---

Er man ikke socialliberal hvis man ønsker økonomisk og personlig frihed og samtidig ikke vil lave løsninger der modsiger social kontinuitet?

---

F. eksempel?

---

Det er alle de løsningsmuligheder hvori der ikke er social sammenhæng - fx hvis der tages fra de fattige og gives til de rige når målet er lighed.

---

Nar men jeg kender ikke noget eksempel på at der tages fra de fattige og gives til de rige!
Det er jo altid de rige der betaler mest i skat - både totalt og procentuelt.

---

fghfgh; der er mange definitioner på dette begreb, og din er ikke nødvendigvis den, der kommer tættest på den gængse. Den mest almindelige definition er vel den, du finder i Wikipedia:

[I]Socialliberalisme er en politisk i, der kræver en balance mellem på den ene side de liberalistiske idealer (som fx privat ejendomsret) og på den anden side statens pligt til at sikre social tryghed og økonomisk stabilitet for alle borgere i samfundet.[I]

Om du bruger præcis disse ord eller blot lidt tilsvarende er såmænd ikke så afgørende, blot det kan læses af definitionen, at man går ind for en begrænsning af det frie marked og om nødvendigt statslige indgreb for at sikre den positive frihed (snarere end den klassiske liberalismes ideal om negativ frihed). Det erikke helt det, der fremgår af din definition, og jeg forstår godt, at valde efterlyser eksempler, for det, du skr iver, lyder lidt uklart. HVis du ikke vil bruge en af de mere klassiske definitioner tror jeg, du bliver nødt til at arbejde lidt mere med din egen, før den bliver umiddelbart accepteret.

---

>Valde

Lidt eksempler på, at de fattige ofte betaler mere end de rige, procentvis:

Iflg. bogen Skat, arbejde og lighed, som Rockwoolfonden udsendte for 2-3 år siden er marginal"skatten" for de laveste indkomster 92%, klart højere end for de højeste indkomster. Baggrunden er aftrapning af de sociale ydelser, fx aftrappes 30% af førtidspension ved højere husstandsindkomst, fripladsordningen aftrappes samtidig, ligesom boligsikring mv. Så er der nogen der ikke får noget ud af at komme i arbejde er det de laveste indtægtsgrupper.

De tjener heller ikke skattefri gevinster på fast ejendom, betaler typisk en langt større andel af deres indkomst i grønne afgifter på vand og el, renovation osv.

De kan typisk heller ikke udnytte de mere kreative skattefradrag, og hvis de kan er fradraget lavere (40 i stedet for 60%) end for de mere velstillede. Fx har min viv og jeg indtægter pænt over gennemsnittet og betaler ca. 23 % i skat, vel at mærke inkl. ejendomsværdiskat af hus og sommerhus.

Så eksempler er der nok af

---

Tak for svaret Oldboston.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.