Skriv de 19 værdier (der er ikke 20 værdier i dit spørgsmål!) i celleområdet A1:A19.
Skriv din "celle 2" i B1.
Formlen i din "celle 1" skal så være følgende:
=HVIS(ER.FEJL(SAMMENLIGN(B1;A1:A19;1));1;SAMMENLIGN(B1;A1:A19;1)+1)
I Excel 2007 kan den også skrives på denne måde:
=HVIS.FEJL(SAMMENLIGN(B1;A1:A19;1)+1;1)
Formlerne gør det samme, blot er der i Excel kommet funktionen HVIS.FEJL().
Funktionen SAMMENLIGN() leder efter den største værdi i A1:A19, som er mindre end eller lig med opslagsværdien i B1 og returnerer placeringen i celleområdet (1-19). Værdien 1 returneres, hvis du søger efter en værdi, som ligger mellem værdierne i A1 og A2 (eller er lig med A1). I dette tilfælde vil du gerne have værdien 2, så vi lægger 1 til den returnerede værdi.
Hvis du søger efter en værdi, som er mindre end den mindste værdi i A1:A19, vil SAMMENLIGN() returnere en fejl. Derfor er der indsat et fejl-tjek, som returnerer værdien 1, hvis søgeværdien ligger i dette interval.
Simon