/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Kandu.dk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Kandu.dk
#NavnPoint
ans 29307
Nordsted1 17379
Klaudi 12740
dova 10843
molokyle 10182
3773 9640
o.v.n. 9176
bentjuul 8962
refi 7900
10  arne.jako.. 6470
Ka' det være rigtigt????
Fra : ram2
Vist : 977 gange
250 point
Dato : 01-06-03 18:40

Nu er det nok.

Siden denne sløjfekørende multibavler Skingur har vist sig på Kandu har hun kastet sig ræbende over alt og alle. Der er stort set ikke den kategori på Kandu, hun ikke med stor ekspertise udtaler sig i, og med sine hjemmestrikkede ekspertråd, kagler hun sig klog på alt, så man sidder hovedrystende tilbage og døjer med sin kvalme.

Kandu er i kraft af denne Skinger blevet lavet om til en stor chatgruppe i smalltalk stil.
Kvalmende bliver der med lyserød ”lillepigestemme” hygge / nusset, og det store ryggnubberi med ”Søde” mig her og ”Søde” mig der bliver uddelt. med rund hånd.

Nu oplever man så, at pointluderen render med månedens præmie for næsen af kompetente Kanduere, som i løbet af måneden har givet gode tips, og besvaret en masse sp. på en ordentlig og sober måde, hvorimod pointluderen hæmningsløst og blindt, har kastet sig ud i at besvare sp. om alt fra bumser i røven til storpolitiske sp., indviklede juridiske problemer i injurielovgivningen og færdselslov, medicinske spørgsmål, ønologi, gastronomi, hortonomi og ikke at forglemme alt om dyr og dyrlæger.

Kan alle se mig? Kan alle høre mig? Er jeg ikke god / sød?

Den sidste jeg læste fra GENIET var da hun besvarede spørgsmålet: ”Er det muligt, at lave en krydsning, mellem 2 jordbærsorter, så man laver sin egen sort?
I så fald hvordan” http://www.kandu.dk/dk/spg/16262

Det lykkedes hende at bavle en kopieret afhandling på 3 A4 sider af, uden på noget tidspunkt blot periferisk at berøre det oprindelige spørgsmål.

Spørger lod sig da gudskelov ikke forlede af hendes massive tomgangssnak.

Godt gået.


Nogle vil selvfølgelig påpege, at de uærligt optjente point jo er afgivet af nogle, som man må formode er tilfredse med svaret. Tjae, hvad skal jeg sige?? Kohbergs boller.

Nogle vil måske sige, at rønnebærerne er sure.
Til dette kan jeg blot sige, at jeg ikke på noget tidspunkt har været i en sådan position, at det ville være realistisk at skulle konkurrere med Skinger, samt at jeg ikke beskæftiger mig med pointjagt for at vinde i Kandu, så glem det. Jeg køber det udstyr jeg har behov for.

Ram




 
 
Kommentar
Fra : TariLiex


Dato : 01-06-03 18:45

.... Vil bare gerne følge med i dette...

Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 01-06-03 18:55

rønnebærerne må være meget sure......

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 01-06-03 19:00

hold da op... sløjfekørende multibavler .... ja, det lyder nu som om rønnebærrene er pænt sure! Du må da gerne få dimsen, hvis det er det! Og holde dig fra smalltalk, hvis du ikke bryder dig om sniksnak.

Mht til jordbærrene (siden det nu er dem du kaster dig over), så bestod linkene bl.a. af oplysninger om ophavsrettigheder til de forskellige sorter.. hvilket da gerne skulle få spørgeren til at tænke over, om det han gerne vil overhovedet er lovligt.

Siden hvornår er det blevet forbudt at besvare spørgsmål i de forskellige grupper? Jeg mener, der er da ingen der er tvunget til at vælge mine svar. At de så ofte gør det alligevel, er vel fordi de er tilfredse..eller fordi det svar, er det bedste der er givet, selvom det muligvis ikke uddyber spørgsmålet helt.

Jeg er da ked af at høre, du ikke synes mine besvarelser er "ordentlige og sobre". De er såmænd nok mere "sobre" end dine, for jeg plejer da i det mindste ikke at tilsvine folk med grimme ord. Jeg snyder heller ikke.. jeg har een profil, så jeg sidder ikke og giver mig selv points.

Har jeg mange hjemmestrikkede ekspertråd? Vel ikke værre end så mange andre. Men jeg vil give dig et helt gratis: hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så gå til slagteren i stedet for.

Jeg synes det er lidt trist at åbne et spørgsmål som dit, der udelukkende er et surt opstød over undertegnede.

Jeg hygger mig gevaldigt her på kandu og synes det er rart når jeg kan hjælpe folk med mine hjemmestrikkede ekspertråd om alt fra bylder i røven til dyrlæger og klipning af syrener. Jeg begriber egentlig bare ikke, hvofor du har så ondt i røven over det.. med mindre det er pga månedens dims. Jeg bruger en del tid herinde, fordi jeg alligevel sidder ved siden af min computer når jeg arbejder.. mon ikke de fleste gør det?

Mvh den geniale pointluder.

ps... hvad er ønologi? Og hvilke storpolitiske spørgsmål har jeg besvaret?

Kommentar
Fra : benkvist


Dato : 01-06-03 19:04

Tja..

Tråden fortsætter ...

Det værste er næsten at CLAN ønsker hende tillykke med det - og udlover ikke mindre end 180 point... for hvad???
Blot til sin lille "veninde". - For hvem får ellers pointene??? ---> http://www.kandu.dk/dk/spg/16319

Men som slået fast for ganske få dage siden, så er dette et evigt tilbagevendende emne.. Men vi kan jo skrive til kandu og sige at det var "snyd og bedrag" men helt ærligt, så er det kedligt at sådanne personer er med til at ødelægge det, men hvad kan man gøre?? - Det skulle man måske oprette et spørgsmål med, som overskrift??

mvh

"en der ikke lader sig pisse så meget af - af disse små børn - som det må være - som absolut vil ødelægge et godt koncept"

ps. Man skulle måske foreslå KANDU at vurdere en brugers svar og pointgivning INDEN de sender gevisnsten til en vinder. ER der tale om en der har opnået gevnsten på denne måde, så skal den måske sendes til "2. pladsen" - de skal nok blot lige lave deres udtrækningssystem lidt om..., og sætte en 2. og 3. plads ind.

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 01-06-03 19:07

oprigtig talt, hvad er det EGENTLIG jeg ødelægger??????????????????

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 01-06-03 19:10


Tak for svaret skingur.

Det var lige det jeg ville have belyst også det med din tilføjelse om faktuelle forhold kontra injurier. Det skulle også bare være et læsebrev som beskriver hvordan enlige med børn i specialklasser bliver behandlet af systemmet.
Mange tak for et virkeligt kompent svar.

hilsen
Karsten


Det virker som om han er pænt tilfreds med svaret.... er det så urimeligt at jeg får points???????

Kommentar
Fra : Ishoey


Dato : 01-06-03 19:18

Vil bare gerne følge med i dette her

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 01-06-03 19:22

hmm

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 01-06-03 19:22

Kandu.dk Spørgsmål Point : 304




Fra : solgaard Send til en ven Dato : 01-04-03 12:43



Spørgsmål : "-----TILLYKKE UFFE29-----"



Hej uffe29

tillykke som vinder af månedens præmie..!

Mvh

Solgaard


Og det er helt i orden at uffe fik 304 point i et "tillykke- spørgsmål" mens I er ved at kvæles i 180 her? Klemmer jeres sko meget?

Kommentar
Fra : swarn


Dato : 01-06-03 19:27

Jubi!!!!!!

Er zonker kommet tilbage???????????????????????????????

Mvh.swarn

Kommentar
Fra : bantam


Dato : 01-06-03 19:36

Ja, jeg syntes nu ikke det er retfærdigt at sikingur vinder månedens præmie, hun og visse andre får jo snart vært eneste spørgsm til at ende op i det rene smalltalk (selv om der er en selvstændig gruppe til det som hun selv efterlyste)

Som systemet er er er det jo ikke kandu det er galt med men åbenbart dem der syntes hendes svar kan bruges, og det må man jo bare acceptere. At hun så ind i mellem scorer billige point det er så noget andet, men det bliver vi jo nok nødt til at leve med eller også finde et andet sted.

Der findes helt sikkert mange der var mere kvalifeceret end skingur men systemet er åbenbart sådan som det er!!!

mvh
Bantam

Kommentar
Fra : beckski


Dato : 01-06-03 19:42

jeg synes selv at christinas råd er gode og jeg har sgu selv tendens til at besvare spørgsmål med egne holdninger og tossede ideer.
Kandu.dk er netop til for at man kan kommentere og evt. besvare.
men er da enig i, at den der besvarer skal læse spørgsmålet ordentligt igennem og lige få styr på hvad kommentaren svarer på...


Kommentar
Fra : briani


Dato : 01-06-03 19:56

Hold da helt op Ram2 hvor er du ”BARNLIG”
Skingur har optjent 4084 Superpoint i sidste månede,og med dem har hun så været så heldig at vinde månedens præmie,hvad pokker er der galt i det????

Der er jo ikke blevet snydt med point vel ??

Det er jo ham/hende der har stillet et spørgsmål,der jo,som du kender til selv, afgør hvem der skal have deres point,og accepter man en kommentar,så må man vel gå ud fra,at man er tilfreds IKK??


Før var det dem som kastede sig over det der engang hed formodet svar,der fik sig en endefuld
Nu er det dæleme dem,som kommer med en kommentar,som får en røvfuld.


Du er jo en af dem herinde HR Ram2,der gang på gang er med til at ødelægge pointsystemet,du kommer med nogle meget latterlige spørgsmål,og starter med at udlove et enkelt point.hvor det så slutter med 500 point,og som du selv udtaler hver gang ved dine spørgsmål,jeg bestemmer hvem der skal have mine point,selv om det ikke går retfærdig til,JEG siger bare tak for kaffe.

Til slut vil jeg bare ønske Skingur et stor tillykke med præmien.
Lad dig ikke gå på af,at der er en del Kandubruger,som er meget meget kede af,at de ikke vandt

Mvh Brian



Kommentar
Fra : benkvist


Dato : 01-06-03 19:59

Det er muligt at rådene er "gode nok", det vil jeg ikke tage stilling til, men jeg tror der er et problem med copyright m.m.. (http://www.google.com/search?as_q=&num=20&hl=da&ie=ISO-8859-1&newwindow=1&btnG=Google-s%F8gning&as_epq=Mariann+Pr%E6steg%E5rd&as_oq=&as_eq=&lr=&as_ft=i&as_filetype=&as_qdr=all&as_occt=any&as_dt=i&as_sitesearch==

ram2 henviser til et link (http://www.kandu.dk/dk/spg/16262)
der handler om jordbær....

det slutter såden her:
Citat
.........
Skovjordbærtræ.

Arbutus unedo
Jordbærtræet er hjemmehørende i den vestlige del af middelhavsområdet. Der er et rødt vortet eller nubret bær der minder om jordbær. Smagen kan virke lidt fad. Bærrene kan anvendes til syltetøj, vin likør og konfekt.
Sæson: Bærerne importeres.

Af Mariann Præstegård.


Her er det altså åbentbart en "artikel" skrevet af Mariann Præstegård der er givet som - ja faktisk den overvejdende del af svaret. Og man kunne måske godt tænke sig, at det er hende der har copyrighten (hun er redaktør på www.gastrocorner.dk og har skrevet flere kogebøger...)

Men BACK TO BASIC -
Når man stiller et spørgsmål skal man sikre sig at det stilles i den rigtige kategori.
Når man stiller et spørgsmål skal man sikre sig at man får alle fakta med fra start, så folk kan svare.
Når man vælger et svar, må det vælges ud fra hvilket der er det bedste af de indkomne.

Det er da ikke så svært - skulle man mene...

Smalltalk hører hjemme i smalltalk - og måske skulle der snart oprettes en kategori der hedder "BROK"

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 01-06-03 19:59

tusind tak brian, det varmede.
Christina

Kommentar
Fra : beckski


Dato : 01-06-03 20:03

benkvist er du blevet dommer over menneskers handlinger??

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 01-06-03 20:06

Tillykke Ram2
Endelig fik Du lejlighed til at lukke op for Dine rendestensagtige udgydelser, og tilsyneladende medhold fra et par steder. Det bliver de ikke mere rigtige af.

Det er mærkeligt at folk ikke vil acceptere folks ret til at fordele deres egne point efter forgodtbefindende, og ligeså mærkeligt er det at man ikke vil indse, at dem der tildeler pointene, er folk der er tilfredse med svarene, og syntes at netop den eller den person skal have pointene.
Og så er der selvfølgelig alle de nytilkomne, der endnu ikke kender systemet, og derfor kommer til at gøre forkert.

Men sådan er det nu engang, og det kan Kandu på ingen måde have nogen indflydelse på, eller ansvar for.!
Bliv dog voksen


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 01-06-03 20:11

http://www.kandu.dk/dk/spg/15994

he he ram2... her fik du fx 50 FULDSTÆNDIG ufortjente points for næsen af mig!!!!! Men det er vel iorden med dig!!!!!



Kommentar
Fra : Melander


Dato : 01-06-03 20:12

hmmmm...verden og kandu ville være et bedre sted, hvis alle jagtede kakaofugle ligesom mig.....


HHHHHHHHHHHHHEEEEEEEEEEEEEEEEELLLLLLLLLLTTTTTTTTTTTT vildt meget mavesyre der ram.........

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 01-06-03 20:16

melander.. for ikke at forstyrre rams spørgsmål stiller jeg lige et til dig i "fugle".

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 01-06-03 20:17

øhhh ok????

Kommentar
Fra : Ishoey


Dato : 01-06-03 20:40

point, point, point og point

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 01-06-03 20:57

Ærligtalt kan man egentlig være det bekendt, sådan at forsøge at ødelægge glæden ved at modtage en præmie, som er vundet ved lodtrækning. Det er lidt kedeligt, at se gode kandu brugere flippe ud på den måde. Ja - det syntes jeg altså bare.
Eyvind.


Kommentar
Fra : Ishoey


Dato : 01-06-03 21:03

Hørt! emesen

Kommentar
Fra : solgaard


Dato : 01-06-03 21:15

hehe de 304 point var nok fordi at jeg var lidt træt af at jeg ikke selv vandt.. grunden til at jeg blev ved med at forhøje pointene var mere eller mindre i irritation.. ikke på nogen måde fordi at helt vildt gerne ville give uffe29 304 point..

men den med se mig hør mig kan jeg godt følge ham lidt i uden at det rører noget i mig for egentlig er jeg ligeglad..

Mvh
Christina (som er syg host host host)

jeg ved ikk hvor mange gange der blev sluttet af på den måde men nå ja det skal jeg jo ikke blande mig i...

hygge til alle

over and out----->

Solgaard

Kommentar
Fra : laurenzio


Dato : 01-06-03 21:15

yeps hørt hørt. Kedelig misundelse og janteloven om igen. Herrestegud, lad dog skingur nyde sin præmie (og jow skingur, du finder let ud af at bruge den, det er leth )

Kommentar
Fra : swarn


Dato : 01-06-03 21:23

I er så frelste alle sammen,hvor er det sødt, at se og hører på,

Kommentar
Fra : DK93


Dato : 01-06-03 22:36

ram2, din evige provokatør. Jeg vil overhovedet kommentere skingur. Det er der nok andre der har travlt med og meget bedre til.

Jeg synes du går utroligt meget op i hvem der er pointludere her på Kandu. Er du på jagt efter flere venner til din stald ?
Pointluder – OK – så er du da vist en af de værste point-alfonser på sitet. Et par eksempler eller flere fra gemmerne, se blot:

Her får mblm et fem-stjernes acc. af en kommentar i Religion, og tildelt 1200 point.
http://www.kandu.dk/dk/spg/11975
Det skal siges at mblm’s kommentar var helt ude i hampen, mens summer havde givet et
fuldkommen korrekt svar, som du afviste – udelukkende for at favorisere din ”ansatte”
og chikanere den kristne summer, hvilket du endda indrømmer.

Her får en mere af dine ”ansatte” en fire-stjernes acc. og 1000 point for at svine dk.livssyn.kristendom til. http://www.kandu.dk/dk/spg/7746

Skal du have flere eksempler – der er rigeligt at tage af? Hvordan er det lige man siger? ”Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus” – Eller skal jeg omskrive det lidt: ”Man kan ikke tillade sig at kaste med lort på andre, når man selv er et r…..

Kære ram2, jeg er nok klar over det er for at provokere, du har oprettet spørgsmålet. Det er så sandelig lykkedes - tillykke

Nå du har nok bare haft en dum dag

mv
dk93


Kommentar
Fra : ostemanden


Dato : 02-06-03 00:07

Okay... Nu er jeg ved at være GODT træt af det her... Jeg er efterhånden også gået mere og mere over til at bruge eksperten.dk, for der gider folk IKKE at bruge kræftene på sådanne indlæg som dette her...

"Kandu?dk - Vejen til en hurtig løsning" står der oppe i venstre hjørne... Godt så! Kanon ide! Folk kan stille et spørgsmål, og andre kan komme med en løsning... simpelt, men genialt... Nu har Kandu.dk så bare lavet den store fejl (i hvert fald efter min mening), at de har fremstillet et pointsystem. WEEE! En god ting! NEJ!!!!!!! For nu er det folk bliver GRISKE... Af pure natur... Vi andre (selv jeg) bliver griske, hvis det kommer os for næse, at vi kan tjene lidt ekstra, og måske VINDE EN DIMS! Dette system syntes jeg simpelthen skulle VÆK herfra kandu.dk... Det ville løse MANGE af disse problemer..... Og bagefter er det op til den enkelte bruger af systemet at komme med gode og brugbare løsninger til de folk der har brug for det...

Det var bare min mening...

MVH Ostemanden!

Kommentar
Fra : Ishoey


Dato : 02-06-03 05:20

Her har I så Janteloven

1. Du skal ikke tro, du er noget.

2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.

3. Du skal ikke tre, du er klogere end oa.

4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.

5. Du skel ikke tro, du ved mere end os.

6. Du skal ikke tro, du er mere end os.

7. Du skal ikke tro, du duer til noget.

8. Du skal ikke le ad os.

9. Du skal ikke tro, et nogen bryder sig om dig.

10. Du skal ikke tro, du kan lære os noget.




-Ishoey

Kommentar
Fra : Ishoey


Dato : 02-06-03 05:22

Så er der lige Den omvendte janteloven


1. Du skal vide, vi andre regner med dig.

2. Du må indse, at mindst 4-5 mennesker - dine nærmeste - er helt afhængig af dig.

3. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi bar brug for.

4. Du skal vide, at du bar nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af.

5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket.

6. Du skal vide, at du hører sammen med oa.

7. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig.

8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samdunds beståen er meget afhængig af din indsats.

9. Vi - du og jeg-kan løse problemerne i fællesskab..







-Ishoey



Kommentar
Fra : DK93


Dato : 02-06-03 07:07

ram2 prokerer igen og igen. Vi andre hopper på limpinden. Lige nu sidder han og griner af hvad han atter en gang har formået - ikke?

Ishoey kom med en løsning på spørgsmål som dette, og dem har der sandt for dyden været mange af. Jeg ved godt du vil sige "ignorer". Det ved du jo udmærket kun er teori. Desuden bliver spørgsmålene jo læst af mange flere, end dem der kommenterer dem. Jeg kan godt forstå dem som bare skrider.

En god dag til alle

dk93

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 02-06-03 15:20

Ups...... Daw dk93. Altid hyggeligt!!
Det minder mig om, at jeg skylder dig nogle point.

Ram

Kommentar
Fra : mango


Dato : 05-06-03 16:21

Næ nu..din skarnsknægt..her gik jeg og troede du var sådan en flink fyr!!
Men......der tog jeg åbenbart fejl..øv!!!
Hvad skal den svinen Chris til, dog gøre godt for?? Det kan du dælme ikke være bekendt.
Helt ærligt ram, vil du være sød at give Christina en undskyldning og trække dine uhumske ord i dig?
Du vil gerne have en verden uden krig ikke??---så start hos dig selv min kære.
Mange venlige hilsner
Sus

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 05-06-03 17:04

ram2 elsker krig og ufred - især hvis han kan få andre til at ryge i totterne på hinanden. Han kender ikke ordet undskyld eller begrebet høflighed.
Han kan ikke forestille sig hvor såret man kan føle sig, når man bliver udsat for sådan en banbulle som han leverer her. Han bilder sig ind at han er eneherskende konge på kandu. Han vælger blot en uheldig måde at vise det på.
I grunden tror jeg at han er rimelig klog og ved meget; men forvalter sit skålpund dårligt.
Han har sikkert haft en hård barndom.


Kommentar
Fra : summer


Dato : 05-06-03 23:31

Hø, hø, hø ram2. Nu har du nok fået ørerne i maskinen hva'. Du kan da heller ikke finde grænsen. En ting der altid har undret mig ved dig er, hvorfor kan du ikke bruge almindelige danske ord, når du vil kritisere nogen??
Her gik jeg og troede at du egentlig var en ret intelligent, provokerende fyr. Der er et gammelt visdomsord der siger, at bandeord og andre ukvemsord er mangel på ordforråd. Er det sådan det er fat med dig?

go'nat
summer

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 05-06-03 23:49

summer.. "sløjfekørende multibavler" tyder da på en vis sproglig intelligens...
Christina

Kommentar
Fra : ostemanden


Dato : 06-06-03 09:28

Hvorfor er det lige at folk gider bruge deres tid på at rakke andre folk ned??? (og her henvender jeg mig til ALLE!!!!!!)

Det undrer mig bare...

MVH Ostemanden, der snart ikk gider Kandu.dk mere...

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 06-06-03 09:48

hej ostemanden..næh, men der er heldigvis masser af andre tråde og gode spørgsmål, der venter på at blive besvaret. Du har ret i, at stemningen herinde er usædvanlig negativ pt - selv nyoprettede brugere kan ikke finde tonen. Måske trænger folk generelt bare til lidt ferie, sol, afslapning og kølige drinks med paraplyer....

Har siddet og kigget gamle tråde igennem, og mange af dem er fuldstændig identiske med denne her, så det er jo ligesom ikke fordi, problemet er nyt. Ikke at det gør det bedre, men måske skulle der afholdes et takt og tone kursus.. eller Far kandus store karantæne-hammer skulle opfindes, så den kunne falde ind i mellem når sproget og hetzen bliver for grel!!!

Der er mange positive mennesker herinde, heldigvis. Lad os glæde os over det!
Mvh Christina

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 06-06-03 10:56

Til Alle
Erkend dog at det her ikke er et problem der kan løses af Kandu - I et forum hvortil ALLE mennesker i verden i princippet har adgang, og samme ret til at ytre sig, vil den slags opstå igen og igen.
Hvis vi fik opfundet eller indført en form for overdommer , en moralens vogter, fik vi bare endnu noget at brokke os over. Enhver afgørelse af vedkommende, ville være inspiration til tråde, der til forveksling vil ligne denne og utallige tidligere tråde.
Skulle der laves noget effektivt, skulle der måske indføres en optagelsesprøve/kursus med efterfølgende godkendelse af stramme regler, før man får adgang til kandu.
Men så vil det vel ikke være kandu!

I skrivende stund er der 101 brugere online på kandu, om aftenen er der altid flere hundrede, så der må jo være mange der bare bruger Kandu til det Kandu er beregnet til, og undlader at blande sig denne polemik.
Og jeg har faktisk på fornemmelsen, at de "Tordenskjolds Soldater" der deltager her, slet ikke kan undvære den slags.
Falder der i en kortere periode lidt ro over kandu, dukker der altid en eller anden provokation op, og ALLe hopper med på tråden.
Kan man ikke lide det, var det letteste jo at ignorere det.
Og helt ærligt - Det er s-- da dejligt at kunne komme af med sin forargelse.
MVH


Kommentar
Fra : summer


Dato : 06-06-03 12:37

Hej Christina. >>>>Måske trænger folk generelt bare til lidt ferie, sol, afslapning og kølige drinks med paraplyer....<<<<

Lillemor, mig og to børnebørn flyver til Kreta i morgen :D

mvh
summer


Kommentar
Fra : mango


Dato : 06-06-03 16:42

Summer, rigtig god ferie..ååh jeg håber virkelig at i vil nyde det i fulde drag

Jeg holder også en slags ferie..har lige fået konstateret lungebetændelse..så nu skal jeg rigtig nyde det..og sætte de andre igang Har lige fået min mand...som holder sig laaaangt væk fra vaskemaskinen (han er meget bange for at komme til at blande hvidt med kulørt..hmmm det er i hvertilfælde hans undskyldning ) Men..han har altså lige sat en vask over og er nu inde og hente pencillin til mig. Heldigvis er det opdaget i god tid, så jeg håber ikke det tager så langt tid før jeg er igang igen.

En hostende og prustende
Sus

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 06-06-03 17:18

Skal i til Chania så besøg Ouzeriet. ved havnen, der er sjove snacks til Ouzoen.
God ferie.
Eyvind.

Kommentar
Fra : summer


Dato : 06-06-03 18:10

Yes, vi skal bo 4 km. fra Chania i Agii Apostoli. Forrige år Platanias. Så vi kender Chania ret godt. Der er hyggeligt ved havnen, men dyrt!!

Sus, det er jo ikke lige frem en ferie som din der er den sjoveste, men rigtig god bedring.
Tak til jer begge for gode ferieønsker. Det er andet år vi rejser til Syden med vores to børnebørn, som nu er 8 og 10. Vi glæder os meget alle fíre.

mvh
summer

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 06-06-03 18:25

Der går en paralelgade/passage til havnen, og der er ikke så dyrt. Ved den store kirkeplads går der en parralelvej til hovedgaden mod havnen, der ville det sikkert være sjovt for ungerne at sidde og spise oppe midt i en ruin. Der er for resten en internet cafe lige over for.
Emesen.

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 11-06-03 15:44

Daw igen.

Har lige været fraværende (ikke åndsfraværende) nogle dage, og ser at mine forventninger fuldt ud bliver indfriet.
Det er altså pudsigt, men meget forudsigeligt, at koret af ”Heppekorsledere eller ”Juhupiger” om man vil, straks dukker op på slagmarken for at beskytte hvem som helst der bliver anklaget. På den måde tror de sig immune mod anklager for samme adfærd, hvad de så sandelig også har behov for. Skingur vender sig mod Juhupigerne, og takker for den store opbakning, og udvist deltagelse, for derefter at kigge på mig og udtale: ”Der kan du selv se Ram, at du har uret – der er mange der synes, at det jeg gør er godt – æv bæv, og vi har alle lov at være her, og sige vores mening , og det er et demokratisk forum, og kan du ikke li’ lugten, så…….” GAB…….Sådan en gang stereotypisk ekkolali.

Hun overser fuldstændig det faktum, at en gruppe af Kandubrugere (Det tavse flertal), holder sig for pæne til at sige deres mening om hendes tåbelige fremfærd på Kandu.

Så er der bare lige ham den uartige dreng, der altid skal lave ballade – Nåe ja, men der er jo altid én der råber” Jamen han har jo ingen tøj på” Det er så i dette tilfælde mig.
Det er hårdt, men jeg kan bære det, og er samtidig kold over for kritik, der leveres af middelmådige begavelser, der forsøger at formidle et budskab i et medium, der så udpræget er beregnet til at udtrykke sig skriftligt, hvilket de absolut ikke magter.
Og så kommer den store socialkammeratlige kølle:” Skal man igge ha log til at skrive noget forde man igge akn stave og udtryke sig”?

Jo, men gør det et sted, hvor nogen gider ”høre” på det. Jeg kan ikke tage det alvorligt.

Hvad Skingurs fremfærd på Kandu angår, er der ingen grund til at gentage mig selv. Jeg har bemærket, at hun synligt har ændret sin aggressive besvaren spørgsmål og skriven tips.
Dette kunne opfattes som en erkendelse af, at den uhensigtsmæssige adfærd jeg påpegede var rigtig, og at hun åbenbart ønsker at ændre sig.
Dette er jo glædeligt. Men det kan selvfølgelig også være fordi pointpsykosen har fortaget sig, og så er det formentlig kun midlertidigt. Vi får se.

Til Summer vil jeg gerne sige, at det er med åben pande jeg tager chancen for at få ørerne i maskinen. Sådan vil det vel altid være, når man offentligt påpeger, at andre er nogle skvadderhoveder. Med hensyn til bandeord, så må vi da have en vidt forskellig opfattelse af, hvad der karakteriseres som bandeord. Jeg har nøje gennemgået mit startindlæg, og kan med min bedste vilje ikke finde et eneste bandeord. Der forekommer 3 metaforer - Sløjfekørende multibavler – Geniet – og Pointluder.
Dette er, hvad jeg i øvrigt tror du udmærket er klar over, billedlig tale, hvor man for at anskueliggøre hvad man mener, på en let forståelig og til tider morsom måde, sætter et billede i stedet for virkeligheden. Når jeg med så stor sikkerhed siger, at du kender til dette, er det fordi det netop i Biblen er en ofte brugt metode.

Og så er den kære Mango. Tjae, hvad skal jeg sige?? Jeg vil jo ikke gøre dig ked af det, men på den anden side, kan jeg ikke sidde din mening overhørig som jeg i øvrigt mener er lidt naiv og lalleglad.
Du skriver, at du troede jeg var en flink fyr, og at jeg burde give Skingur en undskyldning. Nu spiller du lidt på tangenterne Mango, og jeg hopper ikke på den. (Det vidste du også godt, ik’?)

Det sidste først - en undskyldning – Det skal jeg garantere dig for at jeg prompte leverer, hvis jeg bliver overbevist om, at jeg har taget fejl. Jeg uddeler ikke undskyldninger pr. kulance, fordi den før omtalte Juhupigegruppe begynder at bjæffe, eller fordi du beordrer det.
Så er der den flinke fyr. De fleste vil selvfølgelig gerne opfattes som flinke fyre eller fyrinder. Men hvis dette kun kan imødekommes, ved at holde sin mund, eller sige pæne ligegyldige ting i bedste Pinafore stil, så er det helt uinteressant for mig, at blive opfattet som en flink fyr.

DK93.
Jeg skriver ikke for at få venner. Mine venner er nogle jeg nøje udvælger. Til orientering, er der ikke ret mange der klarer kvalitetskravene. Derfor har jeg få venner, men dem jeg har valgt er *VENNER*
Når jeg lukker denne tråd får du selvfølgelig de 50 point jeg skylder dig, med mindre der kommer noget helt på tværs. Jeg ved godt det piner dig, at jeg skylder dem, men jeg lover dig – Du får dem.

Og til de øvrige, som tøffer rundt i tråden med en IQ på højde med grænsen for selvstændig vejrtrækning, vil jeg blot sige - God sommer – Det var ikke for svært vel?

Lige til sidst en gentagelse, og nu bander jeg Summer: Jeg er SKRUPSKIDELIGEGLAD med den pointgave fra Kandu. Jeg påpeger blot, at andre i langt højeregrad havde fortjent den (dette indbefatter IKKE mig), hvis man kigger på kvalitet i svar, i stedet for kvantitet.

Ram



Kommentar
Fra : ram2


Dato : 11-06-03 17:45

Hej Ostehaps.
Sig lige til når du skrider, det er ikke sikkert det ellers bliver opdaget.

[citat]
MVH Ostemanden, der snart ikk gider Kandu.dk mere...[/code]

Ram

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 11-06-03 19:33

Hej Ram2!
Hvorfor er du så gal i skralden.
Der er mange som godt kan li' at løse/få løst opgaver.
Der er nogen som godt kan li' at lege og løse opgaver.
Der er en del som har (til tider kraftige) meninger de gerne vil af med.
Der er nogen som bare vil se og lære.
Der er nogen som træder ved siden af.
Nogen lusker/snyder/er heldig og kommer til nogle point.
Disse point/gevinster er jo peenuts ved siden af prisen på en PC.
Vi er heldigvis ikke så ens alle sammen.
Lad dog os/dem/nogle som ikke er professionelle - EDBnørder/debatører/menneskekendere/og andet, være med på vognen uden at skulle stå skoleret hvis "ordet" skrider lidt i svinget en gang i mellem.
En Uprofessionel hilsen.
Emesen.



Kommentar
Fra : ram2


Dato : 11-06-03 19:57

Hej Emesen.
Tak for din lille reminder.

Du har da ret, meget langt hen ad vejen, men der hvor den berømte film knækker, er når man som et eksempel besvarer et spørgsmål, uden overhovedet at komme i nærheden af noget der ligner et svar, og samtidig møver en alenlang klamamse af, der indeholder en bunke ragelse, der over hovedet ikke er blevet spurgt om.

Når man så kigger på historikken bag brugeren, tegner der sig et meget tydeligt billede, som viser at vedkommende kun har de sk.... point i hovedet. Oven i købet kommenterer hun et sted, at jeg ganske uretmæssigt har modtaget nogle point, som hun mener hun burde have haft. Det ved jeg da godt, men jeg var da ved at grine min r.. i laser, da jeg opdagede at spørgsmålstiller ved en fejl havde tildelt mig dem.

Under andre omstændigheder ville jeg - storsindet som jeg kan være - have givet dem videre til rette ejer, men netop fordi jeg synes at Skingurs metode er så usmagelig, beholdt jeg dem.
Hun har åbenbart ikke fattet, at det suverænt er spørgsmålsstiller der bestemmer hvem der skal ha' de udlovede point. Så er det sgu kvalmende pinligt at se en bruger kagle op om, hvorfor jeg får point, når hun havde svaret på spørgsmålet, og jeg ikke havde. Det er stadig Sp.stiller der bestemmer.

Med hensyn til den lille bemærkning til Ostemanden..... Bob Bob - jeg synes det virker proportionsforvridende at true med at forlade Kandu, efter 13 / 14 indlæg på et år.
Jeg mener, at det for andre Kandu brugeres vedkommende, er ret ligegyldigt om vedkommende bliver eller skrider. I øvrigt kan man jo ikke skride.

I øvrigt, jeg er ikke gal i skralden.

Mvh
Ram

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 11-06-03 23:57

hej Ram.. og velkommen hjem!
14 tips på 4 måneder... he he, det er vist set værre!!! Nå, men jeg gider egentlig ikke forsvare mig, - det gør man kun når man har gjort noget forkert og det har jeg ikke!
Vi ses i en anden tråd - uden tvivl! - og så er det op til dig, om der findes en stridsøkse eller ej!
Jo, Ram, lige een ting.. i betragtning af at vi før har småsnakket hyggeligt i andre tråde ( og hvor du såmænd også har været i stand til at skrive "Christina" frem for nick´et "Skingur"), hvorfor har du så ikke brugt lejligheden der til at korrekse mig istf. at flyve i flint uden varsel?
Jeg respekterer sådan set dig for den du er... en "mand med hår på brysterne" - ærgeligt at der ikke er gensidig respekt.
Mvh Christina.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 12-06-03 09:10

Hej Ram

Tjaae, det kan godt være jeg er lalleglad og naiv!!! Og ved du hvad? Det vil jeg nok blive ved med at være, jeg har en tyrkertro på at der findes noget godt i alle mennesker- og jeg vil meget hellere appelere til det gode i mennesker, end det dårlige. Jeg er nok bedre til at udtrykke mig mundtligt, men jeg øver mig stadig, på at udtrykke mig skriftligt.
Men..hvorfor skal der ikke være plads til folk med en normal IQ herinde, vi har jo desværre ikke alle så høj intelligens som du!! Men betyder det at vi ikke må være her, eller hvad?
Jeg synes også at det er fint at gøre andre mennesker opmærksomme på deres handlinger, HVIS det skader andre mennesker, ellers synes jeg det er folks eget ansvar at lære af deres handlinger, sådan i al respekt for det enkelte individ.
Jeg fornemmer ikke meget ydmyghed fra din side..det ville ellers klæde dit meget intelligente sind.
Og jeg tror bestemt stadig at du er en flink fyr...og nej jeg regnede ikke med at du hoppede med på den...så "vaks" er jeg dog

Mange venlige hilsner
Sus

Kommentar
Fra : bantam


Dato : 12-06-03 09:26

RAM SKRIVER: Så er der bare lige ham den uartige dreng, der altid skal lave ballade – Nåe ja, men der er jo altid én der råber” Jamen han har jo ingen tøj på” Det er så i dette tilfælde mig.
Det er hårdt, men jeg kan bære det, og er samtidig kold over for kritik, der leveres af middelmådige begavelser, der forsøger at formidle et budskab i et medium, der så udpræget er beregnet til at udtrykke sig skriftligt, hvilket de absolut ikke magter.
Og så kommer den store socialkammeratlige kølle:” Skal man igge ha log til at skrive noget forde man igge akn stave og udtryke sig”?

Jo, men gør det et sted, hvor nogen gider ”høre” på det. Jeg kan ikke tage det alvorligt.

CITAT SLUT:

Jeg bliver altså harm over at du begynder at blande folk med staveproblemer (ordblinde) ind i dit korstog mod skingur.

Du kan simpelt hen ikke tillade dig at stille dig til dommer over hvem du syntes burde udtrykke sig her på Kandu!!

Folk der har problemer med at stave skal da ikke holdes ude af den grund, de har det da svært nok i forvejen og så hjælper det s.. da ikke på selvtilliden at du skriver sådan.

Måden at udtrykke sig på er da også forskellig fra menneske til menneske, du kan da ikke sige den ene måde er bedre end den anden, hvis man ellers forstår hvad der menes med brugerens kommentar, spgsm. eller tips.

Kandu er nok den eneste side på nettet jeg har oplevet dækker så mange forskellige områder, og har så mange forskellige brugere, og det er det der gør Kandu så god, så hvis du ikke kan acceptere det, ja så er det s.. da dig der har et problem, og så syntes jeg da du skulle finde en side der passer bedre til dine behov, istedet for at nedgøre andre mennesker med et stort problem som ordblindhed er for disse.

mvh
Bantam

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 12-06-03 10:01

Kære Mango.

Lalleglad er nok ikke det rigtige ord, så den bytter jeg lige med tossegod. Og så følger, at når men er tossegod, er man samtidig naiv, i hver tilfælde i min verden.

Med hensyn til din mening om, at der er noget godt i alle mennesker, er det da sikkert ikke forkert, men lidt ligegyldigt. For at nævne nogle ekstremer, så ser jeg ikke det som en speciel kvalifikation, når man eksempelvis hedder Adolf Hitler, Idi Amin, Saddam Hussein m.fl.

Nu drejer det sig i denne tråd om Skingur, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hun er i besiddelse af meget godt, men det forhindrer hende jo beviseligt ikke i at føre sig tåbeligt frem. Der er et skotsk ordsprog der lyder: " Vent med at hjælpe mig op, til jeg er faldet". Dette ordsprog udtrykker så fint, hvad jeg mener.

Der er i øvrigt ikke spor i vejen med din evne til at formulere dig skriftligt, og med hensyn til adgangskriteriet hvilende på IQ, er der for så vidt ingen. Jeg gør blot opmærksom på, at der er visse personer der netop på grund af deres manglende evne til at udtrykke sig, burde nøjes med at stille spørgsmål, og håbe på at de bliver forstået, så de kan få et svar, men afholde sig fra at indgå i debatter, der overstiger deres evner.

Nu ved jeg jo, at du sidder i kørestol, (jeg truede vist engang med at pifte den) og garanteret har oplevet, at der er nogle ting du ikke kan, på trods af diverse hjælpeforanstaltninger. Man kan sige, at ethvert handicap har sin pris, og det er der vist ingen, der kan lave om på.

Med hensyn til ydmyghed, har du ret. Det er nok ikke mit mest fremtrædende karaktertræk. Om jeg er en flink fyr, interesserer mig meget lidt, udfra devisen: ”En rose klær’ sig selv”. Om en rose er smuk, beror jo på det øje der ser.
Jeg mindes gartneren på Vitskøl Kloster, som døjede meget med tidsler på sin gårdsplads. Han sagde: ”Kan man ikke udrydde dem, så kan man dyrke dem”. Han fremdrev 2 meter høje tidsler, der stod indhegnede i al deres pompøse lilla / blå farve, og besmykkede hans gårdsplads.

Venlig hilsen
Ram


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 12-06-03 10:25

KOPI :Nu drejer det sig i denne tråd om Skingur, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hun er i besiddelse af meget godt, men det forhindrer hende jo beviseligt ikke i at føre sig tåbeligt frem. Der er et skotsk ordsprog der lyder: " Vent med at hjælpe mig op, til jeg er faldet". Dette ordsprog udtrykker så fint, hvad jeg mener

okay.. lidt kan jeg godt se hvad du mener, for nogle gange får jeg lagt ekstra links ind.. men når folk spørger om noget, der er SÅ nemt at slå op på nettet, tager jeg for givet at det kan de overhovedet ikke finde ud af, og så får de af og til et par ekstra links om emnet.. dem kan de jo bare lade være med at læse, hvis det ikke interesserer dem eller det er noget, de ved i forvejen.

Er det mig du hentyder til her? KOPI:Jeg gør blot opmærksom på, at der er visse personer der netop på grund af deres manglende evne til at udtrykke sig, burde nøjes med at stille spørgsmål, og håbe på at de bliver forstået, så de kan få et svar, men afholde sig fra at indgå i debatter, der overstiger deres evner.

I givet fald synes jeg ikke, du er rimelig,- jeg er da aldrig blevet påduttet før, at jeg ikke er i stand til at formulere mig skriftligt. Hvis det IKKE var mig, så er det ikke noget under, at dine indlæg af og til er lidt forvirrende.. lad os holde skæg for sig og snot for sig! (Jævnfør tendensen til at indblande folk med staveproblemer i debatten!)

Når du nu har startet denne tråd omhandlende mig og mine ringe evner udi kandu-opførsel, ville du så ikke være så rar at henvende dig DIREKTE til mig - og evt svare på de spørgsmål, jeg løbende har stillet tråden igennem? Eller læser du kun de andres indlæg?

Mvh Christina

Kommentar
Fra : mango


Dato : 12-06-03 10:34

Hej Ram

Nu er ord jo kun ord og vi mennesker, opfatter jo alle, ordene forskelligt!!
Er du rar, at forklare mig hvordan du opfatter ordet tossegod?
Jeg selv opfatter det som et menneske der ikke helt har forstået hvordan verden hænger sammen og er en smule dum. Sådan lidt a´la sinkeagtigt?
Derimod lalleglad opfatter jeg som et menneske, der godt ved hvordan tingene hænger sammen, men er lidt ligeglad eller skøjter hen over tingene og lader det ligge vedkommende ikke gider beskæftige sig med.
Jeg kan så oplyse dig om, at jeg ikke føler mig truffet på nogle af disse opfattelser.
Mht. mit handicap og at jeg også har oplevet, at der er ting jeg ikke har kunnet...joooee ganske få ting, men jeg har kæmpet for at gøre det aligevel, det er ikke altid det er lykkedes, men hvis der er noget jeg vil er jeg fandens (undskyld) stædig. Og jeg har ikke ladet mig stoppe af hvad andre mente at jeg skulle!
For mig lyder det somom du er stolt af ikke at være ydmyg?? Er det sandt?
For mig er ydmyghed en meget kostbar evne at have og som jeg til stadighed arbejder på at gøre bedre.
Det er også meget fint at have et godt selvværd, hvis det vel at mærke ikke skyldes at man står på andre for at få styrket sit selvværd...selv ser jeg det som et billede: At man forsøger at gå op af en rulletrappe, men hver gang man står stille (læs: ikke træder på andre) ruller man ligeså stille ned igen....Håber du forstod hvad jeg mente?
Med venlig hilsen
Sus

Kommentar
Fra : mango


Dato : 12-06-03 10:38

Chris, nej jeg tror ikke det er dig Ram hentyder til, mht. at udtrykke sig skriftligt, du udtrykker dig fremragende..tror bare han forsøger at forklare hvorfor der kun er plads til bestemte personer herinde...meen det er nok ikke nemt at forklare sig ud af!
Venligst
Sus

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 12-06-03 10:40

Nej Skingur. Det er ikke dig jeg henviser til, vedr. manglende evne til at udtrykke sig. Tværtimod, du kan næsten ikke begrænse dig.

Ønologi er kendskab til vin. Helt præcist:"ønologi -en læren om de forskellige vine og deres behandling".

Nej, jeg vil ikke generelt henvende mig til dig. Hvad skal vi så med Kandu??

Ram

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 12-06-03 10:45

Hej Mango.
Det er ganske rigtigt, at vi opfatter nogle ords betydning forskelligt. Jeg skal lige et ærinde i København, så skal jeg tænke over det imens. Tossegod er i min verden ikke negativt ladet. I'll be back.

Mvh
Ram

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 12-06-03 10:56

Hej ram
Det virker da lidt underligt at du fyrer lange smører af til fx eyvind og sus, når du ikke gider kommentere mine indlæg - som hele denne tråd jo tilsyneladende handler om. Du er sgu så selvretfærdig!
Nå, men jeg samler hele dyngen alligevel, så må du jo se om du magter at besvare dem... bortset fra ønologien og at du ikke gider henvende dig direkte til mig, fordi ideen med kandu så ryger!!! (at multibavle dér, ram!!!)


Siden hvornår er det blevet forbudt at besvare spørgsmål i de forskellige grupper? Jeg mener, der er da ingen der er tvunget til at vælge mine svar. At de så ofte gør det alligevel, er vel fordi de er tilfredse..eller fordi det svar, er det bedste der er givet, selvom det muligvis ikke uddyber spørgsmålet helt.

Har jeg mange hjemmestrikkede ekspertråd? Vel ikke værre end så mange andre. Men jeg vil give dig et helt gratis: hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så gå til slagteren i stedet for.

Jo, Ram, lige een ting.. i betragtning af at vi før har småsnakket hyggeligt i andre tråde ( og hvor du såmænd også har været i stand til at skrive "Christina" frem for nick´et "Skingur"), hvorfor har du så ikke brugt lejligheden der til at korrekse mig istf. at flyve i flint uden varsel?
Jeg respekterer sådan set dig for den du er... en "mand med hår på brysterne" - ærgeligt at der ikke er gensidig respekt.



Kommentar
Fra : ostemanden


Dato : 12-06-03 11:23

Ram2, Jeg er i og for sig smuttet, men jeg bruger stadig kandu.dk til diverse ting som folk på eksperten.dk ikk kan svare på (SOM OM)... Kandu er blevet et ALT for useriøst sted... Det eneste det gælder om er point, point og point som Ishoey rigtigt skriver...

Efter dette indlæg skriver jeg en mail til kandu.dk... For det kan ikk være rigtigt, at det der engang var et kanont godt forum skal ødelæggelses af intetsigende brugere der kun er ude efter EEN TING: POINT!!!!

Ostemanden - over and out!!!!!!!!!

Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 12-06-03 11:40

Jeg hader at gentage mig selv, og jeg har været meget fraværende på kandu.dk fordi man ikke kan lade være med at rode sig ud i lange diskutioner, men her kommer den igen -----> rønnebærerne må være meget sure......

Har iøvrigt vundet 2 præmier

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 12-06-03 12:41

De største fejl der går igen i denne tråd, er der hvor man tager ram2 alvorligt, og prøver at svare ham seriøst

Kommentar
Fra : mango


Dato : 12-06-03 13:32

Rfou..er det en fejl?? Vil han ikke tages seriøst da?
Ja jeg spørger da bare..ellers har jeg da andet jeg kan give mig til

Sus

Kommentar
Fra : briani


Dato : 12-06-03 14:57

Kære lille ram2
Kan du ikke godt fortælle mig hvor det er,du har ondt henne?
Så vil jeg gøre alt for at hjælpe dig.
Har du ikke kontakt med din Psykolog mere ??
Måske du skulle overveje at få dig en besøgsven,det er altid rart at have en at snakke med en gang imellem.
Det er så trist så trist at sidde og læse alt det sludder du skriver,den ene gang efter den anden.
Op med humøret gamle gut
Måske man skulle overveje at tage over til staden og trøste dig,jeg kan sku ikke have at folk ikke har det godt.
Mvh Og en rigtig god bedring herfra
Brian din gode ven




Kommentar
Fra : ram2


Dato : 12-06-03 15:29

Klogskider uffe29.
Hvis du ikke kan holde ud at gentage dig selv, så lad være. Det er ligeså dræbende for os andre at læse dine indlæg 2 gange. (Det er slemt nok med 1 gang)

Min ven Brian.
Tak for tilbuddet om hjælp. Jeg siger til, når behovet opstår.
Hvis du i mellemtiden blir' for trist til mode af, at læse mine indlæg, så skal du bare lade være at læse dem.

Ostemanden.
[citat]
Efter dette indlæg skriver jeg en mail til kandu.dk... For det kan ikk være rigtigt, at det der engang var et kanont godt forum skal ødelæggelses af intetsigende brugere der kun er ude efter EEN TING: POINT!!!![/code]

Jeg giver dig fuldstændig ret.

Mango.
Selvfølgelig skal du da tage mig alvorligt. Du skal ikke lytte til rfou. Kig på hans foretrukne smiley. Han har selv valgt den.

Ram

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 12-06-03 16:30

ram2 vil hellere end gerne at vi tager ham alvorligt, og så sidder han og skraldgriner, når han læser alle de forsøg der er på at svare ham seriøst. Han elsker at lave rav i den, og skulle han komme til at fornærme en eller anden undervejs, er det bare en ekstra nydelse for ham.
Men ok - han kan da være meget underholdende.

ja jeg har selv valgt min smiley - jeg kunne ikke la' være da den blev døbt "Rudolf" ved tilblivelsen, og det også er det navn jeg er kendt under.



Kommentar
Fra : ram2


Dato : 12-06-03 17:05

Øhhh Rfou.

Når jeg fører min markør hen på "din" smiley, vises der en tekstbox, hvori der står Klovn. Men det er måske kun på min skærm???

Og tak for roserne. Lidt skuespiller er der vel i mig. Gider du hjælpe mig med at få armene ned.

Ram

Kommentar
Fra : Fnollerpige


Dato : 12-06-03 19:02

Hey Rudolf - du tog selv den klovn - den var ikke bestemt lavet til dig .....
Politismileyen lavede jeg med Zonker i tankerne .... mig bekendt er den Klovn der ikke døbt Rudolf.

Karina

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 12-06-03 19:30

OK Fnollerpige - Det var måske i et andet forum den blev døbt "Rudolf" og da havde jeg opfattelsen at jeg godt måtte bruge den som min egen. Men ingen er ufejlbarlig heller ikke jeg.

Til
Nej hold Du bare armene oppe lidt længere - så kan Du ikke lave ulykker på tasterne så længe4.



Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 12-06-03 19:31

OK Fnollerpige - Det var måske i et andet forum den blev døbt "Rudolf" og da havde jeg opfattelsen at jeg godt måtte bruge den som min egen. Men ingen er ufejlbarlig heller ikke jeg.

Til ram2
Nej hold Du bare armene oppe lidt længere - så kan Du ikke lave ulykker på tasterne så længe4.



Kommentar
Fra : Fnollerpige


Dato : 12-06-03 21:01

Rfou - du bruger bare løs, den er jo lavet til det formål - men helt undgå at andre osse bruger den kan vi jo nok ikke.

Nope, ingen er ufejlbarlige ... og ja et andet forum, et andet sted .....

Karina

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 12-06-03 21:33

Tak for det Karina. Jeg er meget glad for den. Ikke bare på grund af det der skete på den tid Du skabte den; men mere fordi jeg på mange måder kan identificere mig med en klovn.
Ikke i det daglige eller i min profession; men i høj grad i mit sociale liv. Som en meget lille mand (156 cm) der altid er den mindste hvor man end kommer, må man finde sig i mange stikpiller og drilleri. Det meste venligt ment; men også utrolig megen ubetænksom "spillen stor" på min bekostning.
Så kunne man vælge at blive sur og upopulær, eller spille med med nogle klovnestreger, og på den måde få latteren på sin egen side. Det lykkedes for det meste rigtig godt.
Og bag enhver god klovn er der en masse alvor.



P.S. Ja andre bruger den, men kun engang imellem. Jeg har også oplevet at en enkelt har troet, at jeg brugte den for at fornærme vedkommende.

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 12-06-03 21:39

rudolf, du er da højere end Sus..
(jeg er 1.60, så jeg er vant til at forsvare mig.. plejer at sige at jeg da i det mindste kan nå jorden!!!)

kh Christina

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 12-06-03 22:47

1.60 + stilethæle er altså mere end 1.56. Men never mind jeg har vænnet mig til det, og jeg har aldrig haft mindreværdskomplekser på dansegulvet.
Men jeg husker en episode fra min ungdom - dengang man gik til bal i forsamlingshusene og pigerne sad rundt langs væggene; mens karlfolkene samles i en klynge i den ene ende af salen - Jeg fik øje på en sød pige der sad et stykke borte, og jeg gik hen for at byde hende op. Hun smilte ligesom lidt overrasket, men begyndte dog at rejse sig. Og det blev hun ved med indtil hun nåede en højde på 1.80.
Vi så på hinanden og brød begge i grin, og så dansede vi og det gik da udmærket; men det blev dog ved den ene dans.

Da jeg er en meget ivrig danser, og de fleste mænd (i min alder) er nogle hænger-ve, må jeg ofte lægge øre til mange drillerier fra deres side. Den mest almindelige går på, at når jeg danser kan jeg hverken høre eller se. Underforstået at mit ansigt forsvinder i damens barm.

Og så har jeg den glæde, at jeg endnu ikke er vokset op gennem håret. Og jeg kan også nå jorden.
Den her skal også lige med. På et tidspunkt arbejdede jeg sammen med en lærling på 2.05. Vi blev aldrig mødt med sure miner, når vi kom ud til kunder. Især når han måtte lægge sig ned og arbejde forneden på maskinen (mejetærsker) og jeg måtte tage en stige frem, for at nå op til det jeg skulle gøre.

ram2 - nu må Du gerne tage armene ned




Kommentar
Fra : ram2


Dato : 12-06-03 22:50

Rfou.
Kan det svare sig, de skal vel snart op igen.

Ram

Kommentar
Fra : mango


Dato : 13-06-03 10:39

Ram..har du fået tænkt, du har endnu ikke svaret mig?

Sus

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 13-06-03 10:44

Hej Mango.
Undskyld du må vente, men jeg har lidt om ørerne lige nu, og er igen på vej ud af huset. Jeg skal nok komme tilbage til dig. Lover det.

Ram


Kommentar
Fra : bantam


Dato : 13-06-03 11:12

Til ram2

Jeg skrev et indlæg til dig 12-6 kl.09.26, som du åbenbart ikke har lyst til at komme med en kommentar til?

Er det fordi du har lidt svært ved at forsvare din nedladende holdning til folk med staveproblemer, eller måder at udtrykke sig på i dette forum??

mvh
Bantam

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 13-06-03 11:42

hej Bantam.. her er grunden til at ram ikke vil svare dig:


KOPI: "Nej, jeg vil ikke generelt henvende mig til dig. Hvad skal vi så med Kandu??

Ram"


...at han så svarer på nogle udvalgtes indlæg, kan man undre sig såre over.. hvis man gider!




Kommentar
Fra : ostemanden


Dato : 13-06-03 11:45

Damn hvor er det meget mundhakkeri herinde... FØJ hvor må der være nogen der har en grim smag i munden.... Det forum der engang var til for at hjælpe hinanden, er nu blevet til stedet hvor man sviner hinanden til på det groveste...

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 13-06-03 11:59

hej Ostemanden.. fik du skrevet til kandu? Har de svaret? Handler denne tråd ikke mere om, hvordan man (burde) opføre(r) sig frem for point? (Det var det du skrev tidligere, om intetsigende brugere der var ude efter point - der er i det mindste ingen her, der snyder.. jvf. div tråde om snyd i såval smalltalk som kandu)
Spørger kun af nysgerrighed, der var intet odiøst i det!
mvh

Kommentar
Fra : ostemanden


Dato : 13-06-03 12:08

Hey Skingur... Ja, jeg har skrevet til Kandu.dk men de har ikke svaret endnu... ved ikk om de ikke gider beskæftige sig med emnet, eller om de bare mener at jeg er en alt for lille fisk i vandet til dem.... Og jo, du har ret i at denne tråd handler om måden at opføre sig på herinde... og det er netop DET jeg mener med at folk sviner hinanden til...

Men jeg gider snart ikk bruge mere tid på det... Egentlig har jeg ikke meget at skulle have sagt herinde (Det er der faktisk ikke mange der skulle), da dette er et åbenlyst opgør mellem skingur og ram2... Man kan så vælge at tage det som man vil, og vil man deltage er det også fint nok... men jeg mener bare at man skal passe på hvad man siger... det kan let blive brugt imod en...

MVH Ostemanden

Kommentar
Fra : bantam


Dato : 13-06-03 12:11

Til Ostemanden

KOPI fra dit indlæg længere oppe: Ostemanden - over and out!!!!!!!!! KOPI SLUT

Jeg syntes du bliver ved med at sige du er træt af det og du vil forlade kandu, ja så er det altså jeg ikke forstår hvorfor i himlens navn du så alligevel bliver ved med at komme med kommentarer om div.mundhuggeri.

Du kan da bare afmelde tråden hvis den ikke har din interresse!!!!!!!

Med undrende hilsen
Bantam

Kommentar
Fra : ostemanden


Dato : 13-06-03 12:38

tjaa, bantam... Du har ret... men jeg har det sådan at jeg ikk kan lide uafsluttede ting... Selvom denne tråd næppe bliver afsluttet... Desuden vil jeg også gerne give min mening til kende, da jeg i min mail til kandu.dk linkede til denne tråd... så i det snævre håb om at de efterser denne tråd, vil jeg gerne være sikker på at jeg også bliver hørt... Men det er måske at satse for højt????? Jeg er jo ingen storbruger, der har 5 trilliarder superpoint... jeg har 505 point, og er iøvrigt buldhamrende ligeglad om jeg så havde 1 superpoint... Jeg er her for at yde min hjælp til andre brugere og få hjælp en gang imellem... TÆNK! Det er også sådan et forum fungerer....

MVH Ostemanden

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 13-06-03 12:49

hej ostemanden igen igen.
Morede mig lidt over "det åbenlyse opgør" mellem undertegnede og Ram2.. for eftersom han ikke rigtig gider svare på mine indlæg, er det vist snarere et åbenlyst opgør mellem Ram selv!!!! (hm.. smådårlig formulering!)

og jow jow, tråden slutter når ram ikke gider mere og så får DK pointet, selvom han ikke har lyst!

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 13-06-03 17:27

Mango Mango Mango.
Du har ret. Tossegod er ikke det ord der dækker det jeg ville sige. Jeg kan ikke lige pt. komme på noget enkelt ord der kan bruges, men egentlig mener jeg en person der er beskyttende (overbeskyttende??), måske lidt moderdyrsagtig. Det kan måske af nogle opfattes som noget af et vognbaneskift, men det er positivt ment.

Men i øvrigt agter jeg snart af afslutte denne tråd. Jeg fik budskabet ud, og det var formålet. Det var ikke meningen, at det skulle gøres til genstand for debat. Jeg havde, og har stadig en mening om Skingurs fremfærd på Kandu, og den er der endnu ingen der har kunnet ændre.
Tråden har dog haft den positive effekt, at hun er noget mere normal i sin fremfærd, og oven i købet selv har tilkendegivet, at hun måske nok var lidt for langt fremme i skoene. (12/6/03 10.25).

Og sidst men ikke mindst fornemmer jeg at Juhupigerne er ved at køre trætte. De begynder at gentage sig selv og true med at forlade kandu, samtidig med at de savlende kaster sig over ethvert nyt indlæg. Hvor er det lækkert at være forarget, Ik'??

Mvh t. Mango
Ram

Accepteret svar
Fra : Rfou

Modtaget 250 point
Dato : 14-06-03 04:55

Det er skægt med en tråd som denne. De fleste af os argumenterer for at det er den slags der er med til at ødelægge kandu og vi kappes om at komme med gode råd om hvordan den slags burde forhindres.

Den letteste måde villle være at ignorere et spørgsmål som dette; (som faktisk ikke er et spørgsmål; men en anklage) Efter en ganske kort tid ville det være forsvundet fra top 25 og i glemselen.

Men vi hopper alle med på vognen - dette indlæg bliver nr 87 i rækken - og der har været en 19-20 deltagere. Det er i aftentimerne der er mest aktivitet, og ser man på hvor mange der er online i det tidsrum, er det som regel flere hundrede. I skrivende stund kl 04oo er der 25. Jeg ser det som et tegn på at de allerfleste brugere på kandu er ret ligeglade med det her pjat, og bruger kandu til det, de pågældende nu har brug for.

Og vi andre skulle måske være ærlige, og indrømme at vi godt kan lide sådan en rask lille disput, og faktisk syntes det bliver lidt kedeligt, hvis der er for længe imellem.

Jeg må indrømme, at jeg ikke bryder mig om ram2's personrettede angreb, og slet ikke de grove udtryk han bruger; men til gengæld nyder jeg da at få lov til at tage til genmæle, og gøre opmærksom på mine synspunkter.

Jeg vil dog for en gangs skyld give ram2 ret når han siger: "Hvor er det lækkert at være forarget" og jeg bryder mig ikke om de der gang på gang proklamere at: "Nu er det nok, nu forlader jeg kandu". Hvad kommer det os ved. Vi kan hverken gøre fra eller til.

Jeg bryder mig heller ikke om det meste af den kritik der bliver rettet mod kandu. Det er et forum vi kan benytte ganske gratis, og der er endda en månedlig præmie. Jeg ved ikke hvordan de er finansieret; men det er i hvert fald ikke gratis. Og jeg er sikker på at folkene bag kandu gør deres bedste, og de har ingen mulighed for kontrollere alle indlæg og alle brugere.

OK jeg har ikke selv holdt mig tilbage med hensyn til at kritisere. Og jeg vil stadig slå ned på det jeg vil kalde utilstedelig sprogbrug og personfikserede anklager.

Men efter 7 måneder med regelmæssige besøg på kandu, anser jeg mig selv for være blevet klogere, og måske lidt mere tolerant.
Rigtig god weekend til alle.




Kommentar
Fra : ostemanden


Dato : 14-06-03 15:47

ram2, jeg ved ikke om det mig du hentyder til mht. "juhupige", men i så fald tager du fejl... Jeg prøver netop ikke at tage side, men holde en neutral politik... Men jeg læste Rfou's indlæg, og der slog det mig... Han har sku egentlig ret... Her BRØLER vi op, men faktisk er vi selv med til at gøre kandu et surt sted at være...

Nu har fluen knækket sit ben, og jeg takker af for denne gang... det var "hyggeligt" at følge med i diskussionen, men det fører jo ikke rigtigt nogle vegne... Så jeg stopper de indkommende i massevis mails, og håber på godt vejr på Roskilde Festivalen...

MVH Ostemanden - Over And Out! <-- OG DENNE GANG MENER HAN DET

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 14-06-03 16:49

Ostemanden.

God Festival - Take care.

Mvh
Ram

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 15-06-03 09:56

Nå... venner (og uvenner) tråden er død, og vi lukker og slukker kl. 12. Så kan man lige nå en afslutningsreplik (gratis)

Jeg smider lige lidt flere point ind, så den vindende deltager får lidt for sin ulejlighed.

Et sted i tråden nævnes det, at denne tråd er et opgør ml. Skingur og undertegnede. Dette er en ganske fejlagtig antagelse. Tråden er oprette for at påvise pointsystemets uduelighed, samt visse personers trang til at tæppebombe spørgsmål, med mere eller mindre ligegyldige og irrelevante svar, i den psykotiske jagt på point.

Afslutningsvis må jeg lige rose Rfou. For det første synes jeg han på en eller anden måde har tilkendegivet, at han kunne se meningen med mit spørgsmål, og samtidig konstaterer jeg til min overraskelse, at han på visse punkter giver mig ret. Jeg bliver automatisk mildere stemt når jeg får medhold. Ikke at det er vigtigt, men alligevel……
Jeg må samtidig sige til Rfou, at det er svært at kritisere en persons adfærd, uden at det bliver personrettet, og det er jo vilkårene for os alle. Det ville samtidig være urimeligt, hvis man ikke kunne lufte sin mening om det ene eller andet, uden at sætte navn på.

Andet sted på Kandu har jeg netop læst et indlæg på 8 linier skrevet af formastelige Skingur. Hun vil ”hyggesnakke”. Tak for kaffe.
Det lykkedes hende på 8 linier indenfor 106 ord, at bruge ordene JEG og MIG 9 gange. Det bliver’ noget af en hyggesnak, og man ved da på forhånd hvad snakken kommer til at dreje sig om.

Hvis vi leger lidt med statistikken svarer det til at ordene JEG og MIG på en fyldt A4 side (Times New Roman 11 ) bliver skrevet 80 gange eller at udgøre 8,5 % af indholdet, eller hvert 12 ord. (mffr)
Det kalder jeg et ego der vil noget, og tydeligt viser hvor hendes verdens omdrejningspunkt ligger.

Jeg kan ligeledes ikke lade være at smile, når jeg ser at hun skriver:

[citat]
Pyha.. der har været så mange mere eller mindre heftige tråde, så mon ikke vi trænger til en hyggesmalltalk” [/code]

Jeg hæfter mig specielt ved udtrykket: ”VI trænger til”.
Efter at have modtaget en 12 personers tilrettevisning, mener hun ”VI trænger”.
Det er nærmest hende der har et behov for ufarligt at hyggesnakke. Men det er jo ikke rart at skrive :”Jeg trænger” Det indicerer at man har været trængt, så udtrykket VI bruges, for at skabe en flok som ”smerten” kan fordeles på.
Yderst symptomatisk. ad nauseam.

Mvh
Ram






Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 15-06-03 10:01

Du er og bliver 80% dummere end en pose havregryn

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 15-06-03 10:05

Lille Uffemand. Juhuuu!!!!!
Det er da ikke så ringe, i forhold til de omgivende masser

Kommentar
Fra : summer


Dato : 15-06-03 10:31

Hjemkommet fra en herlig ferie, ser jeg at en af de mest indholdsløse debatter der endnu er fremført af ram2, kører på bedste vis endnu

At I alle sammen gider.

Nå, jeg smutter og skal pleje min grilstegte vomsede flotte figur

ram2, du er og bliver Kandu's mest provokerende, flabede debatør. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg holder af dig, eller det bare er medlidenhed.

mvh
summer

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 15-06-03 11:01

Hej Summer.Velkommen hjem.

Ja det er utroligt som en gang sol kan få kadaveret til at ligne en byfornyelse.

Den problematik du anskueliggør er lidt klassisk. Har selv oplevet det flere gange.

Jeg synes nu ikke dabatten er uden substans. Pointsystemet og jagten på samme har længe og mange gange lidenskabeligt været i focus på Kandu. Nu er der så tilfældigvis hæftet et konkret navn på, og én (mig) har turdet tage det op med navns nævnelse.
Dette er da udelukkende fordi netop dette navn så klokkerent demonstrerer systemets utilstrækkelighed. Der er da andre der kunne gynge med i samme båd.

Mvh
Ram

Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 15-06-03 11:09

hmmm....Rettelse: 180%

Så gør da os alle den tjeneste at finde et system der virker.....og bliv der

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 15-06-03 11:20

Uffemand, synes du selv det går godt?

Du skal lige belæres om matematik.
Jeg formoder du mener, at havregryns IQ = 0

0 x 80% = 0
0 x 180% = 0
0 x1.000.000.000.000.000. osv = 0 Og sådan bliver det ved Uffemand.
Så som du ser, gør ikke rigtig nogen forskel at du forhøjer %tallet.
Har du selv fundet på vitsen? Ikke dårligt. (af dig)

Og det kunne være du skulle nøjes med at udtale dig på egne vegne, og ikke som du skriver "alle".


Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 15-06-03 12:01

Tænk på hvor mange du kunne gøre glade.....Det kunne være starten på en helt ny tilværelse for dig

Iøvrigt har jeg ikke brug for belæring omkring matematik, men det kunne tyde på at du har....

Hvad er det lige du har regnet ud ??? Som min kloge matematiklærer sagde.....er det bananer eller æbler du regner ud

Ordet alle bruges iøvrigt med stor fordel istedet for sætningen "langt langt langt de fleste" og nej du behøver ikke fortælle mig at det er grammatisk forkert skrevet....

Godkendelse af svar
Fra : ram2


Dato : 15-06-03 12:12

Tak for svaret Rfou.

Jeg synes du har bidraget mest konstruktivt, omend vi ikke er helt enige.

Mvh
Ram
                        

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 15-06-03 12:21

Til Juhuu Uffemand.

Det er jo flintrende ligemeget om vi taler om bananer eller ævler, når der ikke er nogen af dem. 0 * x % = 0
Så noget matematisk belæring har du da brug for. Men du kender måske det gamle udsagn om, "at den der ingen pære har, Ævler"

"Alle" og "langt langt langt de fleste" er ofte brugte termer af personer, der ikke tør tilkendegive en holdning, uden at have en flok i ryggen. At denne flok er imaginær, er et faktum, som disse juhuupiger elegant overser.

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 15-06-03 13:10

ram.. gør mig sgu da i det mindste den tjeneste at citere mig korrekt.
Jeg undres over din stupide, nedladende holdning. Kender du udtrykket "hvis man møder mere end to idioter om dagen, skal man måske overveje om det er en selv, der er noget i vejen med" ?
muvh Christina

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 15-06-03 13:39

Winston Churchill udtalte en gang: "Demokratiet er den dårligste styreform - bortset fra alle de andre"
Det er nøjagtig det samme med Pointsystemet.
Begge systemer bliver overholdt/misbrugt/udnyttet efter forgodtbefindende; men det er ikke systemernes skyld.

Det er fordi vi mennesker der nu lever med disse systemer, nu en gang er så forskellige. Det den ene mener er rigtigt, vil der altid være nogen der mener er forkert.

ram2 Jeg ved ikke hvor enige eller uenige vi er; men jeg tror at mange er enige med mig i, at Du med fordel kunne lære at udtrykke Dig lidt mere generelt (ikke så personfikseret) og alligevel få Dine synspunkter frem.
Det er som om Du glemmer, at Du skriver i et åbent forum, og ikke i en lille sluttet kreds.
Men tak for pointene


Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 15-06-03 17:53

Tilføjelse:
Det er altid en god idé at tiltale folk, på samme måde som man selv ønsker at blive tiltalt, eller i det meste følge det der almindeligvis bliver regnet for god skik.


Kommentar
Fra : ram2


Dato : 15-06-03 18:00

Hvorfor er det det Rfou??

Og hvad der regnes for god skik, er et yderst varieret begreb. Det kan da ikke passe, at man skal skifte stil afhængig af, hvem men er sammen med og hvorhenne.
Man kan jo lave sig selv så meget om, at man stort set ikke er sig selv mere, og så virker det komisk og latterligt.

Nej Rfou, man skal stå ved det man er, og tale med den tunge man har.

Ram

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste