/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Beskidte sko de forkerte steder.
Fra : prio
Vist : 923 gange
200 point
Dato : 03-08-10 22:39

Hvorfor skal så mange børn sidde i indkøbsvogne med beskidte sko på?
Det er noget frygteligt svineri!

Skidt, lort, spytklatter og andet godt sætter sig på ens varer og efter hjemkomsten kommer man varerne direkte i køleskab eller op på køkkenbordet.

Eller skal man virkelig til at tørre varerne af ved hjemkomsten - eller lægge noget i indkøbsvognen, inden man benytter den?

Hvis forældrene synes, at det er mest praktisk med børnene i vognen, er det vel ikke for meget forlangt, at de tager skoene af børnene først.

Hvorfor gør supermarkederne ikke noget ved problemet?
- og hvor er levnedsmiddelkontrollen henne?

Nu vi er ved beskidte sko:

Hvorfor skal folk have dem op på sæderne i busser og tog.
Sidder de også med deres mudrede fodtøj oppe i sofaen derhjemme?

Jeg har prøvet at gøre opmærksom på griseriet, men det bliver ilde taget op.

 
 
Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 03-08-10 22:46

Citat
Hvorfor gør supermarkederne ikke noget ved problemet?

De kan da være ligeglade med hvad skidt folk slæber med hjem. Det er folks eget problem.
Citat
og hvor er levnedsmiddelkontrollen henne?

Det er da ikke deres arbejde hvad folk gør privat.

Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 210 point
Dato : 03-08-10 22:49



Hvor har du ret.........men du kan ikke få forældrene til at indse det

For år tilbage, havde jeg en kæmpe diskussion med et supermarked pga af min lille hund, som jeg gerne ville have med ind, - under min jakke - men fik besked på smittefarer og tænk hvis han tissede inde i butikke - hvordan han så skulle gøre det når jeg havde ham under jakken, kunne jeg ikke helt få dem til at forstå

Jeg har normalt ikke min hund med ud og handle, men vi var på ferie, og jeg turde ikke lade ham stå udenfor - de bliver stjålet, både pga deres pris og nogle siger også at de bliver brugt til træning for kamphundende-

Jeg fik ham med ind.... og jeg vil påstå han gjorde mindre skade end de børn der var der

Mange forældre opdrager sgu ikke deres børn ---- hvorfor var der ikke dampbørn da jeg var barn, spørger jeg helt uskyldigt?? (nogle har men jeg tror de fleste slet ikke ved hvad opdragelse er- ej heller deres forældre)

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 03-08-10 23:08



Hvor er vi to enige Nordsted, og i mine sønners skole havde de et godt ord for det. De uopdragede.

Ikke de uopdragne. Men de uopdragede som ingen opdragelse fik. Dem var der et par stykke af for 30 år siden. I dag er der desværre mange.

Kommentar
Fra : Nyx-x


Dato : 03-08-10 23:44

@Nordsted1
Damp-børn blev vel banket på plads, eller var så heldige at de fik et job hvor deres energi var mere målrettet mod det og ikke var tampet ned i selvværd af dårlige oplevelser med at have svært ved at læse/regne. Men stadig kunne holde sig selv med løn. Da man nok kúnne leve mere emd at nogle ikke kunne det boglige så godt som det forlanges i dag.
Jeg ved det ikk.
Men de er taberne her i dette såkaldt "feminiseret" skole og samfund.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 04-08-10 01:32

Der er sgu noget om snakken med svineri i supermarkeder.

Da svineinfluenzaen var mest farlig (heldigvis gik det ikke så galt) blev folk opfordret til at tørre f.eks dørhåndtag af grundet smittefaren.
Der kom ikke et kvæk om de kødpakker eller andre ting i butikkerne som 50 mennesker kunne nå at pille ved i løbet af en dag.

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 04-08-10 07:31

Jeg melder mig ind i koret her. Er bare så enig med jer Nordsted, Granner og Luffe.
De uopdragede! - desværre er det ikke bare børnene, der er uopdragede - det er også deres forældre. Jeg lærte som barn, at man ikke måtte spise noget, der ikke var betalt for. Så først skulle varen betales, så kunne man få sin slikkepind eller banan bag efter.
I dag er det helt almindeligt - og ganske accepteret af mange - at man åbner kiksepakker, spiser bananer og lignende, før man når op til kassen. Og ofte ser jeg, at der så alligevel ikke bliver betalt for varen - for hvem gider betale for en tom pose slik?
Det ville ikke gøre nogen skade, hvis børn lærte at vente, lærte at sidde pænt, at smide skoene før de klatrer op i indkøbsvognen eller sofaen.
Send hele Danmark på genopdragelse! Lad os alle lære lidt pli og manerer. Lad os lære, hvordan man opfører sig høfligt. Lad os lære at tage hensyn - både til hinanden og ting omkring os. Lad os lære noget om god hygiejne. Og for børnenes egen skyld - lad os opdrage dem til at være mennesker, andre har lyst til at omgås.
Så i TV i går, at rigtig mange mennesker irriteres over andres børn, når de er ude at rejse. Det er da synd for børnene, at andre mennesker ikke kan holde dem ud - så lær dem at opføre sig ordentlig!

Puha - sikke en svada - sorry, der fik jeg lige afløb for lidt harme...

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 04-08-10 08:54



Citat
Så i TV i går, at rigtig mange mennesker irriteres over andres børn, når de er ude at rejse. Det er da synd for børnene, at andre mennesker ikke kan holde dem ud - så lær dem at opføre sig ordentlig!


Og der er jeg imellem... ikke at jeg fik ødelagt min ferie, men kors i hytten hvor er der rigtigt mange børn der skriger hysterisk fordi de ikke kan få lov til et eller andet.... enten reagerer forældrene ved at overdøve barnet med råb og skrig,(hyggeligt at lytte til) eller også ignorerer de barnet, så det skriger endnu højere... jeg undres og forarges

Ps, jeg kan altså godt hører forskel på om børn græder fordi de har ondt/er kede af det, eller om de er hysteriske

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 04-08-10 09:09

Citat
jeg undres og forarges


Så enig


Kommentar
Fra : sverola


Dato : 04-08-10 11:08



Citat :>>
I dag er det helt almindeligt - og ganske accepteret af mange - at man åbner kiksepakker, spiser bananer og lignende, før man når op til kassen. Og ofte ser jeg, at der så alligevel ikke bliver betalt for varen - for hvem gider betale for en tom pose slik? <<

Jamen der bliver da betalt for disse ting som de små håbefulde spiser i butikken.......????!!! Det er da os der gør det som ikke har børn med ...Alle udgifter af tyveri og svind må forbrugerne betale.
Men for at komme tilbage til Prios spørgsmål : Det at der fra butikkens side ikke siges noget er fordi børn er hellig køer.....Hvis en butiksansat siger et eller andet til "englene" bliver de en kunde fattigere.
Og hvis ikke de små sad i vognen ville de rende rundt i butikken og og pille ved alle varer med deres små bakterifyldte fingre . Så for alles bedste ville det måske være bedre at vi forbrugere uden unger sagde til butikken at de kunne sætte en vognvasker op uden for butikken som man kunne køre vognen igennem før man gik ind...........Men hvor mange ville så bruge den????
Men jeg tiltræder dem her som mener at dagens børn ikke er som da vi var børn-men dem idag har helt andre forældre......og mange flere af slagsen...men dette er en helt anden diskussion..
Mvh Sverola

Kommentar
Fra : sinius


Dato : 04-08-10 11:13

ej nu stopper i sko på sæderne i busserne og togene kan jeg tilslutte mig er noget svineri.. men at i næsten starter en folkebevægelse imod børn i supermarkeder?? har i aldrig været ude for en bærepose er væltet ud i bunden af bilen eller i bagagerummet? så står i da heller ikke og spritter varene af bagefter?.. men bevares.. det er jo også jeres egne sko der har været de steder.
vi lever snart i verden der er blevet så steril og berøringsangst, at allergi og astma er blevet en folkesygdom. vi er sku nød til at få nogen baktusser engang imellem.. ellers ender vi allesammen med at blive slået ihjel af en simpel forkølelse.
og den med slikposerne og kiksene der bliver taget hul på.. helt ærligt!! har i selv børn??.. hvis ungen havde råbt og skreget havde det jo også været et problem.. at det så er hamrene forkert at bestikke ungerne med en slikpose, det må da være forældrenes problem.
http://skoringen.net/
jeg vedhæfter lige det her link til jer så i kan finde jer nogen større sko.. for dem i har på nu er sku for små.
med venlig hilsen og respekt for debatten og den gode tone..

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 04-08-10 11:30

I gamle dage stak man ungen en på hovedet, og meget tit stoppede de simpelthen med hyleriet og blev helt tamme, det var kun de stakkels børn der fik tæsk hele tiden der fik varig skade, hvilket desværre gjorde at man skar over en kam og simpelthen forbød alt i små dask og mild rusken.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 04-08-10 11:53




Citat
hvis ungen havde råbt og skreget havde det jo også været et problem.. at det så er hamrene forkert at bestikke ungerne med en slikpose, det må da være forældrenes problem.



Hold da kæft, hvor er jeg glad for at mine børn og samtlige dagplejebørn, altid har forstået at et nej var et nej, uden hysteriske anfald... ellers havde jeg da aldrig kunne gå ud og handle sammen med dem.... jeg havde heller ikke råd til bestikkelse... så når de spurge var svaret konsekvent nej, og til mine egne... nej slik er om lørdagen og det er ikke lørdag idag, ingen problemer i det

Det er og bli'r et opdragelses anliggende

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 04-08-10 12:46



Min er faring er at hvis forældrene har fået en god opdragelse så fik børnene det og børnebørnene det.

Og alle vidste at et nej var et nej, at de var elsket uanset hvad de lavede men at de skulle opføre sig ordentligt. Spise pænt, vaske hænder efter toiletbesøg, sige tak hvis de får noget, hilse pænt på mennesker og sådanne vigtige ting som man skal kunne for at fungere i samfundet.

Så hvor gik det galt? Hvornår var de at visse kvinder og mænd elskede sine børn så meget at de lod børnene bestemme det hele. Hvad skete? Er folk så egoistiske at de ikke kan se at deres børn har brug for grænser. Eller orker de ikke at sætte de grænser. De gør børnene en bjørnetjeneste, de børn får svært med at begå sig i samfundet.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 04-08-10 13:33

Der er jo dem der mener at børn bliver hæmmede i udviklingen hvis der er regler, det fører så til at de bliver hyperaktive og bliver medicineret for ahdh

Inden for arbejdsmarkedet har man problemer med de såkaldte "curlingbørn" der hjemmefra er vant til at forældrene klarer alle problemerne, derfor er de slet ikke rustet til at klare et nederlag, tørrer arbejdet af på kolleger og bruger så noget af arbejdstiden i Facebooks "trygge" verden eller sender masser af sms.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 04-08-10 14:14



Jeg har i 20 år undervist voksne og jeg har mødt en del af de utilpassede. De passer ikke på en arbejdsplads, det er altid de andres skyld. De skifter job hver eller hvert andet år. De er job vagabonder. Møder de modstand giver de op og så havnede de på den skole jeg underviste på. Så skulle deres selvtillid genopbygges. Og så kunne de lidt igen. Men de har kostet samfundet mange penge.

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 04-08-10 14:42

Citat
IDet er og bli'r et opdragelses anliggende

Så sandt, som det er sagt, Nordsted

Citat
IEr folk så egoistiske at de ikke kan se at deres børn har brug for grænser. Eller orker de ikke at sætte de grænser. De gør børnene en bjørnetjeneste, de børn får svært med at begå sig i samfundet.

Hørt hørt granner

Jeg tør godt gentage mig selv:
for børnenes egen skyld - lad os opdrage dem til at være mennesker, andre har lyst til at omgås.


Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 04-08-10 15:27

Jeg kender en der har 3-4 spilledboder på bakken, han er fin nok men har da også måttet træde i karakter overfor nogle af de unge mennesker der brugte for meget tid med mobilen og ignorerede gæsterne når vennerne hang ved boden.

Hvilket resulterede i at han har fået et par forældre på nakken

Iøvrigt har han et ægte hårdt ramt damp-barn og kender forskellen på hende og så kulrede unge mennesker, men han kunne alligevel ikke lade være med halvt i spøg at drage nogle sammenligninger.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 04-08-10 15:30

PS, min ven havde ansat unge mennesker.
Nu hænger indlægget mere sammen

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 04-08-10 15:40



Tænk lige på hvordan de uopdragede fylder i en skoleklasse. Læreren skal ofte bruge 20 min af hver time på at nusse de utilpassede, bare så de kan sidde stille. Det påvirker de andre børn og undervisningen lider under det. Og i dag er de 24-30 børn i hver klasse.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 04-08-10 16:18



De virkelige hård ramte urolige børn, kom så i specialklasser--- disse klasser er af sparehensyn blevet nedlagt i de fleste kommuner - gad vide hvordan det kommer til at gå efter sommerferien, når de kommer tilbage til deres oprindelige klasser igen

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 04-08-10 19:32



Jeg synes det mest utrolige er at ingen tager fat i forældrene når barnet er i børnehave. Det er forældrenes skyld at barnet er utilpasset så det må være forældrene der skal på kursus og lære at tage vare på deres børn. Det hjælper ikke at overlade ansvaret til samfundet.

Vi skulle indføre duelighedstests af fremtidige forældre, dem som ikke klarede testen, de skulle ikke have børn. Men det er ønskettænkning.

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 04-08-10 19:35

Sjovt nok granner, så er der jo mange, der melder sig til kurser og træning, når de får hund. Når det drejer sig om børn, så går vi ud fra, at det kan vi alle sammen klare. Det ligger vel i sagens natur, at vi ved, hvordan vi skal håndtere vores børn?
Ofte er hundene mere velopdragne end børnene er


Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 04-08-10 19:44



Citat
Jeg synes det mest utrolige er at ingen tager fat i forældrene når barnet er i børnehave


Det gør der skam også,.... endda også i vuggestuen/dagpleje, men forældrene reagerer ikke, de skal jo passe deres karriere og fritidsinteresser (selvfølgelig ikke alle, må jeg lige pointerer)

Forældrene ved jo også ofte den er gal,(men vil ikke indrømme det) men synes det er andres opgave at opdrage, for hjemme er der ikke noget galt siger de .... og så er der de forældre der helt har opgivet

Jeg tror, men tryk på tror... så er der alt for mange børn der for diagnosen damp, uden at have det, men så er der jo en undskyldning for børnenes opførsel

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 04-08-10 20:09



Ja det er skruen uden ende. Men hvorfor indfører man ikke i skolen et fag der forbereder de unge på at blive forældre. De lærer så mange ting, men det mest basale lærer de ikke, hvordan takler jeg mit familieliv. Hvordan opdrager jeg mit barn. Hvad er barnets behov.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 04-08-10 21:06




Citat
Men hvorfor indfører man ikke i skolen et fag der forbereder de unge på at blive forældre.


Citat
Læreren skal ofte bruge 20 min af hver time på at nusse de utilpassede, bare så de kan sidde stille.


Derfor.... og forøvrigt så burde det slet ikke være et problem, hvis bare de var opdraget

Bortset fra det, da jeg gik i skole havde man et fag, der hed spædbørnspleje.... men det er jo langt fra nok, for lige med spædbørn har man jo sundhedsplejersen

Idag er børn i trodsalderen lige til de bliver teen-agere..... den undskyldning er lige så brugt som damp

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 05-08-10 07:30

Nordsted, Jeg synes jeg møder voksne mænd, der aldrig er kommet over trodsalderen




Kommentar
Fra : granner01


Dato : 05-08-10 08:25



pifo

Dem har vi alle mødt. Der er et par stykker af dem.

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 05-08-10 08:26

Blandt andet i jagttrådene, ikke sandt Granner?


Kommentar
Fra : granner01


Dato : 05-08-10 12:24



Jo der er vi helt enige. Folk som ikke kan opføre sig ordentligt.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 05-08-10 13:08



Hvor mon Prio blev af?

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 05-08-10 13:21

Tja, måske synes Prio, at VI blev for meget af det gode?



Er vi mon også blandt de uopdragede?

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 05-08-10 23:13



Hvordan kan vi blive de uopdragne når vi ikke fører hetz mod hinanden men forsøger at diskutere et meget relevant samfundsproblem.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 05-08-10 23:50

Citat
Hvordan kan vi blive de uopdragne når vi ikke fører hetz mod hinanden men forsøger at diskutere et meget relevant samfundsproblem


En her i tråden kom for skade at nævne jagtforummet, den afdeling kan jo få mange op i det røde felt


Godkendelse af svar
Fra : prio


Dato : 08-08-10 15:45

Tak for svaret Nordsted1.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste