|
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 09-02-10 12:03 |
|
Sådan en solsort har jeg også.. sådan en tyran
Er det af angst for solsorten? JA
Eller er er det bare deres naturlige adfærd?? JA
Mine forældre går mere op i fuglelivet end jeg, og de serverer udover ristet havregryn, også solsikkefrø, hvede, og blandinger, de har alle slags fugle, men også en solsort der ødelægger meget af glæden ved at "holde" fugle
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 09-02-10 12:20 |
|
Er der forøvrigt andre end jeg, der har lagt mærke til at nogle af fuglene er begyndt at opfører sig som om det er forår
Jeg har set en gråspurv med redemateriale i næbbet (måske det slet ikke er til en rede men hulmursisolering)
Men jeg har også set duer og gråspurve der "holder varmen"
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 09-02-10 12:34 |
|
"min" solsort spiser også æbler, men lige så snart den opdager de små fugle i fuglehuset, flyver han lige en runde og skræmmer dem væk.. bare for at spise videre af sit æble
Jeg har også fået en lidt størrer fugl, den sidder i hækken, hvor jeg ikke rigtigt kan komme til at se den, og min kikkert er sneet inde i campingvognen, det er altså rigtig ærgeligt
Den har næsten samme størrelse som solsorten, men er meget lys, og vist hvid på maven.. nogen der ved hvad det er for en??
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 09-02-10 12:52 |
|
Jeg har FEM solsorte, der slås om maden. Og mit fuglehus er bare sådan et lille rundt et.
--Og jeg har et par små rødhalse, en del mejser og spurve iog bogfinker. Og selvfølgelig de store skader og duer. Og to egern.
Nu, hvor sneen dækker alting, så har jeg sat en bakke ned på jorden. Og i den lægger jeg halvdelen af foderet. Plus de udskårne æbler.
Så nu er det meget sjældent, at jeg ser solsorte oppe i fuglehuset. De vil helst hoppe rundt på jorden.
Foderet er Rema1000's fuglefrø. Det er den bedste blanding og uden så meget "fnuller".
Og så tilsætter jeg havregryn og afskallede solsikkekerner (dem jeg bruger til salat og brød) og en knust fuglekugle uden net. Så hakker jeg en god skive rent svinefedt i blandingen.
Og til allersidst skærer jeg 1-2 skiver hjemmebagt grovbrød med nødder , smører dem med fedt og mikrobølger dem et øjeblik, så fedtet fordeler sig i brødkrummen. Og skærer det i tern og blander det i kornblandingen.
Hvis æblerne er for sprøde og friske, så skærer jeg dem lige over et par gange og giver dem et minut i mikroovnen. Så er de rigtig meget "solsortevenlige".
Fuglene sidder udenfor mit køkkenvindue og kikker utålmodigt ind når jeg vasker op og laver mad til dem om morgenen. De VED hvornår det er spisetid.
Jeg tror det betyder ret meget at maden bliver serveret på samme tid hver dag. For fuglene har ikke "råd til" energimæssigt at flyve alt for meget rundt og søge efter mad i øjeblikket.
--Derfor fodrer jeg dem også om sommeren. Bare uden fedt og i knap så store mængder.
| |
| Kommentar Fra : piaskov |
Dato : 09-02-10 13:02 |
|
Hej svend.
Citat Der er også mange små musvitter, men de kommer kun et kort øjeblok,
snuppet et frø, og flyver lynhurtigt op i et træ i nærheden. |
Det er i hvert tilfælde helt normalt.
Vores musvitter henter bare et enkelt solsikkefrø og tager flugten til det nærmeste træ hvor de hygger sig med det. Hurtigt tilbage igen efter en ny forsyning.
Det gør musvitter bare.
Vores solsortepar som har "boet" i vores have gennem de 3 år vi nu har boet her jager også de andre småfugle væk.
Vi er begyndt at lægge foder ud mange steder i haven og det har hjulpet en del.
Vores have er godt nok ikke kæmpe med det går da trods alt.
En god ting er at vi også lægger øbler ud som er skåret i stykker...fordelt over mange kroge i haven sammen med solsikkekerner og havregryn giver det noget mere ro blandt alle vores fugle.
Jeg fik ryddet mit skab forleden dag for rester der var tilovers fra julens bagværk....så som rester af nødder osv. De blev også knust med en kødhammer og lagt ud. Der gik ikke mange sekunder før der var gjort has på det og jeg kunne jo ikke bruge det så det er godt det gør gavn.
Gammelt brød ryger samme vej også fordelt over mange steder .
Så prøv at smide/lægge forder ud fordelt så skal du bare se.
| |
|
Jeg må vist indrømme min fejl med et centralt, stort fugle hus.
Jeg prøvede først med en billig mix blanding: "Nature for all season",
men solsikkefrø er langt mere populær...
Mine æbler fik jeg lavet til most, det kan jeg jo ikke hælde ud.
Jeg har lidt krydderfedt tilbage fra frokosten, måske kan det lokke nogle flere fugle til...
Der må da være mere end to, tre fuglearter i min have?
| |
| Kommentar Fra : piaskov |
Dato : 09-02-10 13:29 |
|
Citat Jeg har lidt krydderfedt tilbage fra frokosten, måske kan det lokke nogle flere fugle til... |
Det var en god ide svend.
Bland lidt kerner i og læg det ud flere steder i "klatter" så skal du se.
| |
| Kommentar Fra : akle |
Dato : 09-02-10 13:40 |
|
Dét med krydderi i fedtet, er nok ikke så smart, - dét tåler fugle knap så godt, - men de spiser jo alt når de er sultne. Det samme med salt f.eks., i smør eller fedt. Det bedste er alt "in natura"!
Ja, vi har også opdaget "foråret" i luften blandt fuglene. Hos os er de begyndt at synge lidt, både solsorte, mejse og, én jeg ikke aner men hvem er hyggeligt og livsbekræftende lyder det.
MVH Akle
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 09-02-10 14:26 |
|
Hos os spiser gråspurve og solsorte sammen.
Vi har et fuglehus med finmasket net omkring, men der er klippet hul så solsorten og vores egern lige kan komme ind.
For nogle år siden, hvor der også var meget sne, havde vi en skæg oplevelse.
Jeg gravede en gang og en åbning til fuglefoder.
En af solsortene jagede de andre solsorte væk så de ingen mad fik.
Så lavede jeg to gange og to åbninger mere, med foder i.
Men men - nu havde den "stærke" solsort så travlt med at jage de andre væk at den ikke selv havde tid til at spise.................de andre fik spist en masse.
| |
| Kommentar Fra : granner01 |
Dato : 09-02-10 15:04 |
|
Citat Den har næsten samme størrelse som solsorten, men er meget lys, og vist hvid på maven.. nogen der ved hvad det er for en?? |
Jeg tror det er en sjagge, den der kommer hos mig jager solsorten væk hvis der kun er en, hvis der er flere så holder den sig på afstand indtil der er fri bane.
Den der sådan ud: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/sjagger_turdus_pilaris
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 09-02-10 15:15 |
|
Hej Granner01... tak for ulejligheden, men jeg er noget i tvivl, jeg synes den på billedet ser mørk ud, men der står nævnt noget med okkergult bryst, og det tror jeg også denne har
Jeg håber da at den vil nærme sig terrassen, så jeg bedre kan se den, men indtil videre har den holdt til i hækken hvor den spiser ligusterbær
Det var en sjov oplevelse Eyvind, så kan den solsort sgu lære det
| |
| Kommentar Fra : piaskov |
Dato : 09-02-10 16:31 |
|
Citat Den har næsten samme størrelse som solsorten, men er meget lys, og vist hvid på maven.. nogen der ved hvad det er for en?? |
Citat Jeg tror det er en sjagge, den der kommer hos mig jager solsorten væk hvis der kun er en, hvis der er flere så holder den sig på afstand indtil der er fri bane. |
Du har helt ret granner...det er en sjagge.
De er her i øjeblikket i hobevis.
Og ganske rigtigt de er i flokke sammen.
Når vi kører en tur ud over landet ser vi dem i 1000 vis på markerne.
Jeg tror de kommer i haverne nu fordi der er føde at finde.
De er normalt ret sky.
| |
| Kommentar Fra : piaskov |
Dato : 09-02-10 16:37 |
| | |
| Kommentar Fra : piaskov |
Dato : 09-02-10 16:46 |
| | |
| Accepteret svar Fra : dova | Modtaget 85 point Dato : 09-02-10 16:49 |
|
Smid et par æbler på jorden til den tykke solsort, så er du ude over det problem.
Det er helt normal adfærd, at musvitter og andre små mejser tager foderet og hurtigt flyver væk.
De finder et sted at sætte foderet fast, i en sprække i bark, i en lille grenkløft o.s.v., hvor de så kan hakke frø/kerner i stykker.
Og så flere fodersteder.
Nogen fugle foretrækker at samle foderet op på jorden...rødhals, bogfinker, grønirisker, kvækerfinker f.eks,....de tager kun i mangel af andet og hvis de er meget sultne, mejsekugler hængt op.
De foretrækker kerner, nøddekerner, solsikkefrø o.lign, gerne blokke man laver med smeltet fedt og foderet blandet i.
Og solsorte, sjagger og misteldrossel, vindrossel foretrækker jorden som foderplads, fortrinsvis spiser de frugt, (gerne overmoden frugt og æbler med pletter o.s.v...men også noget med fedt og kerner.
Skær æblerne over, for hvis det er overfladebehandlede æbler, så gider fuglene ikke hakke i skrællen.
Spurvene er ligelade, tager foderet hvor det nu er, de er også frø/kerne/fedtspisere.
Sumpmejser, blåmejser, musvit o.s.v. er ikke kræsne hverken m.h.t. hvor foderet er anbragt, de er også frø/kerne/fedtspisere.
Undgå færdigkøbte foderblandinger af dem med meget korn i, altså hvede og byg, for det spiser de små fugle ikke.
Køb noget af det med finere frø og godt med solsikkekerner.
Jeg supplerer færdigblandingen med solsikkekerner, nøddekerner, hampfrø.
Brød er dårlig fuglemad, der er ingen næring i for dem, og hvis de mætter sig med brød skader det mere end det gavner.
En anden ting næsten lige så væsentligt som foder er vand..giv fuglene frisk vand et par gange om dagen her mens det fryser hele tiden.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 09-02-10 16:50 |
|
Ja den tegning ligner bedre, der er den ikke så mørk på "overtøjet" som i Granner01's link
Jeg tror da ikke vi har haft sådan en fugl i haven før.. den søger hertil pga kulden, og mine fugle synes åbenbart det er ved at være forår, de "hygger" sig gevaldigt, og igen idag har jeg set en gråspurv med redemateriale i næbbet
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 09-02-10 16:59 |
|
Citat Jeg tror det betyder ret meget at maden bliver serveret på samme tid hver dag. For fuglene har ikke "råd til" energimæssigt at flyve alt for meget rundt og søge efter mad i øjeblikket. |
Det er vigtigt at fuglene fodres så tidligt på dagen som muligt, fordi deres energitab for at overleve de kolde vinternætter er så stort, at depoterne helst skal fyldes op så snart det bliver lyst og fuglene "står op".
Man kan tage et eksempel som rødhalsen..mange undrer sig over hvorfor rødhalsen har så store øjne.
Det er faktisk fordi dens krop er indrettet sådan, at den er nødt til at kunne se noget efter det er begyndt at blive mørkt om eftermiddagen og før det bliver rigtig lyst om morgenen, fordi den er afhængig af at kunne søge føde senere og tidligere end mange af de andre arter, da den ikke kan klare sig i så mange timer uden mad og ellers risikerer enten ikke at overleve natten eller dø af sult før den finder føde om morgenen.
| |
|
Sjagge er med gg tror jeg nok.
Som vi mest ser om vinteren, fordi det er en trækfugl nordfra...
Stadig kun solsorte og musvitter hos mig,
og de æder solsikke frø, ikke krydder fedt.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 09-02-10 18:21 |
| | |
| Kommentar Fra : jøjø |
Dato : 09-02-10 18:45 |
|
Birgitta - godt tip med de sprøde æbler en tur i mikrobølgeovnen - er allerede taget i brug.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 09-02-10 22:37 |
|
granner01... kan kameraet godt tåle at komme ud i frostvejret, jeg synes der var nævnt noget om at man skulle vente til marts... men jeg har altså ikke fået læst vejledningen endnu, bare sådan skimmet den lidt
Håber da at du få fugleunger igår
Vi vil først male kassen, og få den til at dampe af, før vi får læst vejledningen mm
| |
| Kommentar Fra : granner01 |
Dato : 09-02-10 23:52 |
|
Vi hængte den op nu forfi fuglene begyndte at kigge i den gamle kasse, men den er næsten rådnet op så det hastede med at hænge den nye op. De leder efter boliger nu, jeg vil kun have blåmejser så jeg har skruet blikhullet på.
Jeg ved godt man skulle vente til det marts, men fuglene leder efter bolig. Både musvitter og skovspurve har kredset om den kasse siden den blev hængt op, og de har alle prøvet at komme ind i den. Jeg tror fuglene er lidt tidligt ude fordi det er så lyst p.g.a. sneen. Solsortehannen er også helt kuldret når hunnen kommer for at spise.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|