Tak smuller54
Her er svaret jeg fik da jeg skrev til mit eget link.
Lidt af en vanskelig opgave du har påtaget dig der.
Når vi snakker håndlavet og mundblæst glas vil der naturligt være forskelle
både i vægt, højde og diameter over kummen.
Vægt er ikke så betydende, men kan afgøre om et glas passer til det drikke
service man har, er vægten for stor 150 gram eller mere vil glasset føles
tyndt i forhold til øvrige glas. Forskellen skylde "anfangerens" evne til
netop at fange den rigtige mængde glas på anfanger piben til netop at puste
glasset i rigtig højde og tykkelse.
Når vi taler håndlavet og mundblæst glas vil der være forskelle i højde og
diameter over kummen, plus minus helt op til 3-4 millimeter. Gamle glas blev
blæst i træ forme og de forkullede på grund af varmen og efter
fremstillingen af et antal glas i træ formen blev den med tiden større
indvendigt og dermed også øget størrelse på glasset. Snedkerne lavede hele
tiden nye forme til udskiftning af de udslidte.
En anden ting, som også har stor betydning er hvornår din farbror har
anskaffet glassene, da design og trend ændre sig over tid. Windsor anskaffet
i 1930 kan i produktionsforløbet frem til 1955 være ændret i højde og kumme
størrelser, simpelthen fordi smag og behag har ændret sig med tiden. Det vi
kender som "rødvins" glas i dag, som nærmest er store "tønder", var ikke
tilfældet i 1930 der var rødvin "dyre" sager og eksklusivt og glassene til
rødvin var meget mindre end vi kender dem i dag.
Det var det produktionsmæssige, så er der det historisk. Danske Glasværker i
1900 og fremad mod 1930erne var ikke "verdensmestre" i fremstilling af glas
og importerede en del udenlandske glasmagere og glasslibere og disse
mennesker tog "knowhow" med sig, som den ene ting. Man kopierede en del glas
fra det udenlandske, specielt i krystal glas og Holmegaard fremstillede
blandt andet Belgiske glas med licens på Holmegaard.
"Windsor" formen, "Windsor" som Kastrup Glasværk kaldte produktion af denne
type glas, er blevet fremstillet af flere udenlandske glasværker. Formen er
nogenlunde den samme, men højde, diameter og vægt vil ofte være forskellige
alt efter hvilke traditioner det pågældende land f.eks. havde for hvordan et
rødvins glas skulle være i dimensionerne.
Spørgsmålet er så:
Er din farbrors glasservice købt indenfor en kort årrække?
Er det "Windsor" fra Kastrup Glasværk?
Er farbrors glasservice måske sammensat af flere forskellige glasservicer
fra forskellige glasværker? - skete ofte.
Tror det vil være meget svært for dig lige at "matche" et så gammelt
glasservice, via Internettet. Tror du skal tage de glas de drejer sig om og
finde et nogenlunde gennemsnit i vægt, højde og diameter over kummen ved at
måle alle de glas, som skal suppleres. Besøge antikforretninger som har glas
af Windsor typen og simpelthen holde glasset op mod din farbrors gennemsnits
glas og så skal form matche og højde, diameter og vægt skal ligge indenfor
de tolerancer jeg har skrevet. Ved at bruge den fremgangsmåde kan du også få
"satsen" til passe og det er farven på glasmassen, der selvfølgelig også har
ændret sig gennem tiden, da man er blevet bedre til at styre "satsen" for
urenheder og mere præcis i dosering af de forskellige ingredienser i satsen.
Kun på denne måde kan du sikre at du kommer hjem med et supplements glas der
passer ind i din farbrors glasservice.
Hvis du har mulighed, kunne du sende mig et foto af hver enkelt type glas i
din farbrors glasservice, med højde, diameter og vægt, så skal jeg gerne
kigge på dem og se om de kan være "Windsor" fra Kastrup Glasværk.