Lige nu har avl jo den allerstørste interesse for dig... Det er jo netop på grund af manglende avl, at det vil være næsten umuligt at skaffe en minifoxterrier i Danmark.
Ansvarlige opdrættere vil nok fortrinsvis sælge deres hunde til hvalpekøbere der ER interesserede i avl....... Så alene der har du dårlige kort på hånden. For hvis racen skal udbredes i Danmark, så skal hvalpene sælges til folk, der vil lade dem udstille så de kan blive vurderet, ---og evt. vil deltage i avl hvis hvalpen viser sig at være et godt eksemplar af racen.
Måske skulle du overveje at anskaffe en foxterrier-TÆVE, som jo er lidt mindre end en han. Og også oftest lidt nemmere at styre og opdrage. Hvis løbetider bekymrer dig, så kunne du lade hunden sterilisere. Det anbefaler rigtig mange dyrlæger alligevel, --hvis man ikke har tænkt sig at bruge hunden til avl. --
ELLER -som qfha foreslår, -en dansksvensk gårdhund.. Som der er mange flere af herhjemme end foxterrierne. Og dermed vil det være lettere at finde en hvalp.
Det er slet ikke så let at finde en hvalp af en bestemt race.. Hvis ikke liiige der er en af de rigtig store racer som schæferhunde og labradorer osv. Og man skal altid se sig for når man køber hund............... DET kan jo også være ret svært når man køber den i udlandet.
Jeg har kun ÉN gang prøvet at købe hvalp i udlandet. Det var efter min "Ramses d. 1." var død. Han var en kæmpestor berner sennen. Så god og rar og alt for ung til at dø. Både min daværende mand og jeg havde fuldtidsarbejde, så vi besluttede at anskaffe TO tævehvalpe af samme race så de havde selskab om dagen. Den ene var det ikke så svært at finde. Men den anden måtte vi så bestille i Tyskland, og endda ret langt nede. Med børn og job og første hvalp netop ankommet, var det ikke muligt for os at hente hvalpen, og derfor kom den voksne søn i den tyske kennel med hende.
Hun var meget fortumlet, muligvis bedøvet. 10 uger gammel. Men hun faldt til i løbet af et par dage. Hun var dog HELT anderledes end den anden hvalp, vi havde købt. Og da de voksede til blev den tyske hvalp mere og mere atypisk. Efterhånden lignede hun nærmest en lidt splejset grosser schveizer sennenhund, som er en helt glathåret hund, hvor berneren har en meget tyk pels.
Nåmen som gode hvalpekøbere blev hundene udstillet. Den tyske fik 3. præmier og den danske fik 1. præmier. Det betød så ikke så meget, selv om vi havde talt om at vi måske ville prøve at få hvalpe.. Men den tyske var også sky overfor mennesker. Allerede da hun fik besøg af sønnen fra kennelen da hun var 4-5 mdr. gammel ville hun ikke hilse på ham, men trak sig væk og sad og surmulede...
Hun blev efterhånden også reserveret overfor andre voksne og det var helt tydeligt, at hun heller ikke brød sig om børn. Men andre hunde havde hun det fint med.
Da hun var et par år gammel angreb og bed hun naboen, -en nyopereret gammel mand-- og så blev hun aflivet.
Jeg ved ikke under hvilke forhold hun har tilbragt sine første 8 uger. Men jeg kunne frygte, at hun ikke har haft nok menneskekontakt.
Det er en rigtig dårlig ide at købe en familiehund uden at have besøgt kennelen helst flere gange for at undersøge hvilke forhold hvalpen er født under.
Den anden bernersennen-tæve blev 13 år, en temmelig høj alder for en berner. Gennemsnitsalderen ligger på godt 7 år..
Hun var en lige så rar og god som den Ramses, hun skulle erstatte.