrammet ville begrænse skattefradraget for såvel lønmodtageres som arbejdsgiveres kontingent til deres organisationer, var det lun lønmodtagerne der blev ramt!
Og jeg erindrer ikke, at DF protesterede, de er kun et lønmodtagerparti på skrømt

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 20-01-15 15:42

vagnr -> Lobby'erne: ...alle til hobe ..finansierer politikerne og deres partier
..og de ved det godt ...politikerne
Badeværelser, tøj, partistøtte, bil, transport/rejseudgifter,bestyrelsesposter, børnepasning, tjenesteydelser i almindelighed ..og hva' har vi?
Rækken af afsløringer og 'skandaler' er endeløs.
Men skér der noget? Tjaeh.. Øehh bøeh.. Bom bom ;-p
Forvirret? Bare vent til næste afsnit..
Det er en velbevaret hemmelighed at folkestyret og 'demokratiet' er orkestreret af den ene 1%, som sidder på 50% af verdens resurser og værdier.
</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 20-01-15 15:48

Ikke desværre.. men NATURLIGVIS; må jeg give Kommsær-Tommy ret ,i at Alpelandets mange folkeafstemninger er at foretrække ...frem for de partier og politikere vi må trækkes med i Danmark !

</MOLOKYLE>)

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 20-01-15 16:16

Lige et lille sidespring ..det er ALTID tilladt i politik.
Jeg ved du er 'Krybskytte' Tommy
..men ved du, om der er interessante lystfiskemuligheder i Schweiz?

Så kunne vi evt. følges som Piscator & Venator ..næste gang turen går i 'højderne'.

http://www.enotes.com/topics/compleat-angler
Citat
Piscator (a fisherman), Venator (a hunter)

Du betaler naturligvis ...så sørger jeg for underholdning

Ieehhh... nøehh,, narrrhhh.. jeg ved sgu ik' rigtigt?
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 20-01-15 21:09

Yes, krybskytte af Guds nåde. Fiskeri siger mig ikke så meget, men jeg har hørt andre tale om gode fiske muligheder ved Thuner søen, Berner Oberland, (kanton Bern)


Citat
Tommy, Thulle er rigtig dygtig, han ved godt at hans italienske tank aldrig kommer til at affyre et skud, det er heller ikke meningen, det der er meningen er at slå en kile ind i brechen ml. S og R, og det lykkes perfekt
At eliminere R fra dansk politik vil være lykken - især for alm. danske.
Faktisk sjovt det her Poul Nyrup sagde engang til DF -fra talerstoen i Folketinget: "Stuerene bli'r i aldrig" Det sjove består i - eller nemesis om man vil At Pouls gamle parti styrtbløder medlemmer til DF. Det kan godt more mig lidt.
Valget kommer snart - det vi ved jo. Det store spørgsmål er så, vil det lykkes Helle T. at bilde folk ind, at hun vil kæmpe for det, som også er hendes påtagede valgsprog "Det Danmark vi kender"
Bare alene i de sidste 5 år er der sket en ENORM kulturforandring i det Danmark vi kendte.

Som jeg skrev i aller første indlæg;
Citat
Kort og godt.
Hvornår går det op for den danske vælgerbefolkning, at deres politikere fupper dem godt og grundigt.
Om senest 10 år er der borgerkrig i Danmark.
Frankrig har allerede.
Det, med borgerkrigen, det mener jeg 100% og jeg er alvorlig bange for hvad der sker efterfølgende.

Deltog skabsmuslimen Obama forøvrigt i marchen i Frankrig..? Nej, det gjorde han desværre ikke, han sendte Kerry, som i bedste seksdagesløb-stil agerede kyssepige.



Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 21-01-15 07:52

Citat
Bare alene i de sidste 5 år er der sket en ENORM kulturforandring i det Danmark vi kendte.


Jeps, de første 2 år med Løkke, manden hvis første kendte optræden var at løbe fra regningen til en rock-koncert (da den mislykkedes, fandt han ud af at han var umyndig da aftalen blev indgået), og siden har han levet af at lade andre betale regningen.

Løkke lavede da også den kommunalreform vi alle elsker, ik?


Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 21-01-15 19:09

Åh herregud da, løb han fra en Rockkoncert regning....jamen dog.

Gid Helle og hendes socialakrobater ville nøjes med at "løbe" fra et par småregninger, så kunne det være, at der f.eks. ikke var 98 ugers ventetid på et par høreapparater, 15 mdr. ventetid på en simpel øjenoperation, unødig ventetid på kræftbehandlinger, men, at der var råd til vores ældre medborgere fik en menneskeværdig behandling og ikke skulle ligge i halve døgn med deres lortebleer - og som om ikke det var nok, bydes de ældre medborgere at spise 9 dage gammelt smørebrød.
"Det er velfærd" Siger regeringen.........

Hvor imod samfundets bærme, tyve og mordere bliver forkælet i hoved og røv. Har du læst hvad det sidste nye fængsel på Falster skal tilbyde "deres gæster"....Vorherre Bevares da. Giv bærmen samme behandling, som vores ældre medborgere får på plejehjemmene og rundt om i det ganske land, så kunne man - måske, tale om en vis form for straf.

Jeg vil virkelig håbe, at A + R efter folketingsvalget kun er en parentes i Folketinget, det har de virkelig fortjent !

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 21-01-15 19:26

Citat
Åh herregud da, løb han fra en Rockkoncert regning....jamen dog.


Nu var det ikke en ølregning han løb fra

fra politikerlede.com

"Bilags-baronen som 17-årig
I 1982 arrangerede den kun 17-årige bilags-Lars en koncert med bandet »Blast« med Hanne Boel i spidsen for at samle penge ind til et folkevognsrugbrød til »Foreningen Gamle Spejdere i Græsted«. Kontrakten på 30-40.000 kr. blev underskrevet og Gribskovhallen lejet. Men kun 100 mennesker mødte op til koncerten. Da musikerne efterfølgende krævede deres penge, kunne og ville han ikke betale med henvisning til »umyndighed« ved kontraktens underskrivelse. Kravet blev herefter overgivet til en advokat. Denne måtte opgive sagen.
Nu fik den unge bilags-Lars blod på tanden. Hvis man er fræk nok, så kan man få andre mennesker til at betale regningerne. Læs nedenfor."

LLR ligner til enhver tid en sjuft, ligegyldigt hvor dyrt hans tøj er (for andre), mens Helle selv betaler sit tøj!



Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 21-01-15 20:59

Gør Helle det ? Jamen så siger vi det Det næste du påstår er vel, at denne gæve Ishøj pige som har arbejdet i Bilka - oveni købet som vaffelpige, heller ikke snyder i skat - eller leaser bil hos Fleeggard for at undgå dansk moms.

Altså, ret skal jo være ret. Jeg tabte også det sidste jeg havde for Lars Løkke, da han udtalte disse ord: En terrororganisation, der har voldtaget islam. Som bruger middelalderlige rædselsvåben til at holde et område større end Danmark under kontrol: Halshugninger, tortur, overgreb på børn og civilbefolkningen. Her viser han i al tydelighed, at han er islam-apologet. Manden lyver jo når han påstår, at terrororganisationerne Al-Qaeda, ISIS og hvad de ellers ynder at kalde sig. Det er islam i ren uforfalskethed - hverken mere eller mindre.

Men uanset, så ser jeg hellere Lars Løkke som statsminister end bimboen Helle T.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 21-01-15 21:02

Citat
Manden lyver jo når han påstår, at terrororganisationerne Al-Qaeda, ISIS og hvad de ellers ynder at kalde sig. Det er islam i ren uforfalskethed - hverken mere eller mindre.
Der skal stå: Manden lyver jo når han påstår, at terrororganisationerne Al-Qaeda, ISIS og hvad de ellers ynder at kalde sig ikke er islam. Det er islam i ren uforfalskethed - hverken mere eller mindre.





Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 21-01-15 22:00

Ja, du behøver ikke fortælle mig, at den eneste politiker du tror på er den tvetungede Thulle, det vidste jeg allerede

At han kan overbevise arbejdere om at han arbejder for dem, (når han nu har opfundet forringelsen af dagpengeordningen, har stemt for at nedsætte deres skattefradrag for fagforeningen, men ikke sørget for det samme skete for arbejsgiverne osv.) er mig en gåde, at han kan overbevise højtuddannede om at stemme på DF viser hvor dybt vores uddannelser er sunket, de kunne snart ligeså godt give babyerne eksamensbeviset ved fødslen

Thulle er glattere end en ål smurt ind i brun sæbe, men rigeligt klog nok til at vide, at teflonen forsvinder, hvis han tager ansvar og går i regering

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 21-01-15 23:10

Citat
Ja, du behøver ikke fortælle mig, at den eneste politiker du tror på er den tvetungede Thulle, det vidste jeg allerede
At være tvetunget betyder vel egentlig, at man lover noget før valget - og gør det modsatte efter valget, ja, så er man tvetunget.............øh, siger det forresten dig noget...?
Er det nu den kommer, den med de 90 mandater?


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 21-01-15 23:11

Molo, nu kom jeg til at se hvad spørgsmålet egentlig handler om, det kan godt smutte når Tommy og jeg skal finde ud hvem der kan pisse højest.

Svaret er DAKOLOS!

Professor i økonomi ved CBS, Michael Møller, en af de få der både kan sit stof og forklare det så de fleste kan være med, er vist den der opfandt begrebet og han har skrevet populære bøger om økonomi, som mange vist kunne lære meget af.

DAKOLOS står for: De Andre Kan Også Læse Og Skrive

Det handler om, at pengemarkedet påvirkes af en masse mennesker, men oplysninger, eller virkningerne af dem der handler på grund af oplysningerne, påvirker markedet, så det er meget sjældent man er den eneste der ved noget, der påvirker aktiekurser el lign., og så er det som regel forbudt, ligesom at aftae hvem der skal vinde en fodboldkamp.

Så det med at tro, at man kan forudsige, hvad der vil ske, er som regel helt ved siden af, og bare et skud i tågen!

I 2006, da Dks boligmarked var rødglødende, var der selvf nogle ganske få, der gættede på at det snart ville gå rabundus, men konsensus var, at det ville blive ved med at stige. Det kunne vi allesammen se bagefter var helt åndssvagt. Det var også i 2006, daværende finansminister Thor Pedersen blev citeret for, at snart kunne Dk købe hele verden

Det jeg prøver at sige, det er, at enhver regering, bank eller privatperson, der prøver at forudsige og lægge planer for fremtiden, gør det ud fra den bedste (mest almindelige) viden om nutiden og de mest "sandsynlige" skøn over udviklingen fremover, men i praksis er det gætværk bygget på en fremskrivning af fortid/nutid.

Nogle få gætter ofte rigtigt, som Warren Buffet, investor og vist verdens næstrigeste mand, jeg tror at jo flere der er om at lave gættene, jo mere "konservative" i betydningen at fortsætte den nuværende tendens bliver gættene.

I mange år har jeg fulgt nøje med i forventninger om fremtidige energipriser, det var stensikkert, hvis priserne generelt var stigende, fremskrev prognoserne yderligere stigninger, omvendt hvis prisen var faldende!

DAKOLOS siger egentlig bare, gør det samme som de andre, det er det vores regeringer, banker osv gør!

Man kan ikke engang ønske sig at en krystalkugle, for mange millioner ville købe så'n en, og så var vi lige vidt



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-01-15 08:53

vagnr -> Som jeg skrev tidligere:
Citat
..et lille sidespring ..det er ALTID tilladt i politik.



Tilbage til 'virkeligheden':

Almindelig anstændighed byder, at man kalder en skovl for en skovl. Ikke; at man kalder en skovl for en spade. Det har politikere tilsyneladende svært ved at fatte. Men de slipper jo også afsted med at postulere hvad som helst foran velvillige mikrofonholdere.

Eksempelvis har det været helt accepteret at benævne arbejdsløse for nassere, dovne, forkælede, krævende ..og hva' har vi? Ganske uimodsagt. Næeh, man var kun uenige om midlerne for at hindre dette 'uvæsen' i at gribe om sig. Resultatet blev f.eks. flertal for Dagpenge- og kontanthjælpsreformen. Flertal for sænkning af selskabsskatten. På falske præmisser vel at bemærke. Præcis som da vi blev 'lokket' med i en ulovlig og uværdig krig i mellemøsten.

Det er hér jeg efterlyser en vis soberhed i politiske debatter, som kommer til at have stor indflydelse på den alm. Danskers hverdag og liv.

At føre politik på halve sandheder, elitære fordomme og fordrejning af fakta, er at pisse folk lige i hovedet. Især da der mangler vilje til at gøre tingene om, når sandheden kommer for dagens lys.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 22-01-15 10:32

Citat
det kan godt smutte når Tommy og jeg skal finde ud hvem der kan pisse højest.
1 - 0 til dig vagnr.

Citat
Flertal for sænkning af selskabsskatten. På falske præmisser vel at bemærke.
Jeg glæder mig til den dag hvor socialisterne indser, at vejen frem til rigdom for alle, ikke er belagt med høje skatter og afgifter.
Hvor er ideen i, at brandskatte og afgift belægge virksomhederne..? Det er jo dem der skaffer arbejdspladser og dermed velstand - ikke alene for dem selv, men i så sandelig også for arbejderne.

Og hvor er ideen i, at brandskatte og afgift belægge arbejderen? Hvad fører det til..? Ja, Arbejderen kræver selvfølgelig en større løn.
Hvad betyder det så..?
Det betyder - simpelt fortalt, at ingen virksomheder har råd til at ansætte dem - og derved fattigdom, specielt for dem, der ikke fik en uddannelse.


Skatter og afgifter efter dansk målestok bringer kun ulykke - og uanset, hvad nu vagnr., vil postulere, er Danmark blevet meget fattigere end for f.eks. 10 år siden.

Det gamle ord som; "Lad falde hvad ej kan stå" burde dansken nok efterleve lidt mere.
Jeg tænker på vindmølleindustrien, som producerer dyrt strøm til danskerne og billigt strøm til svenskerne.
Jamen, vil nogen nok indskyde; "Vi sparer jorden for det forurenende CO2 !!"
Nej nej og atter NEJ!!!! Der bliver stadig udledt den samme mængde CO2 i Europa.

Noget andet.
Citat
ECB trykker pengene. De bruger dem til at købe stats-, realkredit- og virksomhedsobligationer. De banker, der i dag ejer obligationerne og sælger dem, får derved flere penge i bankboksen. Samtidig falder prisen - altså renten - på de lange obligationer.
Det minder mig lidt om.....nej, det minder fuldstændigt om, hvad der skete med den tyske økonomi først i 1920' - Inflation, inflation, inflation...med det resultat, at et kålhoved kostede den nette sum af 800 billioner reichsmark.
Men den reelle fare er - set med nutidens øjne = NY FINANSBOBLE - blot 10 x større end den der har været - og stadig er, blot fordi, eurokraterne ikke vil indse at EURO og UTOPI hænger sammen som ying & yang og sol og måne.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-01-15 13:16

Tommy .. du og mange andre kunne lære noget om 'sandheden' omkring markedsøkonomi..alene ved, at sætte jer ned og betragte PUSHER-STREET på Christiania.

Så ville I måske trække følehornene tilbage, når det kommer til arbejdskraftens fri bevægelighed, den 'fri' konkurrence, den vedtagne 'lovmæssighed' om fri markeds økonomi: Udbud & efterspørgelse mv. opfundet af 'vismændende' og kapitalen ..med alle dennes 'politibetjente', som logrende hunde.)

De ubemidlede er ikke FRI til at foretage et valg. Eliten bestemmer ...hvad der er frit !!!

..og så er det ligemeget hvor du sætter krydset, når nu alle parter er syltet ind i forestillingen om retfærd og demokrati.

Igen ... flere FOLKEAFSTENINGER ! De ville sikkert få visse levebrødspolitikere og erhversfolk til at tænke sig om en ekstra gang. Inden de postulerer en fiktiv fremtid !

</MOLOKYLE>





Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 22-01-15 13:26

Citat
Tommy .. du og mange andre kunne lære noget om 'sandheden' omkring markedsøkonomi..alene ved, at sætte jer ned og betragte PUSHER-STREET på Christiania.
Det lyder faktisk spændende, vil du forklare mig lidt om PUSHER-STREETs markedsøkonomi.
Jeg vil lytte spændt og med åbent sind.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-01-15 21:23

Tommy -> PUSHER.-STREET: Det er netop den 'uskrevne' lov som dikterer; Comme il fault ( http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=comme%20il%20faut ), QED ( http://da.wikipedia.org/wiki/Quod_erat_demonstrandum ), Sådan er det jo.. ( http://politiken.dk/indland/politik/ECE1754474/vestager-slaar-fast-saadan-er-det-jo/ )
Man ophøjer sine præmisser til lovmæssighed ..
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-01-15 21:27

Altså gør antagelser ..til virkelighed
..og det kan kun dem som sidder på magten !
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-01-15 22:05
Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-01-15 22:07

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/forskere-advarer-vi-naermer-os-dommedag/5410103

Profetierne vil ingen ende tage. Hva' med lidt 'handling' ?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 22-01-15 22:49

Mollodreng, nu skal du ikke klovne uden om, Jeg spurgte dig om
Citat
om du ville du forklare mig lidt om PUSHER-STREETs markedsøkonomi.
Jeg vil lytte spændt og med åbent sind.

Fordi du påstod;
Citat
Tommy .. du og mange andre kunne lære noget om 'sandheden' omkring markedsøkonomi..alene ved, at sætte jer ned og betragte PUSHER-STREET på Christiania.


Eller skal jeg opfatte det således, at du aner ikke en skid om markedsøkonomi, men plaprer bare løs, som de andre socialister - på yderste venstrefløj - som heller ikke har en skid forstand på det....?



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-15 12:29

Hør Il Capitano ...og lyt nu godt efter:

Markedet i Pusherstreet ...er den liberale yderfløj's .. herunder LA's : Hedeste & vådeste drømme:

1.) Skattefrihed
2.) Ingen afgifter eller MOMS
3.) Selvregulerende
4.) De 'svage' må bukke under. Det er den stærkes ret. (..er det ikke det man kalder 'frit marked'?)
5.) Fri aftaleret ...hvad skulle der være galt med karteller?
6.) Selvjustits
7.) Nemt for arbejdsgiver at slippe af med 'brødne' kar ...de får bare et 'tilbud' de ikke kan afslå !
8.) Ingen snagen i forretningshemmeligheder
9.) Nul indblanding fra staten. Der er dømt TOPSTYRING af driftige forretningsmænd
10. ) ..skriv selv videre på ønskeseddelen.
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-15 12:46

For at ingen skal være tvilv om mit standpunkt når det kommer til nationaløkonomi?

Så synes jeg oprigtigt at vi skulle udvide ANDELSTANKEN og føre den op på et ikke mindst nutidigt, men også nationalt niveau!

DELEVIRKSOMHEDER.

..af; Såvel, ejerskab af jord, natur, hav ..og luft. Valuta reserver og profit.
Medbestemmelse (..lidt alá Alpemodellen, med flere folkeafstemninger ..også når det gælder udenrigspolitik) ..og meget andet godt ..for ALLE med statsborgerskab som efter bedste evne deltager og påtager sig et ansvar ..også for tab!

Den MER-værdi den enkelte kan skabe for sig selv og sin evt. nære familie skal kun kunne omsættes i 'MURSTEN' ..sådan forstået, at man kan bygge sin egen bolig som man lyster på det fælles jordstykke.
Tænk lige over dén !
UTOPI ???
Ja; ...selvfølgelig !
</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-15 12:57

Ps. Det skal dog medgives ...til fordel for markedsøkonomernes teorier:
I Pusherstreet får man: Den bedste vare til den billigste pris.
Derfor er der slet ikke brug for konkurrence eller andre aktører
Markedet er selvregulerende ...min bare
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-15 13:03

Tommy ->
Citat
som de andre socialister - på yderste venstrefløj - som heller ikke har en skid forstand på det....?

Nøeh.. nu er jeg ikke socialist ...
Jeg er nærmere narcissist !
..men humøret fejler skam ikke noget.
</MOLOKYLE>

Accepteret svar
Fra : lgs

Modtaget 400 point
Dato : 23-01-15 16:03

Molokyle:

Ærgerligt at du er den der skal af med points, for du fortjener max.points for din beskrivelse af markedet i pusherstreet!!!

Kommentar
Fra : Oldboston


Dato : 23-01-15 16:08

Det siges, at enhver nation har de politikere, den fortjener. En platugle som storfavorit til statsministerposten fortæller desværre mere om nationen end om platuglen. Vi det land sit eget vel, som vælger en politisk chef, der savner så at sige alle de lederegenskaber, man ellers vil lægge vægt på, når man ansætter ledere i erhvervslivet eller i staten? Vil det land sit eget vel, som foretrækker en mand med tvivlsomme personlige egenskaber og uvaner og en blakket moral? Som har så mange lig i lasten, at han ikke ville kunne bestride et topjob uden for den politiske verden?

Det mest mærkelige er, at når alt er nedskrevet og fortalt, om koncertbilletter, der ikke blev betalt, om hotelværelser under falsk navn, om heftig brug af hotelbaren og X-ratedeAdultmovies på hotelværelserne - ikke for andres regning, altid for andres, - om tøjkøb og flybilletter, - og (nok det mest bekymrende, når man ser på nationens interesser) drikkevanerne og rygevanerne. Når alt det er nedskrevet og fortalt, så siger gode brave danskere som f. eks. Kaptajn Tommy:
Citat
Men uanset, så ser jeg hellere Lars Løkke som statsminister end bimboen Helle T.


Hele dette spørgsmål handler om, hvordan vi undgår fordomme. Har Kaptajn Tommy en fordom mod den nuværende politiske ledelse, siden han foretrækker at skrabe bunden med en plattenslager? Jeg sætte måske tingene på spidsen, men jeg mener blot at det er frygtelig farlig gambling, hvis nationens kæledægge på statsministerposten bliver en mand, der mere ligner en stratenrøver end en lederskikkelse. Det kunne være interessant at høre hvordan den gode den gode Kaptajn Tommy er kommet på den galej? Har kaptajnen nogle pejlemærker eller er det mere mavefornemmelsen, der styrer navigationen?

Man kan sagtens fremhæve meget positivt om partiet Venstre, også om Socialdemokratiet, begge partier har haft mange dygtige ledere og fortjener respekt for meget af deres arbejde gennem årene.

Men lige nu er det svært at få øje på nogen, der fremstår mere troværdig end Thulesen Dahl. Vi vælgere burde - ligesom virksomheder ved ansættelse af ledere - gennemføre en form for "beauty contest". Gøre op, hvilke krav og ønsker, vi har til vore ledere, og så krydse af, hvem der kan opfylde dem. Hvem taler ærlig tale? Hvem har en ordentlig personlig karakter? Hvem vil føre en politik, vi kan være bekendt at identificere os med? Hvem vil passe ordentligt på vores nation? Hvem er ædruelig og hæderlig? Hvem har et leder-dna, fremragende samarbejdsevner - og dermed dygtighed tll at samle kompetente personligheder omkring sig? Og så måske . som når amerikanerne vælger ledere -bede om en lægeundersøgelse, for at få slået fast, om der måske er kandidater, der hellere skulle sendes en tur i Lænkeambulatoriet end en tur i Statsministeriet.



Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 23-01-15 18:17

Oldboston.

Korrekt med Thulesen-Dahl. Der er vist heller ingen på Kandu, der er i tvivl om, hvor jeg sætter mit kryds.
Men Thulle har udtrykkeligt sagt, at han ikke ønsker at være en del af regeringen - og lur mig, han peger også på Løkke. Nu vi er ved det. Hvad er det der gør, at du mener skattefuskeren, leasing plattenslageren - og dansk moms undrageren Helle T., egentlig skulle være et bedre valg end den anden fusker, med navnet Løkke..?

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-15 21:15

lgs -> Som 'gammel' Christianit har jeg en vis 'ekspertice'
I min 'sammenligning' ,kan det ikke undre; at LA's tilhængere går ind for et frit narkomarked.

Præcis som Asger Aamunds viv og protege:

http://www.bt.dk/danmark/suzanne-bjerrehuus-stop-jagten-paa-de-paene-kokain-brugere
</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-15 21:27
Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-15 21:32

Sorry...
Kandu.dk laver 'sjov' med min Opera browser. Den 'driller' !!
Det 'virker' fint i IE, Firefox og Chrome... så jeg bytter lige web-'briller' et par dage
8_) </MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-15 21:36

Citat
Måske skulle man bare frigive det hele, så det ikke var så spændende.

Ja ja.. Suzanne. den kan du sikkert få Anders Samuelsen med på ...og Saxo-Bank selvfølgelig
</MOLOKYLE>


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-15 22:09

Ved næzte valg vil jeg helt zikkert ztemme på ..?
..enten:

1.) http://da-dk.facebook.com/amaliejosephine.szigethy

..eller:

2.) http://da-dk.facebook.com/pages/Suzanne-bjerrehuus/669443716413533

</MOLOKYLE>

Godkendelse af svar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-15 22:26

Tak for de pæne ord lgs
Det er da ellers sjældent at vi 2 kan komme overens?
Anyway... selvfølgelig også tak for de andre indspark af div. kandu'er.
Det er jo helt rart at vide; man ikke sidder helt alene med al verdens problemer på sine skuldre,
R.I.P.
</MOLOKYLE>


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408921
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste