Regler i 1873 kender jeg ikke, men de var næppe meget forskellige fra i dag.
Det er retten som kan give en dødsmormodningsdom, som grundlag for bodeling, arvesag, nyt ægteskab , forsikringserstatning og de retsvirkninger som der ellers er ved død.
sådan en dom er selvfølgelig ikke det samme som at vedkømmende i bevislig er død.
Tiden inden man kan give sådan en dom afgøres af retten og afhænger naturligvis af omstændighederne. Hvis vedkommende er set springe overbord fra et skib , eller falde ned fra en bjergside, og ende i en rivende flod , skal der ikke megen tid til.
Men hvis Jensen lige er gået net for at hente cigaretter og konen siden ikke har set ham, så er det en anden sag, især hvis jensens søster siden har fået julekort fra ham . så er det ikke sikkert at de sædvanlige ti år er nok.
Ved de aldrig identificerede ofre for sunamien, var man ikke længe om at annerkende dem for døde fra forsikikringens side.