/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Traktor
Fra : sybil3
Vist : 2333 gange
200 point
Dato : 14-05-07 22:40

Vi har en lille have (7765m2) hvor vi skal have ca. 6000 m2 græs/eng. og ca. 1000m2 skal være "pæn" græs.

For at få jorden gjort ukrudsfri, planlægger vi at lave et lille år, med hyppige harveture (ingen gift!).

For at kunne gøre dette billigt, overvejer vi at løbe en rigtig traktor (under 10.000).

Er der nogen der har erfaringer med en gammel traktor til havebrug.

Hvad skal man vælge, og hvilke problemer skal man være opmærksom på?

Mvh.

Michael

Det fede ville naturligvis være hvis man kunne finde en der både kunne harve, fræse og slå græs, i en størelse så det passede, men det er nok utopi.

 
 
Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 14-05-07 22:54
Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 14-05-07 22:58

Nå ja.. Du skal jo kigge efter et par ting

PTO (kraftoverføring) og lift arme skal naturligvis ses i funktion.
Kig i olie og vand på motor, der må ikke være olie i vandet og olien skal være pæn sort, hvis den er grå blander den vand og olie, så hold dig fra den

Men ellers.. Der er masser af traktorer til billige penge, men også mange lig. God motor lyd og dæk der ikke er møre er godt at sikre sig.

- Anden

Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-05-07 23:34

Du skal i hvert fald være opmærksom på, at en traktor er meget hård ved jorden.
På den måde, at når du kører meget på stykket, vil jorden blive presset sammen ned i temmelig stor dybde ( traktose kaldes det) sådan at den bliver for kompakt og ting vil have svært ved at gro derpå.

En anden ting er, at det med at gøre jorden ukrudtsfri, der er den bedste kur at så græs så hurtigt som muligt og så bare holde det klippet. Af to årsager: Græsset fordriver ukrudtet og det kan ikke leve når det hele tiden klippes ned, så dør det efter en tid.

Det meste ukrudt forsvinder på den måde, lige bortset fra bellis og mælkebøtter, (de forsvinder heller ikke væk fra et stykke bare fordi du harver det, for der vil komme nye frø flyvende dertil) hvorimod et stykke der er frit og harves igennem igen og igen, der vil nyt ukrudt spire helt vildt, og evt. kvikgræs vil formere sig fordi hver gang rodstænglerne rives over, skyder der nyt fra enderne af rodstænglen.



mvh dova

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 14-05-07 23:41

Glem det!!
Jeg har haft en del ældre traktorer i det prisleje du beskriver. De går altid i stykker, når man skal bruge dem.
Hvis du absolut vil benytte en traktor til arbejdet, så parker lidt flere penge i projektet, og så sælg den, når det år er gået, det er du bedre tjent med. Du kan jo evt. se på nogle af de små kinesiske maskiner.
Jeg har selv købt en sprit ny Jinma for et par år siden. Den er lige så stærk som en grå mersey ferguson, vejer kun det halve, er en diesel, og så starter den hver gang - også om vinteren. Pris i dag 45.000kr +moms FRA NY. ( se dem her: http://www.kjulerup.dk/ eller her: http://www.impodan.dk/cgi-bin/impd/ )

Jeg tror, at en traktor vil være for tung til den del af plænen. der skal være "pæn" græs. Du får kørt spor i plænen pga. vægten.

Jeg tror, at du er bedre tjent med at anskaffe dig en 2 hjulet havetraktor ( = en meget stor fræser) i stil med Nibbi eller Goldoni. De kan findes i dit prisleje hos bl.a. H. A. Fogh, i Glostrup
( http://www.hafog.dk/1/10/velkommen.html )

Har du overvejet, at alliere dig med en der holder får eller geder? Får gnaver græsset meget tæt, og de æder næsten alt ukrudt - dog ikke tidsler.

Held og lykke med dit projekt.

Finn

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 14-05-07 23:52

Til traktoren skal du hen og købe redskaber osv. og har du garage til den, hvis ikke så få en landmand eller maskinstation til at komme med en ordentlig fræser, 2m eller mere.
Smid græs i det hele, men du skal selv rive sten, tromle i dine 1000M2
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 15-05-07 00:09

Utopi, tja.
En traktor kan du godt få, men en god en koster lidt mere (ca. 20.000).
Jeg har selv en MF 35X diesel, som primært anvendes til snerydning for jordbrug på haveplan er den ikke egnet til selv om den da vil være fin til at trækk en smuldreharve (har jeg også), men det mest utopiske er at tro, at du kan fjerne ukrudt på den måde. Du kan ødelægge ukrudtets vækst, men da meget ukrudt er frøbærende vil du bare flytte rundt på frøene, der nok skal blive til noget når du stopper harvnngen. En stump rod fra kvikgræs er lige glad med at blive væltet rundt af en harve så du får masser af ukrudt efter etårs harvning og i hvert fald vil jorden være god for den kommend eukrudtsvækst.

Så græs og anskaf en havetraktor til at slå det og så kan du starte småt med evt. grøntsagsbede så du kan magte det.




Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 15-05-07 02:02

Den bedste løsning for dig (set med mine øjne) tror jeg ville være at købe din have traktor nu, og så købe en lille rive lignende dem fra linket her: http://www.pederp.dk/ få så hele haven fræset eller harvet så jorden er løs og hold jorden sort med en ugenlig tur med den lille rive, resten af vækst sæsonen, men husk jorden indeholder millioner af frø og det er kun den brøkdel som ligger i de øverste cm. som spirer og du får ødelagt, når græsset skal såes skal du lade være at rode for dybt, det vil bringe nye millioner frø til spiring, kun løsne de øverste 2 cm. så græsfrøene har lidt løs jord at starte i
Citat
Det fede ville naturligvis være hvis man kunne finde en der både kunne harve, fræse og slå græs, i en størelse så det passede, men det er nok utopi
ja for 10.000 kr. er det utopi, kender du ikke en bondemand som du kan få til at løsne jorden 1 gang eller få en entrepenør til det, og så selv holde det vedlige med din nye have traktor

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 15-05-07 07:36

Køb dig en god havefræser, der er næsten altid nogle i udbud på auktionssiden QXL, - Køb dig gerne en der kan monteres andre redskaber også, og du vil kunne få mere gavn af den.
http://qxl.dk/

Accepteret svar
Fra : taunusanden

Modtaget 200 point
Dato : 15-05-07 22:56

Gør som du selv føler bedst

Har selv gået med tankerne om en traktor og lidt redskaber.. Anskaffede en harve (fik den gratis!) og låner naboens traktor, vi er gode til at hjælpe hinanden herude.

- Anden

Godkendelse af svar
Fra : sybil3


Dato : 16-05-07 11:26

Hmm... reglerne i kandu siger at man skal give points til en... det vil jeg så gøre.

Det må nok siges at der er mange bud på hvad man kan gøre.

specielt skal vi nok overveje om det er den rigtige at harve, og hvad vi skal købe.

Det store stykke skal på sigt bruges til enten får eller geder, når fruen har besluttet sig.

Vores mål erat få bugt med, mælkebøtter, kvikgræs, paderokker, Piletrær, således at vi kan så en engblanding i yderkanten, og en mere regulær græsblanding i græsningsområdet.

uden alt formeget af ovennævnte lort.

nu må vi se hvad vi gør...


Kommentar
Fra : annette-sejr


Dato : 27-06-07 17:31

Hvis du ikke har truffet nogle store forkromede beslutninger så synes jeg at du skal få hegnet dit græsningsareal og få nogle får sat på, de lugter ikke så meget som geder og så er det nemmere at afsætte eller spise afkommet. Bagefter kan du så ringe til en anlægningsgartner og få ham ( MK ) til at lave din græsplæne, det bliver sikkert ikke dyere og afgjort nemmere. Husk at dele din græsning op i to eller tre. Ved godt at svaret kommer lidt sent men håber at du kan bruge det aligevel. Held og lykke. Mvh. Annette

Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 27-06-07 20:40

Husk, hvis man har får og/eller geder, så skal de være øremærket og man skal have et besætnings nummer

Det fås ved at kontakte RYK
http://www.lr.dk/applikationer/kate/viskategori.asp?ID=ka0040000600

Jeg syntes da ikke mine geder lugter slemt

- Anden

(Der lige selv har anskaffet sig en traktor)
http://www.kandu.dk/spg105760.aspx

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste