---

Jeg fylder i dag 58 år, er født i 1945 - Danmarks - og min mors befrielse, så se så at få lys i vinduerne, hvis I har glemt det!!!!
Den værste fødselsesdag i mit liv, startede i morges, da min eneste datter (35 år) ringede for at sige tillykke. Jeg kunne straks mærke, at det var ikke, som det plejede. Hun fik fremstammet et "TILLYKKE, FAR", men jeg kunne høre i hendes stemme, at hun græd, det gjorde hun også. Hun fortalte mig så, at hendes mand, min svigersøn (34 år), som har en meget stor stilling, og tjener familiens penge (mange) - havde fundet en anden.En 10 år yngre pige, som han agtede at flytte sammen med, i det pragtfulde hus de bor i nu, et sted i Nordsjælland. Selvfølgelig er min datter, sammmen med mine 2 børnebørn (7 og 3 år) ulykkelig. Hun arbejder som lægesekretær på et hospital, og er samtidig, fornylig - igen gået ned i arbejdstid - for at kunne passe de 2 børn, da min svigersøn - som jeg indtil i dag har holdt utroligtmeget af, rejser meget. (Til udlandet, hvor han har truffet den "NYE DAME".
Ikke nok med det, 10 min. efter, at min datter havde ringet, og fortalt mig den dårlige nyhed, ringede min mor (som har fået konstanteret kræft), og fortalte mig det samme. Det var OK.
Samtidig fortalte hun mig, at hun i fredags, havde sagt til sin læge, at hun ikke ville gennemgå flere operationer eller behandlinger. Min mor er ung i forhold til mig, da hun kun var 16 år, da hun fødte mig. Så hun forventer - ifølge lægerne - at leve max. 1 år mere.
Det er/var en fødselsdag sam jeg aldrig vil glemme.
Jeg er meget ulykkelig, specielt fordi min datter bor i Frederikssund og min mor i Hillerød, så man/jeg smutter ikke lige bare fordi, der er problemer, da jeg også har et arbejde, som skal passes.
Jeg håber, nogen af jer kan komme med et godt råd, om hvad jeg skal gøre? Hvad kan jeg stille op? Hvor meget skal jeg blande mig?

Den meget ulykkelige
(meget ulykkelige)

---

Støt din datter så meget du kan, og har mulighed for, det vil hun have brug for. Det er virkelig synd for hende. Hun har brug for al den hjælp og støtte fra familien hun kan få.
Din mor synes jeg at I (hele familien) skal være meget sammen med, nu hvor hun ikke har så megen tid tilbage (bliver helt trist af at skrive dette her indlæg). Prøv at lokke hende til at flytte tættere på jer/dig, så i kan få mere tid sammen. Det er nu, man finder ud af hvad man ike har nået sammen, og så får man måske dårlig samvittighed, selvom det er jo ikke ens skyld. Så få lavet noget sammen, og lav evt. noget sjovt, så I kommer i bedre humør, og tænker på noget andet.
Ved godt dette måske ikke hjælper så meget, men jeg ville vise min medfølelse.
Og havd din "Svigersøn" angår, så må man sige at der ikke er meget mand, og stolthed tilbage i den "mand", når han går fra en kone og 2 børn.

Hader når man skal høre sådan noget, man ønsker der var noget man kunne gøre.


Med venlig Hilsen - Peter

---

Hej Frankieboy.

Det var noget af en fødselsdag / gave at få.
Det værste ved at læse dit indlæg er, at hvor gerne jeg end ville hjælpe dig, er det mig ikke muligt. Disse situationer som du er i nu, er den slags, hvor man kun kan vise medfølelse. Det er ikke praktisk muligt at gribe ind og forandre noget. Men et trøstende ord med på vejen, kan da give dig en følelse af, at andre tænker på dig, og ønsker det bedste for dig og dine.

Historien med din datter og svigersøn, er næsten en klassiker. Den er i hver tilfælde set så ofte, at der er skrevet tykke bøger om det. Personligt tror jeg ikke det bringer noget positivt ind i forløbet, at du blander dig, hvor meget du end har lyst. Hun er jo stadig din lille pige, men jeg tror at det bedste du kan gøre er at støtte din datter i de beslutninger hun nu vælger, når chokket har fortaget sig.. Det er lige nu hun er mest sårbar, men jeg synes erfaringen siger, at kvinder hurtigt sublimerer deres sorg til noget handlekraftigt, og ”vi skal nok klare det her”.
Hun har brug for din trøst, og måske praktisk hjælp (økonomi) indtil hun ved hvor hun står og har formentlig brug for den tryghed og varme det giver, at mærke at der stadig er nogen der holder af hende og børnene, noget hun kan regne med.

Jeg vil holde her Frank, men hvis jeg havde været troende, ville jeg nok be’ Ham om at hjælpe dig og din familie.

Jeg tænker på dig

De bedste hilsener
Ram

---

Har netop nu pustet lysene ud - og selvom jeg er så ung ( ) som jeg er - er det en tradition jeg værner meget om.

Ak ja franksp - tænkte da jeg læste dit indlæg tænkte jeg : " Life is a bitch " !!!
Men jeg synes som Peter skriver : Kan du ( din familie ) ikke finde et rart sted din mor kan bo i nærheden af jer, så I kan få bedst muligt udbytte at den sidste tid sammen.

Og det næste jeg har at sige er : ( og det kan din datter ikke bruge til noget lige nu ) men hun er bedst tjent med det - det stod åbenbart ikke skrevet i stjernerne, at hun skulle blive gammel sammen med sin mand, og nu da det er bristet - må man konstatere, at han jo ikke lagde så meget i det han havde sammen med hende, og deres børn ( synd for ham at han ikke ser at det er en af livets store gaver han vender ryggen !!!!!!!). Med det mener jeg på lang sigt er det egentlig ham der mister, og ikke jer. På lang sigt.

Jeg har ikke glemt dine børnebørn - der kommer en streng tid for dem osse med en mor der er ked af det, en far der bruger sin tid på den nye dame osv osv.
Men din svigersøn elsker sine børe på lige fod med din datter.

Der kommer mange svære dage for jer i tiden der kommer, men husk I har hinanden og det er der ingen andre ting der kan måle sig med.

Venlige tanker fra Karina

---

Hej Frank;

Selvom din datter er en "stor" pige, så er det nok lige nu, at hun har behov for at have sin Far.
Selvom det måske ikke er helt nemt for nogen af jer - så prøv om I ikke begge; både din datter og du; kan få et par fridage, så I kan være sammen. Sådan et par dage sammen i naturskønne Odense, hvor I kan gå nogle gode ture langs f.eks. Odense Å - og roligt få snakket sammen - kan gøre underværker.

Med hensyn til din mor, så er det straks meget værre. Som Peter ganske rigtigt skriver, så skal Du/I forsøge at få flyttet hende tættere på. Selvom tiden er knap; og man altid har haft det godt med hinanden; så er den vigtigste tid foran jer allesammen. Få mest muligt ud af tiden sammen, så I er sikre på at I når at sige alt i har lyst/behov for til hinanden. Ignorér alt andet - og alle andre - og koncentrér jer om hinanden.

Med hensyn til din "svigersøn" - så fortjener han ikke at være nogens svigersøn - det er han overhovedet ikke god nok til. At han tjener mange penge gør ham ikke til et over-menneske, som kan tillade sig at behandle et andet menneske som han har behandlet din datter. Med en sådan opførsel, så har han ganske simpelt ikke fortjent din datter.

Selvom det på mange måder er vanskeligt at hjælpe i den situation du står i, så kan det ind i mellem også have en fordel at tale med andre om tingene; præcis som du gør nu.
Skulle du få lyst til en anden form for snak; så lad endelig et ord falde.

Med venlig hilsen

Søren

---

hej frank
tilykke med dagen aligevel.. jeg tænder sku' et lys for dig!!

"keep the faith"
Andre'

---

Der er dage der syntes næsten ubærlige og ikke til at komme over. Jeg ved ikke om jeg er den rette til at give gode råd, for det er alligevel sjældent at nogen retter sig efter dem. Specielt ens børn i forbindelse med skilsmisse utroskab og lignende. Du kan nok ikke være til megen direkte hjælp - den slags må man klare selv.
Men vær parat med et øre og en skulder, og bland Dig kun når Du bliver opfordret til det.

Din mor kan Du derimod være noget for, og være med til at gøre hendes sidste tid god og positiv.
Jeg mistede min kone p.g.a. den samme modbydelige sygdom, og plejede hende selv det sidste år, indtil jeg sad og holdt hendes hånd da hun udåndede hjemme kun 59 år gammel.
Det var et mærkeligt år, hvor vi kom tættere på hinanden end nogensinde før, og jeg ser tilbage på det som noget meget smukt i mit liv.

Vi talte ikke meget om sygdommen - den kunne der jo ikke gøres noget ved. Men vi prøvede at opleve så meget sammen som muligt, og for hende betød det meget når familie og venner kom på korte besøg (uden at snakke om sygdom)
Nærhed og tryghed er nøgleordene.

Min dybeste medfølelse
Rfou

---

Har ligesom de andre svært ved at sætte ord på. Verden er ikke altid nogen god legeplads.
Når din datter ringer af sig selv og fortæller, kan du roligt "blande" dig..med støtte. Giv hende ret, når hun synes han er et dumt svin, men bagtal ham ikke for meget,- hun skal kunne se sig selv i øjnene når hun kommer i tanke om, at hun har været glad for ham. Urimeligt mange mennesker bliver skilt,- men denne måde din exsvigersøn in spe har valgt, er dog en af de mere ucharmerende.
Din datter har fået dyre lærepenge,- hustruen, der går mere og mere hjemme, passer børnene, ender med at have for lidt at byde på til den åh-så kulturelle og globale mand. Det er svært at sige noget positivt om sådan en fyr, der selv har været med til at sætte dagsordenen.
Har din mor nogle ønsker til, hvordan fremtiden skal forme sig? Ønsker hun mere støtte end den hun har fået hidtil? Samværet må ikke blive kunstigt, selvom og fordi hun har fået en så trist diagnose. Måske ønsker hun at blive hvor hun er, hvor hun har venner m.m.
Inviter datteren og børnene på besøg, hvis hun overhovedet har mulighed for at få et par fridage.
Vi har et ordsprog i vores familie der lyder således: Noget går over for at noget nyt kan komme til...fugl fønix princippet. Selvom man ved, hvad man har, ved man ikke om man i virkeligheden kan få noget bedre.
Tanker og medfølelese herfra. Få din datter på besøg, drik et par flasker rødvin, tal og græd.
Kærlige hilsener, Christina.

---

Tillykke med dagen Frank.

Ret dårlige nyheder at starte en ellers god dag på.

Det er gruelig træls med sådan noget skilsmisse-noget. Kender selv turen. De virkelige tabere er til en hver tid ungerne. Så pas godt på dem.

....men Frank, idet mindste ser det ud til tæskegodt vejr (ihverttilfælde her hvor jeg sidder).

Så keep smiling, ikk'?

---

Det er jo ikke første gang, man hører den historie at manden finder en yngre model, og det er jo nok svært at blande sig.

Du skriver selv du har holdt utrolig meget af din svigersøn, (var det rent menneskeligt eller fordi du så op til ham fordi han tjente mange penge??), syntes du fokuserer meget på hvor velstillede de var.
Her hører vi jo kun historien fra den ene side, og der skal som regel to til at danse tango!!!

Livet er noget lort ind imellem, og man kan s.. have svært ved at se noget positivt, når det hele kommer på engang.

Du ønskes held og lykke med din mor, og håber hun trods alt får en god lang tid endnu, hvor i støtter og hjælper alt det i kan

med venlig hilsen
Bantam

PS tillyke med fødselsdagen

---

Duøhhh Frank, hvad gjorde du ved dit garagetag???

---

sender også de bedste lykkeønskninger til dig Frank. Og noget af min bedste optimisme. Jeg har fået og mistet meget i mit liv..og aligevel er livet noget af det dejligste jeg har. Når jeg mister det!....er det jo lige meget ikke?. Men du har stadig dit liv og lev det så godt du kan.
Mange knus og kram
Sus

---

Hej, ulykkelige Frank..
DU er rask, Du har et godt arbejde og formodentlig en sød kone. Du har i hvert fald en datter og to søde børnebørn, som du elsker. Og Du har trods alt fået lov til at have din mor til du blev 58! Ulykkerne vælter ned over din familie lige nu, men Du har trods alle ulykker mange gode grunde til også at være lykkelig. Og det er de positive ting, som skal give dig styrke til at bære, at din datter selvfølgelig er ulykkelig. Det er vigtigt, at du passer på dig selv og fortsætter dit liv. Så kan du bedre være der for dem, der har brug for dig. Hverken din datter eller din mor har nogen gavn af, at du lader dig oversvømme af sorg over deres problemer.
Jeg ved jo ikke, hvor du bor, -der er jo ikke så langt fra Hillerød til Frederikssund, så formodentlig bor du længere væk, f.eks i Jylland?? Men telefonen er jo opfundet. Og det vigtigste, du kan give din datter og din mor lige nu, det er den omsorg, der ligger i at LYTTE til dem. Ikke at "redde" dem, eller løse problemerne for dem, det kan du alligevel ikke. Men lyt, og prøv på at forstå, hvad de vil og hvad de siger, og bak dem op i det. Ikke for mange "Gode Råd". -Bare lyt. Ved at lytte bliver du efterhånden også klar over, hvor meget hjælp, de ønsker fra dig...
Kærlige tanker fra Birgitta.

---

Pu ha sikke en dag ;o(

Det er et meget trist indlæg og så på en gang/dag Jeg støtter mange af de andres indlæg omkring din datter støt hende og vær der for hende så meget du kan og hun har brug for, snak ikke ned om din tidligere svigersøn selv om du pt hader ham for det han har gjort/gør det kan jo være at han kommer på bedre tanker og finder ud af hvad han mister og du så skal se ham i øjnene igen fortæl ikke din datter hvad hun skal men hjælp hende til at finde hendes egen vej frem i tiden lad hende træffe hendes egen valg

hvad angår din mor er det nok lidt hen efter det samme støt hende i de valg hun har taget, der er en grund til det selv om det er svært at forstå for os/dem som bliver efterladt prøv om det ikke er muligt at familien bliver samlet lidt oftere tag evt overlov senere til at passe hende hvis der bliver behov for det

ved ikke om det er råd som kan bruges men gid man kunne hjælpe på en eller anden måde brug dine venner til den støtte du har behov for det er derfor de er der græd ud ved deres skulder tit hjælper det bare at få det ud og snakke med nogen om det

mange kærlige hilsner Jesper med et ønske om alt godt fremover

---

Jeg kan ikke sige ret meget andet end det de andre har sagt.
Og jeg kan lige så lidt trøste som du kan lige nu. Dog et lille råd. Oplevelsen og situationen vil blive og bør også genfortælles igen og igen. Det hjælper ikke men det kan måske være starten på at komme lidt videre.
Hilsen Eyvind.

---

Tak for svaret ZeroXP.
                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.