|
| Maling til køkkenlåger? Fra : Creative1985 | Vist : 2449 gange 150 point Dato : 26-10-10 15:33 |
|
Jeg mangler gode råd fra malere eller folk der ved en masse om dette.
Jeg har nogle køkkenlåger som jeg gerne vil have malet.
i siderne er der lakeret bøg, og i midten hvid laminat.
Det er sådan, at jeg allerede har malet dem to gange med en alm. vægmaling, men det dur ikke, da det ikke kan rengøres. (havde noget i overskud så jeg tænkte jeg ville prøve, men skidt pyt)
Jeg har købt Dyrup dekstrem træ og metal 50 olie halvblank hvid (til paneler, døre, karme, vinduer, træmøbler og metaloverflader)
----------Kan det også bruges til lakeret træ og laminat som mine køkkenlåger nu har??-------------
Der står på bøtten om anvendelsesområderne er indendørs og udendørs træværk, grundet jern og metal.
Og hvis det kan, skal jeg så vaske det gamle maling af inden jeg maler med den nye, eller kan jeg godt bare male ovenpå?
Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe. 1000 tak på forhånd
| |
|
** der står på bøtten AT anvendelsesområderne er....**
stavefejl
| |
| Kommentar Fra : Bassebo |
Dato : 26-10-10 16:15 |
|
Det bedste er at få en autolaker til at hjælpe dig , vi har får en autolaker til at sprøjtemale alle vores køkkenlåger og skuffer og der er faktisk som at få et nyt højglans køkken til meget få penge i forhold til nyt køkken. For det bedste resultat er at sprøjte malingen på...
Bassebo...
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 27-10-10 03:40 |
|
Vægmaligen skal ihvertfald helt væk da den ikke har hæftet ordentligt på industrilakeringen.
Pil lågerne ned og skru grebene af.....køb evt. nye greb.
Lej en pudsemaskine i byggemarkedet og køb nogle støvmasker samme sted.
Kanterne på lågerne skal Du pudse med hånden da maskinen æder for meget.
Det allerbedste maleresultat får man ved at lade lågerne ligge ned mens de bliver malet og lade dem ligge mens de tørrer.
Anbring noget maletape langs kanterne på bagsiden så det er let at slippe af med de striber og løbere som uværgeligt kommer der når kanten bliver malet, malertapen skal fjernes mens malingen er våd.
| |
|
hmm ligemeget hvor jeg kigger er der forskellige svar på hvad jeg skal gøre med den gamle maling..
nogen siger at det skal helt af, andre siger at jeg bare skal bruge lidt sandpapir og kan sagtens male ovenpå bagefter. Så jeg aner ikke hvad der er bedst
Men jeg vil prøve mig frem med den maling jeg har købt, og så ser vi.
Hvis ikke der er andre der har god erfaring med dette, så jeg kan godkende et af svarene?
| |
| Kommentar Fra : pbp_et |
Dato : 27-10-10 13:54 |
|
Vægmaling er på akrylbasis, og den er aldeles uegnet som underlag for alkydlakker, som formodentlig er det, du skal ha på. Med matslibning kan du tilsyneladende få det til at hænge ved og også lægge et lag eller tre mere på. Og så en skønne dag, når alkyden er gennemhærdet, slipper den taget i akrylen, og så falder dine fine laklag af i pæne store stykker, sandsynligvis en hel låge ad gangen. Hvis du derimod var begyndt med olie- eller alkydbindemiddel, kunne du have smurt næsten hvadsomhelst ovenpå. Jeg vil dog stærkt fraråde et toplag med akrylbindemiddel, da det altid vil være en smule tilbøjelig til at suge fugt og farve fra alt, der flyder ned af det - og det kan næppe helt undgås på køkkenlåger!
v.h.
pbp
| |
|
Tak for svaret Thyregod8.
| |
|
Det resulterede så i at jeg vaskede det gamle maling af og brugte sandpapir på laminaten og i siderne. Så malede jeg med den nye maling med en fin glat rulle (det blev lidt nubret, men det ville jeg gerne have) og det er blevet ret godt, det ser pænt ud. og så kan det rengøres uden malingen smitter af.
Tak for alle jeres svar!
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 28-10-10 11:09 |
|
Det gør såmænd ikke noget at overfladen er en anelse nubret, bare den stadig er rengøringsvenlig.
Småskrammer og lidt skidt griner heller ikke så meget i øjnene.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|