Problemet er løst.
Jeg kunne intet ”unormalt” finde, så jeg valgte at køre Undersøg disken og ret alle problemer – det virkede.
Nu står jeg i den situation at skal acceptere et af svarene, selvom ingen af dem gav løsningen. Det må være metoden ”ælle-bælle” det skal i brug her.
Men tak til jer alle.
Specielt til mig-selv:
(og så en dame på ???) – du kunne trænge til at revidere din opfattelse af gamle kvindelige pc-brugere.
Hende på 78 kan bruge sin pc til det hun har brug for, nemlig at skrive og redigere. Andet behøver hun ikke at vide. At hun så engang imellem kommer til at trykke hvor hun ikke skulle – den slags sker jo for alle.
Jeg selv er 73 og er ganske godt inde i brugen af pc og ved at den kan få nykker fra tid til anden.
Kunne aldrig drømme om at købe en færdig pc, foretrækker at bygge mine maskiner selv, med de komponenter og programmer som jeg har brug for og slippe for alt unødvendigt skrammel som følger med mærkevarepc'er.
For mindre end en uge siden satte jeg en SSD harddisk i min primære maskine – og sådan en HD kan jeg varmt anbefale.
Jeg beskæftiger mig meget med billed- og lydbehandling, laver hjemmesider, osv, osv.
Der er masser af pc ting jeg ikke kan, bl.a. at skrive programmer (tror i det mindste ikke jeg kan, har aldrig prøvet).
Med dette ville jeg bare sige, at bare fordi man er kvinde i oldemoralderen er ikke ensbetydende med at man er computerignorant. Der er mange af os som følger fint med og finder megen glæde i brugen af pc’er og andre nymodens tekniske vidundere. Holder forkalkningen i ave, tror jeg.
Vh
jeanettesmor