---

Hej alle sammen,

jeg er ved at skrve en samfundsopgave, og har søgt og søgt efter hvilke pålitiske påvirkninger/indgreb Danmark har haft mht. arbejdsløshed.

Dvs. pinsepakken, eller hvad de forskellige ministre har gjort osv.

Er der nogen der har en viden om dette?

Håber i kan hjælpe!

PÅ forhånd tak.

---

EVt. hvornår man har indført orlov?

---

Hej Convinius;

Det er noget af en mundfuld du har fat i! På hvilket niveau skal du skrive om dette? Er det Gymnasieniveau eller ......?
Du skal under alle omstændigheder ligge mærke til, at virkninger af f.eks. Kartoffelkur, Pinsepakke, mv. altid vil afhænge af de politiske-øjne som ser på det! Det Venstre-fløjs partier kan se som et gode vil "Midter-partier" nærmere se som en halvhjertet løsning - og Højre-fløjs partier vil normalt se det negativt. På samme måde med det Midter-partier ser som det eneste lyksagliggørende synes både Venstre- og Højre-fløjs partier er en omgang "vaden på stedet" uden reel effekt.

Generelt kan du begynde at kigge på http://www.folketinget.dk eller søge via http://www.google.com

Begge steder kan du finde noget om ovenstående. Både baggrunden; dvs. lovpakkens elementer; og kommentarer til effekter. Desuden kan du prøve via de forskellige partiers hjemmesider.

Skriv evt. tilbage med mere uddybende information om både niveau, etc. for at få bedre hjælp

/MVH Smitty

PS: God fornøjelse med din opgave

---

Hej Smitty,

Det er på handelshøjskole niveau.

Jeg har lige skrevet om orlov! TAK.

Jeg vil lige læse om deltaljerne i Kartoffelkuren og Pinsepakken.

Jeg er villig til at sende det jeg har skrevet til dig. Så kan du se hvad det handler om
De næste par dage skal jeg nok leve af brød og kaffe hehe.

Jeg er sådan set næsten færdig, det er bare de politiske indgreb jeg ikke rigtig kunne finde noget på.

---

Hvordan kan man få sammen hæng i dette:

"I begyndelsen af 1998 var den økonomiske fremgang blevet for stærk. Det forringede betalingsbalancen og øgede presset på arbejdsmarkedet. For blandt andet at undgå risikoen for inflation og øget arbejdsløshed blev “Pinsepakken” udtænkt."

Den økonomiske fremgang for stærk, og betalingsbalancen blev forringet ....hmm

Når det går økonomisk godt, burde resten følge med....sådan rent logisk.

Venlig hilsen
Convinius

---

jo bedre økonomi vi har jo mere importere vi udenlandske varer. Derfor den negative Betalingsbalance.

---

Hej igen Convinius;

Tak for tilbudet; men desværre! Jeg hjælper pt. begge mine døtre med deres samfundsopgaver - på hvert sit gymnasium - og uden nogen "rød tråd" mellem emnerne; så .........

Lad os se lidt på den "manglende" sammenhæng!

Der er 2 begreber du skal holde meget nøje adskilt. Handelsbalance og Betalingsbalance

Det er korrekt, at den økonomiske fremgang i bl.a. 1998 var rigtig god - og det kunne nemt give nogle uheldige side-effekter. Det er ganske typisk, at når man får flere penge "mellem hænderne" så går disse normalt til at købe luksus for.
"Luksus" kan i denne forbindelse være ferierejse, ny bil, nyt fjernsyn, mv., mv. Fællesnævneren for dette er, at det er importerede varer. Dermed opstår der en skæv fordeling mellem det vi importerer og det vi exporterer
Handelsbalancen er dermed under pres.

Samtidig sker der ofte det, at man fra arbejdstagers side begynder at stille større krav til arbejdsgiver. Dette kan være gennem højere løn, større pension, længere ferie, kortere arbejdstid, etc., etc.
Skal dette honoreres vil prisen for én arbejdstime nødvendigvis stige - og dermed vil det vi producerer blive dyrere.
En dyrere vare er sværere at afsætte, og dermed går efterspørgslen for danske varer ned! Manglende efterspørgsel medfører mindre behov for produktion - som igen medfører mindre behov for arbejdskraft! Surprise! Resultatet er nu ganske logisk at der bliver risiko for øget arbejdsløshed!

Øges arbejdsløsheden, så øges Statens udgifter samtidig til Understøttelse og/eller Bistandshjælp.
Der er kun ét sted at finansiere dette fra - nemlig via Skatte-kroner - med mindre vi skal låne os til et "over forbrug" som det skete gennem '60erne. Uanset modellen, så er Betalingsbalancen nu under pres.

Det er derfor, at det er nødvendigt at foretage lovmæssige forbrugs justeringer, så der ikke opstår en skæv fordeling som beskrevet ovenfor.

For god ordens skyld, så skal du være opmærksom på, at ovenstående er en meget meget simplificeret udgave af, hvordan tingene indvirker på hinanden; men stadig er det den overordnede sammenhæng i tingene.

Nu kan du til gengæld få en ny vinkel at tænke over! Alle partier taler meget om, at hjælpe den lavest lønnede del af befolkningen; herunder Pensionister, Efterlønsmodtagere, Bistandsklienter, Kassedamer, mv.
Det eneste parameter ingen af partierne har taget i brug for, at øge købekraften for disse er en omlægning af moms.
Tænk, hvis man reducerede - eller helt fjernede - moms på f.eks. fødevarer, vaskepuler, etc.
Uanset indkomst er det nu én gang sådan, at man kun kan spise en bestemt mængde brød, smør, kartofler, mv. pr. dag
Der, hvor udgifter til mad udgør den største procentdel af indkomsten er netop hos lav-indkomst familier.
En moms lettelse på bl.a. fødevarer vil dermed give netop denne gruppe en væsentlige højere real-løn vækst end hos en højt-lønnet familie. Det vil være en reel økonomisk gevinst - og en mulighed for en bedring af "folke sundheden".

På den anden side set, så ville et sådant indgreb være en indirekte erkendelse af, at den afgift politik der er ført gennem snart 40 år fra starten har været forkert - og hvilket politisk parti vil mon indrømme dette?

Håber du fik en lille indsigt i, hvorfor der alligevel er en "rød tråd" i det citat du bringer.

Fortsat god fornøjelse med din opgave. Samfundsfag er faktisk et meget spændende emne at arbejde med, da man får et langt mere nuanceret syn på mange ting end man nok ellers ville have.

/MVH Smitty

---

Wow.
Suveræn forklaring.

Tusinde tak for hjælpen og den tålmodighed.
Ja samfundsfag er sjovt når man kender hele historien.

Jeg forstod alt hvad du sagde, og det har helt sikkert givet mig en bedre forståelse.

---

Tak for svaret Smitty.

Det var en fornøjelse at læse dit kommentar.
                        

---

Jamen Selvtak da - og mange tak for de pæne ord;

Som du sikkert kan læse udaf det, så synes jeg selv, at Samfundsfag er hamrende morsomt at arbejde med.
Der er ikke noget sjovere end en politisk diskution, når man har lidt kendskab til de forskellige mekanismer der har indflydelse på tingene.

Håber du får lavet en god besvarelse - og fortsætter med interessen for Samfundsfag.

/MVH Smitty

---

Hey igen,

Lige en mindre detalje...jeg er ikke helt med i hvad kartoffelkuren gjord i det samfundspolitiske..jeg finder kommentar som disse:

"i begyndelsen af det 21. århundrede end i de otte år, jeg sammenligner med. Dengang steg det private forbrug 9 pct., denne gang er det steget 21 pct. Dengang steg det offentlige forbrug 5 pct., denne gang er det steget 18 pct. Men den gode historie er jo også, at dengang fik man ikke rigtig taget fat på at bringe gælden ned, før den begyndte at stige igen, da man slog højkonjunkturen ihjel med kartoffelkuren. Denne gang har vi nedbragt gælden fra 78 pct. af nationalindkomsten til 45 pct." Kilde: lykketoft


"I 1980'erne blev det stadigt dyrere at købe og bo i eget hus, bl.a. fordi at ejendomsskatterne steg markant. Men også kartoffelkuren i 1986, der skulle være med til at øge den private opsparing, gjorde det, sammen med den stigende arbejdsløshed og den lave inflation, økonomisk sværere for førstegangskøbere - traditionelt de unge familier - at få råd til at købe et parcelhus." kilde: boligtorvet.dk


"80'erne var også en meget stor og kraftig understregning af, hvor vigtigt det er at føre en samfundspolitik, der skuer fremad, der forebygger, der er langsigtet. Det var desværre det modsatte, der kendetegnede de borgerlige regeringers politik i 80'erne. Mest ekstremt kom det til udtryk ved Kartoffelkuren i 1986 - det indgreb kom for sent, for voldsom og for skævt. Det indgrebs voldsomhed var også bestemt af de internationale økonomiske kræfters reaktioner og pres på den danske krone. Vi ved jo, at et pres på kronen er et pres på samfundet. Og resultaterne udeblev ikke - det danske samfund gik i stå de næste 6 år frem i tiden og arbejdsløsheden steg til rekordhøjde. Og så kom vort gennembrud igen."
Kilde: Poul Nyrup

Som Poul Nyrup skriver, Danmark gik i stå. Kartoffelkuren blev indført fordi forbruget var for stort. I og med at det hele bliver dyrer, bl.a. husene, så har man ikke længere råd til at købe noget som helst, derfor er der f.eks. ikke arbejde nok til byggebrenchen, fordi folk ikke bruger penge.

Så langt så godt, men hvordan præcist påvirker det. Satte man ekstra udgifter på luksus vare...eller hvordan?

Så forstår jeg slet ikke hvad Nyrup mener med:
"- det indgreb kom for sent, for voldsom og for skævt."

Kartoffelkuren har justeret den økonomiske balance, hvorfor er det forsent, heller nu og voldsomt end aldrig.

Med venlig hilsen
Convinius

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.