/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Behandling af vejrbidt træhus
Fra : hjulmand81
Vist : 3186 gange
200 point
Dato : 05-02-09 14:46

Vi er nogle stykker som senere på året skal igang med at gøre et ældre træhus i stand udvendigt.
Træet har det faktisk rimelig godt - og kun få udlusninger er nødvendige - har dog tænkt mig at lave borehuls-deponering af borstave på udsatte steder.

MEN træbeskyttelsen af vejrbidt og ikke alle steder med god vedhæftning. Derfor har jeg/vi tænkt på at slibe en god del af den gamle træbeskyttelse ned til god bund forud for ny grunding og træbeskyttelse. Men hvornår kan det arbejde påbegyndes? skal jeg også vente til malervejr her eller kan vi godt slibe før træfugtigheden er langt nok nede og så bare vente lidt tid på godt vejr?

 
 
Kommentar
Fra : granner01


Dato : 05-02-09 15:07

Jeg ville vente med at slibe til det blev lidt varmere. For jeg ville grunde lige så snart der er slebet.

Jeg skal fortælle dig en ting, I Sverige kan i købe træimprægnering for næsten ingen penge. Det har vi gjort efter vi byggede til sommerhuset sidste sommer. Vi brugte træbeskyttelsen 50% og 50% vand til grunder.
Vi købte 40 liter træbeskyttelse i rød for under 1000,- svenske kroner. Den svenske stat giver tilskud til rød træbeskyttelse, derfor koster 10 liter under 250 svenske kroner. Men det er kun rød.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 05-02-09 18:35

Nu er det møn smører udenpå træet ikke imprægnering.

Det er også dumt at bruge et middel beregnet til toplag som grunder. granner vil nok opdage sin misforståelse, når det begynder at skalle af om et år eller to.

Min er faring er at træ som er påvirket af vejrliget især er skadet i de bløde områder mellem årringenes hårde del. Slibning bliver et fantastisk stort møjsommeligt og ineffektivt arbejde,med nindre i bruger en stor kraftig båndsliber, som i virkning nærmest er at ligne med en høvl.

Hvis nedbrydningen ikke er for slem, kan man i stedet på langs med årene børste med en sålbørste, som tager det dårlige væk. skulle der sidde gammel træbeskyttelse, som ikke let går af, kan man roligt lade det sidde,. På den måde bliver træet mere ru, der går mere træbeskyttelse til, men det holder også bedre, end på glatslebet eller høvlet træ.


Til grunding bruges et olieprodukt med eller uden farve,( som gori 22) Det skal hærde nogen dage inden toplaget lægges ovenpå af to omgange. Brug en fuldtdækkende med meget pigment, så kan de holde over 10 år.

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 05-02-09 19:55

hvis det er en regulær maling der er brugt, kan du nok ikke foretage en egentlig imprægnering. men hvis det er en bejdse kan du bare bruge en gori farveløs og blande 20 % linolie i.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 05-02-09 20:11

Nu er vi jo rørende enige om, at bor er godt for træ, der står ude om natten. Hvis det var mig, som ønskede, at huset skulle holde de næste 50-100 år før der kom nye paneler på, og hvis huset står et sted hvor det er passende, ville granners råd være udmærket, bortset fra, at den svenske falurøde er en overfladebeskyttelse. For at den er effektiv, skal yderpanelet være stående, det må ikke være høvlet, og det skal være konstruktivt beskyttet med blandt andet affasning forneden, så der dryppes effektivt af. Jeg har personlig erfaring med svenske falurøde træhuse gennem de sidste godt 27 år plus en masse læsning af skrivelser fra de svenske lensantikvarer. Generelt dækker to strygninger med falurødt og holder i 8 til 48 år afhængigt af belastning med solindfald, slagregn og den slags. Og så børster man af med noget a la gadekost og stryger nyt på. Ét lag, når det ikke r første gang. Pigmentet er fantastisk til at spærre for UV-belastning af træet, og farven indeholder også jernsulfat, det konserverer en smule. Glem ham transor i denne sammenhæng. Imprægnering hører ikke hjemme udendørs, medmindre man graver træet ned i jorden eller spærrer det inde, så det ikke kan ånde. Og dejligt fugtigt vejr er det allerbedste til den type slemningsfarve. Solskin er forbudt under opstrygning. Hvis du ikke kan lide rødt, kan jeg godt finde opskriften frem, så du selv kan koge en grydefuld med det pigment (okker, kridt, umbra, siena, you name it), du foretrækker.
Hvis du ønsker at olie- alkyd- eller plastmale i stedet, skal du nok i gang med noget, der sliber ned til noget i retning af høvlet overflade. Og hvis der ikke ligefrem står blankt vand, så kan koldpresset linolie trænge meget og dybt ind i flere omgange. Sidste hold kan godt tyndes op med lidt GORI22, hvis du synes. Et billigt sted at købe den koldpressede er BILTEMA. Man skal bare kigge i kataloget/på hjemmesiden efter rustbeskyttelse/rostskydd afhængigt af om det er den danske eller svenske, du har fat i. Hvis bygningen er stor, er der flere steder i Sverige, de sælger i 10- og 25 liters dunke til en overkommelig literpris. BILTEMAs koster så vidt jeg husker omkring 35 DKK/liter.
Med venlig hilsen
pbp

Kommentar
Fra : transor


Dato : 05-02-09 23:19

pbp
Nu synes jeg netop at jeg skrev at det ikke havde noget med imprægneing at gøre.

Du harmange fine bemærkninger og sikkert oså erfaring, men dit svar handler bare ikke om det der spørgesom. Du modsiger også dig selv med hensyn til træets overfladeruhed.

Du tror på linoliens lyksalighed. Det er en religion hos nogle og de er ikke til at diskuttere emnet med.
Der er intet , heller ikke linolie, som trækker dybt ind i træ, med mindre det sker langs årene fra enderne og under tryk.

Kommentar
Fra : hjulmand81


Dato : 06-02-09 07:38

transor,

ville netop bruge en båndsliber da det ellers er en fuldstændig umulig opgave, men kun hvor jeg mener det er virkelig nødvendigt. De resterende steder vil vi fjerne alt løstsiddende og ellers matslibe.

Men lyder til jeg venter noget tid før jeg sliber så - selvom det snart begynder at klø i fingrene for at komme igang med og få overstået det kedelige som i mit tilfælde er at lave ordentlig bund.

Jeg er selv kemiker så går måske lidt anderledes til værks end mange foreskriver mht at beskytte træværk. På udsatte steder deponerer jeg bor-holdigt salt i borehuller. Desuden har jeg tænkt mig at anvende kobber naftanat på træ nær jordoverflade (kendt som grøn kobber) før overmaling så jeg er godt sikret mod råd/svamp fra fugtpåvirkning der.

Ved at der er tilsat fungisider til produkterne idag, men tro mig de beskytter ikke træet mod et egentlig angreb!

Som toplag vælger jeg en alkyd/linolie bindemiddelskombination - ikke fordi jeg som kemiker ikke har set linolie-lyset, men simpelt hen fordi linolie har de egenskaber den nu engang har mht hærdning mm.



Accepteret svar
Fra : pbp_et

Modtaget 200 point
Dato : 06-02-09 12:55

Hej hjulmand
På trods af hvad transor skriver, så suger gammelt træ fint koldpresset linolie i sig, hvis det ikke lige er blankt af vand. Sidst på sommeren ordnede jeg selv et par sæt vinduesrammer efter Rådvad-metoden og blev endnu en gang forbløffet over hvor godt det suges ind - også på tværs af træet (selv om det endnu var sundt de fleste steder). Kogt linolie og den man kalder rå linolie suger ikke nær så godt ind. Den med kobbernaftenat bruger jeg også selv en gang imellem i sidste hold grundolie. Ulempen, når man maler vinduer med oliemaling er, at man for at dække det grønne er nødt til at smøre mere oliemaling på end teknisk nødvendigt. Med hensyn til oliemalingen refererer jeg til Søren Vasegaard: Bogen om huset, Søren Gadstrup: Huse med sjæl, det svenske ICA-forlag: Så renoveras torp och gårder. De to gange Søren fra Rådvad-centret påstår, de har Teknologisk Institut i ryggen, når de anbefaler oliemaling. Efter 27 år med gl. svenske huse er jeg tilbøjelig til at give dem ret. Første gang man skal i bund, koster det knofedt, men det bliver siddende længe og er uhyre nemt at efterbehandle. Og så bliver man ikke gennemdunstet af mineralsk terpentin.
mvh
pbp

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 06-02-09 13:02

Og begynd bare at slibe, så snart fingrene ikke blir for stive af udetemperaturen. Den koldpressede er meget fint gennemtrængelig for vanddamp, så træværket tørrer fint uanset. Den olie, der suges ind, danner ikke film. Og lige inden I stryger maling på, skal I alligevel give et ekstra strøg med sandpapir for et lægge rejste fibre ned.
Det eneste problem med at slibe fugtigt træ er, at papiret hurtigt bliver fyldt med kager af træmel.

Godkendelse af svar
Fra : hjulmand81


Dato : 06-02-09 14:01

Tak for svaret pbp_et.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408927
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste