---

Jeg er dybt rystet:

http://www.bt.dk/article/20080508/krimi/805080323/

Hvad i alverden foregår der? En lille dreng på 10 år!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Han skulle jo løbe rundt,pjatte og lege,være problemløs. Og drømme om fremtiden. Jeg synes det er hjerteskærende.
(Hvis det er sandt).Jeg håber inderlig at B.T. har overdramatiseret hændelsen.
Men det er nok ønsketænkning.

Jeg får lyst til at gå udenfor og råbe,så alle naboer kan høre det:
HVAD FANDEN ER DET FOR ET SAMFUND VI HAR UDVIKLET.

Mosebaek.

---

Ja, det er så frygteligt

Jeg har, forløbig, kun læst om det på TekstTV og der står at skolen nægter at drengen er blevet mobbet ud i dette?? Der har tilsyneladende været nogle mobbeproblemer for en tid siden - hvordan kan skolen så bare nægte det? Det er da muligt at tingene ikke har forbindelse MEN - at nægte, nærmest på forhånd og uden at have haft tid/mulighed for at undersøge det til bunds......nej, de kan ikke tillade sig at bare nægte. Det viser sig jo osse at nogle forældre, efteerfølgende, har taget deres børn hjem fra den skole.

Man må aldrig ignorere tegn på fortvivlelse hos et barn (eller for den sags skyld, en voksen!). Mobning er forfærdeligt og virkelig noget vi, som samfund, bør gå meget meget mere ind i og forsøge at finde løsninger på.
Men - ja som altid.....det hele starter hjemme hos mor og far og har de ikke interessen/viljen/evnerne osv. til i at gå ind i det, så kan det ikke stoppes.
Man kunne ønske sig en holdningsændring, det vil tage generationer men 'jo før man får plantet det æbletræ, jo før kan man høste æblerne'.
Det er SÅ svært at takle og det er så stort et problem at vi allesammen bør gå ind i det og prøve at forebygge derhjemme, i stedet for at skulle 'helbrede' - når skaden er sket.

Det er så synd så synd for denne lille dreng og osse hans familie, jeg håber af hjertet, at der vil blive taget god hånd om ham og at man finder ind til det dybe ham, hvor problemer som, som du så rigtigt skriver, slet ikke burde findes i en 10årigs verden, kan blive fundet og fjernet, så han kan få lov at leve det, for en 10årig, sorgløse og bekymringsfri liv som han burde.

Triste hilsner fra Dorthe.

---

ja,og som om det ik er nok er der lige en mere her,,http://ekstrabladet.dk/nationen/article1004963.ece.

---

Ehh, jeg har hørt rygter om at der sidste år kørte en leg, en slags manddomsprøve blandt 5-6. klasserne. Der var en som mente at han ved at hænge sig selv i en galge kunne slå samltlige deltagere i denne "leg". Heldigvis kom nogle af de større elever forbi og fik ham hevet ned..

Med andre ord, jeg syntes lige vi ska se om det "bare" har været en leg eller om der ligger noget andet end mobberi bag denne uhyggelige nyhed.

Utroligt at en 10 årig kan komme på disse tanker...

---

**Tilføjelse til mit indlæg!**

Legen foregik på min gamle folkeskole - Røg vist ud af mit indlæg :/

---

ch1quita - jo selvfølgelig skal man finde frem til den rigtige årsag! Det er klart - men der står at der har været et problem med mobning tidligere og det er dér jeg bliver så ked af det!
Hvis en kun ti år gammel lille dreng, har været ude i mobningsproblemer, så kan man ikke 'bare' NÆGTE at en hændelse som denne, er affødt af de tidligere problemer? OG - hvis et lille barn har været ude i sådan noget - holder man da for pokker, ikke øje med ham bagefter? Hvad har man foretaget sig, for at hjælpe ham? Tror man seriøst at den slags problemer bare stopper, fordi der er blevet sagt nogle ting til mobberne og fordi det tilsyneladende, lige umoddelbart, ser ud til at problemet er overstået?
Den slags forsvinder ikke bare fra et barnesind - man skal følge barnet i en rum tid efter en periode hvor barnet er blevet mobbet. Hvem har holdt øje med om barnet gik rundt og var bekymret eller bange?
Jeg siger at det ER mobningen som er skyld i denne hændelse men at man ikke bare kan NÆGTE det omgående.
Man kan nægte, når/hvis man har fundet årsagen og ikke før - hvis man mener at ar efter grum mobning forsvinder i det øjeblik selve mobningen er overstået - ja så har man altså ikke fattet en brik af hvad mobning er - og hvordan det foregår.

Skolen kan ikke tillade sig at benægte! Og slet ikek når der har været problemer før.
Så vidt jeg forstår er det netop efter skolens benægtelse at nogle forældre har hentet deres børn hjem - og hvor jeg dog forstår dem! En sådan useriøsitet omkring mobning, er slem og heldigvis da, også sjælden - at se/høre fra en skole.


Venlig hilsen Dorthe.



Ovenstående citat herfra:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/05/08/110059.htm

Uanset hvad man finder frem til, så føler jeg af hjertet, så meget med dette lille barn.

---

Jeg er helt enig med dig Dorte!

-Jeg vil første takke for dit link til dr, de kører som regel lidt grundigere kildekritik end ekstra bladet, og derfor var jeg også lang tid om at erkende mobning som en mulig grund.

Hvad du skriver i dit seneste indlæg må nok kvalificeres som et utopia. Et utopia jeg også kunne tænkte mig (!) Desværre er det bare ikke muligt for skolen at holde en kontakt til de elever som desævrre bliver mobbet i skolen. Vi snakker jo ikke 2-3 børn, vi snakker rigtig mange.

Jeg mener i høj grad at forældrene, både til mobberne og til ofrene, burde reagere. Jeg har heldigvis aldrig været udsat for mobbning, heller ikk' i folkeskolen. Dét er mine forældre 100% klar over, det er de fordi de spurgte til min skoledag hver evig eneste dag jeg kom hjem. Havde jeg så nogle dage hvor humøret af andre grunde var lidt lavt var det nemt for mig at fortælle grunden (lektier, træt uvenner etc.) fremfor at jeg bare smed mig ind foran computeren og ikke fortalte hvordan dagen var gået.

Jeg tror forældre skal ta' at snakke med deres børn frem for at acceptere at de lukker sig inde på værelset..


Har du talt med dit barn i dag..?

---

Børn finder ikke på at forsøge selvmord hvis ikke de har hørt om det fra nærmeste kilde...

Og her tænker jeg f.eks. på fulde fædre, der truer med at tage livet af sig hvis konen forlader dem..
Eller depressive mødre der forsøger, --eller truer med at forsøge-- selvmord fordi livet skuffer dem.. -Jo tættere kontakten er til et menneske, der truer med/forsøger/begår selvmord, jo større er risikoen for at det "smitter"..

--Selvfølgelig skal der også være en udløsende faktor. Og det kan være drilleri, mobning, -en skuffelse, overgreb osvosv.. --Men masser af andre børn kommer ud for de samme ting. Uden at forsøge selvmord.

---

Kan sagtens følge dig i dette.Forhåbentlig også mange andre der kan.
Hvis det virkelig er mobning,der har drevet ham derud,er det jo en rent helvede han lever i.
Og desværre kan det helt sikkert,give ham mèn af det,langt op i voksenlivet.
Jeg ved godt det lyder teatralsk,men man føler sådan en lyst til at kunne gi`sådan en lille gut lidt
støtte.
Men desværre: Det eneste jeg kan er at gøre mig bemærket på Kandu.

Iøvrigt,ene gode indlæg.

Mosebaek.

---

Tak for svaret vil.du.

V.H. Mosebaek.

---

Selv tak Mosebaek, det er en forfærdelig historie og man kan ikke gøre noget som helst ved det - ja, man vil så gerne kunne give ham et lille kram, jeg håber han har nogle gode mennesker omkring sig, så han får mange.

God pinse til Jer allesammen.

Venlig hilsen Dorthe.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.