|
| PC'en lystrer ikke Fra : Oldboston | Vist : 1281 gange 400 point Dato : 10-05-11 11:56 |
|
På min Acer PC (mit system er Microsoft Office XP)har jeg fjernet Crome og Mozilla Firefox og er gået tilbage til Internet Explorer. Men ved en fejl fik jeg vist fjernet "tilføjelsesprogrammer", bl. a. Actixe-X. Microsofts vejledning om at geninstallere tilføjelsesproblæemerne er næsten uforståelig for mig, så måske er de stadig afinstalleret. Men jeg fik vistnok fjernet resterne efter de andre browsere ved hjælp af Revo Uninstaller.
Det skal lige tilføjes at jeg har et program,. der hedder TuoneUp Utilities, som normalt fungerer fint. Men der har været vanskeligheder med de, og TuneUps service afdeling har svaret mig, at jeg skal afinstallere programmet og geninstallere det forfra.
Der står jeg nu....men så kommer problemet, som kan belyses med, at da jeg ville skrive dette spørgsmål, tog det mig næsten en time at komme ind på kandu.dk. og få åbnet min konto. Det var ikke kandu, der var noget i vejen med, men min pc. For hver eneste menu står kun et kvart sekund på skærmen. Når jeg vil åbne start-menuen, viser den sig i et mikro-øjeblik, og så er den væk igen. Hvis jeg endelig har fået åbnet en søgemaskine (google), og begynder at skrive søgeordet,kandu.dk, så kan jeg kun skrive et bogstav, k. Når jeg skriver det næste bogstav, a, forsvinder d3et første bogstav straks etc. Det er umuligt at anbringe et helt ord i søgefeltet. Det var derfor meget svært at komme ud på nettet ..... men nu spørger jeg: Hvad kan der mon være i vejen? Vil det hjælpe at afinstallere Tune UP? Kan I forklare mig, hvordan jeg er sikker på, at der er de rigtige tilføjelsesprogrammer? Skal jeg geninstallere mine Office-programmer helt forfra? (Det sidste har jeg aldrig prøvet, men jeg har de originale ægte programmer liggende).
På forhånd mange tak, Oldboston
| |
| Kommentar Fra : o.v.n. |
Dato : 10-05-11 16:24 |
|
Et gæt - du har sikkert den nyeste Internet Explorer?
Hvis du har, så gå til Kontrolpanel og Tilføj eller fjern programmer og fjern Internet Explorer - bare rolig du fjerner den ikke helt men kun de nyere versioner og går tilbage til den version som var på computeren da du købte den - derefter går du til Windows Update og får den nyeste version igen:
http://www.update.microsoft.com/windowsupdate/v6/
Hvis ikke det hjælper så vil jeg anbefale at gendanne computeren så den bliver som da du købte den, der fulgte en CD med som hedder Aplications and Support CD, den skal du bruge til at gendanne.
Advarsel! Du sletter alt på computeren , så tag en sikkerheds kopi af billeder, dokumenter med mere før du går igang.
Spørg endelig efter en bedre forklaring hvis det er nødvendig
| |
| Kommentar Fra : Oldboston |
Dato : 10-05-11 19:15 |
|
Foreløbig tak til svarene fra granner og o.v.n. Jeg tror bestemt, jeg kan bruge dem, men er det mon klogest at bruge ovn's eller granners forslag først? Og en ting mere: Skal jeg bruge den oprindelige diskette fra Microsoft for at indlæse programmet igen? Er der filer eller funktioner, der forsvinder, hvis jeg genopretter eller geninstallerer?
Har I nogen mening om Internet Explorer contra de andre browsere? Jeg har brugt I.E. i 10-15 år, men inden for de sidste 6 måneder har jeg prøvet både Crome og Firefox. Jeg kan godt lide dem begge, især Cromes gode startsider, hvor man let kan finde de websites, man hyppigt bruger. Men hvilken er mest sikker? Og tror I ikke, at det er netop brugen af tre forskellige browsere, der har skabt rod på pc'en?
Jeg lægger 100 point ekstra på, fordi I vil bruge tid og ulejlighed.
| |
| Kommentar Fra : o.v.n. |
Dato : 10-05-11 19:29 |
|
Hvis du bruger forslaget fra Granner01 om Systemgendannelse, så er der ingen filer der forsvinder fra dine mapper, computeren bliver sat tilbage i tiden og du skal helst så langt tilbage som til før du installerede de browsere du ikke bruger mere og har afinstalleret.
Det andet forslag fra Granner01 om at formatere, sletter alt og skal begynde helt forfra med at installere Windows og programmer (og huske sikkerhedskopi af dine personlige filer før du begynder)
Mit første forslag med at afinstallere Internet Explorer og geninstallere fra Windows Update gør heller ikke noget ved andre programmer eller filer.
Mit andet forslag om at bruge recovery disken som fulgte med da du købte computeren, det forslag sletter alt og bringer computeren tilbage som den var allerførste gang du startede den med de programmer som var der dengang, så husk at sikkerheds kopiere dine personlige filer før du begynder.
I øvrig er det en god ide at sikkerheds kopiere sine personlige filer regelmæssig, man ved jo aldrig om der sker noget så man kan blive tvunget til at geninstallere Windows og hvis nu at - - - - - - - - - - - - ?
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 10-05-11 20:37 |
|
Citat Jeg har brugt I.E. i 10-15 år, men inden for de sidste 6 måneder har jeg prøvet både Crome og Firefox |
Internet Explorer var indtil version 6.0 hullet som en si og holdt sammen med elastikker idet MS blot byggede på den allerførste fra Win 95, derfor fik Firefox og Opera vind i sejlene.....og sikkerhedsprogrammer også.
Version 6.0 var helt nyprogrammeret, derfor bruger mange stadig IE.
Revo uninstaller er god, men en noget kraftig hestekur hvis man går ind i de avancerede dele og beder den om at fjerne alt, hvilket kan få en installation der hænger til at gå ned.
Browsere er relativt små programmer der ikke burde forstyrre hinanden, så man kan roligt lade dem ligge og nøjes med at definere i programadgang/standarder hvilken der skal være den foretrukne.
| |
| Kommentar Fra : Oldboston |
Dato : 11-05-11 14:29 |
|
Tosset, at dette spørgsmål blev placeret under Investering.
Nu har jeg afinstalleret IE, og valgte så Update Windows i menuen Tilføj og fjern programmer. Efter lidt betænkningstid melder der sig denne tekst i adresselinjen:
res://C:\WINDOWS\system32\shdoclc.dll/navcancl.htm. Hvad betyder det mon?
selv om jeg venter spændt på svar vil jeg fortsætte efter o.v.n.s vejledning, på den netadresse, du foreslog.
Nogen ideer fra jer?
| |
| Kommentar Fra : Oldboston |
Dato : 11-05-11 15:20 |
|
Jeg er vist "kommet til" at fjerne IE 8 uden at sikre mig, om der lå en ældre version på pc'en. Det gjorde der vist ikke. Ved samme lejlighed fik jeg også fjernet et par andre programmer, File Scavenger, som jeg ikke troede havde betydning, og et af Adobes nyere programmer 10, men der har jeg ældre versioner.
Jeg fik langtfra sikkerhedskopieret alt, men mangler en masse, og det er frygtelig tidkrævende med et dokument ad gangen. Men måske er der en genvej. Håber en af jer kan svare på det. Jeg har en bærbar PC med 75 mb ledig plads, og desuden en anden ekstern harddisk med lige så meget plads. Tilsammen kan de let rumme alt det, der ligger på Skrivebord og i Dokumenter på den stationære.
Kan jeg forbinde de to pc'ere med et usb-kabel? Og hvad kan jeg derefter gøre....for at sikkrerhedskopiere. Måske kan jeg endda overføre I E fra den ene pc til den anden. Jeg har originale disketter fra Microsoft til den stationære. Den bærbare derimod, som virker fint, er udstyret med programmerne af min arejdsgiver, der selvfølgelig har anskaffet programmerne helt legitmt. Jeg har administratorrettigheder til en del af programellet i den bærbare, og fuldt ud i den stationære, som er min private pc.
Nu er det blevet lidt svært, så jeg øger pointene.
| |
| Kommentar Fra : Oldboston |
Dato : 11-05-11 15:37 |
|
Sidste melding. Nu går pc'en i stå med bl. a. følgende skærmbillede, hver gang jeg starter:
CMOS/CPNV Checksum Bad
Press F 1 to run setup
Press F2 to load default values and continue
Hvad betyder alt det mon. Skal jeg mon kontakte den lokale IT-konsulent, eller kan I hjælpe mig?
| |
| Accepteret svar Fra : o.v.n. | Modtaget 400 point Dato : 11-05-11 16:45 |
|
Allerførst bør du få dine dokumenter og andre personlige filer ud i sikkerhed, noget kan tyde på at du får brug for din recovery CD!
Du kan med stor sandsynlighed få adgang til dokumenterne med en Linux live CD
Du kan med lige så stor sandsynlighed redde filerne ud ved at tage harddisken ud og sætte den i fruens computer som slave disk.
Ingen af forslagene er helt lige at gå til hvis ikke du er vant til at rode med computerens indre, men med en grundig forklaring og svar på spørgsmål undervejs kan selv nybegyndere sætte en harddisk over i en anden computer eller starte computeren fra en Linux live CD.
Det er det vigtigste lige nu (at redde filerne) for det lyder ret alvorlig med din forklaring af computerens opførsel.
Det er dit valg om du vil forsætte selv eller kontakte din IT specialist, men du bør understrege vigtigheden af at få dine filer ud inden han reparerer computeren.
CMOS er en chip på bundkortet som gemmer BIOS indstillingerne, BIOS er et program på bundkortet som får computeren til at starte Windows og den seneste melding computeren kommer med kan betyde at batteriet på bundkortet skal skiftes eller der er gået udu i CMOS
Du kan nulstille CMOS (BIOS) ved at flytte jumperen på bundkortet eller måske nøjes med at batteriet ud og sætte det ind igen efter nogle minutter
Skal vi gå videre eller vælger du computer smeden?
Hvis du vælger at betale dig fra problemet, så husk at medbrunge recovery CDen som hedder Aplications and Support disk, jeg tro det bliver nødvendig at bruge den
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|