/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Jeg er synderknust af sorg...
Fra : molokyle
Vist : 1720 gange
50 point
Dato : 14-04-10 21:20

Jeg har idag mistet mit aller kæreste kæledyr ...min lille Syd-Amerikanske papegøje BERIT:
http://www.cssboxing.com/temp/berit.jpg

Det var min egen uforsigtige skyld, at den slap ud af lejligheden og fløg væk.....
..men hold kæft; hvor er jeg ked af det
Hvor'n fa'en ka' man dog bli' så glad for sådan et lille møgkræ, som bare sked ud over det hele og gjorde sig til herre over hele hjemmet?
For fanden da ... noget lort. Jeg savner den helt vildt meget
Nogen der har et par trøstende ord?

</MOLOKYLE>



 
 
Kommentar
Fra : thyfoon


Dato : 14-04-10 21:38

Monokyle følger med dig ja jeg kender det alt for godt. Håber dn kommer tilbage elsker man sine dyr så gøre det sq ondt når de er væk på den ene eller anden måde

Kommentar
Fra : Christa.N


Dato : 14-04-10 21:47


Det er trist at læse !
Jeg ved ikke noget om papegøjer, om de kan klare den temperatur vi har om natten nu o.s.v. ?

Du bliver nødt til at efterlyse Berit i dit kvarter (gerne med dusør) alle de steder du kommer, Netto, biblioteket m.m. Måske har den fundet ly eller nogen har fundet den......

Vi mennesker kommer til at holde af vores dyr, fordi de bliver en del af familien, sådan er vi. Folk der ikke har det sådan, er ikke normale BASTA !!!

Jeg håber det bedste og sender et trøsteknus til dig.


Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 14-04-10 21:58


Citat
Nogen der har et par trøstende ord?

Ved ikke om jeg kan trøste dig,molokyle.Men jeg kan sagtens fornemme hvordan du har det.
Jeg husker det som igår,skønt det vel er 15 år siden,vi fik aflivet "Nuser". Nuser var vores allesammens elskede lille marsvin.Om aftenen,tog vi den ud af sin kasse og ind i stuen,hvor vi hængte en tæppe op over ryglænet på sofaen.Så lå den derinde og hyggede sig med sine tomater.Den kunne høre når køleskabsdøren,i køkkenet blev åbnet.Så vidste den at der var tomater på vej,og så peb den af glæde. Desværre fik den nogle knuder på maven (kræft) og vi var nødt til at få den aflivet.Jeg husker tydeligt,da vi kørte den til dyrlægen.Min kone sad med den,pakket ind i en håndklæde.Og den rørte sig ikke under hele turen.Sad bare og kiggede op på mig,med sine klare øjne.Jeg tror den forstod,at dens sidste time var kommet.Jeg kunne ikke selv bære den ind til dyrlægens sprøjte.,det måtte konen gøre. Huset virkede utrolig tomt,lang tid efter.
Æret være "Nusers" minde. Den berigede vores liv.


Mosebaek.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 14-04-10 21:59



Kæreste Molo, hvor jeg dog føler med dig.... og kender din sorg over at miste et kæledyr alt for godt

Jeg kan desværre ikke trøste dig - gid jeg kunne -

Nu går du fluks igang med at hænge plakater op på samtlige lygtepæle på hele Ama'r, - print et billede med beskrivelse, sæt i en plastiklomme -og håber nogle har set ham.

Måske du på pc'en også kan finde en papegøje med lyde der minder om hans, (og måske du også kan sige lidt til ham)- afspil for åbent vindue, det kan da være han hører det og bliver nysgerrig.. jeg ved det ikke, men jeg ville prøve

Berit kom så hjem til din far, du er meget savnet!!!

Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 60 point
Dato : 14-04-10 22:00

Du må ud og lede efter den når det bliver lyst i morgen.

Hvis den er meget tam, er det muligt du kan kalde den til dig.

Ellers efterlys den ved at hænge sedler op i lokalområdet og i butikker i området.

Tjek om den bliver fremlyst evt. på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside og lignende steder.
Der kan du også selv efterlyse fuglen.

Jeg tror sagtens den kan klare sig i nogen dage ude, som vejret er nu.
Det sværeste for den bliver at finde mad.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 14-04-10 22:05

thyfoon -> Ja, man håber jo altid at den dukker op igen ...et sted?

Christa.N -> Det er er huleboene Syd-Øst-Amerikansk højlandspapegøje. Den furagerer på frugt, nødder og frø i lavlandet (dalene) om dagen i 20-30 graders varme, men overnatter i klippehuler eller hule træer i ned til 20 graders FROST om natten, så nattemperaturen er intet problem, så længe det ikke regner eller blæser.

Jeps... mit håb er også at den finder 'nogen' som tager sig pænt af den (..den er MEGET tam og kærlig over for ALLE,), men vi har jo desværre også herboene 'vandaler' som f.eks. Spurvehøg, skader og krager ...der alle vil gøre kort proces med en sådan 'drengerøv' af en selskabspapegøje.

Det er/var sådan en svend: http://web.gvdnet.dk/GVD001448/blokindet.html

..men tak for 'knuset' anyway ..det var sgu tiltrængt

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 14-04-10 22:10


Citat
Hvor'n fa'en ka' man dog bli' så glad for sådan et lille møgkræ,

Jamen dog molo...hovr er det synd for fuglen ....nåå ja og dig også.
Men du spørger hovrdan man kan blive så glad for sådan et møgkræ ???
Du er jo et bløddyr molo...derfor.
Med andre ord er du i besiddelse at det vi kvinder kalder følelser.
Men jeg lider med dig ...og fuglen.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 14-04-10 22:11

Mosebaek -> ..og tak for DIN historie. Så er man ik' så alene med sin sorg.

Nordsted1 & dova -> I kan tro jeg har sat 'himmel & jord' i bevægelse, samt involveret alle i lokalområdet.
Ps. Den med; "Dyrenes beskyttelse" var et godt tip, som jeg vil følge op på
Takker
</MOLOKYLE> ...som stadig 'håber'.

Kommentar
Fra : thyfoon


Dato : 14-04-10 22:15

Mono her kan du læse om mine forældres papagøje jeg holdt af det dumme Dyr http://www.fyens.dk/article/1008858:Odense--Kurt--du-er-en-skrubbe---jeg-elsker-dig
Den kom tilbage efter en månden men min teori var er at det ikke var mine forældres papagøje der kom hjem den havde ændre metalitet og var agrasiv så har været turen igenne og ja mæn græder også over dyr. Xer finger for sig min ven

Kommentar
Fra : malmin


Dato : 14-04-10 22:17


Også stor medfølelse fra min side. Jeg elsker mine kæledyr alt for højt.

Lad endeligt vinduerne stå åbne i nat. Jeg kender personligt en, hvor papegøjen også fløj ud ad et åbent vindue. Hun lod alle vinduer stå åbne, og næste morgen sad papegøjen på sin pind i sit bur. Det var en papegøje der plejede at flyve frit i stuen, men efter den alt for store frihed i den store verden, gik der mange dage, før hun kunne papegøjen ud fra buret igen.

Så der er også håb for din kære Berit

Mange medfølende hilsener malmin

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 14-04-10 22:20

@thyfoon.
En skøn fortælligg.
Det er jo næsten som i et eventyr....alt ender godt.
Dejligt det gik godt.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 14-04-10 22:24

malmin -> NU står altandøren på vid gab resten af aftenen/natten, så jeg kommer sikkert til at fryse ad hækkenfelt til, men skidt pyt... hvis bare 'kravlet' kommer tilbage
</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 14-04-10 22:26



Åh hvor gør det ondt at læse din historie Mosebaek... det er kun to måneder siden jeg mistede mit lille svin, og selv nu kan jeg tage mig i at købe agurker og kikke efter mælkebøtter (nej jeg kan ikke bare give det til kaninerne, de vil ikke ha' det)

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 14-04-10 22:28



Så kan Malmin få skylden hvis du bliver forkølet, og ikke jeg.........afspil nogle papegøjelyde og kald på ham, imens vinduet/døren står åben

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 14-04-10 22:30


Nu løber hjertet over med mig, og jeg bliver nødt til at forevige "Nuser".
http://peecee.dk/upload/view/238609

Det er vel lidt for teatralsk,at sige det er som at miste et barn.Men man bliver ialtfald mærkelig tom indeni,når man mister sit kæledyr.Held og lykke til at den bliver genfundet.


Mosebaek.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 14-04-10 22:34

Jeg gør mig nu ikke det store forhåbninger malmin. Jeg bor i etagebyggeri hvor den ene gade ligner den anden ...omgivet af villakvarterer. Det er en ungfugl (ca. 11 måneder, hvoraf jeg har haft den fra 'spæd' i ca. 7½.) og den tilbragte hele efteråret i sit bur, ...med 'hule', ude på altanen, hvorefter den har levet indendørs. Siden midten af december har den om dagen fløjet frit i stuen. Den gik selv i seng og hoppede ind i 'hulen' (..en ombygget mikroskob-kasse i birketræ) når det blev mørkt. Så lukkede jeg lågen til buret og der blev først åbnet igen, når jeg kom hjem om eftermidagen. Den vågnede først op til dåd ved solopgang ...eller når jeg tændte lyset om morgenen.

KOM HJEM BERIT ...jeg savner dig!

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 14-04-10 22:35



Mosebaek... skal vi ikke sige, at vore to små elskede marsvin er sammen og har det rigtigt godt, det vil da trøste mig lidt



Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 14-04-10 22:37




Citat
Jeg bor i etagebyggeri hvor den ene gade ligner den anden ...omgivet af villakvarterer.


Jamen Molo, det er jo også derfor jeg foreslår dig at finde nogle "Berit" lignede lyde på pc'en og også dig selv sige noget --- afspil det for åbne vinduer

Og så håber vi alle at Berit finder hjem, og det hurtigt muligt

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 14-04-10 22:41


Jo,jeg håber det samme,Nordsted1. At de er i paradiset,med masser af tomater.

Jeg husker endnu,når den kravlede op ad min mave og slikkede mig på kinden.
Dette kære lille kræ.

Mosebaek.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 14-04-10 22:47



Mosebaek... så kan de deles, Nuser får tomaterne, og Svinet får agurkerne... jeg har stadig svært ved at åbne køleskabet, forventer at der kommer lyde inde fra stuen... han kunne nærmest gå armgang, når jeg kom forbi

Men jeg trøster mig med at han blev gammel, selv om det er svært at finde trøst....først i går smed jeg hans bur ud

Når man lukker glæden ind, så kommer sorgen også... men var jeg ikke allergisk overfor marsvin, havde jeg fluks købt en ny, for selv om to dyr ikke er ens, så kommer man alligevel til at holde af en ny

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 14-04-10 22:53

Nordsted1 -> Den 'lystre' navnet: BERIT, men 'snakker' mest med skaderne, hvilket bekymre mig en del ..og er iøvrigt særdeles glad for øl og rødvin
..som om det sku' undre no'en ..med tanke på den 'opdragelse' den har fået
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 14-04-10 22:58


Citat
så kan de deles, Nuser får tomaterne, og Svinet får agurkerne...


En god løsning.

Jeg ved godt nogen grinte dengang og sagde: Herregud det var da kun en marsvin.Sandt nok.
Men det var VORES marsvin.Et familiemedlem.Og man bliver sku glad for sådan en lille væsen,med alle dens små lyde og bevægelser.
Vi har aldrig haft dyr siden.Ingen kan afløse "Nuser".

Mosebaek.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 14-04-10 22:59

Ps. Dette var dens yndlingsnummer:

Den pibbede altid højlydt med og spankulerede stolt frem og tilbage på mit tastatur, når dette nummer tonede frem på skærmen.
Åeh... den kære lille fugl
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 14-04-10 23:04



Jamen, så er det da det nummer du skal spille for fuld skrue, og åbent vindue, du kan altid undskylde overfor naboerne sammen med Berit en anden dag

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 14-04-10 23:12

Jeg har lige snakket med ham jeg købte den af. Han bor kun få kilometer herfra i Kastrup.

Han har ca. 500 (FEMHUNDREDE) påpagøjer af enhver art i store voliere i sin kolonihave. Han siger at den måske vil finde tilbage til sit fødested og tidligere bofæller, så han vil også holde et skarpt øje med om den sku' dukke op en dag. Han sagde endvidere, at den med garanti IKKE flyver om natten, så altandøren ku' jeg godt lukke igen til det bli'r dag.

Jeg kan IKKE 'narres' med en anden fugl, for jeg kender dens specielle hovedtegninger, så glem alt om, at han sku' gi' mig en anden fugl ...for at trøste mig.

Håbet er lysegrønt og livet går videre, men NU går jeg altså til køjs og prøver at finde lidt hvile og ro.

Jeg ska' nok holde jer orienteret ..hvis han sku' dukke op ...BERIT altså.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 14-04-10 23:21


Vi skal på Christianshavn,på besøg.Og bo i kolonihavehus på Kongelundsvej,om fjorten dage.
Så vil jeg ha`ham (og dig) i tankerne.


Mosebaek.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 14-04-10 23:27



Vi følger meget gerne med...og håber det bedste

Håber du får sovet bare lidt i nat

Hvis Berit finder tilbage til sit "barndomshjem" mon så ikke det er pga lydene??

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 14-04-10 23:52

Kæreste molo!

En kæmpe trøstekrammer fra mig!

Jeg har heldigvis ikke prøvet at miste et kæledyr, men kan levende forestille mig, at jeg ville gå i spåner!

Det første, jeg tænkte, da jeg læste dit første indlæg, søde molo var, at han sikkert finder hjem igen - det er jo en klog fugl. God idé med hans "nummer", og alt det andet.

Sender dig varme tanker og håb!

Lad endelig rødvinen og øllen stå fremme, når døren står åben

Kommentar
Fra : chicapigen


Dato : 15-04-10 00:37

jeg føler med dig molo , jeg mistede selv min dejlige hund for 10 måneder siden . hende havde jeg haft i 12½ år .

jeg håber BERIT kommer hjem igen til duften af rødvin og øl ,


chicapigen

Kommentar
Fra : the1best


Dato : 15-04-10 08:39

Stakkels dig, jeg føler med dig og sender dig lige et trøstekram.


the1best

Kommentar
Fra : Stouenberg


Dato : 15-04-10 11:17

- det er synd for dig Molo, men tiden læger osv....

En af mine venners kone forsvandt engang. I starten var han ikke til at komme i nærheden af; men efter 3 dage var han "den go'e gamle jas igen".
I dag påstår han hårdnakket, at hans opførsel alene skyldtes skræk for at hun skulle dukke op igen!!!

Håber at Berit kommer hjem, ellers få en Flemming og lær ham at drikke øl, så har du en ven for livet...

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 15-04-10 14:33

Citat
I starten var han ikke til at komme i nærheden af; men efter 3 dage var han "den go'e gamle jas igen".




Det er nu synd for Molo...ja det er .

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 15-04-10 15:40



Du kan få al den medfølelse du har brug for fra mig. Bare føl løs. Det er så syyyynnnd for dig.

Og jeg har set mennesker bryde sammen når en undulat døde. Så du er ikke alene.

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 15-04-10 15:55

Selvfølgelig MOLO, bliver man ked af at miste et husdyr, jeg selv havde det med en 4 år gammel hund, som jeg blev nød til at aflive.
Mit råd, anskaf dig hurtigst en ny.

ellebye

Godkendelse af svar
Fra : molokyle


Dato : 16-04-10 09:37

Tak for 'tippet' dova.
Berit er nu efterlyst på Dyrenes Beskyttelse's hjemmeside.
..og dermed kan alle I nysgerrige Kandu'er læse min bopælsadresse.
Mit mobil tlf. er også oplyst på siden ...så nu er der frit slag for telefon mobning
Det bekymrer mig nu ikke stort i forhold til hvor lykkelig jeg ville blive hvis Berit sku' bli' fundet og igen komme hjem til 'far'...
Iøvrigt skal I alle have en stor TAK for deltagelsen
Det trøstede mig virkeligt
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 17-04-10 00:02

Krydser alt, hvad krydses kan!


Krammer

Kommentar
Fra : casper123


Dato : 22-06-10 20:59

jeg kender det også jeg mestede min hund siste sommer jeg var ulykelig den var der nemlig altid den blev 14 år gammel

og det er synd for dig det er jo noget der forsvinder inde i en

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste