|
|
 | M/S Hans Hedtoft
Fra :  Kaptajn-Tommy  | Vist : 808 gange
50 point
Dato : 28-01-14 20:15 |
|
Den 30 januar er det 55 år siden at Hans Hedtoft gik ned med mus og mænd - nærmere betegnet -med 40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer.
"Vi synker langsomt...." Dette var den sidste melding, der d. 30. januar kl. 17.41 lokal tid (21.41 GMT), hørtes fra Hans Hedtoft.
Egentligt mærkeligt at tænke sig, skibet var ellers specielt konstrueret til sejlads i isfyldt farvand med blandt andet forstærket stævn og dobbelt bund, men ikke dobbelt skrog.
M/S Hans Hedtoft, og det nok så berømte skib Titanic, havde en del ligheds punkter.
-Det er en gåde, hvordan skibene kunne forlise.
-M/S Hans Hedtoft og Titanic – sank på jomfrurejsen ved at påsejle et isbjerg. Det går teoriene ihvertfald på.
-Begge skibe blev betragtet som synkefrie.
Grønlandsminister Johannes Kjærbøl, blev i Folketinget truet med en rigsretssag, da han angiveligt havde tvunget skibet til helårssejlads af personlig prestige, selv om eksperter havde frarådet det. Der var optræk til er rigsretssag, men sagen blev afsluttet med en beklagelse af, at han havde fortiet oplysninger for tinget. Tjaaaae, dengang som nu
Er der nogen som husker forliset - og evt. har noget at tilføje.
| |
 | Kommentar
Fra : dabj  |
Dato : 28-01-14 21:14 |
|
Citat
-M/S Hans Hedtoft og Titanic – sank på jomfrurejsen ved at påsejle et isbjerg. Det går teoriene ihvertfald på |
For Hans Hedtofts vedkommende kom der en klar melding om, at de havde ramt et isbjerg og tog vand ind.
Glemmer aldrig den aften -- kendte en del af maskinfolkene.
| |
|
Den allersidste radiokommunikation.
De eneste vidner til forliset var telegrafister på skibe i nærheden og på land, som lyttede til telegrafist Carl Dejligbjergs morsesignaler i hans og skibets sidste timer.
Dejligbjerg sendte klokken 13.56 lokal tid det første nødsignal: Sender SOS, er kollideret med isbjerg på position 59°,5 N 43° V.
Klokken 18:06 morsede han sin sidste besked: Vi synker nu, som kun blev opfattet af erfarne telegrafister. Siden blev der kun opfattet nogle svage streger udsendt automatisk fra Hedtofts radiotelegraf, men intet forståeligt.
Fattet til det sidste
I de mere end fire timer, der gik fra den første til den sidste besked kommunikerede Dejligbjerg mest med den tyske trawler Johannes Krüss. Helt fattet og helt roligt. Så fattet og roligt at Johannes Krüss' telegrafist senere sagde, at han undervejs ikke var rigtig klar over, hvor alvorlig situationen var for grønlandsskibet.
Radiokommunikationen er altså det eneste kildemateriale der er til, hvad der skete om bord på skibet i dets sidste timer.
| |
 | Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 28-01-14 23:03 |
|
Fem ting jeg husker tydeligt fra 50`erne,og som blev grundigt debatteret i mit hjem:
Koreakrigen, de store oversmømmelser i Holland, Keldernæs-morderen Peter Valdemar Larsen,"Det skæve skib" Flying Enterprise,og Hans Hedtoft`s forlis.
Alle "store" sager. Idag ville man nok bare trække på skulderen,og sige nå. Så forrået er verden blevet efterhånden.
M.
| |
 | Accepteret svar
Fra : katekismus | 
Modtaget 50 point
Dato : 29-01-14 02:34 |
| | |
| Kommentar
Fra : dabj |
Dato : 29-01-14 17:12 |
|
Selv om Hans Hedtoft var bygget som et-rums skib, er der intet der kan holde til direkte kollision med et isbjerg, selv en isbryder kan ikke klare en sådan situation.
En konklusionen kan være:
Sæt altid farten ned ved dårlig sigt -- især i isfyldt farvand.
Det kan selvfølgelig være et problem, hvis rederiet presser på for at slå en rekord. (dette er aldrig bevist).
Under alle omstændigheder var det en sag, der optog os alle dengang ---- kors hvor er det længe siden
| |
| Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 29-01-14 18:45 |
|
Nu har jeg kun læst linket:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/skibet_hedtoft.htm
Men atter en gang,ser det ud til at en ministers ambition,bare skulle skulle gennemtrumfes,uanset risiko. Endda efter talrige advarsler.
Men det undrer mig lidt,at man ikke i tide,kunne lokalisere et sådan isbjerg. Efter klokslet at dømme,da telegrafisten sendet det første SOS,må det have været ved højlys dag. (14.00 ca.).
Jeg mener jo også man havde rimeligt godt navigationsudstyr i 1959. Allerede under WW2,var radaren meget brugt.
Men okay,der kan have været mange omstændigheder der har spillet ind,som vi ikke kender til.
M.
| |
| Kommentar
Fra : dabj |
Dato : 29-01-14 20:32 |
|
->Mosebaek
Det er rigtigt at det var ved "højlys dag", men med meget nedsat sigtbarhed.
Den radar Hans Hedtoft var udstyret med, kommer slet ikke på højde med den type radar man bruger i dag -- i øvrigt var der problemer med den.
Selv i dag hvor skibene bruger både 3 cm og 10 cm radar, er der problemer med at se forskel på bølgertoppe og isbjerge.
Mvh
dabj
| |
|
Tak for alle oplysningerne !
Vi lader den lige stå.
(sagt i fjerneren -engang i fortiden) og sikkert også i mange soveværelser. 
| |
|
Tak for svaret katekismus.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|