/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Isolering af loft
Fra : bhermann
Vist : 1636 gange
100 point
Dato : 05-09-10 10:05

Skal have etableret et gulv oppe på mit loft, og vil gerne have det isoleret i samme omgang. Imellem spærrene ligger der i forvejen sådan noget 4-5ck tyk isolering, som på begge sider har sort papir/pap. Isoleringen er fastgjort ind mod spærrene med lister. Kan ikke lige finde denne type isolering på Rockwool's hjemmeside.

Hvad er funktionen af pappet? Kan jeg bare flå det af og bygge isolerigen op af stændard rockwoolbatche direkte ned mod brædderne i etageadskillesen? Eller skal jeg istedet bygge ny isolering ovenpå den gamle?

Huset er 55 år gammel, hvis det er nogen hjælp, og mit gæt er, at isoleringen har ligget der altid.

 
 
Kommentar
Fra : myg


Dato : 05-09-10 10:17

Tjek om der er en intakt dampspærre under isoleringen er der ikke det, læg da en dampspærre ovenpå og isoler ovenpå dampspærren med min. 150 mm rockwool.
Er der en intakt dampspærre under den nuværende isolering kan du efterisolere med så tykt (eller tyndt) lag ovenpå som du ønsker.
Jeg tror at det sorte papir/pap du omtaler blot er "vindpap" som skal forhindre træk. Det burde egentlig sidde helt ude på ydersiden af isoleringen (som det gør nu), men da det tillader diffusion tror jeg ikke det vil skade noget, at det er inde i isoleringslaget.

Kommentar
Fra : myg


Dato : 05-09-10 10:23

Du kan altid fjerne den eksisterende isolering og opbygge en ny lige efter bogen med dampspærre mod loftet nedad og isolering ovenpå gerne 200 mm el. mere.

I begge svar har jeg forudsat at loftrummet er uopvarmet loft - og ikke udnyttet til beboelse.

Se her for mere:
http://guiden.rockwool.dk/konstruktioner/gulv/etageadskillelser?page=1864

Kommentar
Fra : bhermann


Dato : 05-09-10 10:37

Tak for dine hurtige svar, Myg.

Du har ret, det er et uopvarmet loftrum, hvor der er god ventilering.

Der er helt bestemt ikke nogen dampspærre under de 5cm isolering m/pap. Men skal man ikke have dampspærren siddende nedenunder etageadskillelsen - så tæt som muligt på loftet i de varme værelser nedenunder?

Kommentar
Fra : myg


Dato : 05-09-10 10:51

Jo dampspærren skal sidde som du siger, men sådan opfattede jeg også din beskrivelse.

Hvis du studser over, at den kan lægges ovenpå den eksisterende isolering er det p.g.a. tykkelsen af efterisoleringen blot skal være større det dobbelte af den eksisterende isolering jfr. denne beskrivelse fra rockwools hjemmeside, som godt nok beskriver en anden arbejdsgang, men prøv lige at vende den en gang til din situation:

"Ved efterisolering under loftkonstruktion med dampspærre i den eksisterende konstruktion må den nye isoleringstykkelse max. være halvdelen af den eksisterende isolering. Ønskes større isoleringstykkelse, skal den eksisterende dampspærre fjernes."

Kilde: http://guiden.rockwool.dk/konstruktioner/tag/generelt-om-tag?page=2083#section_2099




Kommentar
Fra : bhermann


Dato : 05-09-10 11:35

"Ved efterisolering under loftkonstruktion med dampspærre i den eksisterende konstruktion må den nye isoleringstykkelse max. være halvdelen af den eksisterende isolering. Ønskes større isoleringstykkelse, skal den eksisterende dampspærre fjernes."

Jeg bliver lidt forvirret nu - jeg læser ovenstående som ekstra isolering under loftet - kan ikke se hvordan jeg kan overføre det til min situation?

Men jeg skal jo igang isolere OVENPÅ den eksiterende loftkonstruktion, ikke nedenunder. Hvis nu dampspærren sidder som forventet, nemlig nede tæt på loftet i værelserne, så kan jeg jo ikke fjerne den.

Hvis jeg nu lægger 15cm (det er nemlig det jeg har plads til op mod spærrenes overkant) isolering ovenpå de eksisterende 5cm isolering oppe på loftet, kan det så give problemer?

Kommentar
Fra : myg


Dato : 05-09-10 12:04

Jamen du skal lige vende det om til din situation:

Hvis man i beskrivelsen maksimalt må hænge det halve af den eksisterende isoleringstykkelse op under dampspærren betyder det jo at laget over en dampspærre skal være mindst dobbelt så tykt som laget under !

Du siger at du IKKE har en dampspærre nu !

Altså: lægger du en dampspærre ovenpå de 50 mm. du har nu og ovenpå igen lægger 150 mm rockwool el. lign. så vil det færdige resultat betyde at laget under dampspærren er under det halve af laget over dampspærren.

Hvornår lagene og dampspærren er lagt er i den sammenhæng rystende ligegyldigt.

Accepteret svar
Fra : myg

Modtaget 100 point
Dato : 05-09-10 12:10

Man bruger f.eks. denne isoleringsmåde/placering af dampspærre til af på elektrikerrør o.l. ind i isoleringen uden at bryde dampspærren.

Jeg ville roligt gøre det på denne måde med de isoleringstykkelser der her er tale om.

_______________________




150 mm ny isolering




---------dampspærre----------

50 mm eksisterende isolering
_______________________

Godkendelse af svar
Fra : bhermann


Dato : 08-09-10 20:50

Tak for svaret myg, point på vej

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste