Formelt set har du på et givet tidspunkt optaget et lån i kreditforeningen . Fra den dag begyndte renteberegningen til samme forening, selm om der måske gik et stykke tid til du betaler første gang.
Samtidig fik du opligationer svarende til lånets pålydende. De obligationer er der renteindtægt på , så længe du ejede dem, selv om du måske slet ikke så dem , men det hele kørte internt og formelt mellem bank og kreditforening.
De renter du skulle af med og dem du fik, gik næsten op mod hinanden. Men de opgives hver for sig til skattevæsenet.
På et tidspunkt blev obligationerne solgt, så der kom kontanter til dig. De gik formentlig videre til bank og eller sælger. Men obligationerne indbragte mindre end det pålydende og det , som du skylder kreditforeningen. Det er kurstabet. Kurstabet kan godt tilfældigvis være næsten samme beløb, som renteindtægten, men er altså noget andet.
Den renteindtægt går næsten lige op med din renteudgift i samme periode vedrørende samme lån.
For at gøre det rigtigt svært at holde rede i , er det jo sådan at rente for obligatione får man til terminer og ikke løbende. Når man så sælger en obligation før terminsdagen, er det køberen , som scorer alle renterne, selv om han kun har obligationen en del af tiden siden forrige termin.
Derfor laver man ved handelen en opgørelse hvor køberen betaler rente til sælgeren for perioden fra forrige termin til dagen for handelen.
Måske en lidt lang og svær forklaring på hvorfor du ved oprettelse af et obligationslån får en renteindtægt. Men den går som sagt lige op med en forøget renteudgift.