Ja, ens mails afhænger altid af datafilen - de ligger jo i den.
Man kan sådan set godt prøve at importere den kopierede datafil ind i Outlook i en eller anden undermappe - så skal man bare slette den mappe igen og det er nok ret rodet og der kan jo altid gå noget galt.
De datafiler er vist ret robuste og programmet kan til en vis grad reparere dem.
Jeg plejer at kunne kopiere den gamle datafil ind på rette sted (søg efter *.pst) før jeg starter Outlook i en ny installation og få den til at arbejde videre på den gamle fil - ellers er det bare at importere og så evt. rette mapperne til.
Ja, det er altid en god idé at gå med både livrem og seler med vigtige data (en cloudbackup er en god idé - sikker imod brand, tyveri osv.) - gemmer man enkelte mails, bliver det som udgangspunkt en 'msg-fil', som kan åbnes i Outlook, men man kan også vælge ren tekst (al grafisk og formater væk) og html, som kan ses i en browser.
Grafik kommer kun med i 'msg-formatet' - så det er nok det rigtige til vigtige ting.